Det er denne førerløse model af en John Deere-fairwayklipper, som Lyngbygaard Golf har købt. Foto: Jens Christensen Bag udviklingen af de førerløse greenkeepermaskiner står det hollandske firma Precision Makers med baggrund i årelange erfaringer fra førerløse traktorer til landbruget. Syv af de førende hollandske golfklubber har foreløbig anvendt førerløse maskiner i tre år - med store besparelser i greenkeeperstabens mandetimer til følge. Start på en revolution GPS-systemet i golfmaskinerne har forbindelse til mellem syv og 20 satellitter, og det betyder særdeles stor præcision i klipningen, når koordinaterne på hver fairway eller green er indkodet. Det eneste, maskinerne ikke kan udføre, er faktisk at tømme græskasserne. Det må ske manuelt efter hvert tredje eller fjerde hul. Fairwayklipperen passer helt sig selv, når et huls afgrænsninger og forhindringer er markeret i GPS’en, mens greenklipperen skal justeres hver gang efter greenens omkreds og klippehøjde, som kan variere i løbet af en sæson. - Der er tale om intet mindre end en greenkeeper-revolution, som nu er begyndt i Danmark, siger Ole Mathiesen, som snart har solgt greenkeepermaskiner i Danmark i 30 år - først 17 år for Toro og siden 2002 for John Deere. - De førerløse maskiner betyder jo f.eks., at man eliminerer både regnvejrs- og sygedage i greenkeeperstaben. Desuden får chefgreenkeeperen en SMSmelding over mobiltelefonen, hvis maskinen går i stå på grund af en uventet forhindring. Maskinen skal faktisk kun bruge manuel hjælp, hvis den skal krydse en offentlighed vej med motordrevne køretøjer. Jeg vil tro, at en førerløs fairwayklipper og en ditto greenkeeper vil spare 35 procent mandetimer ved tre ugentlige klipninger. Glæde i Lyngbygaard Thomas Nørret, direktør for Lyngby- gaard Golf, der, som nævnt, har lavet en aftale med Ole Mathiesen MaskinCenter om implementering af robotter til baneplejen glæder sig til, at hans greenkeeperstab tager Danmarks første førerløse fairwayklipper i brug: - Jeg ser meget frem til at integrere robotten i vores daglige arbejde. Robotter har været en del af industrien længe, så hvorfor ikke også på golfbanen? - Jeg forventer, at vi kan effektivisere og optimere vores arbejde på banen, og samtidig tror jeg på, at kvaliteten vil blive hævet. Robotten vil skabe en øget fleksibilitet på arbejdspladsen og vil uden tvivl frigøre nogle ressourcer, så vores ansatte kan tage sig af nogle opgaver, der ikke altid har været tid til. - Aftalen om at afprøve robottens evner vil være starten på en ny epoke i både Lyngbygaard Golfs og hele Danmarks golfbanepleje. Jeg er sikker på, at robotterne er kommet for at blive. Stort tema-fokus Robotstyringen af klipperne får naturligvis stor fokus i den kommende danske golfsæson. Den 18. april holder ERFA-gruppen Nordjylland således en demodag om GPS-styring, ligesom Danish Greenkeepers Association i samarbejde med Dansk Golf Unions baneudvalg holder et seminar om samme tema under Made In Denmark-turneringen i Himmerland i dagene 25.-28. august efterfulgt af demonstrationer af maskinerne under de årlige demodage for DGAmedlemmer i Odense Eventyr Golf den 30.-31. august. Det er i øvrigt også nye tider for Ole Mathiesen selv, idet han pr. 1. marts har solgt alle aktierne i sit maskincenter til Semler Agro, som både har overtaget forhandlingen af John Deere Golf for Jylland og Fyn samt forhandlingen af John Deere HavePark-programmet i Nord- Midt- og Østjylland. Alle medarbejdere i Ole Mathiesen MaskinCenter arbejder videre i Semler Agro-regi - med Ole Mathiesen som salgs- og driftsansvarlig. Trods Semler Agros overtagelse forsætter Ole Mathiesen MaskinCenter med samme navn. P.t. udgør golfprogrammet og have/park-programmet hver især halvdelen af omsætningen i Semler Agros nye Hornslet-afdeling. ■ NR. 1 - 2016 GREENKEEPEREN 45
Download PDF fil