Dollar spot i rødsvingel. Alle græsser kan angribes. Her er rødsvingel angre- bet, således at bladet "klippes af". relsesglas på græsstrået i overgangen mellem raske og syge planter, kan du se, at den ydre del af bladet visner og dør på de blade, der er angrebet af svampen. Få at kunne få en pålidelig identifikation af ukendte pletter eller misvækst skal der sendes en prøve til et laboratorium. Se firmavejledning. For mere information om dollarspot, identifikation og foranstaltninger på www. sterf.org - IPM faktablad - svampesygdom - dollarspot. Spørgsmål fra golfspillere og foreslåede svar Er der meget dollarspot i Norden? I Norge er sygdommen kun blevet påvist på en enkelt bane, men det er sandsynligt, at infektionen eksisterer på flere baner uden at være blevet identificeret. I Sverige er der flere baner med dokumenteret dollarspot og i Danmark har de længe talt om, at de har denne sygdom. På nogle golfbaner har sygdommen spredt sig over hele greens og derefter er angrebet kommet så langt, at det er vanskeligt at bekæmpe sygdommen. Vi er primært bange for smitte fra udlandet. Er der andre sygdomme, der kan spredes med sko og golfudstyr? Mange sygdomme kan spredes med jord og inficeret plantemateriale. Nu har vi fokuseret på dollar spot, fordi sygdommen for nylig er opdaget i Skandinavien og fordi vi kan forhindre spredning med relativt enkle midler. Hvad vi ellers er bekymrede for er patogene nematoder. Det er mikroskopiske rundorme, der findes i mange varianter. Nogle kan overleve længe i et tørt miljø og kan spredes fra et kontinent til et andet med golfsko. Der er ingen kemikalier eller andre foranstaltninger, der kan anvendes, hvis farlige nematoder virkelig spreder sig. God hygiejne vil også reducere spredningen af ukrudtsfrø. Er vi sikre på, at disse foranstaltninger fungerer? Der har ikke været lignende foranstaltninger på golfbaner i andre lande, og vi må indrømme, at vi ikke har undersøgelser, der viser, at det virker. Men foranstaltningerne er relativt billige, og konsekvenserne af de angribende svampesygdomme kan blive betragtelige. Vi har mange gode eksempler fra norsk landbrug, hvor vi har formået at holde farlige sygdomme ude af gårde og husdyr ved at begrænse spredning af smitte. Det nære forhold mellem forskning og golfbaner gør det naturligt, at Norge er førende på dette område. Nye regler for anvendelsen af pesticider er fælles i hele EU, og vi forventer, at initiativer som dette vil blive almindeligt i andre lande. Nye regler kræver at vi forebygger sygdomme, og ikke kun bekæmper angreb. Hygiejne er et af flere forebyggende foranstaltninger. Hvad med dem, der kommer ind i golfbanen fra udlandet eller andre golfbaner med mudrede sko? Det er ønskeligt, at rengøringen foregår på vej ud af golfbanerne. Hvis golfspillere alene vasker deres udstyr på vej ind på golfbanen, vil dette være et sted, som mange vil søge og området kan være et opsamlingssted for infektion. Vi opfordrer derfor ikke golfspillere til at rengøre udstyr på vej ind på golfbanen. Hvis de vil rengøre deres sko, så bør jord og støv ledes direkte i papirkurven i stedet for at blæses rundt med trykluft. Vi må ikke overdrive. Risikoen for at få farlige infektioner på golfbanen er ikke større end, at det kan accepteres. Formålet er primært at skabe gode vaner – som i løbet af et par år skaber en god holdning til hygiejne (som at børste tænder morgen og aften). Skal vi bruge desinfektionsmidler? Det er betydeligt mere kompliceret at anvende kemikalier. Det kan have negative konsekvenser for miljøet, og det kan give en falsk følelse af tryg- hed. Det vigtige er rengøring, så ud- styret er fri for synligt plantemateriale og jordklumper. // NR. 2 - 2016 GREENKEEPEREN 19
FAGLIGT Survival of the fittest: Enårig rapgræs klarer sig bedst om foråret Nye forsøg viser, at temperaturen har en afgørende betydning for, hvor hurtigt de forskellige græsarter spirer. Ved lave temperaturer er den enårige rapgræs vinderen. AF AF WENDY WAALEN OG AGNAR KVALBEIN, NIBIO TURFGRASS RESEARCH GROUP. OVERSAT TIL DANSK AF ASBJØRN NYHOLT Desværre er vinterskader meget almindelige i Norge. Spørgeundersøgelsen, som vi lavede sidste år viser, at sådanne skader forekommer mindst hvert femte år på 65 % af golfbanerne. Den mest almindelige årsag til vinterskader er isdække. Mangel på ilt og ophobning af kuldioxid og skadelige luftarter under isen er livsfarligt for græsset, hvis isdækket er langvarigt. Efter vinterskader skal greens og andre græsplæner eftersås og dette arbejde er både vanskeligt, tidskrævende og dyrt. Tid er virkelig penge, når det gælder forårsstart. Golfspillerne er utålmodige efter at komme ud på banen efter en lang vinter og baneejerne gør alt, hvad de kan, for at kunderne skal blive fornøjede. Greenkeeperen må på en eller anden måde få banen spilleklar så hurtigt som muligt. Men hvordan? Det tager tid før jordvarmen stiger i et fugtigt land med kolde maj-nætter og vandingsanlægget er sjældent oppe at køre så tidligt. Det giver store udfordringer til dem, som skal have græsfrøet til at spire og gro. Er det altid klogt at så tidligt? Mange greenkeepere har oplevet, at de må være tålmodige før de ser de længe ventede spirer. Nogle gange venter de også forgæves. Der er to centrale faktorer for frøspiring: Passende fugtighed og god temperatur. Hertil nævnes ofte ilttilførslen og fravær af spirehæmmende forbindelser, men det kan vi komme tilbage til i en anden sammenhæng. Til trods for udfordringer med vandingsanlægget og filt er det som oftest muligt for greenkeeperen at have kontrol med fugtigheden. Temperaturen derimod er overladt til højere magter. Vi ved nu, hvor vigtig denne faktor er for, hvor hurtigt de forskellige græsarter spirer. Sidste år lavede vi en række spireforsøg. Her kommer nogle af de resultater vi så. På billedet ses hvordan græsfrøet spirede i en petriskål på et fugtig filterpapir. Figur 1 viser spireforløbet af alm. hvene´Jorvik´, hundehvene ´Villa´, krybende hvene ´Independence´, rødsvin- 36 GREENKEEPEREN NR. 2 - 2016