TEMA Helkropsvibrationer ved klipning af græsarealer Ved indkøb af nye maskiner er det vigtigt, at tage vibrationsforhold med i betragtning på lige fod med andre arbejdsmiljøparametre som fx støj. For at finde ud af, hvordan står det til i dag, har vi henvendt os til en række leverandører for at få oplysninger om helkropsvibrationer og støj hos maskiner, der anvendes til klipning af brugsplæner, boldbaner og fairways på golfbaner. Hvordan kan helkropsvibrationer reduceres? Hastigheden er den vigtigste faktor til at nedbringe belastningen. Ofte kan en mindre reduktion af hastigheden nedsætte vibrationerne væsentligt. Førerens temperament er derfor væsentligt og kan betyde en halvering eller fordobling af vibrationsbelastningen. På jordunderlag, vej eller græsplæne kan man sjældent styre ujævnhederne, men kør langs ujævnhederne (hvis det er muligt) for her får man mindre vibrationer end hvis der køres på tværs. Generelt vil større maskiner vibrere mindre end små maskiner. Større hjul og længere afstande mellem hjulene medfører færre vibrationer end mindre hjul og små akselafstande. Mange maskiner har affjedrende aksler og vibrationsophængte kabiner, som også reducerer vibrationerne. Både for højt og for lavt dæktryk kan give øgede vibrationer. Et godt vibrationsisolerende sæde dæmper de ”chok”, der kan være en del af vibrationsbelastningen. Sædet skal passe til maskinen og det er vigtigt, at det justeres korrekt efter kørerens vægt. Det er vigtigt at huske, at mens en maskine måske holder 15 år, så holder det vibrationsisolerende sæde kortere tid. Vurder løbende, om sædet fungerer optimalt. ■ Referencer Helkropsvibrationer. At-vejledning D.6.7. april 2006. www.helkropsvibrationer.dk Måling og vurdering af helkropsvibrationer foretages i henhold til International Standard, DS/ISO 2631-1. Nyttig information gives i DS/EN 14253. 78-764-EEC. RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1978 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om førersæde til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (78/764/EØF). DS/EN 12096 Mekaniske vibrationer. Deklarering og verificering af vibrationer fra maskiner og udstyr, 2/1 1998. Maskindirektivet 2006/42/EG. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EØS-relevant tekst EU-direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagerens eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer). DS/EN 474-1 + A4:2013, Jordflytningsmaskiner – sikkerhed. Del 1 – generelle krav. DS/EN 12733 + A1:2009, Landbrugs- og skovbrugsmaskiner - Motorslåmaskiner betjent af gående personer Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 682 af 30. juni 2005 Maskine/ Leverandør Klippe-type Amazone Brøns Makinforretning Shibuara Lindholm Maskiner A/S John Deere 1580 Terrain Cut Ole Mathiessen Maskincenter Grasshopper 325D HAFog Soloklipper Al-Ko Ginge Slagle Rotor Slagel Rotor Rotor Lyd ved førerens dB (A) Vibrationsstyrke m/S2 Tid før grænseværdien på 0,5 m/S2 overskrides Timer Tid før grænseværdi på 1,15 m/S2 overskrides Timer 90,0 0,33 > 8 timer > 8timer 85,8 1,24 1 time, 18 min. 6 timer, 52 min. 85 < 1,0 2 timer > 8 timer 105 < 0,5 > 8 timer > 8 timer 85 < 1,1 1 time, 39 min. > 8 timer Oplysninger om helkropsvibrationer og støj hos maskiner, der anvendes til klipning af brugsplæner, boldbaner og fairways på golfbaner. Vær opmærksom på, at producenterne foretager målinger af vibrationer i henhold til forskellige direktiver og internationale standarder, hvilket ikke gør det lettere, at sammenligne tallene. 20 20 GREENKEEPEREN NR. 4 - 2015
FAGLIGT Golfspillerens får - Fordele ved får i roughen Fårehold eller afgræsning med får bliver stadigt mere udbredt på danske golfbaner. I takt med at loven til bekæmpelsesmidler løbende skærpes, er flere og flere golfklubber gået over til afgræsning med får, for at spare på pesticiderne og beskytte naturen. AF CARSTEN LUXHØJ-PEDERSEN, HOPI-STUDERENDE OG PRAKTIKANT I DANSK GOLF UNION For nogle klubber er det besparelsen i ikke at skulle købe maskiner eller sprøjtemidler til pleje af roughen, der vægter mest, Får på Dragør Golfklubs rough. Foto; Carsten Luxhøj-Pedersen, 2015. når man går over til fåreafgræsning. For andre klubber er det ønsket om en grønnere profil. Men fælles for alle klubberne er, at medlemmernes glæde over fårene er uovertruffen. For medlemmerne er fårene en del af naturoplevelsen. Begejstring i klubberne Ved alle mine besøg i forskellige sjællandske golfklubber har meldingen været klar. Fårene er hyggelige og er alle steder blevet en del af klubben, som Elisse fra Rungsted Golfklub siger; “Jeg savner dem, når de ikke er her.” Og hun er ikke alene. Jørgen Østergaard fra Golfklubben Hedeland fortsætter; “Jeg sætter fårene højt. Det er hyggeligt med de forskellige farver de har. Så lærer man at kende dem fra hinanden, når de går rundt. Og om foråret er det så sødt med lammene.” Steffen Andersen fra Rungsted siger det kort og præcist, når han siger; “Det er brandhyggeligt med får!” I Hornbæk Golfklub blev det påbudt fra kommunen, at deres arealer med fersk eng skulle plejes, for at sikre den beskyttet natur. Den nemmeste løsning på det problem var at udsætte får på arealet. Det betyder, at arealet med fersk eng nu bliver plejet på den mest skånsomme måde og samtidigt er fårene til stor glæde for klubbens medlemmer. Fremadrettet skal fårene også indgå i pleje af roughen i Hornbæk Golfklub. 28 GREENKEEPEREN NR. 4 - 2015