FAGLIGT Hygiejniske foranstaltninger på golfbanen Jeg har i en tidligere artikel anmodet golfspillerne om at rense deres sko, vogne og golfudstyr, når de forlader golfbanen. Årsagen er, at dette kan forhindre eller forsinke spredningen af nye græssygdomme. Formålet med denne tekst er at give greenkeeperne baggrundsoplysninger, så de kan foretage de nødvendige tiltag på deres bane. AF AGNAR KVALBEIN, FORSKER / KONSULENT NIBIO TURFGRASS RESEARCH GROUP. OVERSAT TIL DANSK AF TORBEN KASTRUP PETERSEN, BANECHEF I DANSK GOLF UNION. Normalt er vi mest bekymrede for, at Poa annua spredes fra fairways ind på greens. Det er nemmere og billigere at forhindre spredning af plantesygdomme end at bekæmpe dem bagefter. Det er et af principperne i integreret plantebeskyttelse. Hvor stor er truslen? Golfspillere rejser meget rundt i hele verden og kan tage meget alvorlige skadedyr med til landet. Da Oslo Golf Club skulle renovere sin bane fik vi i Bioforsk stillet green 18 til rådighed for at lave eksperimenter med Poa Annua. Denne green var imidlertid så alvorligt inficeret med en skadelig nematode, at græsset ikke kunne anvendes i forsøgene. Væksten var ikke normal. For nogle år siden opdagede en greenkeeper nogle pletter i fairway og han havde en formodning om, at det kunne være dollarspot (Sclerotinia homoeocarpa). Han afleverede prøver til diagnosticering og fik bekræftet, at dette var en ny sygdom, der var meget lig dollarspot. Da det var første gang, at sygdommen blev opdaget i Norge, blev der i den fælles nordiske forskningsfond STERF finansieret et lille projekt for at undersøge forekomsten. Greenkeepere i hele Skandinavien blev bedt om at indsende mistænkelige svampeangreb til identifikation. Der kom prøver med dollarspot fra // fortsættes side 18 // Dollarspot på forgreen. Svampeangreb ses ofte først i fairway eller forgreen. De er gule eller lysebrune og afgrænsede. Sådanne pletter bør fjernes før svampen spreder sig yderligere. Foto: Agnar Kvalbein 16 GREENKEEPEREN NR. 2 - 2016
FAGLIGT Sverige og Danmark, men ikke flere fra Norge. De svampeprøver, der kom, blev genetisk testet, og det fremgik, at de fundne svampe tilhører to forskellige typer. De er ikke helt identiske med den amerikanske dollarspot, og det er muligt, at vi har at gøre med en ny art. Anyway, der er grund til at tro, at denne svamp trives ved lidt lavere temperaturer end i USA. Måske er den også mindre aggressiv. Sygdommen er blevet rapporteret som en ny sygdom i Skandinavien, og har fået det norske navn myntflekk. Vi ved, at dollarspot kun spredes med inficeret plantemateriale. Derfor er hygiejne en god foranstaltning for at forhindre at nye områder bliver inficeret. Det giver også mulighed for at kunne fjerne svampepletter og dermed forhindre, at sygdommen spredes inde på banen. Det er almindeligt at finde angreb i fairways først, og at svampene herefter bliver trukket ind på greens. På greens er der mere intensiv pleje med prikning og vertikalskæring, og dermed kan svampen brede sig hurtigt også mellem greens. På greens giver svampen små gule, indsunkne områder, der påvirker spillekvaliteten meget. Det er ikke nogle kemiske stoffer til rådighed i Skandinavien. I USA er de fleste af svampesprøjtningerne begrundet med dollarspot, så selv i lande, hvor der kan anvendes fungicid, er sygdommen en stor økonomisk udfordring. Hvad skal golfspillere gøre? Golfspillere bør få den vane, at de blæser sko og vogne, før de går på golfbanen. Dette er den vigtigste foranstaltning. Det er omkring piggene på skoene og på trolley hjulene, at det meste græs, støv og ukrudtsfrø sidder. Golfudstyr bør holdes rent og vaskes i rindende vand inden det anvendes på golfbanen. Jeg anbefaler, at håndklædet erstattes med engangsservietter eller at golfspillere er opmærksomme på at anvende et rent håndklæde, når de går fra den ene bane til den anden. Hvad skal greenkeeperen gøre? Banen må designes, så det er let at få rene sko og vogne på vej ud. En rengøringsplads til trolleys med en rende til opsamling af snavs, vil være en god ide. Trykluft til rensning af sko er effektivt. Området skal være brolagt og med en indramning, som gør det muligt at indsamle og fjerne støv, og der bør være en procedure for dette arbejde. Støv fra golfspillere, der kommer ud fra golfbanen, er ikke mere smitsomt end græs og afklip på golfbanen. Men det er sandsynligt, at nogle golfspillere også vil rengøre deres udstyr på vej ind på golfbanen. Derfor må støvet anses for smittefarligt materiale. Det sikreste er derfor at indsamle støvet i poser og håndtere det som affald, så det vil gå til forbrænding eller deponering. Skiltning bør informere golfspillere om, hvilke procedurer de skal følge. Vask af jern og køller sker ofte i en stålvask, hvor børster er til rådighed. De vil normalt være fri for jord og græs, og der er ingen grund til at skabe omfattende foranstaltninger med desinfektion af disse. Golfspillere vil sætte pris på en dispenser med køkkenrulle. Overvej information af typen: God hygiejne forebygger sygdom og reducerer sprøjtebehov på golfbaner. Eller: Husk at rense trolley, sko og udstyr inden de forlader banen. Eller:! Spillet i udlandet? Sørg for at skoene er rene! En anden kilde til infektion, der er lige så vigtig som golfspillere, er lån eller leasing af maskiner og udstyr. Vi mener, at greenkeeperne allerede har gode rutiner i at vaske egne maskiner, men det er vigtigt, at dette også omfatter lejet materiel. Her gælder også reglen: Vask før du bruger maskinen ude på golfbanen. Det er vigtigt, at nye sygdomme opdages tidligt og bekæmpes så hurtigt som muligt. Så længe at pletterne af dolllarspot er få, kan de mindre græsområder skæres væk eller fjernes med et hulbor. Dette vil være en effektiv måde at forhindre spredning internt på banen. Kig efter skarpt afgrænset gule eller brune pletter i græsset. Alle græsser kan angribes. Om morgenen kan det udvikle tætte, hvide mycelier af pletter (som i Microdocium men dette kommer ofte ved lavere temperaturer end dollarspot).Hvis du kigger i et forstør- Dollarspot detalje. I overgangen mellem det friske og syge græs ses det, hvordan svampen angriber bladet således, at den ydre del af bladet visner og dør. Foto: Karin Normann 18 GREENKEEPEREN NR. 2 - 2016