Bestyrelsens beretning Bestyrelsens beretning 2009 Året 2009 var et spændende år for bestyrelsen i Dansk Golf Union. Der var nok at se til. Nok at tage stilling til. På både godt og ondt. I det følgende vil vi berøre de væsentligste begivenheder i 2009. Ny direktør I 2009 fratrådte den tidligere generalsekretær, og bestyrelsen valgte at indsætte Morten Backhausen, der i en årrække har været ansat i sekretariatet, som ny direktør. Tiden siden udnævnelsen har bestemt bekræftet bestyrelsen i sit valg, og vi vil gerne markere vores tilfredshed med den administrative ledelse af DGU. Antallet af golfbaner Man kan godt forestille sig, at denne overskrift bliver en fast del af beretningen i de kommende mange år. Årsagen er den enkle, at der her i landet er for mange golfbaner i forhold til antallet af medlemmer og greenfee-spillere. I såvel 2008 som 2009 gik enkelte golfanlæg konkurs, hvilket medførte problemer for de klubber, som lejer sig ind. Og vi må ikke lukke øjnene for, at ganske mange medlemsklubber for tiden har økonomiske problemer. Godt nok blev vi lidt flere golfspillere i 2009, men det hører med til billedet, at antallet af golfhuller er steget mere end tilgangen af golfspillere. I 2006 var der 49 spillere pr. golfhul i Danmark. I 2009 var vi nede på 46. Et fald på næsten 10 %. Vi belæg- ger vores anlæg med 35-40 %. Udnyttelsen er for ringe til at sikre en god økonomi i alle klubber. I vore nabolande er udnyttelsen et godt stykke over 50 %. Nogle steder i verden – eksempelvis Dubai – udnyttes anlæggene over 90 %. Udnyttelsen af en golfbane måles i, hvor meget den bruges på de tider, hvor det er lyst nok til at spille golf. Udnyttelsen er for ringe til at sikre en god økonomi i alle klubber. I vore nabolande er udnyttelsen et godt stykke over 50 % Ved årets udgang havde to af vore medlemsklubber ingen aftale med baneejeren, og derfor er de for en tid medlemmer af DGU på dispensation. De opfylder ikke kravet om at have rådighed over spilleklar bane. Dispensationen er dog betinget af, at der føres seriøse og målrettede forhandlinger for at opnå en aftale. Vi følger naturligvis meget nøje udviklingen. Ny pesticidaftale Vi havde egentlig forventet, at der i løbet af 2009 skulle indgås en ny aftale med miljøministeren, da en arbejdsgruppe længe har været i arbejdstøjet. Vi har da også set forslaget til ny aftale, som i alt væsentligt går ud på, at man fastholder det oprindelige mål, men forlænger fristen. Det oprindelige udgangspunkt var et forbrug af pesticider på 0,38 kg aktivt stof pr. hektar, som ved udgangen af 2008 skulle være reduceret med 75 %; altså til 0,1 kg/ha. Så langt nåede vi ikke, selv om vi ved, at mange klubber gjorde sig voldsomme anstrengelser. Vi nåede ned på gennemsnitligt 0,23 kg/ha. Den hidtil gældende aftale, som altså udløb med udgangen af 2008, omfatter de medlemsklubber, som selv har ansvaret for pasningen af deres anlæg, og det er jo langt fra alle. Derfor har vi med glæde noteret os, at Foreningen Private Golfbaner (FPG) har deltaget i udvalgsarbejdet. Vi har meddelt ministeren, at vi kan gå ind for betingelserne i den nye aftale, men under den helt klare forudsætning, at aftalen skal gælde for alle golfanlæg i Danmark. Altså også for de anlæg, hvor vores medlemsklubber har lejet sig ind og for de mange Pay & Play anlæg. Der er ingen rimelighed i, at en aftale kun skal gælde for en del af golfdanmark. FPG har meddelt, at man vil anbefale sine medlemmer at indgå aftalen enkeltvis (foreningen kan ikke forpligte medlemmerne), hvis der foretages visse ændringer. FPG´s væsentligste ændringer er, at målet ikke skal være 0,1 4 DANSK GOLF UNION - ÅRSBERETNING 2009
Download PDF fil