MED GOLFSPILLEREN I CENTRUM Golfspilleren i Centrum er et webbaseret dialog- og rapportværktøj, som har til formål at hjælpe golfklubber med at komme i dialog med deres medlemmer og gæster. Samt på den baggrund at arbejde strategisk, analytisk og skabe de bedste oplevelser på alle områder. Golfspilleren i Centrum er et redskab til at fremtidssikre klubben og samtidig give klubben den konkurrencemæssige fordel på fritidsmarkedet, som kan styrke udviklingen af golfen i Danmark. UDVIKLET AF GOLFSPORTEN SELV Golfspilleren i Centrum er udviklet af Dansk Golf Union i samarbejde med syv danske golfklubber, som alle adskiller sig på geografi, alder, størrelse, ejerforhold og økonomisk profil. Faktorer som er vigtige for at kunne udvikle et redskab, som kan fungere i alle klubber, og ikke er forbeholdt de få. Uanset om klubben har 100 eller 1.000 medlemmer eller omsætter for 1.000.000 kr. eller 10.000.000 kr., så kan Golfspilleren i Centrum være med til at sikre størst mulig værdi. Vi har ligeledes involveret greenkeepere, trænere, managere, restauratører, bestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer i udviklingsarbejdet. Nøglepersoner som har hjulpet os med at skabe et effektivt styringsredskab til hverdagen, hvor viden og brugeroplevelse går hånd i hånd. DGU ER MED HELE VEJEN Selvom Golfspilleren i Centrum har fokus på brugervenlighed og overblik, så ønsker Dansk Golf Union, at alle klubber, som ønsker at implementere Golfspilleren i Centrum får muligheden for at uddanne ansatte og frivillige i brugen af systemet. Vi udbyder derfor både introduktionskurser og videregående kurser i systemet. Vi besøger også gerne den enkelte golfklub og laver møde for bestyrelsen, ansatte og frivillige. Dansk Golf Union anbefaler, at klubben uddanner én person fra golfklubbens bestyrelse og én ansat. Vi anbefaler dog, at golfklubben sender flere frivillige og ansatte afsted på uddannelse for at skabe størst mulig ejerskab og engagement, og meget gerne ansatte og frivillige inden for klubbens forskellige fagområder. Se nærmere på danskgolfunion.dk 2
Download PDF fil