TEKST Thomas Vennekilde · FOTO Das Büro, Getty Images m.fl. NYT LOOK TIL LANDSHOLDET Når de danske landsholdsspillere er i aktion, er de altid skarpe. Både hvad angår spil og udseende. Mens trænerstaben tager sig af den første del, så er det Dansk Golf Unions mangeårige tøjsponsor Abacus, der står for påklædning. Det svenske firma har mange års erfaring med at lave golftøj, og en række af verdens bedste spillere benytter det. Det europæiske Solheim Cup hold har ved de seneste møder med deres rivaler fra USA, forladt sig på Abacus ligesom en lang række af de mandlige og kvindelige tourspillere gør. Det danske landsholds look er blevet til i et samarbejde mellem DGU og Abacus’ designere, og der er lagt vægt på funktionelt og moderne tøj, som spillerne kan føle sig godt tilpas i, mens de henter sejre og medaljer til Danmark. Landsholdsspillerne Emily Pedersen og John Axelsen i det nye tøj fra Abacus NYE TIDER PÅ MIDTSJÆLLAND Midtsjællands Golfcenter syd for Holbæk gør normalt ikke det store væsen af sig. Men det har ændret sig i år, hvor banen er blevet redesignet, og klubben har lanceret et iøjnefaldende PR-stunt. Siden sidste efterår har der været fuld sving i anlægsarbejdet på den 11 år gamle bane. Der er blevet lavet små søer, gravet bunkers og flyttet træer i det let kuperede terræn. I midten af juli kunne baneejer Hans Larsen byde klubbens medlemmer og pay and play-spillere velkommen til den nye bane. Og de mange medlemmer og gæster kan glæde sig til mere end blot en ny bane. De har nemlig også chancen for at vinde en ny bil. I samarbejde med sponsorer har golfcentret udsat en Peugeot 208, som alle, der laver hole in one på banen eller på centrets simulator frem til oktober, har chancen for at vinde. Alle skarpskytterne fra sæsonen mødes til et finalespil 13. oktober. Her skal de dyste i forskellige discipliner i en shoot-out. Når der blot er én spiller tilbage, får vedkommende så den sidste udfordring: Et putt på fire meter. Går det i, udløser det en ny bil til en værdi af 160.000 kr. Går det ved siden af, er der en trøstepræmie på 15.000 kr. Midtsjælland Golfcenter er blevet redesignet 5 · 2013 · DANSK GOLF 17
Download PDF fil
Arkiv