DANsk FoLkehjÆLps VÆRDIeR Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: • fællesskab, demokrati og åbenhed • troværdighed, engagement, loyalitet, ansvar • glæde og stolthed ved at være en del af Dansk Folkehjælp Dansk Folkehjælps historie er tæt knyttet til opbygningen af den danske velfærdsstat. Dansk Folkehjælp skal i den offentlige bevidsthed forbindes med velfærdsstaten og som en garant for social ansvarlighed. Dansk Folkehjælp er en organisation, hvor folk i fællesskab og frivillighed samles om at yde hjælp til de svageste i samfundet. I Dansk Folkehjælps frivillige arbejde er der plads til forskellighed. Gennem debat og dialog styrkes arbejdet under hensyntagen til mangfoldigheden i opgaverne. Der er plads til alle, der vil yde en indsats for Dansk Folkehjælp. Demokrati er nøgleordet for Dansk Folkehjælp, og det er de frivillige, som gennem medlemskab af organisationen og på organisationens årsmøde vælger Dansk Folkehjælps bestyrelse. De frivilliges opgaver er meget forskellige, men er alle af stor betydning. Dansk Folkehjælps frivillige løser mange og store opgaver, som mange mennesker deltager i og er modtagere af vores indsats. Det stiller krav om at løse opgaverne under hensyntagen til de mennesker, vi kommer i kontakt med. Alle, der deltager i Dansk Folkehjælps opgaver og aktiviteter, og som er modtagere af vores hjælp, er velkomne. Enhver vil blive mødt med åbenhed og respekt. Der lægges vægt på at tilbyde en tryg atmosfære, hvor alle kan komme til orde. Dansk Folkehjælps frivillige arbejde udføres inden for rammerne af vores kendetegn og motto: hjælp os at hjælpe andre.
Download PDF fil