FORMET AF FRIVILLIGHED Danmarks måske ældste humanitære organisation fejrer 110 år, i Danmark og på verdensplan. Vi er en organisation formet af frivillighed som vores allervigtigste grundstof. Vi ser os selv som én blandt mange grundlæggere af det danske velfærdssamfund. Og vi er optaget af at passe på hinanden, at alle er med og har et godt liv. Mød her ”Syv fantastiske folkehjælpere” som på hver deres særegne måde har indtaget en markant plads i Dansk Folkehjælps historie og – endnu vigtigere – har været med til at præge det virke og arbejde, som Dansk Folkehjælp har og stadig udfører. Tilsammen har de syv være aktive i organisationen i imponerende 393 år. STILFÆRDIGT SAMFUNDSANSVAR De fortjener i den grad at træde ind i rampelyset og dele deres spændende historier – noget der i øv- rigt ikke ligger lige naturligt for dem alle at gøre. Måske er det netop den evne, som stadig holder sam- men på organisationen i dag. Igennem et stort frivilligt engagement påtager vi os mange opgaver og et stort samfundsansvar, men vi gør det på en værdig og stilfærdig måde. 3 Det er vigtigt at fortælle historien om Dansk Folkehjælps tilblivelse og hvilke milepæle, der kom til at præge vores udvikling. Derfor kigger vi kort tilbage på begyndelsen, men endnu vigtigere er det at se nærmere på perioden fra 1930’erne og frem til i dag, hvor Dansk Folkehjælp for alvor bredte sig fra hovedstaden ud i hele landet. Det hele startede med førstehjælp – tanken om at der skulle være en samarit på alle landets sto- re arbejdspladser. Senere det sociale arbejde, som i dag er den største aktivitet i organisationen, og endnu senere det internationale arbejde med afsæt i de gode erfaringer fra Danmark, og ønsket om at gøre en forskel for de mest udsatte i verden. FORTIDEN VISER VEJ TIL FREMTIDEN Dansk Folkehjælps historie er vigtig for dem, som kommer efter. Derfor præsenterer denne bog nogle af de vigtigste milepæle i form af øjenvidneskildringer fortalt af syv medlemmer, som oplevede begivenhederne helt tæt på. Og som har været med til at sætte deres helt personlige præg på Dansk Folkehjælps udvikling. Én af de syv understreger vigtigheden af, at vi som organisation formår at udvikle og tilpasse os nutiden. Det vil vi stræbe efter. Hjælp os at hjælpe andre!
Download PDF fil