Sussi vandrer ud af døren med de to poser stopfyldt med remouladetuber, indiske og kinesiske færdigretter, the og meget mere. I alt madvarer for 800 kr. ”Jeg kan helt sikkert bruge denne hjælp, som madvarerne er,” siger hun. Ingen kan lide at smide mad ud Michaels Svendsen fra Spotmarket.dk er også dukket op til uddelingen af mad i Odense. Han er initiativtager til MADOVERSKUD og direktør i Spotmarket.dk, der er en digital markedsplads. ”Vi hjælper leverandørerne med at komme af med overskudsmad på en let og smidig måde,” forklarer han. Noget er tæt på udløbsdato, andet er af forskellige grunde ikke skønnet egnet til salg. ”Næsten alle leverandører vil meget hellere ha’, at fattige familier får glæde af deres varer. Derfor er det en stor hjælp, at vi sammen med Dansk Folkehjælp kan udlevere disse donationsvarer til disse fattige familier,” siger Michael Svendsen, der fortsætter: ”Ellers ville der være en risiko for, at varerne ville blive destrueret. Det er der ingen, der kan lide. Hverken i husholdningen eller hos leverandørerne.” MADOVERSKUD koster ressourcer for alle involverede, forklarer Michael, Svendsen Spotmarked.dk lægger glædeligt portal til for at finde varerne. Leverandørerne giver varerne kvit og frit og sørger for kørsel til Dansk Cater, der leverer lagerplads, håndtering og kørsel til Dansk Folkehjælp, der sørger for frivillige. Har selv oplevet mangel på mad Elochi Swedi er en af de frivillige, der hjælper med at dele maden ud til de fattige og udsatte familier. I 2012 kom han til Danmark fra Den Demokratiske Republik Congo som kvoteflygtning. Han har selv prøvet at mærke maven knurre. ”Som flygtning fik jeg kun lidt mad, og for mig er det meget vigtigt at hjælpe andre i min fritid,” forklarer 32-årige Elochi, der nu er jurastuderende i Odense. FOLKEHJÆLP NR. 129 7
Download PDF fil