Kapow! indsatsen er målrettet, når superhelten no Wonder Woman går i klinch med hovedfjenden, den allestedsnærværende Støvmide. SUperheltene færdeS iblandt oS! De patruljerer gader og stræder i farverige kostumer og holder udkig efter medborgere i nød. Ifølge forummet Heroes Network findes der i skrivende stund cirka 230 selvudnævnte superhelte. Langt de fleste bor i USA og er fredelige velgørere. Som Geist fra Minneapolis siger: ‘Når man først tager dragten på, er man en helt, og så har man også at opføre sig som én’. I New York City-bydelen Brooklyn huserer Direction Man, der har fyldt lommerne i sin orange heldragt med bykort, så han kan genne forvirrede turister i den rigtige retning. – Folk skal selv digte med på historien. Det er også derfor, beskrivelsen af mine arbejdsopgaver er så bred. I kraft af mit navn kan jeg jo godt tillade mig at sige nej til missioner, hvis der er noget, jeg ikke vil være med til, siger No Wonder Woman. Siden hun debuterede som superhelt i marts, har hun blandt andet gjort rent i et kollektiv, hvor beboerne til sidst fik så ondt af hende, at de begyndte at hjælpe til. Hun har også assisteret ved en flytning. Endnu er det ikke noget fuldtidsjob at være No Wonder Woman. Men måske indfinder travlheden sig, når Ud & Ses læsere får nys om hendes eksistens? – Det kunne da være hyggeligt, svarer hun og tilføjer halvt i spøg, at hun allerede har overvejet at søge en assistent. Hun slipper nok heller ikke for at indvie sin familie i mummespillet. Forældrene ved nemlig ikke, at deres voksne datter agerer superhelt i sin fritid. – Det svarer lidt til at sige, at man vil være cirkusprinsesse. Rammerne for, hvordan man kan være individualist, er meget stramme. Man skal ikke træde for meget ved siden af, mener No Wonder Woman og trækker sig undskyldende tilbage for at skifte til civilt tøj. Det er blevet fyraften for superheltinden, og kvinden bag figuren ønsker at komme diskret hjemad. Hun er vel No Wonder Woman. Superhelt med måde. ❧ No Wonder Womans virkelige navn er redaktionen bekendt. 34 Ud & Se S E P T E M B E R 2 0 0 8
Download PDF fil