IT-CAMP OG CODING CAFÉ GJORDE MIG SIKKER I MIT STUDIEVALG” Maria havde aldrig troet at hun skulle læse en bachelor i Softwareudvikling, men efter at have deltaget i IT-Camp og Coding Café på IT-Universitetet lærte hun, at it handler om at skabe fremtidens løsninger. 21-årige Maria læser Softwareudvikling på 3. semester, men da hun for to år siden skulle vælge studie, lå dette valg ikke i kortene. Overvejelserne stak i mange retninger, men hun havde ikke fundet noget, der føltes helt rigtigt. Én af de ting hun dog aldrig havde forestillet sig, var en it-uddannelse. Men da venner og familie gentagne gange anbefalede hende at overveje IT-Universitetet, besluttede hun at undersøge det nærmere, og meldte sig til IT-Camp og derefter til Coding Café – IT-Universitetets tilbud til kvinder, der går i gymnasiet eller holder sabbatår, som overvejer en it-uddannelse. ”På IT-Camp og Coding Café fik jeg en forståelse for, hvad programmering er, og hvad det kan bruges til. Selv efter meget kort tid kunne vi kode små programmer, og det synes jeg var vildt sjovt,” fortæller Maria.
Download PDF fil