3 familier / Flyt ud 103 SVENDBORG Maja Lisa Hansen troede ikke, hun skulle forlade Odense. Nu bor hun og familien i en landsby på Sydfyn. “Vi boede på tredje sal i en lejlighed midt i Odense. Vi elskede at bo i byen, men vi savnede at have en have. Hver gang, man skulle i parken, blev det til et projekt med oppakning og organisering. Derfor flyttede vi til Skårup, en lille landsby 11 kilometer fra Svendborg, hvor vi bor på en gammel gård. Jeg arbejder som litteraturformidler på Svendborg Bibliotek, og min mand arbejder som fritidskonsulent i kommunen. Skårup har et virkelig aktivt lokalsamfund med fællesspisning og arrangementer, så det var let at falde hurtigt til. Det hjælper også at have børn, så du falder i snak med de andre forældre i institutionerne. Jeg kan godt savne, at der sker lidt flere ting lige uden for døren, som der gjorde i Odense. Tilgængelig har vi nu skov og strand lige omkring os.” Skårup har et virkelig aktivt lokalsamfund med fællesspisning og arrangementer, så det var let at falde hurtigt til SVENDBORG Den fynske havneby Svendborg har cirka 27.000 indbyggere og er kendt for sine smalle gader, smukke torve og gamle historie. Det sydfynske landskab trækker også mange folk til egnen. Fra Svendborg Station kan man nå Odense Banegård på cirka 40 minutter. Udflytningstillæg Ud & Se FOTO: PRIVATFOTO
Download PDF fil