NOTER 7 ud af 10 danskere sms’er, mens de går. Husk at løfte hovedet og se op, når du går på perronerne – ellers kan det hurtigt gå galt. ▲ FAIR NOK World Fairtrade Challenge går løs 8.–14. maj. Vær med, køb Fairtrade og bidrag til at sikre bedre forhold og aflønninger til arbejderne i fattige lande. Hos 7-Eleven på stationerne er kaffen fx Fairtrade. ▲ Sceneskræk? No worries! Som medlem af DSB Plus får du rabatter på teaterforestillinger landet over – fra ballet til børneteater. Tjek dsbplus.dk FUNKLENDE NY Herning har fået ny trafikterminal til busser og tog. Terminalen og den nye banegårdsplads blev indviet i februar, og det moderne trafikknudepunkt sikrer nu bedre sammenhæng mellem busser og tog i Midtjylland. 31% af de danske kvinder under 65 år havde i 2015 den højeste disponible indkomst i parforhold. Det er en stigning i forhold til 1990, hvor tallet var 22 pct. 4 GODE SUNDHEDSAPPS MEDICINKORTET Få overblik over dine recepter, forny dem og tjek, hvor du kan få udleveret din medicin tættest på. Appen Medicinkortet er udviklet af Sundhedsdatastyrelsen og kan spare dig for en del besvær. PRACTIO Daglige påmindelser husker dig på p-pillerne, ligesom appen Practio kan hjælpe med at planlægge menstruationen. Tjek også de indlejrede forskningsartikler og info videoer med danske eksperter. MEDICINTJEK Scan stregkoden på æsken og få information om alt fra anbefalet dosering, opbevaring og holdbarhed til eventuelle bivirkninger med appen Medicintjek, der er udviklet af Lægemiddelstyrelsen. HJERTESTART Hvor findes den nærmeste hjertestarter? I nødstilfælde er det vigtigt at ringe 112, men med Hjertestart-appen fra TrygFonden kan du se, hvor samtlige hjertestartere er på landkortet. KILDE: DANMARKS STATISTIK. FOTO: PRESSE, DANMARKS JERNBANEMUSEUM, KJÆR & RICHTER. ILLUSTRATION: ALEX GRUND MÅNEDENS TOGSANG TRAIN SONG Vashti Bunyan (1966) Britiske Vashti Bunyan havde egentlig opgivet at få en musikkarriere. I 1960’erne udsendte hun flere singler, men radiostationer og lyttere bed ikke på hendes skrøbelige, tyste univers, så hun flyttede på landet og stiftede familie. Men 30 år senere skete der pludselig noget. Yngre folkmusikere som Devendra Banhart udpegede Bunyan som en inspirationskilde, og flere af Bunyans singler blev støvet af og brugt i reklamefilm. Især kærlighedssangen Train Song fik en revival i en reklamefilm for Reebok og som soundtracket til tv-serierne True Detective og Patriot. I de seneste år har Bunyan udgivet to nye album og turneret verden over. Pssst! Danmarks Jernbanemuseum i Odense får fint besøg i bededagsferien, når Thomas Tog kommer forbi 11. – 14. maj. Museet er det eneste sted i Skandinavien, hvor Thomas Tog kommer på besøg. Det anbefales at købe billet på forhånd på billet.dk. jernbanemuseet.dk Vidste du . at crooneren Frank Sinatra var kæmpestor modeltogsfan? I hans hus i Palm Springs var en hel bygning dedikeret til, at han kunne bygge modeltog 18 Ud & Se Maj 2017
Download PDF fil