HAN TILGAV SIN TORTURBØDDEL Gonzalo Vargas, 74 år, pensionist, Faxe. JEG VAR 29 ÅR, da Allende blev præsident i Chile i 1970. Han var venner med min far og gav mig et job. Min assistent var en ung mand, der hed Martin. Han blev min gode og meget fortrolige ven. Hver eneste dag arbejdede vi side om side. Da Pinochet lavede sit militærkup i 1973, blev jeg arresteret. I torturfængslet genså jeg min ven, Martin. Men han var ikke fange. Jeg kunne slet ikke forstå det. Han var en af torturbødlerne. Han havde været stikker, en hemmelig agent for den militære efterretningstjeneste, i alle de år. HAN VAR MED TIL at mishandle mig i timevis hver dag, min tidligere ven. Jeg blev banket sønder og sammen og tortureret. Det hele var så barbarisk. Min egen storebror blev fanget, og mens de torturerede ham, kom soldaterne midt om natten og voldtog hans kone. I slutningen af 1974 kom jeg ud. Mange var blevet løsladt for efterfølgende at forsvinde sporløst, men jeg var heldig at få asyl i Danmark som politisk flygtning. Jeg befandt mig i et frit land, der næsten føltes som et paradis, og hvor der ikke var nogen efter mig. Men hver nat drømte jeg om Martin, der blev ved med at torturere mig. Da Pinochet mistede magten i 1990, fik jeg lov til at rejse til Chile igen. Jeg vidste, at jeg måtte møde Martin, jeg måtte se ham i øjnene. Min kone og familie frarådede mig at gøre det, men jeg havde ikke haft andet i tankerne i næsten 17 år. DET VAR UMULIGT at opstøve ham i Santiago, men pludselig en dag så jeg ham komme gående på gaden. Jeg kaldte på ham: ’Hola Martin, como estas?’ Da han så mig, skyndte han sig videre. Det var underligt at se min tidligere bøddel blive bange for mig. Jeg løb efter ham og fik til sidst fat i hans skulder og sagde: ’Martin, du er tilgivet’. Så stoppede han. Han ville ikke kigge mig i øjnene. Jeg førte ham over på et cafeteria ved siden af og købte to kopper kaffe. Jeg sagde, at han skulle løfte blikket, jeg ville se ham. Så gjorde han det omsider og begyndte at snakke: ’Gonzalo, jeg troede, du var død. Jeg er så glad for, at du lever’. Jeg fortalte ham om mit liv, og han fortalte om sit, han havde intet arbejde, tog stoffer og var blevet dranker. I 17 år havde jeg drømt, at han torturerede mig. Det ændrede sig fuldstændig, da jeg mødte og tilgav ham. Fra det tidspunkt havde han ikke længere magt over mig. 30 Ud & Se November 2015
Download PDF fil