NEDSL AG stÅ ved det Lad være med at løbe som et får, siger bengt Holst. Så har man en chance for at forme sig selv, inden massehysteriet gør det Bengt holst Bengt Holst er 61 år. Han begyndte for alvor at fatte interesse for dyrs adfærd, da han som teenager købte en bog på tilbud om regnorme. Han uddannede sig til biolog og skrev speciale om ’kragefugles kollektive overnatning’. I dag er han i København. videnskabelig direktør i Zoo f o r ta lt t i l i d a n y e g å r d e s p e r s e n / f o t o s ø r e n r ø n h o lt Jeg ærgrer mig over forstillelsen. Både den, som foregår i en almindelig samtale, og forstillelsen, når politikere, virksomhedsfolk og fagfolk skal udtale sig. Man prøver at skjule sig bag f loskler og undskyldninger og ved at sige det, man tror, folk gerne vil høre, mens den egentlige sandhed forbliver uberørt. Det er dumt. Man kører sig selv ud på et sidespor, hvor man til sidst ikke kan komme tilbage, fordi man har fået dannet sig en kunstig verden med kunstige årsagsforklaringer. Folk respekterer grundlæggende, at man lægger tingene åbent frem. Det tror jeg, at mange glemmer, når de forstiller sig bag en glat fernis. Ungdommen skal lade være med at løbe med gode/onde. Det valgte jeg at diskutere. Jeg har forsøgt at give det samme videre til mine børn: I skal danne jeres egen mening og stå ved den. Hvis man danner sine egne meninger, kan det godt være, at man bliver underkendt i en periode, men at man senere bliver set på som meningsdanner. de betydningsfUlde ting , jeg ejer, er knyttet til mine aner. Jeg var tæt knyttet til både min mor og min far. De ting, de har efterladt sig, må man ikke pille ved. Symbolet på mine rødder står i vores stue. Det er en udstoppet vestafrikansk dværgkrokodille. Den stammer fra min farfar. Han var søkaptajn og tog krokodillen med hjem til min far. Da min far var 12 år, døde min farfar på de syv have. Han blev sænket ned et sted i Stillehavet. Krokodillen levede videre i min far, og han har leveret den videre til mig. Det er indbegrebet af familie. et meget vigtigt Ja fra min side er 13 år gam- Da jeg var 30 år, havde jeg nok ikke modenheden til at prioritere familien på samme måde som arbejde. den tidligere direktør i Zoo, Bent Jørgensen, fik mine øjne op for formidlingens værdi, da jeg var grønskolling. Dyrene har mange historier at fortælle, men der skal være nogen til at tolke deres fortællinger for menigmand, og det er hans fortjeneste, at jeg kom så ret ind på den bane. Han lærte mig meget om formidling af naturforståelse. Uden naturforståelse kan vi godt glemme alt om naturbevarelse. 12 gange har jeg holdt ferie på det samme gast- f lokken. De må under ingen omstændigheder bare være fårene, som følger med. Den slags kan være farligt, det er starten på massebevægelser og massehysteriet. Man må gerne følge moden, men man må ikke gøre det, fordi man er nervøs for ellers at falde ved siden af. Man skal blive sin egen person. Jo tidligere den indsigt kommer, jo større chance har man for at forme sig selv. Den indsigt kom til mig tidligt, fordi jeg blev konfronteret med min egen profil. Min far var tysk, og lige efter krigen var der meget fokus på det danske/tyske, det melt. Jeg har været gift før, og da jeg mødte min nuværende kone, havde jeg to halvvoksne børn. Jeg sagde ja til at få et barn med min nuværende kone. Det har været et af de bedste ja’er, jeg har givet. Det er, som om livet kommer igen på en eller anden måde. Jeg kan fordybe mig mere i det. Mine værdier har ændret sig meget gennem tiden. haus i Østrig med mine to døtre. Vi kom der første gang, da den yngste pige var tre. Vi gik lange ture og satte os på en skråning og kiggede ud over dalen, mens vi gnavede i en agurk, en tomat og et stykke brød. Vi var der igen for tre år siden, og vi gik de samme ture og sad på en skråning og gnavede i en agurk, en tomat og et stykke brød. Det har været en gave at se, hvordan de vandreture har bundfældet sig i pigerne, at se hvordan de har fået fornemmelsen af, at uanset hvad der sker med mennesket, så vil bjergene bestå. 66 Ud & Se Maj 2014
Download PDF fil