Vi tror, at vi bare kan ringe, og så får vi hjælp napper nedfarterne iklædt tophue og falmet rød anorak – måske for at signalere, at han har prøvet det dér med at stå på ski før – dukker vi op i de mest prangende udstyrsstykker. – Det hele ser meget nyt ud, og jakken kan godt være en del mere overdimensioneret, end der egentlig er brug for, hvis man skal kunne manøvrere ordentligt med sine stave. Men vi vil så gerne vise, at vi tager det her seriøst. Vi vil i det hele taget have det maksimale ud af ferien, hvorfor vi altid er de første, der venter i liftkøen om morgenen … og de sidste, der tager nedfarten i tusmørket. Også når vejret slet ikke er til at stå på ski i, beretter Berit Hjorth Rasmussen. på de både 20 og 30 kilometer lange løjper gennem ensomheden uden et kort at orientere sig efter. Hvis uheldet er ude på fjeldet, griber de per refleks efter smartphonen. – Vi tror, at vi bare kan ringe, og så får vi hjælp. Men der er mange steder på fjeldet, hvor der ikke er dækning, konstaterer Berit Hjorth Rasmussen, som fortæller, at en skovl ville være mere formålstjenlig på de lange udflugter. – Så man kan grave sig ned, hvis der kommer en snestorm forbi. Men det tror jeg nu heller ikke, at nordmændene altid husker. I virkeligheden drejer det sig om at vise naturen respekt: – Som en dansk dame, der arbejdede på et norsk hotel, engang sagde til mig, så handler det jo om respekt. Prøv at tænke på tyskerne, der af og til kommer galt af sted ved Vesterhavet. danskerbremse udføres i stadig mindre omfang af danskere. Fordi vi ikke er for stolte til at tage på skiskole. Heller ikke de voksne. – Nordmændene kan virkelig godt lide, at vi ved, at vi kommer fra et fladt land … modsat mange nordmænd, som per definition tror, at de er født med ski for enden af benene, fortæller Berit Hjorth Rasmussen. Hun vurderer, at danskerne er nogle af de mest populære gæster, som de norske fjelde står model til. Også selvom vi brokker os over dyre pizzaer og øl og derfor propper bagagerummet hjemmefra med unødvendigt mange dagligvarer: – Faktisk sætter de pris på os, af den grund at vi ikke er svenskere. Vi er i en helt anden kategori. De har måske lært os at stå slalom, men så har vi til gengæld introduceret dem for hyggen. Den er de temmelig vilde med. Mærkværdighederne til trods kan danskerne altså føle sig velkomne oppe nordpå. Også i andre måneder end januar. Vi er vel på det nærmeste kommet ind i varmen. Som ved Vesterhavet Grådige eller ej. Når vi så først er kommet i gang med det, det hele handler om, skiløbet, melder overmodet også sin ankomst. Mange danskere glemmer, at højfjeldssolen ikke lader den ved ækvator noget efter, hvorfor vi render rundt på fjerdedagen med glødende næser og sprukne læber. Andre vælger at tage nedfarterne i den aerodynamiske styrtløbsstilling, mens langrendsløberne måske finder på at begive sig ud Ikke som svenskerne Respekten for egne naturlige begrænsninger er vi trods alt kommet efter med årene. Det er både arrangørerne fra Norsk Rejsebureau, eksperterne hos Dansk Skiforbund og folkene bag de norske skiskoler enige om. Den dramatiske 8 Ud & Se Februar 2013
Download PDF fil