Anne Linnet på scenen ved Christianias 40-års-fødselsdag. På side 14-15 ses hun efter sin optræden. Hun lærte sig selv at spille guitar som ung pige under et sommerophold hos noget familie i england. Mit liv var i opbrud, og det smittede også af på min musik tolkede frit og sensationslystent. publikum kunne heller ikke komme ind, og det kunne mærkes på pengepungen. Men jeg holdt min kæft. Jeg har aldrig haft brug for at retfærdiggøre mine sange. MØDe 2 Man ag klokken 21.50, Fredens eng, Christiania op gennem 1970erne og 80erne var anne Linnet fast inventar på Christiania, som lagde haller til en række af hendes koncerter. Her til aften er hun del af et all stars-hold og skal give et par numre i anledning af stadens 40-års-fødselsdag. Da hun ankommer i bandbussen med konen tessa og korsangerinden engelina, er hun i højt humør. spændt op. trioen fjanter rundt backstage. De øvrige kendisser – deriblandt et gasolin’-medlem og sort sols forsanger – synes hun mindre interesseret i. Da der er et par Jeg aflyste resten af koncerterne og forskansede mig med familien i Åbyhøj, hvor jeg forsøgte at holde sammen på det hele. Min fars død kom som minutter til, at det bliver hendes tur, kommer hun over og griber mig om skulderen. ’Du skal bare mase dig op ved siden af lyn fra en klar himmel. vi var alle sammen slået ud scenen, så du bedre kan se’, siger hun. omsorgsfuldt, af det. grænsende til det moderlige. – for mig satte tabet gang i en masse forandrinSom barn fik Anne Linnet ’Nu lukker sig anne Linnet lægger ud med ’barndommens gade’ og ger. Mit forhold til Holger var ved at udleve sig selv, mit øje’ sunget højt høster aftenens hidsigste bifald. Inden næste nummer og det var jeg ked af. Jeg elskede ham jo højt, men ved sengetid. Den griber hun chancen for at kommentere det folketingsjeg kunne bare ikke leve med ham længere. Det var synger hun fortsat valg, der fandt sted i kongeriget rundt om Christiania forfærdeligt at skulle fra ham. Mit liv var i opbrud, for familiens yngste. 10 dage forinden: og det smittede også af på min musik. ’Livet det ’Lad os håbe på, at vi med den nye regering kan få begynder nu’ handler om trangen til at give sig hen Danmark gennemsyret af lidt mere fællesskabsånd’, tordner hun i mikrotil et menneske, man lige har mødt på sin vej. at leve i nuet og lade livet fonen og dedikerer i dagens anledning ’smuk og dejlig’ til fristaden. begynde forfra med det samme. samtidig opstod behovet for en ny lyd. efterfølgende rider anne Linnet videre på suset. Med korte tilråb dirigeJeg var blevet pænt træt af pæne treklange og forudsigelige klangbilleder. rer hun os om bag teltet, hvor hun henter høkerbajere i en skurvogn. Jeg Derfor grundlagde jeg Marquis de sade. får forklaringen på, hvorfor hun glæder sig over magtskiftet: ’Der er gået sport i kulturen. Men man må ikke behandle kunst som sport. Det kan godt være, de prøver med amatørprogrammerne på tv, Glor på vinduer men du kan ikke sige, hvem der er bedst i musik. Du kan sige, hvad der Hey, du har slet ikke noget tøj på / og det er der ingen andre, der kan se / bevæger dig mest som menneske’. De tror, jeg går og glor på vinduer / men jeg tænker kun på dig og det Lidt efter søger hun tilbage mod scenen. Der er fællessang med all starsMarquis de Sade, fra ’Marquis de Sade’, 1983 holdet, inden aftenen slutter. Det ville klinge hult uden hende. – Jeg skRev bÅDe ’Nattog’ og ’glor på vinduer’ på kronprinsessegade, lige ved kongens Have. I nummer 2, og sjovt nok inde bag det skæveste Barndommens gade vindue i københavn. Der havde jeg lejet mig ind, når jeg var i byen, og Fløj du så vidt over lande, og voksede du fra din ven / Holger passede børnene i Åbyhøj. begge sange var inspireret af en meget, Jeg er din barndomsgade, jeg kender dig altid igen meget smuk svensk danserinde, som jeg så en smule til på det tidspunkt. Anne Linnet, fra ’Barndommens gade’, 1986 – Med Marquis de sade oplevede jeg for en stund at være decideret upopulær hos den samme kvindebevægelse, der havde haft så travlt med – Mit forhold til tove Ditlevsen og hendes poesi går langt tilbage. til en at omfavne mig i 1970erne. Der var ellers ikke så meget sadomasochisme dag i 1975, da jeg var på besøg hos en veninde i aarhus. Hende, der inspii teksterne, selvom et nummer som ’trængt op i en krog’ decideret handle- rerede mig til ’smuk og dejlig’, for at det ikke skal være løgn. de om alt det. Det var nærmere den hårde, kolde lyd, der afspejlede vores – Hun havde netop været på indkøb i et antikvariat, og mens hun var fascination af det univers. ude i køkkenet og lave te til os, kiggede jeg i stakken af brugte bøger. Jeg – Jeg husker især en episode i odense, hvor Marquis de sade ankom til fik fat i ’kvindesind’ og slog tilfældigt op på en side: ’Der bor en ung pige en lydprøve. Hovedindgangen var spærret af en flok kvinder med bannei mig, som ikke vil dø / hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende / men re. ’boykot Marquis de sade’ og ’anne Linnet går ind for hustruvold’, stod hun stirrer imod mig fra spejlet, i øjnenes sø / som søger hun noget, hun der på dem. Det viste sig, at ekstra bladet havde fået fat i sangteksterne, ikke mere kan finde’, stod der. Jeg fortsatte nogle linjer, og stoppede så endnu før debutalbummet var udkommet, hvorefter journalisterne forop. ’Hvor fanden kender hun mig fra?’ tænkte jeg. Jeg lånte bogen med November 2011 Ud & Se 19
Download PDF fil