Fuldskæg, cykelstyr eller daggamle stubbe. Nogle fjerner det hele, mens andre tager til VM i skæg. Intet er overladt til tilfældighederne, for skægget er en del af mandens identitet i t e k st A n d r e A s s c h A r n b e rg o g r A s m u s e l m e lu n d Foto erikA svensson Brian Dyg arp 37 år, fuldskæg med fletning Jeg begyndte at gro skæg, fordi jeg blev træt af at ligne alle andre. I flere år stod jeg tidligt op, så jeg kunne nå at barbere mig og stryge mit tøj, inden jeg tog på arbejde. Først i militæret og senere som receptionist på et hotel. Men da jeg blev arbejdsløs, fik skægget lov til at gro. Og det har det gjort lige siden. Hvilke ulemper er der ved dit skæg? Jeg skal tænke mig godt om, inden jeg siger noget i en stor forsamling. For alle kan altid huske, hvad ham med det mærkelige skæg sagde. Og så tager det en del tid at flette. Når det er gjort, skal jeg passe på ikke at dyppe mit skæg i fadøllen, når jeg er i byen. Og jeg bliver nødt til at spise en softice med ske, medmindre jeg vil have is i hele hovedet. Hvad betyder dit skæg i mødet med andre mennesker? Mit skæg er en icebreaker, og jeg elsker at møde nye mennesker. Desuden er det et kendetegn. Folk, som jeg aldrig har mødt før, ved, hvem jeg er, fordi de har hørt om ’Brian med det lange skæg’. Og så giver det en del opmærksomhed, ligegyldigt hvor jeg er. Jeg mødte engang en gammel dame i Føtex. Hun stod og stirrede på mig. Så sagde jeg til hende, at jeg kunne se, hvad hun ville. ’Må jeg?’ spurgte hun. Og så fik hun lov til at hive i mit skæg. Jeg ved ikke, hvad det er. Men folk har lyst til at hive i det.
Download PDF fil