decideret lyst, men fordi ’det hører sammen med’ en kop kaffe, en øl eller afslutningen på et måltid. ligesom et smut forbi bageren efter wienerbrød på vej til arbejde kan være det for andre. når en vane bliver en modspiller og ikke en medspiller, kræver det hårdt arbejde at blive den kvit. – Vaner vil snyde en hele tiden, konstaterer Kjeld Fredens. Kunsten er derfor at blive opmærksom på, hvad det er, der aktiverer vanen, og så finde noget, der kan erstatte den. Både hjerneforskeren og psykologen understreger, at det ikke hjælper at fokusere udeluk- Sådan fungerer vanen i din hjerne Når hjernen arbejder, så foregår det groft sagt ved, at såkaldte axoner og dendritter snakker sammen. Hjernen består af neuroner – nerveceller – der har to slags udløbere: Axoner og dendritter. I enden af disse neuroner danner axonet forbindelse med den næste nervecelles dendrit. Der skal mange nerveceller til at opbygge en vane, men når man har gentaget en bestemt handling nogle gange, styrker man synapserne – forbindelserne – i dette særlige kredsløb, og gradvist bliver det automatiseret. Det kan sammenlignes med, at en lille bivej bliver til en hurtig motorvej i hjernen. Det er derfor, de fleste folk helt uden at tænke over det har en fast plads ved bordet, en fast morgenprocedure osv. I hjernen har disse automatiske handlingsmønstre karakter af ’neuronmotorveje’, hvor en hel masse synapser sørger for, at de ofte gentagne handlinger – vanerne – møder mindst mulig modstand. Vil du ændre en vane, skal du skabe nye forbindelser. Du skal med andre ord væk fra motorvejen, ud at køre på nye biveje og gøre dem til nye motorveje. Og da det nemmeste og mest behagelige for hjernen er at følge vanerne, kræver det både energi og viljestyrke. Ifølge hjerneforskningen tager det mellem 21 og 30 dage, før du har en ny, bred, fin og nem hjernemotorvej – en ny automatiseret proces. kende på det, man ikke vil – man skal finde et attraktivt alternativ. det kan være noget så simpelt som at spise en lakridspastil i stedet for at ryge en cigaret eller noget mere ambitiøst som at kaste sin energi over at træne op til et maraton i stedet for at sidde foran tv’et hele tiden. man kan også søge hjælp hos en professionel. torben Wiese er grundlægger af konsulentvirksomheden Habitmanager. Han hjælper både virksomheder som dong energy og enkeltpersoner med at ’blive herrer over deres eget liv’. Vanebryderen opdeler vanerne i tre grupper: der er de fysiske vaner, som er det med, at vi sidder det samme sted ved spisebordet, men også vores gangart, stemmeleje osv. dernæst er der de tankemæssige vaner, som fx kommer til udtryk i vores måde at modtage nye ideer, håndtere at være for sent på den eller at få en mail fra en bestemt person på. og endelig er der de følelsesmæssige vaner, som handler om, hvordan man bliver utryg, glad, vred osv. – de tre grupper arbejder sammen og danner vanemanuskripter. man opfører sig på en nærmest forudbestemt måde. Hvis man vil ændre på manuskriptet, skal man se sig selv udefra. lige når man skal til at gøre noget, så stop op og tænk over hvorfor, forklarer torben Wiese, der ikke taler om gode og dårlige vaner, men ’værdifulde’ og ’begrænsende’. Forestillingens kraft Både vanebryderen og hjerneforskeren slutter af med nøjagtig det samme råd til folk, der vil ændre en vane: man skal ikke fortælle det til en hel masse, men holde det for sig selv. Ifølge torben Wiese går energien af projektet, hver gang du proklamerer det, du agter at gøre, og ifølge Kjeld Fredens viser forskningen, at det er mere effektivt at danne mentale billeder af det, man vil ændre, ’i stedet for at kæfte op om det’. tilbage i huset i Frederikshavn kender familien andersen til de dårlige vaner, der er svære at knække. neglebidning og rygning, fx. til gengæld lader det til, at de faktisk er glade for alle de ubevidste vaner, de kommer i tanke om, mens interviewet skrider frem: malene og Claus ligger altid i samme side i sengen. Claus skal altid have fjernbetjeningen i hånden, når han ser fjernsyn. Katrine børster altid tænder i den samme rækkefølge. malene gør altid tingene i en bestemt rækkefølge, når hun ordner heste osv. osv. – det er nok meget godt med nogle ting, der sker per automatik, konstaterer Claus andersen – nu lidt mere bevidst om, at han gør det. ❧ 28 Ud & Se a u g u s t 2 0 10
Download PDF fil