novelle En mand StEg af togEt . Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale noveller til os. Hver novelle skal indeholde sætningen ’en mand steg af toget .’, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur thomas Bredsdorff. Bent Vinn Nielsen Christina Hesselholdt Anders Bodelsen Merete Pryds Helle Jesper Wung-Sung Naja Marie Aidt Peter Adolphsen Katrine Marie Guldager Jan Sonnergaard Benny Andersen Susanne Staun Klaus Rifbjerg i l lu St r at i o n r a S M u S b r E g n H ø i JULI MÅNED, BAGENDE SOL ivian tog den benede, solbrændte hånd i sin og stirrede intenst på de gule negle. ’For meget mørk neglelak,’ konstaterede hun, ’over for lang tid.’ Kvinden sukkede. ’Min svaghed,’ hviskede hun, ’jeg elsker rødt.’ Herefter indledtes den timelange proces der skulle gøre disse hænder attraktive. Her sad altså vivian med sine fede, kødfulde, hvide arme, de skrå øjne, der indimellem kastede blikke ud ad vinduet, på trafikken, de forbipasserende, regnen der var begyndt at falde ved daggry, og som formodentlig ville vedblive med at falde, tungt og tæt, resten af dagen. gaderne dampede. temperaturen nærmede sig treogtredive grader. Klokken var ti om formiddagen. Da begyndte den mørke kvinde at græde ubehersket. Men vivian var vant til lidt af hvert. Hun filede løs på højre hånds lillefinger og rakte damen en serviet. vivian, datter af Kimiaki og asuka, nummer tre i en søskendeflok på fire, var glad for sit job. De hvide kvinder gav gode drikkepenge og salonen var pæn og rummelig. i pauserne sad hun på trappen i gården og røg cigaretter mens hun indtog store mængder popcorn. Eller hun pattede på en colaflaske og lavede ansigter til sig selv i spejlet på toilettet. ’jeg er lige ankommet,’ hikstede kvinden, ’jeg har ikke sovet hele natten. undskyld.’ vivian smilede sit falske smil og gav sig til at massere de tynde arme. Hun tog godt fat. Kvinden havde valgt citronolie. De fleste valgte lavendel eller pebermynte. Egentlig rart med en ny duft, tænkte vivian og sagde: ’Denne massage fjerner affaldsstofferne.’ ’affaldsstoffer?’ udbrød kvinden forskrækket. ’affaldsstoffer. Du er fuld af dem. Kroppen er fuld af affald,’ sagde vivian. og kvinden følte, at hun havde ret. Fuld af affald. Sådan var det. ’jeg hedder trude.’ vivian fik øje på en pige i pink regnfrakke, sådan en kunne hun godt tænke sig, sådan en havde hun drømt om, gad vide hvor man kunne få sig sådan en, 50 Ud & Se j u n i 2 0 10 tænkte vivian, det ville peppe mig op på en ond regnvejrsdag som i dag med sådan en regnfrakke, jeezus, det ville være en fest med sådan en regnfrakke. ’Det er et vist et norsk navn, men jeg er fra Danmark,’ fortsatte trude med sin underligt hviskende stemme, ’måske er det i virkeligheden tysk?’ spurgte hun selv, ’regnfrakke’, tænkte vivian, ’hvad rager det mig?’ tænkte hun, ’norge, Danmark, hvad rager det mig?’ og så nåede duften af jessicas dim sum hendes næsebor og sulten begyndte at nage, jeezus, hun var sulten, stopuret tikkede, de skulle massere i ti minutter og der manglede stadig fem, en evighed. trude ømmede sig, ’hvordan kan jeg være anspændt i armene?’ tænkte hun, ’kufferterne!’ tænkte hun så, ’selvfølgelig, overvægt, for hvordan pakker man til resten af sit liv? Knap havde hun tænkt tanken, før hun indså hvor tåbelig den var, hvor højtidelig, hvor sentimental! ’Det er umuligt’ kom hun til at hviske og vivian så på hende: jeezus! galning! Sidde her og tale med sig selv midt i en dashing diva de luxe-manicure, der er godt nok nogen der kan. trude forsvandt med bøjet hoved og blodrøde negle ud i regnen og snart efter guffede vivian dim sum og popcorn i sig i baglokalet, som var noget mere snusket end salonen. De andre piger snakkede og grinede fjollet over tåbeligheder, efter vivians mening, ’så sagde han, så gjorde han, så sagde min mor også, men så sagde jeg .’ og dagen gik, flere negle, flere drikkepenge, cola, en tur på toilettet for at tømme tarmen, et surt opkald fra hendes far, der havde lånt hende 100 dollars for tre uger siden og gerne ville have dem igen, ’hvad ligner det? Du har arbejde! tænk på din lillesøster! Hun har brækket armen og mistet sit job!’ jeezus, folk var ikke rigtig kloge. og trude havde smidt sig på sengen på sit hotelværelse og lå nu og kiggede taknemmeligt på sine hænder, hun var holdt op med at tude og ventede på at regnen skulle stilne af, så hun kunne komme ud og se sig om. Det var derfor hun var taget til new York her midt i juli måned, trods heden og den høje 5 luftfugtighed, trods det at hun flere gange havde afbestilt rejsen,
Download PDF fil