http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/RSS.ashxDSB PagesTue, 05 Jan 2010 11:19:59 +0100http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=1trentemøller ja n ua r 2 010 ‘Det har jeg det egentlig ret fint med – sådan at være lidt imellem det hele’2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=2Philips EISA innovation? vindere 2009 Bedste LCD TV Innovation 46” 46" Flat Flat TV TV med with LED LED Pro Pro Blu-ray Disc Disc Player Player Blu-ray Cinema Cinema 21:9 21:9 Flat TV Bliv fortryllet af den medrivende kraft fra Ambilight. Med den enestående Perfect Pixel HD Engine, en LED Pro og kraftfuld lyd bliver film levende i din stue. Med eminent skarpe billeder var Philips 46PFL9704 en klar vinder, da Europas bedste lcdtv skulle findes. Det er skabt til ultimativ skarphed - også når SOURC E D ES IGNS derAccount er bevægelse samt god kontrast. Det har den nyeste / Job title Philips / EISA Awards 2009 lcd-teknologi, inklusiv led-baggrundsbelysning. Order / Job number 00254-002 / PCC/14/O5564 Blandt de andre Ether number teknologier er Net TVD01522 med direkte adgang til internettet og Job location 27th July 2009 Pixel HD-motoren, Perfect en række special-tjenester, Perfect Size 297x420mm Trim Natural Motion og baggrundsbelysningen Ambilight Spectra. Proof stage 4th Run out Document name Page 1 of 297x420 EISA Awards Announcement D01522 Cinema 21:9 er verdens første tv, som kan vise film i CinemaScope, og dermed kan du se filmen akkurat som filminstruktøren har tænkt sig. Du slipper for de sorte bjælker, og det er den ultimative hjemmebio-oplevelse når filmene vises på den 1,40 meter brede 56” skærm. Den super billedkvalitet skyldes blandt andet Philips’ kraftfulde 2009 Perfect Pixel HD-motor med Ambilight Spectra-baggrundsbelysning på tre sider. Philips Blu-ray-afspiller BDP9100 støtter biooplevelsen med lyd og billede i høj kvalitet og en finesse, der gør det muligt for dig at flytte rundt på underteksterne.2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=3Indhold ja n ua r 2 010 4 8 16 18 28 34 36 40 44 46 48 50 Om DSB Far Danmark N.F.S. Grundtvig. Tema om Danmarks bedst kendte præst Grundtvig på spil Test din paratviden i Ud & Ses brætspil om Grundtvig. Kan snildt spilles på togturen I sin egen verden Interview med komponist og dj Anders Trentemøller Renselse Vand, vand, vand. Reportage fra Damaskus’ hamamer med mere Profil Skøjteløber Cathrine Grage Nye noveller ’En mand steg af toget .’ Og så? Bent Vinn Nielsen lægger ud Skriv til DSB Børnesider Regn – hér, dér og på vej’n Krydsord & sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Ny klumme Læge og forfatter Christian Graugaard og forfatter Dy Plambeck skriver nu i Ud & Se om at glemme sig selv Ud & Se har fulgt den elektroniske musiker Anders Trentemøller over en periode på et halvt år. Det er blevet til en historie om en distræt outsider, der sådan set er blevet verdensberømt. 18 knap så jævnt et liv Højskolebevægelsen, Vartov, forholdet til Gud og 1.500 salmer. Grundtvigs indflydelse på det danske er ganske betragtelig. Tema om ’Far Danmark’. 8 34 Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Boline Skovly. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: JungerstedVermø ApS, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 680.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Musikeren Anders Trentemøller fotograferet af Nicky Bonne. isdronningen De rigtigt rappe kan her nå at møde Danmarks hurtigste kvindelige skøjteløber, Cathrine Grage, inden hun drager til vinter-OL i Vancouver.2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=4om DSB hvis du vil have fingre i billige Orangebilletter før alle andre. Det betyder, at du via e-mail får tilbudt den billige billettype fem dage før alle andre. Desuden får du tilbud om Orangebilletter, som eksklusivt er for Orange foto o l e f r i i s lydbøger til sin iPod eller computer. Fire ud af 10 passagerer bruger allerede elektronisk underholdning på rejsen, og det nye samarbejde med Shop2download giver blandt andet togrejsende mulighed for at leje en film til download for 10 kroner. DSB anbefaler, at man downloader hjemmefra, da det endnu ikke er muligt at downloade film og musik i toget. Se mere på dsb.dk/underholdning Alarm-medlemmer. Det er gratis at tilmelde sig servicen. Læs mere, og tilmeld dig på dsb.dk/orangealarm Århus-København uden stop Fra 19. januar kan du køre mellem Århus og København uden stop. Det betyder, at du kan sætte dig til rette i et af de nye IC-tog og være fremme i enten Århus eller København cirka to timer og 0 minutter efter. Med den nye forbindelse uden afbrydelser lancerer DSB et nyt DSB 1’-koncept, som betyder, at man på DSB 1’ får udvidet service, fx større cateringudvalg, høretelefoner og tæpper. Den direkte forbindelse mellem Århus og København får navnet ICL Nonstop, kører mandag til torsdag og har afgang både morgen og eftermiddag fra begge byer. Du skal have pladsbillet for at rejse med det direkte tog, og det kræver særligt tillæg at rejse på DSB 1’. WildCard i kiosken Nu sparer du ikke længere kun penge på togrejsen med et DSB WildCard. Fremover kan man med et WildCard få rabatter på udvalgte produkter i DSBs Kort & Godtkiosker. Rabatterne gælder i kiosker over hele landet på forskellige produkter, der varierer fra måned til måned. Hvis du ikke allerede er tilmeldt nyhedsmails, som løbende informerer om Ny familiebillet Tag familien med i toget, og spar penge på benzinen. DSB har lanceret en ny billettype, som gør det muligt for familier at rejse med rabat på op til 63 procent. DSB Familiebilletten gælder for to voksne, der rejser sammen med op til fire børn under 15 år. Ligeledes kan to voksne rejse på DSB Familie uden at tage børnene med. I det tilfælde er der en rabat på 25 procent at hente. DSB Familiebilletten gælder på alle strækninger i hele landet og på alle afgange. Se mere på dsb.dk Pendlerfordele DSB har lanceret et nyt, gratis fordelsprogram, der hedder +more, som gør det billigere og nemmere at være pendler. Det betyder blandt andet, at man kan forny sit DSB Pendlerkort online og spare op til 13 procent på sit pendlerkort. Som medlem af +more får man desuden en gratis gæstebillet, første gang man fornyer sit DSB Pendlerkort online, DSB Pendler Rejsetidsgaranti og mulighed for at deltage i konkurrencer. Alle kan gratis blive medlem af +more. Læs mere på dsb. dk/plusmore aktuelle kampagnetilbud, så gør det på dsb.dk/wildcard Se film på turen Lyt til en roman, eller se en film på togturen. På DSBs hjemmeside kan man nu leje og købe film, musik og Orange Alarm Nu kan du tilmelde dig nyhedsbrevet Orange Alarm, I Ud & Ses decembernummer blev der bragt tre reportager om familier i Kina, Bangladesh og Bolivia, som alle er direkte berørte af klimaforandringer. Journalisterne og fotograferne bag historierne står for en hjemmeside, hvor man kan læse mere om ikke bare de tre familier, men også om en række andre mennesker, hvis liv er negativt påvirkede af ændringer i klimaforholdene. Projektet – Face The Climate – er støttet økonomisk af Danida. Ved en fejl var henvisningen til hjemmesiden faldet ud af artiklen. Derfor bringer vi den her. Læs mere på facetheclimate.org Læs Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem Ud & Se j a n u a r 2 0 10 foto a n d e r s b i r c h Klimahistorier på nettet2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=5Spar penge på din næste togbillet Med Orange Alarm får du Orangetilbud før alle andre Tilmeld dig Orange Alarm og få gode Orangetilbud direkte i din mailboks 5 dage før alle andre. Du får også ekstra gode tilbud, som eksklusivt er for Orange Alarm-medlemmer. Tilmeld dig med det samme over nettet eller som sms. Tilmeld dig Orange Alarm over nettet 1. Gå ind på dsb.dk/orangealarm 2. Udfyld felterne med navn og e-mail-adresse 3. Acceptér betingelserne så vi må skrive til dig 4. Du er nu tilmeldt og modtager fremover tilbud fra Orange Alarm. Tilmeld dig Orange Alarm over sms 1. Send en sms med [ORANGEALARM] til 1990 2. Du modtager nu en sms, som du skal besvare 3. Send herefter [tilmeld mellemrum navn mellemrum mailadresse mellemrum postnummer] til 1990 fx. [tilmeld harry@dsb.dk 1234] 4. Du er nu tilmeldt og modtager fremover tilbud fra Orange Alarm. Informationstjenesten er gratis (+ alm. trafiktakst). Udbydes af DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Tlf. 70 13 14 15.2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=6Tog Trains Hirtshals Skagen InterCityLyn InterCity Regionaltog Regional trains S-tog S-train av n rr Si ing nd To al ln e Kv is s Fr el ed er ik sh Andre togselskaber Other railways Henvisning andre tog Reference other trains Færge Ferry Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable Standsning internationale tog Stop International Trains Thisted Sjørring Snedsted Hørdum Bedsted Thy Hurup Thy Ydby Lyngs Thyborøn Hvidbjerg Uglev Oddesund Nord H jø Vrå Brønderslev Lindholm Aalborg Vestby Aalborg Skalborg Svenstrup Støvring Skørping Arden Mod Alvesta / Kalmar Mod Göteborg Älmhult V in de ru p Sk iv e H øj sl ev St oh ol m V ib or g Rø dk Bj æ er rs ri U br ng ls o tr br up o Humlum Struer Hjerm Holstebro Vemb Bur Ulfborg Tim Hee Ringkøbing Lem Skjern Tarm Ølgod Gårde Tistrup Nørre Nebel Sig Varde Nord Varde Varde Kaserne Guldager Gjesing Spangsbjerg Esbjerg Hobro Båstad Randers Osby Ängelholm a na p re ru G st u d d Tr lin år o g K om Ry ke t ør le M rns n rup o te t j H øg ds hø ken lé al L ø ts r Sk jor ma p j and et H ov tru ve tr rv H ys sø S to en L or tre ne kk T s a a Ve stb leb s H Ø ko u S rh Å A ul u m k Ce am nt e m rp up de Ik a e T Ve hy as ru rk m je t re n G go Bo iv d rd e Je i En ng lli ng ge Ve s jle Si va n lk Sy eb g Ve ge or S Br jle hu v g La ejb s Bø ejn Ry ve æ Fr rk ing k n ed op A lk er en ic ia La H ng a H ds å in t ne en ru p V ild bj er g ng er Bi r H Tisvildeleje Gilleleje Helsingborg C Helsingør Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Landskrona Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Kävlinge Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H Lufthavnen Hässleholm C ni H Kristianstad C Vinslöv Mod Karlskrona J y ib g V nin ør H rg bo in g ng re am di st æ ør ol Tj Br G H Br ør ed m st ru p sv ed O ov ul Ta ing v d ko ol K ers nd Lu ad M K id N aus del ør l fa re un rt -Å de Ej by by G el st A ed ar u Sk B p To al red m bj H m erg ol e m ru st p ru p Sk en Gredstedbro Ribe Nørremark Ribe Hviding Rejsby Brøns Skærbæk Døstrup Sdrjylland Bredebro Visby Tønder Nord Tønder %4#%FTJHOr%-r Vamdrup H Sejstrup e av d de ns G N yb o ru p lle Li bo rg en le v lip rå G Sø Tinglev st nd er K DSB information DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at få kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. ƒ Rejser med billet, klippekort, årskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser med togkort (månedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal være tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen. DSB Rejsetidsgaranti gælder i forhold til de gældende køreplaner samt særkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. Læs mere på dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15. M ng d ni år er g H ds u k e St æ ed ib h K ld o Tr rris Bo es an Odder Skanderborg Hundested Nykøbing Sj Hillerød Nærum Frederikssund Jægersborg Farum Br Höör Eslöv Mod Niebull se ce nt Horsens Hedensted Rødekro 70 13 14 15 er y lb Va e p øs u nl tr Va as ne Ta use r e e øj eh n H d ro e e H rek ild T sk Ro e jr Le ø ls va H øse ll d Tø rø pe k ip æ V olb p H tru gs up Re tr bs øv na rk K ø p M ru de le Jy øl eb rg Sv bo nd rg Vojens Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg u al K Vestamager Ølby Køge Lund Malmö C Malmö S yd Svågertorp Svedala Skurup Ystad Sj by p Vi ru d Bo e t gs in rø R So se el ag r Sl sø or K Glumsø Næstved Herfølge Tureby Haslev Rødvig Holme-Olstrup Fakse Ladeplads Næstved Nord vn ha en øb y K rnbtad Tåres Ø s Lu ft , vn ha as K tr up Rønne Lundby Vordingborg Nørre Alslev Eskilstrup Padborg Mod Flensburg Hamburg Berlin Amsterdam Basel München Nakskov Nykøbing F Rødby F Puttgarden Mod Hamburg Berlin2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=7NYHED FRA BOSE Fire step til at udnytte det fulde potentiale fra dit HDTV 1 Tilslut ACOUSTIMASS® modulet til interface modulet 2 Tilslut højttalerne til ACOUSTIMASS® modulet 3 Tilslut interface modulet til dit TV 4 Tilslut netledning Stærk surround sound direkte i fladskærmen Bose® CineMate® GS - enkel og imponerende opgradering af lyden i din fladskærm. Bose CineMate GS leverer digital biograflyd fra et basmodul og to højttalere – altså et farvel til de traditionelle fem højttalere samt forstærkerenheden. CineMate er helt enkelt stærk lyd uden kompliceret installation og uden de mange besværlige ledninger. Højttalersystemet tilsluttes direkte i fladskærmen for optimal oplevelse af hjemmebiograf, WII, Playstation samt af alle andre lyd- eller billedkilder tilsluttet systemet. Den unikke universal fjernbetjening gør det hele endnu nemmere, den kontrollerer ikke bare CineMate, men også langt de fleste TV samt andre tilsluttede kilder. Det nye højttalersystem fra Bose har et stilrent design, og med de små Gemstone højttalerenheder kan CineMate nemt integreres i ethvert hjem. Dog skal man ikke lade sig snyde af det enkle ydre – bag det minimalistiske design gemmer sig nemlig en unik kombination af Boses avancerede teknologier. Teknologier, som gør det til en stor og ukompliceret oplevelse af få god lyd. Oplev forskellen. Bed om en demonstration. For nærmeste forhandler ring til Bose på tel. 43437777 eller besøg www.bose.dk2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=8TEK ST MorTEn raSMuSSEn i l lu ST r aT i o n p E T E r h E r M a n n Far Danmark Skinger nationalist eller langskægget hyggeonkel? Grundtvig har altid delt vandene, men Men hvad gjorde egentlig den store præst og politiker så speciel? Og hvorfor betyder det noget i dag? Ud & Se har sat Nikolai Frederik Severin Grundtvig under luppen har samtidig haft større betydning for det moderne Danmark end de fleste andre mennesker. – Når GeNtofte-babeN stadig forelsker sig i fyren fra ishøj. Det er der, Grundtvig gør en forskel. Efterskoleforstander uffe raahede fortæller begejstret om Grundtvig. om præsten, salmedigteren og politikeren, der blev uvenner med stort set alle og alligevel endte med at skrive danmarkshistorie. om grundlov og kristendom, om fællesskab og højskoler. og så er det, at han selv stiller det spørgsmål, der ganske kort får ham til at holde en pause: hvor gør Grundtvig egentlig en forskel i dag? Svaret finder han i sin egen hverdag, i jobbet som forstander for Baunehøj Efterskole i hornsherred. – Vi holder til på lars Tyndskids marker, og vi kan ikke tilbyde noget som helst af den berømmelse og karriere, som alle andre i dag præsenterer som lykken for de unge. Men alligevel strømmer eleverne til, og de vælger fællesværelse, selvom de kan få enkeltværelse. De bliver venner og forelsker sig på kryds og tværs. De er vidt forskellige, men de skaber et fællesskab, der overstiger sociale lag. og det har Grundtvig en meget stor del af æren for, siger uffe raahede, som ud over forstandertjansen også har skrevet bøger og holder foredrag om Grundtvig. at nikolai Frederik Severin Grundtvig spiller en hovedrolle i fortællingen om det moderne Danmark, ved de fleste. at han skrev et vogn Ud & Se j a n u a r 2 0 10 læs salmer og har en eller anden forbindelse til højskolebevægelsen, kommer nok heller ikke som den store overraskelse. Men hvorfor var det helt præcist, at den langskæggede præst fik så stor betydning? og hvorfor troner han stadig – 137 år efter sin død – som en skygge over den offentlige debat om alt fra folkeskoler til flygtningepolitik? Det spørgsmål kan meget passende sendes videre til en af Danmarks førende Grundtvig-eksperter, præsten henrik Wigh-poulsen. han er i dag domprovst ved odense Domkirke, men stod indtil for nylig i spidsen for Grundtvig-akademiet, der holder til i Vartov, Grundtvigs gamle kirke i det indre København. – Grundtvig var det, vi i dag vil betegne som et multigeni, der gennem hele sit 89-årige liv var i stand til at udtænke og formulere nye ideer på tværs af religion, politik og kultur. Der er næppe noget andet menneske, der i sig selv har haft så stor betydning for Danmark og vores selvforståelse som Grundtvig, siger henrik Wigh-poulsen og opremser i korte træk Grundtvigs ’Greatest hits’ som præst, politiker, pædagog og digter. – Teologisk gik han forrest i opgøret med statskirken og fik blandt andet indført den såkaldte sognebåndsløsning, der gør det muligt 52010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=9p o l foto j a n u a r 2 0 10 Ud & Se2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=10at skifte sogn, hvis man ikke kan døje sin lokale præst. politisk satte han sit aftryk på grundloven, ikke mindst med sin kamp for religionsfrihed. Som pædagog formulerede han filosofien om ’Skolen for livet’, der gav liv til højskolebevægelsen. og som om det ikke var nok, var han også en fremragende digter og lyriker, som i sine bedste værker er fuldt på højde med h.C. andersen og oehlenschläger, siger henrik Wigh-poulsen. Bønder og analfabeter For at forstå Grundtvigs enorme gennemslagskraft kan man træde ind i tidsmaskinen og flyve tilbage til den første halvdel af 1800-tallet, hvor Grundtvig for alvor blev en stemme i den offentlige debat. Millioner til GrUndtviG I det seneste finanslovsforlig har politikerne på Christiansborg afsat 23 millioner kroner til at fremstille en digitaliseret og kommenteret udgave af Grundtvigs samlede skrifter. Ud over digitaliseringsarbejdet går bevillingen også til ‘forskning i og formidling af Grundtvigs tankegods’. projektet anslås til at skulle løbe over de kommende 20 år. Det er det såkaldte Grundtvig Center på Aarhus Universitet, som står for at koordinere indsatsen. Her er flere end 30.000 sider allerede scannet. læs mere på teo.au.dk – søg på ‘Grundtvig’ Dengang var Danmark et ludfattigt bondesamfund, styret af en enevældig konge. officielt var der skolepligt, men regelmæssig skolegang var en luksus for overklassen, og det store flertal af befolkningen var analfabeter. her var ingen religionsfrihed, men derimod krav om, at man skulle være døbt og medlem af statskirken for overhovedet at blive anerkendt som dansk statsborger. Danmark var kort sagt et udemokratisk klassesamfund, hvor det ikke gav nogen mening at tale om ’folk’ eller ’fællesskab’, da fattig og rig stort set intet havde med hinanden at gøre. Det var på den scene, Grundtvig trådte ind og skubbede til fundamentet under både kirke og borgerskab, ikke mindst med sine kontroversielle tanker om ’lige værdighed i borg og hytte’ og sin vision om ’Skolen for livet’. og derefter blev intet det samme, forklarer Grundtvig-forfatter og efterskoleforstander uffe raahede. – at foreslå en skole, hvor rig og fattig mødes, og hvor ’Det levende ord’, altså samtalen, er udgangspunktet, var en revolutionerende tanke i begyndelsen af 1800-tallet. i dag kan det være svært at forstå, men dengang var det både under- og overklassens selvforståelse, at de ikke var ligeværdige. og ind fra højre kommer så Grundtvig og siger, at de skal tale sammen, at bondens ord har samme værdi som herremandens. ja, han påstår ligefrem, at også den rige vil have gavn af en bedre oplyst bondestand, hvilket var en helt oprørende tanke, siger uffe raahede. i 1844 fik verden sin første højskole, rødding højskole, og Grundtvig nåede i sin 89-år lange levetid at opleve dannelsen af 20 højskoler, alle baseret på hans tanker om ’Det levende ord’ og ’Skolen for livet’. – Grundtvig havde en uforlignelig og livslang evne til anfægtelse, til at 10 Ud & Se j a n u a r 2 0 102010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=11Grundtvig havde en uforlignelig og livslang evne til anfægtelse, til at blive indigneret og engageret på fællesskabets vegne. blive indigneret og engageret på fællesskabets vegne. Gennem sit lange liv mente han noget om alt, han skiftede jævnligt holdning og var stort set altid i opposition til ’de rigtige meninger’. havde han levet i dag, ville han formentligt være en af de første, der havde langet ud efter vores egocentrerede karrieredyrkelse og vores friværdiorgasme med alle dens samtalekøkkener og småborgerlige dyder, mener uffe raahede. folket deres frihed og et personligt ansvar for fællesskabet, lød begrundelsen. lige så afvisende var Grundtvig i sit syn på grundlovens såkaldte fattigbestemmelse, som for første gang gav fattige og arbejdsløse ret til en beskeden slat penge fra staten. ’Man overskærer kærlighedsbåndet, som er det eneste, der til gavn kan forbinde de rige med de fattige. Man føder dovenskaben, så flittigheden må sulte’, lød det fra ham. – Grundtvigs dyrkelse af friheden var kompromisløs. Men igen handler det om hans tro på fællesskabet. Grundtvig var overbevist om, at man med oplysning, samtale og frihed kunne skabe et folk, der moralsk og menneskeligt tog ansvar for hinanden, og derfor så han fattigbestemmelsen som overformynderi, til skade for det personlige og det fælles ansvar, forklarer domprovst og Grundtvig-ekspert henrik Wigh-poulsen. 5. juni 1849 skulle grundloven så til afstemning. Det stod klart, at den ville blive vedtaget, og at Danmark ville blive et demokrati, 5 j a n u a r 2 0 10 Ud & Se 11 Nej til demokratiet nu kunne det være fristende at fremhæve Grundtvig som den lille mands stemme, som de fattiges sociale samvittighed. at der er mere til historien, ser man, når man dykker ned i Grundtvigs politiske karriere. Som politiker og medlem af rigsdagen var Grundtvig også et særdeles aktivt medlem af den grundlovgivende forsamling, der udformede Danmarks demokratiske dåbsattest, grundloven fra 1849. Men Grundtvig brød sig ikke om demokratiet. ’overtallet’, som han hånligt betegnede forestillingen om flertalsbeslutninger, ville fratage2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=12dog stadig uden stemmeret for de såkaldte fem f’er: Fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere og fjolser. Grundtvig var i tvivl til det sidste. han måtte erkende, at grundloven var blevet bedre end ventet, men han havde det stadig svært med ideen om demokratiet. resultatet blev, at han aldrig mødte op til afstemningen, men i stedet blev hjemme i sin lejlighed på hjørnet af Vimmelskaftet og Knabrostræde i det centrale København. Jodlende friskfyr Grundtvig gik gennem livet med en nærmest manisk energi. i skrift, taler, prædikener, salmer og højskolesange kæmpede han igen og igen for åndsfrihed og fællesskab. han kritiserede alt og alle, og det så alvorligt, at han på et tidspunkt blev idømt en livslang censur, der dog blev ophævet efter 10 år. han var i det hele taget altid klar til kamp, hvilket gav både fjender og venner. allerede i sin levetid blev han centrum i den grundtvigianske bevægelse, der repræsenterede ’den glade kristendom’, hvor kirkelivet, salmerne og samtalen var det vigtigste. Men ikke alle var lige imponerede over Grundtvig. Det gjaldt blandt andre filosoffen Søren Kierkegaard, der ganske vist var enig i en stor del af Grundtvigs tanker, men samtidig, i sine dagbøger, kritiserede den højlydte præst for alt for ofte at tale uden at tænke. ’En brølende grovsmed’ og ’en jodlende friskfyr’, lød Kierkegaards spydige karakteristik, hvilket dog kun fik Grundtvig til lige så skarpt at betegne den reserverede Kierkegaard som ’en af de iskolde Spottere, der altid hænger som iistapper under Kirketaget’. og sådan har Grundtvig i mere end 200 år rumsteret i den offentlige debat, også i dag, hvor aktører fra både højre- og venstrefløjen jævnligt hiver den gamle præst frem som trumfkort i de politiske diskussioner. og netop fordi Grundtvig mente og gjorde så meget, kan han bruges og misbruges til stort set alt, lyder det fra henrik Wigh-poulsen. – i 1970erne blev han fremstillet som maoist, mens han i dag ofte betegnes som nationalist og ærkeborgerlig. Man kan se også, hvordan så forskellige partier som Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti begge hævder at repræsentere Grundtvigs tanker. Du kan egentligt ikke sige, at det er forkert, men man skal samtidig huske nuancerne i de tanker, siger henrik Wigh-poulsen og tilføjer, at Grundtvigs største bedrift formentligt ligger i det usynlige, i udformningen af en dansk selvforståelse. – Grundtvig er som en vandåre, der løber i undergrunden. Den kan være svær at lokalisere, men du kan se, at den skaber liv og vækst, og derfor ved du, at den stadig løber. ❧ TEK ST MorTEn raSMuSSEn Knap så jævnt et liv Tre ægteskaber, fem børn, 1.500 salmer og utallige prædikener. Grundtvig nåede mere end de fleste Det kaN GoDt være, at Grundtvig skrev om ’et jævnt og muntert, virksomt liv på jord’, men når det gælder hans eget liv, var det særdeles virksomt, mindre muntert og på ingen måde jævnt. præstesønnen nikolai Frederik Severin Grundtvig blev født 8. september 1783 i udby på Sjælland og blev allerede som niårig sendt til Thyregod i jylland, hvor den lokale præst skulle forberede ham til latinskolen og teologistudiet. og så gik det hurtigt. Grundtvig blev teolog som 20-årig og fik få år efter sit første job som præst, da han blev kaldt hjem til udby for at hjælpe sin skrantende far. på det tidspunkt havde han allerede fået udgivet adskillige bøger og digtsamlinger, skrevet flere salmer og sågar indsendt et par manuskripter til Det Kongelige Teater. Grundtvigs maniske arbejdsomhed lå dog konstant på grænsen til et nervesammenbrud. Flere gange gik det galt, og det i en grad, så Grundtvig blev ramt af depression og fik tvangstanker om sin egen rolle som en ny profet, der skulle genrejse kristendommen i Danmark. Den sejlivede Grundtvig præsterede dog hver gang at komme tilbage og erobre sin position som frontmand i 1800-tallets politiske, kultu12 Ud & Se j a n u a r 2 0 10 relle og religiøse åndsliv. En position, han delte med filosoffen Søren Kierkegaard. Grundtvigs kontroversielle tanker og 2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=13http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=13Opret dit Garanti Hotel gratis på www.GarantiHotel.com Vi Gemmer dine garantier, så du kan finde dem, hvis du får brug for dem! du kan gemme 50 af de garantier du har derhjemme gratis på dit Garanti Hotel. Nu kan du få sendt dine garantier direkte ind på dit Garanti Hotel fra butikken, når du handler hos bl.a. Jupiter Cykler NYHED! det koster 20.- kr. pr. ekspedition at få sendt alle garantier fra samme kvittering ind på dit Garanti Hotel. - Alle relevante informationer vedr. Garantien bliver sendt direkte til dit Garanti Hotel. - butikken/kæden kan også finde garantien for dig. - Udløbstid på garantierne er indsat automatisk. - du kan vidersende de enkelte garantibeviser, hvis varen er købt som gave. Fordele når du siger ja i butikken: www.GarantiHotel.com2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=14http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=14TEK ST MorTEn raSMuSSEn i l lu ST r aT i o n p E T E r h E r M a n n Comeback til Grundtvig I teater og rockmusik er man begyndt at hive Grundtvig frem fra gemmerne. Det gælder blandt andet for Nephew-forsanger Simon Kvamm, der gennem det dystre digt ‘Nyaars-Morgen’ har fået et nyt syn på den gamle præst og digter Nephew-forsaNger simoN Kvamm havde det egentligt lidt svært med Grundtvig. Fra sin højskoletid døjer han stadig med en slem allergi over for Grundtvigs højskolesange, og ellers var han bare træt af at opleve, hvordan begge politiske fløje bruger den gamle præst som facitliste i diskussionen om danske værdier. Men så stødte han på ’nyaars-Morgen’, Grundtvigs mareridtsagtige digt, som over intet mindre end 312 vers fører læseren gennem en dyster fortælling om et menneskes og et folks søgen mod lyset. Et digt, som Grundtvig skrev under en depression, og som netop er udkommet i engelsk udgave som ’new Year’s Morning’, oversat og redigeret af den tidligere højskoleforstander, 88-årige Kristian Schultz petersen, der er gode venner med Simon Kvamms onkel. – Grundtvigs højskolesange har altid virket lidt for pussenussede på mig, men ’nyaars-Morgen’ er ren horrorfilm. En vandring gennem mørke og regn, men hele tiden med et håb forude. i forhold til salmerne har ’nyaars-Morgen’ en langt større spændvidde i sin beskrivelse af menneskets dunkle og lyse sider, og så er det for øvrigt bare forbandet velskrevet, siger Simon Kvamm, som derfor besluttede sig for at omsætte det rekordlange digt til en rocksang på godt fire minutter. Danskhed til debat resultatet kan høres på nephews seneste album, ’Danmark Denmark’, hvor Simon Kvamm har kogt ‘nyaars-Morgen’ ned til fire skarpe vers. En halsbrækkende øvelse, som både rockanmeldere og Grundtvig-forskere dog har været begejstrede for. For den landskendte musiker blev ’nyaars-Morgen’ samtidig en anledning til at danne sig et nyt indtryk af den Grundtvig, han ellers var kørt træt i. – jeg ligner nok de fleste andre, når det gælder Grundtvig. Min mavefornemmelse siger mig, at han er vigtig, men kan ikke helt forklare hvorfor. jeg kan se, hvordan politikerne bruger ham til at præsentere en meget snæver definition af danskhed, men jeg er ikke Grundtvigekspert og kan ikke sige, om de har ret eller ej. i stedet har jeg forsøgt at danne mig mit eget billede af Grundtvig, og her oplever jeg ham som et menneske, der konstant formår at undres og udfordre det bestående, ikke som en, der lader sig begrænse af en fastlåst fortolkning for danskhed, siger Simon Kvamm. nephew-forsangeren er ikke den eneste, der har givet nikolai Frederik Severin Grundtvig en ny chance. Den gamle salmedigter, præst og politiker har netop spillet en central rolle i Drs julekalender ’pagten’, han er hovedperson i et nyt teaterstykke på det københavnske Bådteatret, og så er han kommet på finansloven, hvor et politisk flertal har afsat en solid bunke millioner til at digitalisere Grundtvigs samlede værker. – jeg kan ikke tale for de andre, men i mine øjne virker vi som et land i opbrud. Den politiske diskussion er skinger og firkantet, og man har travlt med hele tiden at fortælle os, hvordan man er dansker på den rigtige måde. Det kan jeg bare ikke genkende, så nu forsøger jeg at danne mig mit eget billede af Grundtvig, som jo gjorde sig en masse tanker om danskerne som folk og fællesskab. Sådan er det jo: når væggene slår revner, er det altid godt at undersøge fundamentet, siger Simon Kvamm. ❧ Grundtvigs højskolesange har altid virket lidt for pussenussede på mig, men ‘Nyaars-Morgen’ er ren horrorfilm. 14 Ud & Se j a n u a r 2 0 102010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=15http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=152010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=16http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=16Grundtvig på spil Det lille brætspil om den store præst i l lu st r at i o n m a d s b e rg CeNsur fAmilie 14. april, 1822 bliver Grundtvigs første søn, Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig, født i Præstø. Grundtvig bliver i 1826 sat under livsvarig censur, som dog ophæves i 1837. DøD To af Grundtvigs brødre, Jacob og NielsChristian, begge præster, dør i en tidlig alder i Afrika. 4 Grundtvig inspirerede højskolebevægelsen. Hvor lå landets første folkehøjskole? a) Askov b) Hillerød c) Rødding Svar: c (oprettet i 1844) 5 Har astronomen Tycho Brahe udført observationer fra det sted, hvor Vartov, der i dag huser Grundtvigsk Forum, ligger? Svar: Ja 6 Hvor stor var aldersforskellen på Grundtvig og Marie Toft, som Grundtvig giftede sig med som 68-årig? a) 10 år b) 30 år c) 50 år Svar: b (hun var 38 år) 7 Hvad hed Grundtvigs fødeby? a) Odby b) Adby c) Udby Svar: c 8 Gik Grundtvig ind for religionsfrihed? Svar Ja 5 frem 9 Var Grundtvig medlem af den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49? Svar: Ja 10 Hvilke af følgende citater forbindes ikke med Grundtvig? a) ‘Hvor få har for meget og færre for lidt’ b) ‘Morgenstund har guld i mund’ c) ‘Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet’ Svar: c (citatet stammer fra en tale af Poul Schlüter) 11 Filosoffen Søren Kierkegaard var flere gange uenig med Grundvig, når det handlede om religion. I sine dagbøger har han kaldt Grundtvig for a) en jodlende friskfyr b) en 3 frem cirkusklovn c) en klaphat Svar: a 12 Hvilket erhverv havde Grundtvigs far, Johan? a) Han var godsejer b) Han var musiker c) Han var præst Svar: c 13 I 1820 udgives den første danske oversættelse af et berømt angelsaksisk kvad, der også har inspireret Grundvig. Hvad hed det? a) Beowulf-kvadet b) Det store heltekvad c) Mjølner-kvadet Svar: a 14 Hvor opbevares de fleste af Grundtvigs trykte værker? a) På Grundtvig-biblioteket i Vartov i København b) På Det Kongelige Bibliotek c) De er stort set alle brændt Svar: a 6 frem 5 frem 4 frem 1 Hvilket år blev Grundtvig født? a) 1536 b) 1783 c) 1914 Svar: b 2 Hvad hed Grundtvig til fornavn? a) Nikolai Frederik Severin b) Nicky Fridolin Søren c) Niklas Frederik Storm Svar: a 3 Hvad hed det gods, hvor Grundtvig var ansat som huslærer fra 1805-1808? a) Granlykke b) Egeløkke c) Birkelykke Svar: b 4 frem 4 frem 5 frem 5 frem 5 frem 4 frem 5 frem 3 frem 3 frem2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=17http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=174 Hvor gammel blev Grundtvig? a) 89 år b) 98 år c) 101 år Svar: a 4 frem var det en sorg for ham Svar: c 11 Hvor i København har Grundtvig ikke boet? a) Vimmelskaftet b) Store Strandstræde c) På Bjerget Svar: c 8 Grundtvig er student fra Aarhus Katedralskole. Er det rigtigt, at han var glad, mens han gik der, men senere har sagt, at ‘den forvandlede mig til en kold, lavstammet og selvklog person’ Svar: Ja 3 frem 1 Hvor mange børn fik Grundtvig i alt? a) 0 b) 5 c) 12 Svar: b 3 frem 5 Hvad skete i Grundtvigs liv fra 1826-1837? a) Han døjede med helbredsproblemer b) Han var underlagt politicensur efter at have kaldt professor H.N. Clausen for en kætter og en vranglærer c) Han flyttede til udlandet Svar: b 5 frem 9 Hvad er titlen på Grundtvigs første salme? a) Dejlig er den himmel blå b) Nu falmer skoven trindt om land c) Hyggelig, rolig Svar: a 5 frem 12 Hvor ligger Grundtvig begravet? a) Assistens Kirkegård i København b) Claras Kirkegård i Køge c) Pere Lachaise-kirkegården i Paris Svar: b 2 Grundtvig var gift tre gange. Med Elisabeth Blicher, Marie Toft og Asta Reedz. Hvor gammel var han, da det tredje ægteskab blev indgået? a) 75 år b) 79 år c) 81 år Svar: a 6 frem 6 Hvem var dansk regeringschef, da Grundtvig døde? a) Thorvald Stauning b) Ludvig Holstein-Holsteinborg c) Der var ingen Svar: b 4 frem 13 Begrebet grundtvigianisme eksisterede allerede i 1810erne. Er det rigtigt, at det dengang mest af alt var et skældsord? Svar: Ja 3 Hvad hed den kirke i København, hvor Grundtvig var præst fra 1822-1826? a) Vor Frue kirke b) Vor Frelser Kirke c) Roskilde Domkirke Svar: b 4 frem 7 Hvem har lavet statuen af Grundtvig i Vartovs Gård (fra 1932)? a) Niels Kristian Skovgaard b) Bjørn Nørgaard c) Auguste Rodin Svar: a 4 frem 10 I 1864 måtte Danmark afstå Slesvig og Holsten til Tyskland. Hvordan reagerede Grundtvig? a) Han var upåvirket b) Han var positiv, da han mente, at Slesvig og Holsten naturligt hørte til Tyskland c) Som et nationalt indstillet menneske 14 Hvor mange salmer skrev Grundtvig i sin levetid? a) cirka 100 b) cirka 1.500 c) cirka 5.000 Svar: b som 78-årig bliver Grundtvig hædret med en bispetitel. 5 frem 6 frem 4 frem 5 frem 3 frem BiskoP To spillere eller hold. • Brug mønter eller andet som spillebrikker. • Begge spillere stiller op på startfeltet. Slå sten-saks-papir, eller træk lod om, hvem der begynder. Den, der begynder, skal have det første spørgsmål læst op af modparten. • Man rykker frem på banen ved at svare rigtigt på spørgsmål fra modstanderen. I skiftes til at stille hinanden et spørgsmål. Grundtvig var både manisk og depressiv flere gange i sit liv. Psykiske kriser • Ved hvert spørgsmål står der, hvor mange felter man må rykke frem ved rigtigt svar. Ved forkert svar, bliver man på sit felt. Pibekraver: Lander du på et felt med en pibekrave, kan du vælge at gamble, næste gang det bliver din tur. Husk at gøre din modstander opmærksom på, at du vil gamble, inden han/hun stiller dig et spørgsmål. Ved gambling rykker man det dobbelte antal felter frem, hvis man svarer rigtigt, mens man rykker tre felter tilbage, hvis man svarer forkert. • Man vinder spillet ved at komme først til mål eller ved at være forrest, når det sidste spørgsmål er stillet. Grundtvig blev inspireret under sine studierejser til england. eNGlAND2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=18http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=18tek st rune skyum-niel sen Foto nicky bonne lll ll l ll l l l ll l l l l l ll l l l l l l l l En af kongerigets mest sky verdensstjerner hedder Anders Trentemøller. Han var fra barnsben en enspænder, der drømte sig væk fra Vordingborg og drog på eventyr i skov og fantasi. Den distræte elektroniske komponists bedste venner er stadig de atmosfæremættede lydlandskaber, og han smider per refleks alt, hvad han har i hænderne, for at forfølge en lys idé. Nat og dag l l l l l l l l l ll ll lll l l ll ll l l l l l l l l l llllll lll ll l ll l l2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=19http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=192010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=20http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=20D et lignede til forveksling enhver anden aften på istedgade i københavn. Foran mændenes Hjem mundhuggedes drankerne. bilister gled afsøgende gennem bydelens neonsitrende hovedpulsåre. ind i og ud af 20 Ud & Se j a n u a r 2 0 10 cafeerne pendulerede studerende og andre flittige kaffedrikkere, mens sent arbejdende kældertatovører borede nåle med blæk i deres kunders modtagelige hud. afrikanske prostituerede poserede så småt op ad butikkernes hårdt prøvede facader. For garvede stenbroborgere stank det af ren rutine. og dog. i anders trentemøllers opgang skete der noget usædvanligt. Den elektroniske musiker og dj inviterede sig selv på besøg i underboens lejlighed. til trods for en status som den hjemlige musikbranches måske største trumfkort i disse år og bred international anerkendelse som en mester udi dunkle, atmosfæremættede kompositioner besidder anders trentemøller normalt et af fagets mest imødekommende og ukrukkede gemytter – bare ikke denne aften. Det var ikke ligefrem, fordi han mistede besindelsen, men længere tids opsparet frustration kammede over. Han var led og ked af de klager, der ramte ham, når han satte sig i sit interimistiske hjemmestudie for at lave ny musik. De første 12 år i samme ejendom havde ikke resulteret i en eneste protest, og nu følte han sig stækket i en grad, så han tyssede på sine gæster, hvis de hævede stemmen eller trådte tungt i den gamle lejligheds gulvbrædder. Værst af alt var det blevet svært at udforske de lydlandskaber, som han brænder for nat og dag. i den rækkefølge. Den p.t. Grammy-nominerede musiker havde banket på døren hos sin utilfredse underbo og bedt om lov til at lytte, hvor slemt det var med larmen, der åbenbart sivede ned gennem loftet i tide og utide. Det udviklede sig til en akavet forestilling, og anders trentemøller måtte gelejdes rundt i rummet, indtil hans2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=21http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=21Anders Trentemøllers mest distræte øjeblik var (formentlig), da han i 2006 glemte pas, penge, kuffert, musik og keyboard i en taxi i Istanbul. støjfølsomme øre langt om længe opfangede antydningerne af dunkende rytmer oppefra. – Det har ikke bare sat en dæmper på min musik. Det har sat en dæmper på min lyst til at lave den, for jeg kan sgu ikke lide at være uvenner med nogen, forklarer han nogle måneder senere. så han overvejer at finde en anden lejlighed. Helt at fraflytte Vesterbro kommer dog ikke på tale. Visheden om bydelens blotte tilstedeværelse gør ham på en sær måde tryg, mens han forfølger sine kvikke indfald fra det øjeblik, de melder sig. Det sker gerne midt i en drøm klokken to om natten, når en søvndrukken anders trentemøller slår øjnene op for at famle sig vej ind til sin plads foran computerens storskærme – kun iført underhylere og nu også hovedtelefoner – i bestræbelserne på at omsætte tanker til lyd. Dér kan han så blive siddende, til daggryet æder mørket op, og søvnen manøvrerer ham tilbage i seng. – jeg er jo ret lystbetonet, det er svært at komme udenom. og det kan være et problem, fordi jeg kommer til at skubbe og glemme mere praktiske ting som aftaler og den slags. men man må gribe inspirationen, når den er der, selvom det selvfølgelig heller ikke skal gå ud over andre. Har det da gjort det? – Det har det helt sikkert. nogle gange er jeg sgu bare i min egen verden. Ganske naturligt anders trentemøllers lyst driver altså værket. spørg bookerne hos nogle af verdens førende natklubber, der trods tilbud om fyrstelige dj-honorarer indkasserer afslag på stribe fra danskeren, fordi han ikke føler sig nær så godt tilpas i deres arena som foran et halvt hundrede hoveder på en rockbar i den københavnske undergrund. spørg moby eller spørg Pet shop boys, som forgæves forsøgte at få den kræsne musiker til at producere duoens seneste album. eller endnu bedre: spørg den amerikanske hiphopstjerne kanye West, der i fjor spillede koncerten før anders trentemøller på roskilde Festivals mægtige orange scene. Danskeren havde forberedt sig i månedsvis, men natten forinden sit 36-årige livs største opgave sad han alligevel og ændrede på repertoiret for det, der skulle forvandle den sagnomspundne koncertarena til et gigantisk diskotek og modernisere en festival, som slås med at forny sig i takt med sit stadig mere troløse publikum. Den elektroniske musikers indskydelse gik på, at dj-delen af showet manglede nogle rockreferencer, og ad omveje fandt han så også lige plads til britney spears og akkurat afdøde michael jackson. ingen fine fornemmelser, med andre ord. anders trentemøller vågnede derfor først ved 13-tiden torsdag 2. juli 2009, hvorefter han straks begav sig ud i sommervarmen for at hente en jakke hos renseriet og få finstudset de lange lokker, der som en sort signatur har bølget ned over hans pande og højre øje de seneste mange år. i renseriet kom han til at stå i kø bag komikeren Frank Hvam, der skulle have 10 jakkesæt udleveret, og på vej til frisøren skvattede musikeren så på sin cykel – midt i et fodgængerfelt. mødet med asfalten værkede over alt i hans krop, og han fik sår på knæene. – og så var det, jeg tænkte, at jeg havde fået en virkelig fed start på dagen, fortæller et styk klatøjet elektronisk musiker, da jeg 14 timer efter koncerten møder ham i roskilde Festivals backstageområde til det første af i alt fire interview, før dette portræt skrives. Det er blevet fredag eftermiddag, og han kan se tilbage på et i det hele taget vanvittigt døgn med topanmeldelser i danske og internationale medier, hyldest fra 50.000 bersærkerdansende festivalgængere samt endnu et 5 afslag til en prominent bejler. kort inden j a n u a r 2 0 10 Ud & Se 212010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=22http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=22anders trentemøllers koncert kontaktede folk fra kanye Wests lejr ham nemlig og tilbød, at en af årtiets mest indflydelsesrige rappere og producere gjorde danskeren selskab til et nummer eller to på scenen. normalt plejer den slags forespørgsler at være en formalitet. – Han er helt sikkert en stor kunstner, men jeg kender altså ikke meget til det, han har lavet. så det føltes bare rigtigt at takke nej, forklarer anders trentemøller og slår atter et smil op i sit trætte ansigt. som om det er det naturligste i verden at afvise en verdensstjerne. To små outsidere Der er langt fra at have frit valg på alle hylder til vordingborgenserens ankomst i københavn. efter med nød og næppe at være blevet student kunne en 19-årig anders trentemøller i 1991 forlade provinsen for at stille sin appetit på at lave storbymusik i storbyen. Hans første mange år i hovedstaden skulle dog blive op ad bakke. mest problematisk var det, at han ikke havde råd til de mest basale remedier for at udfolde sine elektroniske ekskursioner. Da han efter et par år undtagelsesvist valgte at sælge sin sjæl til et ’hjernedødt’ popprojekt, turde han ikke fortælle pladeselskabsdirektøren, at han måtte begynde forfra på programmeringen, hver gang der skulle justeres i sangerindernes noget håbløse vokaler. Det var det ene og forsangeren det andet, mens jeg forsøgte at trække i en retning, hvor der skulle blandes med breakbeats og samplinger. Vi spillede oprindeligt britpop (en af 1990ernes dominerende rockretninger med bands som oasis, blur og Pulp, red.), og i virkeligheden var vi et sindssygt dårligt band. Det var dér, jeg fandt ud af, at jeg fungerede bedre på egen hånd. og så fordampede udsigten til en karriere som rockstjerne, mens anders trentemøller fortsatte gerningen som ufaglært børnehavepædagog og til tider måtte samle flasker for at få råd til at spise. Hjemme i landsbyen nyråd ved Vordingborg på sydsjælland gik hans forældre og blev noget skeptiske ved sønnikes karriereplanlægning, men der var ikke noget at stille op. anders trentemøller var urokkelig. siden opførelsen af skolekomedien ’orla Frøsnapper’ i 5. klasse havde han vidst, at det skulle være ham og musikken. Den 11 år gamle anders ville gøre snart sagt hvad som helst for at undgå at få en rolle i stykket og påtog sig derfor opgaven at lave nye melodier til sangteksterne. – Da det skulle opføres, fik jeg en gave. jeg synes ellers ikke, det var noget særligt og var bare glad for, at jeg slap med at spille klaver, mens de andre sang. men så tænkte jeg allige- Instruktøren David Lynch hører til blandt Anders Trentemøllers store inspirationer. Han håber selv at være pensioneret dj og koncentrere sig om filmmusikken om 10 år. De fornemmede, at det var dem mod rov, men også, at det var en god ting. simpelthen for pinligt, og så ville anders trentemøller hellere knokle sig halvt ihjel. – Projektet blev ikke til noget, og det var jeg ærligt talt lettet over. jeg fik jo mine penge alligevel og kunne købe en sampler, der var pissedyr på det tidspunkt. alle mine penge gik til udstyr, husker han. anders trentemøller nåede at bruge 10 år i københavn på at forfølge sin drøm uden nævneværdige resultater. Han var godt nok keyboardspiller og komponist i bandet Flow, der fik udgivet sit debutalbum på pladeselskabsgiganten Virgin. men efter et åbenbarende besøg i londons elektroniske undergrund forlod han gruppen i erkendelse af, at det ikke kun var holdsport, men også kollektivets arbejdsvilkår, han tændte af på. – Det var hårdt, fordi trommeslageren ville vel: ’okay!’ Det gik vel op for mig, at der var noget, jeg var ret god til. Hvad fik du? – Det kan jeg slet ikke huske. men jeg kan huske, at mine forældre ville filme stykket, og det gav jeg dem ikke lov til. jeg ved ikke, hvorfor fanden jeg havde det på den måde, men jeg var temmelig sky af natur. Hvordan har det ændret sig? – nå ja, det er jeg jo nok stadig. i 5. klasse beherskede den klejne anders allerede klaveret. Det med at læse noder interesserede han sig ik2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=23http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=232010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=24http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=24Duoen dyrkede romantiske sortseergrupper som the cure, og de turde være sårbare i hinandens nærvær. anders og mads kunne finde på at slukke lyset og lukke øjnene, mens de sank ind i musikken fra drengeværelsets ghettoblaster. andre dage tegnede de noir-tegneserier, som romantiserede et newyorkerinspireret univers med dæmpet gadebelysning, tilrøgede værtshuse og helte med krøllede cigaretpakker i inderlommen. imens snakkede de gryende teenagere en del om at besøge københavn. undervejs dannede de også et band, der blandt andet nåede at optræde på en større festival i nykøbing Falster, inden mads tunebjerg skulle på efterskole, og deres veje skiltes. anders lod stadig andre om mikrofonen, men lavede melodierne og styrede slagets gang bag keyboardet. Så du sang aldrig? 24 Ud & Se j a n u a r 2 0 10 – aldrig. For det første er tekster ikke min stærke side. For det andet er jeg dårlig til at huske. jeg lægger heller ikke særlig meget mærke til teksterne i andres musik. Lidt imellem det hele anders trentemøllers generthed stækker også hans lyst til at give interview. Det er en sjældenhed, at han stiller op, og han vægrer sig allerede en smule ved udsigten til den presseinteresse, han vil blive mødt med, når album nummer to udkommer til maj. – jeg hader at sætte ord på min musik. Den skulle helst tale for sig selv. men denne gang slipper jeg forhåbentlig for at fortælle alle og enhver, at det ikke er techno, jeg laver, udbryder han. Han hentyder til den forbavselse, der prægede modtagelsen af debutalbummet ’the last resort’ i efteråret 2006. På det tidspunkt havde danskeren for længst fået fart på karrieren, ligesom der var fart over den musik, man kendte ham for. som technokunstneren trentemøller leverede han en lind strøm af efterspurgte singleplader og remixes af andre kunstnere, der rykkede aggressivt i natklubgængere over det meste af kloden. Derfor kunne de færreste forudse, at anders trentemøllers første sammenhængende værk ville være en overvejende dæmpet og melankolsk samling instrumentaler, som knitrende, detaljerigt og med symfoniske dynamikker pirrede tankevirksomheden og følelsesregistret mere end bentøjet. men da først overraskelsen lagde sig, var de fleste enige om, at danskeren stod bag et af årets fineste udspil. i løbet af 2007 blev det også en af de bedst sælgende elektroniske udgivelser på verdensplan. trods2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=25http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=25Når byen sover, komponerer Anders Trentemøller. Det samme gør musikeren og vennen Mikael Simpson. Bliver det lidt ensomt, chatter de to med hinanden. mig så meget. jeg laver bare min egen musik, og jeg så mig heller ikke som dj, før jeg begyndte at få en masse spillejob rundtomkring. Det har jeg det egentlig ret fint med – sådan at være lidt imellem det hele, fabulerer han. I underskoven kratter skoven musikeren anders trentemøller trives i natten. når telefonen ikke ringer, og ingen lige kigger forbi for at sige hej. når kæresten sover hos sig selv, og inspirationen gør sin entré. – tidligere var jeg meget hård ved mig selv, hvis jeg ikke fik lavet noget, hver gang jeg satte mig til computeren. Det får man bare ikke noget ud af. nu udnytter jeg det i stedet til fulde, hvis der er hul igennem. så sidder jeg der, til jeg er ved at dejse om af udmattelse, forklarer han, da han tager imod i sin lejlighed, hvor hensynet til de andre, der bor i opgangen, altså har gjort det sværere at komponere, når musikken trænger sig på. Det er blevet sidst i oktober, og anders trentemøller vil vise mig, hvordan han arbejder med sine avancerede melodiprogrammeringer. Han tror egentlig ikke, han kan koncentrere sig med en flue på væggen, men han vil gøre forsøget. Programmeringerne bygger gerne på 75-80 eller endnu flere forskellige lag af lyde, som hober sig op på hjemmestudiets to kridhvidt lysende storskærme. mens midnat nærmer sig, går istedgade fortsat igennem de lukkede vinduer. anders trentemøller kan godt lide, at livet pulser videre derude, mens han nørkler på tangenter og tastatur. – Der er en tryghed i, at byen er her med mig. Det ville være svært at bo langt ude på amager, hvor jeg ikke kunne mærke den. så ville jeg først føle mig isoleret, erklærer han. storskærmene illuminerer det fokuserede ansigt, mens han luger ud i et nummers mange lag. Der skal dræbes nogle darlings, når man har så mange af dem, som han siger. – Det er lidt af et mindfuck at lave musik ale5 ne. man sidder i sin egen verden og skal j a n u a r 2 0 10 Ud & Se 25 sin dystre, skabelonfornægtende og meget lidt hitleflende natur findes ’the last resort’ i mere end 200.000 pladesamlinger, og herhjemme har albummet som det hidtil eneste i sin genre opnået den platinstatus, der gives ved salg af 30.000 eksemplarer. og så har det fået beskrivelser som ’episk og atmosfæremættet’ eller ’magisk dragende på samme måde som den hjemsøgte skov, der pryder pladecoveret’ med på vejen fra en række af verdens førende musikmagasiner. med ’the last resort’ blev det altså umuligt at placere danskeren i den noget stereotype technokategori. Dér føler han sig heller ikke hjemme. man kan næsten se det på anders trentemøller, hvis fremtoning ikke har meget at gøre med sine ofte mere glat udseende kolleger i den internationale dj-elite. Hans mørke fremadvældende frisure ligner nærmere noget fra gothrockens dystre gemmer, og den gennemført sorte påklædning peger også væk fra den spraglede festmusik, som han tidligere blev associeret med. men sådan har anders trentemøller faktisk klædt sig siden gymnasietiden, hvor han gik med eyeliner og tog flugten fra Vordingborg kasernes mindre tolerante værnepligtige, lyttede til the smiths og pjækkede fra geografi og gymnastik. i stedet lånte en musiklærer ham nøglerne til skolens øvelokale, hvor han snildt kunne fortabe sig og optjene endnu en skriftlig advarsel for højt fravær. – jeg har altid holdt mig for mig selv og tilhører ikke rigtig nogen scene. ikke engang den elektroniske. jeg er alligevel også pissedårlig til at huske dj-navne, og hvem der nu er oppe i tiden, og hvad det sidste nye lyder som, fordi . øh . fordi det aldrig har interesseret2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=26http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=26konstant træffe valg om, hvordan det hele skal lyde. man kommer så langt ind i detaljerne, at det giver mening at lægge endnu flere på. i går kiggede en kammerat forbi, efter at jeg havde siddet og arbejdet med det her nummer i tre måneder og tænkt: ’nu er den dér’. men så snart jeg spillede det for ham, kunne jeg høre, at det ikke fungerede alligevel. når man får selskab, hører man musikken med andres ører, og det kan være en hård erkendelse. i den underskov af lydspor, som perfektionisten anders trentemøller indspiller, klipper og klistrer sammen i hjemmestudiet, opfanger den opmærksomme lytter måske de strejf af skov, som altid har draget ham. Det kunne være knasende blade eller solsorte, som han har indfanget og dernæst anbragt langt tilbage i lydbilledet. – jeg er fascineret af den baggrundsstøj, som man kun hører, hvis man lytter grundigt efter. når jeg er ude at rejse, har jeg en optager med mig. sidst jeg var i brasilien, kom jeg hjem med optagelser fra en kæmpe sø og en landsby. Der skete ikke særlig meget, men der var en atmosfære, som jeg kunne bruge. Så man skal virkelig vide det for at høre det? – netop. ellers er det kun underbevidstheden, der opfanger noget. På den nye plade har jeg fokuseret meget på at køre den elektroniske lyd gennem boksen dernede, så det hele ender med at lyde analogt, fortæller han og peger på et nyindkøbt metallisk monstrum under skrivebordet, som manipulerer musikprogrammeringerne og sender dem tilbage i en mere organisk indpakning: – jeg kan godt lide varme lyde, og jeg er nok blevet træt af dansemusik, som hørbart kun er lavet på en computer. Det bliver let så koldt og følelsesløst. Er det, fordi der i bund og grund er noget ufint over at lave musik på en computer, synes du? – nej, men det kommer an på, hvordan man bruger den. sulten. og så glemte han tiden og var lige ved at komme for sent til vores aftale, selvom kalenderfunktionen på hans iPhone mindede ham om den en halv time forinden. Han bestiller vintersalat og en vegetarisk pastaret og tapper fingrene mod bordpladen, indtil der er serveret. Du er småberømt for din distræthed. Har den altid været der? – ja, det har den vist nok. Stammer den fra din far eller din mor? – Den kunne godt stamme fra min far. min kæreste er ved at blive sindssyg over, at jeg glemmer så mange ting. jeg tror, jeg havde otte forskellige telefoner sidste år. jeg glemmer tit at få spist, og når jeg så bliver vildt sulten, spiser jeg også for usundt, opremser anders trentemøller med sin vanlige sans for selvkritik, der på udenforstående kan virke unødvendigt hård. men i virkeligheden handler det i lige så høj grad om en betragtelig portion selvironi. – jeg har faktisk købt en frugtpresser af samme grund . Men du mangler frugterne at putte i den? – netop. Det er ikke holdbart i længden, jeg ved det godt, sukker han og ryster på hovedet. så kommer han i tanker om noget mere, han netop har svedt ud. EN kræSEN HErrE • Født 16. oktober 1972. • Opvokset med forældre og lillesøster i Nyråd ved Vordingborg. • Fik sin studentereksamen i 1991 med et 13-tal i musik – hans gennemsnit endte på 8,3. • Har blandt andet remixet for Röyksopp, Franz Ferdinand og The Knife. • Begyndte sin dj-karriere med kollegaen T.O.M og blev hurtigt en efterspurgt dj i udlandet. • Hans musik er blandt andet blevet brugt i reklamer for SAS og DSB. • I 2006 udkom debutalbummet ’The Last Resort’, der blev præmieret af Statens Kunstfond. Året efter fulgte opsamlingen ’The Trentemøller Chronicles’. • Til maj sender Trentemøller sit andet regulære album på gaden. • Han er nomineret til en amerikansk Grammy for årets bedste remix. Distrætheden selv Da vi mødes fjerde gang, er det til frokost på en restaurant på Vesterbro. anders trentemøller har igen knoklet sig ud i natten. men klokken nåede kun at blive fire, før det var sengetid, anfører han. til gengæld er han stået direkte op og har sat sig foran computeren for at fortsætte arbejdet med at forkorte den kommende plades første singleudspil. så2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=27http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=27Prøv avisen om livets store spørgsmål – helt gratis i 4 uger! Oplev en avis med nye vinkler på menneskeliv – på tanker, følelser og livsvalg. Kristeligt Dagblad er kendt for at levere dybde og troværdighed. Vi går bag om nyhederne og prøver at finde menneskene, meningerne og værdierne. Når du vælger Kristeligt Dagblad, får du en avis, der er tæt på din hverdag. Vi fokuserer på tro, etik og eksistens, og vi fordyber os i bøger og kultur. Uanset hvilke nyheder dagen byder på, insisterer vi på at lave en avis, der tager livsglæden i forsvar. Slå til nu. Ring 70 12 19 19 og glæd dig over at få avisens indsigtsfulde vinkel på nyhedsstrømmen leveret lige til hoveddøren – i fire uger, helt gratis. God fornøjelse! Få Kristeligt Dagblad leveret direkte til døren: Bestil nu på telefonsvarer 70 12 19 19 eller klik ind på www.krd.dk/udse , så får du avisen leveret i fire uger helt gratis. TRO, ETIK O Avisen om livets sto spørgsmål re G EKSISTEN S Prøv os i 4 uger gratis og uforpligtende Avisen om livets store spørgsmål2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=28http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=28I Mellemøsten handler det at vaske sig ikke kun om at komme af med støv og snavs, men også om at opnå sjælelig renselse. Journalist Bente Dalsbæk gik på opdagelse i Damaskus T E K ST b E n T E DA l S b æ K FOTO cArSTEn ingEMAnn Den cirka femårige Dreng skæver op til faderen og følger omhyggeligt hans eksempel ved vandposten i Umayad-moskeen i centrum af Damaskus. Armene vaskes op til albuerne. Tre gange. Til sidst fødderne. Tre gange. Faderen smiler til sin søn. ’Flot min, dreng’, synes han at tænke. Drengen smiler tilbage og lægger sin lille, rene hånd i sin fars: De er klar til bøn. Muathinens, bønnelederens, messende stemme inklusive højttalerskratten, har længe lydt ud over de stille gader omkring moskeen. Mænd i rene jallabiaer, altså kjortler, strømmer mod moskeens hovedindgang. De har været i bad hjemmefra, deres skæg er trimmede, deres negle klippede og de er renere end rene. Alligevel skal de alle gennemføre ’wudu’ ude ved moskeens vandpost, for det handler ikke kun om at vaske støvet af sig, men om religiøs renselse, om at kunne kontrollere sine lyster gennem renhed, og om at ritualet gør de bønner, der om et øjeblik sendes i Mekkas retning, gyldige. Umayad-moskeen ligger for enden af det gamle marked, Souq al-Hamidiyyas, hovedstrøg, hvor de fleste butikker har lukket om fredagen. Ugens øvrige dage er her alt andet end stille, og første gang man træder ind under souqens flere hundrede år gamle jerntag, rammer Damaskus for alvor den rejsende ikke bare midt mellem øjnene, men også i næsen og i ørerne. Man puffes frem gennem menneskemængden ledsaget af råbene fra gadehandlerne, og forbløffes allerede få meter inde over lakridsvandssælgeren, der jonglerer lakridsvandet fra ét glas til et andet, mens2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=29http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=292010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=30http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=30Øverst. Barbererne i Damaksus arbejder med knivskarp præcision. Nederst: Lokale mænd gør sig klar til bøn.2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=31http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=31TYRKIE T TIG Syriens Tropicana Et pit-stop nås foran den berømte isbutik bakdash fra 1895, hvor der er kø helt ud på gaden. Her sælges sød flødeis, drysset med friske, hakkede pistacienødder. Foden vipper med, når de unge drenge i butikken med kæmpe køller rytmisk hamrer isen i stålbeholderen i småstykker, og kroppen hilser den kortvarige nedkøling velkommen. En anden måde at blive kølet af på er at besøge kvinde- og familiebadet Tropicana et par kilometer uden for byens centrum. Ejeren Ahmed fortæller, at de har fået lidt flere turister de senere år, og derfor også må have lidt mere kontrol ved indgangen, ’for vi vil ikke have mænd ind, der bare kommer for at kigge på damer’. Det er nu heller ikke så nemt at komme til: Den ene af de to udendørs poolområder, adskilt af en høj mur, er kun forbeholdt kvinder. Efter at have fjernet den tækkelige tildækning af hår og krop i en af de små kabiner, kan der uden mænd i sigte luftes minimale bikinier, der i nogle tilfælde dækker over åbenlyst falske fortrin, formentlig lavet i libanon, selvom Syrien også er ved at komme med på det plastikkosmetiske område. Ved familiepoolen ved siden af bæres langt mere tækkelig badebeklædning, og mens arabiske mødre i store badedragter ryger på LIB AN O N Damaskus N ISRAEL JOR DA vandpiben, vælter børn i alle aldre rundt i og omkring bassinet, ledsaget af sønderrivende høj musik fra højttalerne. Hårløs hamam Man kan også søge fred og ikke mindst renhed i en af Damaskus’ hamamer, der er badeanstalter med dampbade. Her konfronteres man af en ny modsætning: Ude på gaden vænner man sig til, at bare kvindearme og -ben kan være en uhørt fristelse, og at man ikke taler 5 j A n U A r 2 0 0 9 Ud & Se 31 IRAK klokkerne fra den sølvsamovar, han bærer på ryggen, klemter lystigt. Tækkelige hijaber, det islamiske hovedtørklæde, falbydes side om side med udfordrende mavedanserudstyr, som tildækkede kvinder besigtiger med lige så stor interesse som butikken med tørklæder og store frakker ved siden af. RI S EUF R A T S Y R I E N ko rt j ø r g e n sta m p2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=32http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=32I souqen –markedet i Damaskus – kan man forsyne sig med sæber, olier, hamphandsker og lifeh – tørrede græskar, til skrubning af ryggen. . mens arabiske mødre i store badedragter ryger på vandpiben, leger børn i alle aldre rundt i og omkring bassinet . åbent om krop og seksualitet. Men inde i hamamen bliver det hele igen vendt på hovedet. Den islamiske personlige hygiejne omfatter ud over vask ved bøn, også hyppige bade, især før og efter sex. Dagen før et bryllup bliver brudeparret ofte sendt i hamam for at være helt rene til den store nat, og derfor er det meget sandsynligt at løbe ind i en brud og hendes veninder eller en gom og hans venner i hamamerne på torsdage. Med til at være ren hører også negleklipning, skægtrimning og hårfjerning. Sidstnævnte gøres i øvrigt med tråd hos den lokale barber eller damefrisør, og for lyshudede europæere er det en oplevelse, når den snoede sytråd, der i den ene ende holdes fast i barberens mund, hurtigt snupper uvelkomment hårvækst i ansigtet af – endda uden at efterlade huden rød. På større områder bruges voks eller varmt sukker, som kan fjerne alt – og her menes alt – uønsket hårvækst. Hår på kvindearme, selvom de er tildækkede, anses for aldeles uskønt, og fjernes med et par effektive ryk med den bolsjemasse, som sukkeret omdannes til, når det varmes op. 32 Ud & Se j A n U A r 2 0 0 9 i kvindehamamen klaprer kvinder i alle aldre og former naturligt rundt i de smukt mosaikbeklædte rum. Dampene tager til længere inde, og sigtbarheden er lav, især i det rum, hvor dampbadet er. Dér er til gengæld så varmt, at det mere føles som hummerkogning, og efter 10 minutter er nybegyndere well done. Snak og latter bølger gennem luften. i et rum ligger kvinderne på gulvet, mens en dame med armkræfterne i orden bearbejder hver kvadratcentimeter hud med en hamphandske. Andre kvinder sidder tæt omkring og kommenterer ublufærdigt hinandens kroppe. i et andet rum masserer kyndige hænder igen – nu med olie, der sender en behagelig duft af roser op mod næseborene. Alt kan købes bagefter i en af souqens mange butikker med æteriske olier, lokalt producerede olivensæber, hamphandsker og lifeh – det tørrede græskar, der bruges til at skrubbe ryggen. Og mens man ligger dér og filosoferer over mellemøstens sanselighed og blufærdighed, fortager dampene sig lidt og åbenbarer en kuppel med kulørte glasstykker oppe under taget, hvorfra mangefarvet lys strømmer ned mod briksen, og hold da op, hvor føler man sig ren. ❧❧2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=33http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=33Nyd livet. du har jo masser af penge nu! 2010 bliver et godt år - det år hvor vi kan se frem til rentesænkning og skattelettelser. Det er da en god måde at starte et nyt år på, så hvorfor ikke nyde livet og forkæle dig selv lidt. Et nytårsfortsæt kunne jo være at nyde lidt mere god musik i det kommende år, i stedet for altid at lade tv’et dominere. Her på siden finder du en par gode bud på hvad din nye og velfortjente formue kan spenderes på. God fornøjelse! q Parrot By Starck - designet af Philippe Starck. Verdens måske sejeste anlæg, fra verdens ubetinget hotteste designer. Ingen ledninger og ingen begrænsninger. Tilslut din ipod eller iphone på toppen af den ene søjle, eller forbind enhver mobiltelefon via BlueTooth™ og lad musikken flyde frit ud i rummet. Du kan også bruge Wi-Fi muligheden og styre musikken direkte fra din pc eller mac. Valget er dit og det trådløse anlæg spiller med de 2 indbyggede subwoofere og de flade NXT membraner rigeligt højt til at underholde et hvert musik hungrende selskab. Kr. 12.999,www.parrotbystarck.dk t Geneva Sound Systems - Model XL. Er det ekstrem god lyd, høj kvalitet og elegant design du ønsker? Så er XL lige det du søger. Med sine imponerende 600 watt, EmbracingSound™ ipod/ iphone dock, cd-afspiller og radio, kan du spille enhver fest op, eller blot nyde din yndlingsmusik fra dette smukke anlæg. XL fås i højglanslakeret sort, hvid eller rød. SPAR kr. 5.000,- i januar tilbydes XL til kun kr. 14.999,www.geneva.dk t Tivoli Audio - Music System. Fra den lengendariske lydingeniør Henry Kloss, kommer her et kompakt anlæg som byder på syveræn lyd og rafinerede detaljer som cd-afspiller, radio med RDS, indbygget aktiv subwoofer og SpacePhase™ funktionen der fylder rummet så lydoplevelsen bliver perfekt. Music System fås i 6 farver med og uden højglanslak. Kr. 5.999,www.tivoliaudio.dk2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=34http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=34profil Isdronningen 33-årige Cathrine Grage er hurtigløber på is og Danmarks skrappeste af slagsen. Siden hun første gang trak i latexdragten for fire år siden, har hun sat 56 danske rekorder, og det er en rekord i sig selv. I næste måned skal hun løbe sit livs skøjteløb ved OL i Vancouver. Hvor skarpe er klingerne på skøjterne? bevægelsesmønster. Fx lærte jeg at køre svingene, hvor man kan skabe mere fart end på langsiderne. jeg skiftede fra rulleskøjter til skøjter på is i 2005, så jeg har ikke skøjtet på is så længe igen. Hvor mange slags baner findes der? også sagt mit job op for at skøjte og arbejder nu som selvstændig oversætter for at tjene til OL-drømmen. Hvor meget betyder det at have latexdragten på? Det er svært at svare på, men de er så skarpe, at man ikke må tage dem med om bord på et fly. jeg bliver altid en lille smule nervøs, når jeg tjekker dem ind, for tænk nu, hvis de bliver tabt i bagagen. De er fremstillet af karbon, har kostet 1.000 euro og er formstøbt specielt til min fod. Du har slået samtlige danske rekorder. Hvad kræver det for at blive så god? Banerne er altid 400 meter og ovale. Udenfor føles isen langsommere, og det har noget med temperaturen, luftfugtigheden og lufttrykket at gøre. Baner, der fx ligger i bjerge, kører man hurtigere på, fordi luftmodstanden er mindre. Er du nogensinde bange for at styrte? Ikke rigtigt, men hvis der er mange, der kører i den samme bane til træning, kan jeg godt blive forvirret. Hvis man styrter, så glider man, indtil man rammer banderne, som er lavet af skumgummi. Hvor tit træner du? Så meget, at ingen kører uden, for i de afgørende øjeblikke kan det betyde alt. jeg kan selv mærke en forskel, hvis jeg har en almindelig hue på eller latexdragtens hætte på. jeg bliver langsommere med huen. Den aerodynamiske dragt skaber mindst mulig luftmodstand. Det er lidt ligesom at have badetøj på. man ser heller ikke konkurrencesvømmere med store flagrende surferbukser. Hvad er det bedste ved at løbe hurtigt på is? Størstedelen handler om teknik, styrke og kondition, og så skal man have en god koordinationsevne. jeg begyndte at stå på rulleskøjter i 2002, og det var et godt fundament forud for at skøjte på is, fordi man bruger samme To gange om dagen. jeg flyttede til Canada i juni sidste år, fordi der ikke rigtig er nogen træningsmuligheder i Danmark. Der er kun en udendørsbane i vintermånederne. jeg har Det er adrenalinen, især i svingene, men derudover kan jeg også godt lide bevægelsesmønsteret i det at skøjte. Det er som at flyve hen over isen. jeg får tit mælkesyre i benene, og det er selvfølgelig ikke rart, men på en måde er det. Så føler jeg, at jeg har overvundet mig selv. T e k S T B O L I n e S kOv Ly F O T O p. w e S S e L 34 Ud & Se m a j 2 0 0 82010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=35http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=35NYHED Larmende stilhed BOSE QuietComfort 15 Acoustic Noise Cancelling headphones. ® ® ® De nye og ubetinget bedste hovedtelefoner fra Bose hedder BOSE Quiet Comfort 15. Quiet Comfort 15 tilbyder en uovertruffen kombination af forbedret støjreduktion og livagtig lyd i bedste kvalitet. De reducerer drastisk uønsket lyd (støj), mens du nyder den lyd, eller den stilhed, du ønsker. I hverdagens verden hvor stilhed synes at være en sjælden luksus, er Quiet Comfort 15 en uvurderlig partner. Forestil dig at sidde i et tog, eller et andet sted med mange mennesker og baggrundsstøj og alligevel være i stand til i ro og mag, at dedikere dig 100% til dit arbejde, din bog eller hvad som helst andet, der kræver fordybning. Eller blot nyde din musik i bedste lydkvalitet, samtidig med at støjen omkring dig udelukkes. Især på flyrejsen nyder mange, at den betydelige kabinestøj kraftigt reduceres. Quiet Comfort 15 sidder blødt og behageligt rundt om selve øret og er helt igennem den høje kvalitet og det unikke design, du kan forvente af et produkt fra Bose. BOSE Quiet Comfort Noise Cancelling headphones kunne tidligere kun købes direkte fra Bose, men er nu til salg hos forhandlere. Oplev forskellen. Bed om en demonstration! Derhjemme. På jobbet. På rejsen. Personal Audio fra Bose. ® For nærmeste forhandler ring til Bose på telefon 43437777 eller besøg www.bose.dk2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=36http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=36novelle En mand StEg af togEt . Ud & Se bringer hvert år en serie originale noveller. I år har vi bedt 12 forfattere om at skrive en novelle, der indeholder sætningen ‘en mand steg af toget .’. Hvad der i øvrigt sker, kan du læse om i denne og de kommende måneder. Årets novelleserie redigeres af professor i nordisk litteratur og medarbejder ved dagbladet Politiken, thomas Bredsdorff. den første novelle af Bent Vinn nielsen kræver dog en yderligere introduktion. den er nemlig en kommentar til sidste års novelleserie. I 2009 havde vi på Ud & Se inviteret 12 forfattere til at skrive om ritualer, heriblandt Christian Yde frostholm. Hans novelle indeholdt forskellige betragtninger om det at køre i tog, inklusive en linje, der lød ‘man kunne overveje, om det overhovedet er forsvarligt at beholde et tog i rute, når lyset er gået i samtlige vogne’. den linje studsede vi over, fordi vi nødigt ville have, at de mennesker, der er ansat i dSB, og for hvem sikkerhedsprocedurer er en del af det daglige arbejde, skulle læse Ud & Se og føle, at vi ikke respekterede deres indsats. det kan måske virke overfølsomt, men det hensyn ville vi gerne vise dSBs medarbejdere i dSBs magasin. Christian Yde frostholm blev derfor spurgt, om han ville omformulere den ene sætning eller slette den. det ville han ikke. Vi fortalte ham, at vi så desværre ikke ønskede at trykke hans tekst, men at han ville få sit honorar, og at han jo i øvrigt frit kunne afsætte historien andetsteds. det var ærgerligt, især fordi Ud & Se har tradition for at udbrede ny – ofte smal – litteratur. men det sker jo, at samarbejder går i hårdknude. Christian Yde frostholm valgte at trykke sin novelle selv og dele den ud i en række tog. Samtidig henvendte han sig til diverse medier, og der blev bragt historier i aviser og tv- og radioprogrammer om forløbet, der blev beskrevet som censur fra dSBs side. Herefter meddelte Bent Vinn nielsen i en klumme i dagbladet Information, at han ville benytte sin invitation fra Ud & Se til at skrive en tekst om en mand, der steg af toget, fordi han ikke turde køre længere med det. det er den novelle, vi indleder den ny serie med. god læselyst! Bent Vinn Nielsen Christina Hesselholdt Anders Bodelsen Merete Pryds Helle Jesper Wung-Sung Naja Marie Aidt Peter Adolphsen Katrine Marie Guldager Jan Sonnergaard Benny Andersen Susanne Staun Klaus Rifbjerg i l lU sT R AT i O N i B K J E l D s M A R K DØDENS ELSKERINDE FGHI or nogle år siden besøgte jeg jævnligt en slægtning, der var indlagt på sygehuset i Nykøbing Falster. Tidligere var det altid ham, der havde besøgt mig i København, derfor kendte jeg ikke egnen. Første gang, jeg satte mig for at besøge ham, blev jeg temmelig overrasket, da jeg stod på perronen inde på Hovedbanegården og der kørte et fyrre år gammelt lokomotiv frem, med vogne der så ud til at være lige så gamle. Er det her seriøst? spurgte jeg en mand, der også skulle med toget. Han så uforstående på mig og svarede ikke. Kunne det være rigtigt, tænkte jeg, at man skulle køre med et veterantog for at komme til Falster? Da toget var kørt sydpå, og vi havde pasUd & Se J A N U A R 2 0 10 36 seret Næstved, opdagede jeg pludselig, at der var hundekoldt i kupeen. Det var en kold vinterdag, så jeg spurgte konduktøren, om der var noget galt med varmesystemet. Han så vredt på mig og knurrede, at jeg og de andre passagerer selv kunne bestemme: ville vi have varme eller ville vi have, at lokomotivet kunne køre? Begge dele var luksus, forstod jeg, kun en af delene var muligt. Jeg er et ret tålmodigt gemyt, så jeg sagde ikke mere. Og jeg vænnede mig i øvrigt til det, for selvom det ikke var hver gang, der ikke var varme i toget, så var det temmelig tit. Men med tiden blev det selvfølgelig også varmere i vejret, så problemet var trods alt til at leve med. Jeg vænnede mig til, for en sikkerheds skyld, at tage min varmeste overfrakke med på rejsen. Når jeg var steget af toget på Nykøbing Falster station, var der en rask spadseretur ud til sygehuset. Min slægtni2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=37http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=372010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=38http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=38Er det her seriøst? spurgte jeg en mand, der også skulle med toget. Han så uforstående på mig og svarede ikke. Kunne det være rigtigt, tænkte jeg, at man skulle køre med et veterantog for at komme til Falster? få besøg. Han og jeg satte os som regel i et opholdsafsnit lige ud for køkkenet. Fra en af stuerne længere nede ad gangen, kunne vi høre en ældre kvinde, der lå og rablede en masse af sig. Hun var i færd med at dø, havde en af sygeplejerskerne hviskende fortalt os. Der er ikke noget, vi kan gøre, tilføjede hun nærmest undskyldende, som om det var en mangel ved hendes arbejdsplads, at den ikke kunne forhindre dødsfald. Den ældre kvinde råbte tit så højt, at man ikke kunne undgå at høre hvad hun talte om. En genkommende sætning gav mening, hun talte om en mand, der ’aldrig kom tilbage’. Hver gang hun havde talt om manden, der ’aldrig kom tilbage’, græd hun et øjeblik. så fortsatte hendes rablerier. Hun var fra landet, kunne vi forstå, hun talte mest om katte, der absolut ville gå på bordet, så hun måtte jage dem ned. Hun talte kærligt om kattene. Hun talte om Manden, der måtte være en anden end ham, der ’aldrig kom tilbage’. Manden var altid meget stille om morgenen, han passede landbruget så godt han nu kunne, selvom han altid helst ville have været skolelærer eller dyrlæge. Han var død nu, forstod vi. Men det meste af det den ældre, døende kvinde talte om, forstod vi ikke. Nogle gange brød hun ud i langvarige latteranfald. så måtte sygeplejersken, der hed Ulla, ind og se til hende. Man kunne risikere, at kvindens latteranfald, der virkelig var meget voldsomme, simpelthen tog livet af hende. Ulla begyndte at opfatte min slægtning og mig som en slags fortrolige. Når den ældre kvindes latteranfald begyndte, og Ulla gik hen mod stuen, blinkede hun til os og sagde, at patienterne i alt fald ikke skulle have lov til at dø af noget, som sygehuset var i stand til at gøre noget ved. Når Ulla kunne komme af sted med det, passede hun mig op, når jeg kom for at besøge min slægtning. Hun fortalte mig mere og mere om de patienter, der lå på hendes afdeling. Om hvem af dem, der havde haft besøg, hvem der ikke havde, hvem der snart skulle udskrives og hvem der nok ikke ville få lov til at tage hjem endnu. i begyndelsen troede jeg, at det var specielt mig Ulla havde lyst til at betro sig til. Det ville ikke være så usædvanligt, for jeg har altid virket som en magnet på folk, der har lyst til at betro sig. senere havde jeg en fornemmelse af, at hun vistnok flirtede. At hun var en smule forelsket i mig. i betragtning af at hun måtte være mindst femten år yngre end mig, havde jeg ikke noget imod tanken. Men det viste sig nu at være indbildning. Når jeg svarede hende lidt kort for hovedet, fordi mit ærinde jo var at besøge min slægtning, lagde jeg efterhånden mærke til, at hun straks hagede sig fast i en anden, der var på sygebesøg, eller en af de oppegående patienter. Ulla Christensen, som hendes fulde navn var – det 38 Ud & Se J A N U A R 2 0 10 havde jeg læst adskillige gange på det lille badge ud for hendes venstre bryst, som lige akkurat kunne skimtes bag kitlen – havde altid held til at komme af med sine betroelser, sine oplysninger om patienterne og sine formodninger om deres muligheder for at blive raske. i løbet af den tid, jeg kom på sygehuset, var der to af patienterne der døde. En ganske ung mand, der havde været ude for en trafikulykke, og den ældre kvinde, der til sidst åbenbart ikke havde mere, hun skulle fortælle, og derfor sov ind. Dødsfaldene gjorde Ulla opstemt. Hun kunne slet ikke skjule det. Ganske vist græd hun, eller ’kneb en tåre’, som hun selv udtrykte det, men hvis man ikke kendte anledningen til hendes opstemthed, ville enhver tro, hun befandt sig i en tilstand af seksuel ophidselse. Hun så ellers utroligt almindelig, og utroligt dansk ud. Rask i sine bevægelser, en ’frisk pige’, blond og med et kønt ansigt, briller og en lille, spids opstoppernæse. Når man så hende, ville ingen tro, hun var andet og mere end en fl2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=39http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=39ikke skulle holde, og alle vi passagerer kunne høre lokomotivføreren skælde ud i højttaleren, som ved et uheld vel var slået til. Det gamle lort! råbte han. Kort efter blev højttalersystemet slukket og en konduktør kom farende gennem toget, men uden at sige noget. Han meldte sig dog senere i højttaleren og fortalte passagererne, at det gamle lokomotiv desværre var brudt sammen. Vi måtte derfor afvente det næste tog mod Falster. Ventetiden blev på en hel time. Den litteraturinteresserede portør var i færd med at køre en patient i kørestol ud til en taxa. Han hilste, men jeg syntes han virkede både forlegen og alvorlig, da han så på mig. Jeg anede det værste. Da jeg nåede op i det afsnit af hospitalet, hvor min slægtning lå, var Ulla den første, jeg fik øje på. Hun havde store, forgrædte øjne og et ulideligt blidt smil om munden. Jeg kan huske helt nøjagtig, hvad jeg tænkte, nemlig en ganske bestemt sætning. Den lød: nå, for satan, så er det sket! Og det var det. Min slægtning var død. Ulla hagede sig nærmest kælent fat i mig og fortalte mig nøjagtig hvornår det var sket. Jeg kunne regne ud, at hvis toget ikke havde været forsinket, ville jeg have kunnet tale med min slægtning en sidste gang før døden indtraf. Du kommer senere end du plejer? sagde Ulla spørgende. Ja, sagde jeg. Jeg gik ned i forhallen, jeg ville gerne have sludret lidt med portøren, men han var der ikke. Da jeg kørte hjemad mod København, mens toget kørte over storstrømsbroen, så jeg pludselig Ullas store, vandige øjne for mig. Hvad er hun for et menneske? tænkte jeg. Jeg gøs, jeg havde ikke lyst til at vide noget om, hvad slags liv hun mon levede. Konduktøren var den samme som på turen tidligere på dagen, han genkendte mig åbenbart og forklarede venligt, at nu havde de fået fremskaffet et andet lokomotiv. Det var ganske vist lige så ældgammelt – fra sidst i 60erne engang – men det fungerede upåklageligt. Jeg så på ham. Han havde lyst hår, briller og en spids næse. Jeg gøs igen, jeg havde pludselig en uhyggelig fornemmelse af, at han måtte være en slægtning til Ulla. Hendes bror måske. Jeg stod af i Ringsted. selvom toget havde kørt uden problemer, og også helt uden forsinkelser, turde jeg ikke køre videre med det. På Ringsted station ventede jeg til der kom et af de moderne tog fra Jylland. På den måde kom jeg sikkert hjem. ❧ Bent Vinn Nielsen (1951) gik tidligt ud af skolen og debuterede efter at have arbejdet i forskellige ufaglærte job som 27-årig med romanen ’Arbejdssky’, der med det samme skabte ham et navn og skaffede ham den treårige kunststøtte. I en række romaner har han tegnet et Danmark set fra neden og fra udkanten. Blandt hovedværkerne i det omfattende p o l foto Ib Kjeldsmark (1969) Er uddannet fra Danmarks Designskole, Illustrator for Dagbladet Information, magasiner og diverse firmaer. Desuden tegneserietegner med to udgivelser på forlaget Fahrenheit. forfatterskab er ’Opkøb af dødsboer’, 1980, ’Realiteternes verden’, 1992, og ’En skidt knægt’, 1998. I foråret 2010, altså om nogle måneder, udgiver han sin næste roman, ’Et liv i almindelighed’. I 2006 fik han Det danske Akademis store pris (thbr). J A N U A R 2 0 10 Ud & Se 392010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=40http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=40skriv til DSB Har du ris eller ros? Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Erik Clausen og Kirsten Jacobsens nye bog ’Clausen’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse. Sult og skuffelse Mette Rosenkilde Jeg er en flittig gæst på DSB1’ Stillezone og glæder mig til en pastasalat med kylling (den med rucola og sorte oliven), hver gang jeg skal af sted. De seneste to rejser har der ikke været nogen tilbage. Det er helt okay for der kan jo være udsolgt, men jeg fik at vide, den var udgået, da jeg var med toget fra Arden til København (lige nu). Det er ikke det bedste at få en flad sandwich, og da slet ikke, når man har glædet sig til jeres fantastiske salat. Sandwich er yt, og salat er in, bare ikke hos DSB. Eller hvad? Jeg er meget skuffet over dette, især da jeg har fortalt om jeres gode salat til rigtig mange andre af jeres flittige gæster. Har heldigvis fået den så mange gange, at jeg kan lave den selv. Næste gang vil jeg tage salat med hjemmefra og undgå sult og skuffelse. 5 Tak for din henvendelse. Det var nødvendigt at finjustere varesortimentet om bord, og i den forbindelse er pastasalaten med kylling ganske rigtigt taget ud. Vi gennemgår jævnligt varesortimentet for at sikre, at vi har de bedst sælgende varer om bord, og at vi har dem i de rigtige mængder, samtidig søger vi at skabe 5 40 Ud & Se j a n u a r 2 0 10 I l l u st r at I o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=41http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=41På sporet af gode oplevelser - hop af toget i Esbjerg eller Vejle Giselle Vejle Musikteater Tirsdag den 19. januar kl. 19.30 Musikhuset esbjerg lørdag den 23. januar kl. 20.00 HiGH scHool Musical 2 Musikhuset esbjerg 24. og 25. februar kl. 19.00 Vejle Musikteater Torsdag den 18. marts kl. 19.00 carMen Vejle Musikteater søndag den 7. marts kl. 19.30 Musikhuset esbjerg Mandag den 8. marts kl. 20.00 lord oF THe dance Musikhuset esbjerg Torsdag den 28. januar kl. 20.00 Vejle Musikteater Fredag den 29. januar kl. 20.00 THoMas HelMiG Vejle Musikteater Torsdag den 18. februar kl. 20.00 MicHael BolTon Vejle Musikteater søndag den 31. januar kl. 20.00 Miss saiGon 8A6J9:"B>8=:AH8=yC7:G< Musikhuset esbjerg søndag den 14. marts kl. 14.00 ciTy sinGler FalcH & kreBs Vejle Musikteater Torsdag den 4. februar kl. 20.00 ier e Vejle Musikteater lørdag den 3. april kl. 20.00 Musikhuset esbjerg Torsdag den 8. april kl. 20.00 Ver d THe Boys FroM liVerpool pr ens eM Vejle Musikteater Torsdag den 11. februar kl. 19.30 THe duBliners Musikhuset esbjerg søndag den 25. april kl. 20.00 THe BesT oF Musicals Vejle Musikteater søndag den 14. februar kl. 20.00 THe saVaGe rose Musikhuset esbjerg onsdag den 28. april kl. 20.00 Musikhuset Esbjerg · Havnegade 18 · 6700 Esbjerg · Tlf. 76 10 90 10 Vejle Musikteater · Vedelsgade 25 · 7100 Vejle · Tlf. 79 43 20 30 j a n u a r 2 0 10 Ud & Se 412010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=42http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=42en variation, så der altid er et spændende udbud på vores salgsvogn. Vi barsler i det kommende år med en ny pastasalat, som jeg håber, du også vil komme til at holde af. Heidi Nielsen, DSB Kundeservice glæde af denne oase, hvor spildtid kan fordrives med læsning af aviser og magasiner eller studier af den skiftende kunst på væggene. Personalet er serviceminded til fingerspidserne, og der bydes på varme drikke, chokolade og vand. Banegårdscenter 24. august i år. I Loungen har vores DSB 1’ gæster mulighed for at vente på toget i komfortable omgivelser. Loungen er indrettet med pc-arbejdspladser, gratis trådløst internet, hvilestole og tilbyder muligheden for at låne mødelokaler. Magasiner og dagens aviser ligger fremme og kan nydes sammen med en kop varm te eller kaffe og et stykke chokolade. Fra ud- at inkludere billig leje af vores miljøvenlige Smartcar. Det er alle kunder, der rejser på DSB 1´ billet eller kort, som har adgang til DSB 1´Lounge. DSB 1’ Loungen ligger på 2. sal i Odense Banegårdscenter har åben mandag-fredag i tidsrummet 7-17. Der er DSB-personale til stede i hele åbningstiden. Vi planlægger åbningen af DSB 1´Lounge på Århus H først i 2010, mens København følger kort tid efter. Heidi Nielsen, DSB Kundeservice Ros til loungen Anette Bygum Jeg vil gerne udtrykke stor tilfredshed med loungen og ikke mindst personalet i loungen på banegården i Odense. Som pendler har jeg stor Desuden er der mulighed for gratis internet. Stor ros til personalet og til dette tiltag. 5 Tak for din henvendelse. Den første DSB 1´Lounge åbnede i Odense gangen af september har vi udvidet fordelene for vore loungegæster til Tag dog bladet med hjem! Ud & Se. Længere end øjet rækker 42 Ud & Se j a n u a r 2 0 10 GØR NOGET NYT BLIV HJEMME Tag din uddannelse på nettet. Du lærer det samme som på daguddannelsen, og du kan sagtens drikke kaffe med dine medstuderende online. Nyborg Gymnasium KOSTSKOLEN På kostskolen ved Nyborg Gymnasium bor du i dejlige omgivelser midt i Danmark, samtidig med at du tager en dansk studenter- eller hfeksamen eller den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB). Skolen lægger vægt på gode og tætte kontakter mellem elever, lærere og øvrigt personale: på kostafdelingen i form af elevdemokrati, på skolen i form af et tæt samarbejde om den enkelte klasse og elev. Vi sender gerne yderligere oplysninger og ansøgningsskema. BLIV LÆRER, PÆDAGOG ELLER SYGEPLEJERSKE PÅ UC SYDDANMARK TJEK UCSYD.DK Skolebakken 13 DK-5800 Nyborg Tlf +45 65 31 02 17 Fax +45 63 25 52 19 post@nyborg-gym.dk www.nyborg-gym.dk2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=43http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=43Korte kurser 1 -7 uger 2010 Find det, du er go 10 måne d til hold 2Lange op 10 der - 20 Højskolekataloger 2010 Bestil på tlf. 3336 4040 eller www.hojskolerne.dk Det du ikke lærer andre steder k olerne.d www.hojsk 1 v q jli o th u u ed q d esig nf vl a p ald lp e v x f v fx a o z y k i n y u d c m y k t ø y d q l o a n f q c g h æ q o v p o l u z h q e o i æ r s t t l a y t a o yz d s x nc iø p mq e zæ s h j iz fg v p p z u ø jy i i p e y æ q afv t a r n l z y x x x m t k s o ø ? f d t c s æ o g z h q d f u r æ l p n æ h v j c u e g k ø t e ø zu d ik o e a n o t shprh j x t p u f b k m e e æ tæ jø b j p z s s ro b c r rm s q x t fæ rx ig d rr b b n q h v ræ rr u u g b n m b k rsd g c y z ø s c rø n m n m i z x k ø j s b t b j g g m p ø cn s 1 AT HS K til 1272. adr. + alm. 1 kr. akst sms-t S: vn/ SM+ na Krybdyr som kæledyr I Ud & Se i februar kan du møde en kvinde, der gør sig i kakerlakker. Levende, vel at mærke. EgenAnnonce.indd 1 BESØG Roskilde Universitet Foråret 2010 14/12/09 13.0 Onsdag d. 17. februar kl. 12.30-17 Torsdag d. 18. februar kl. 9.30-14 Mandag d. 19. april kl. 12.30-17 Onsdag d. 21. april 9.30-14 Tilmelding og program på studieguide.ruc.dk j a n u a r 2 0 10 Ud & Se 432010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=44http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=44for børn . Regn Regn kan være godt for landmænd og store vilde vandpytter. Men regn er ret så skidt for hinkeruder … Regndans Hinkeruder hader regn. Helga og Gryde har tegnet med farvet kridt i hele gården. Lande og krige og alle de ting, de ønsker sig. Men Gryde tegner ikke det, han ønsker sig allermest, for det er at komme til frisøren. Hans mor klipper selv hans hår efter en gryde, fordi de ikke har råd til andet. De står i cykelskuret og stirrer på regnen, der vasker gården sort. Vandpytterne er støvede af kridtet fra deres tegninger. – Hey, siger Gryde. Han kan bedst lide, når Helga er glad. Helga sparker bare til skuret. – Vi … æhm, vi kan lave en regndans! – Vil du have mere regn? – Altså. Ligesom indianerne. Bare omvendt. Helga sparker videre. – Regn, regn, regn nu hjem, hvisker Gryde. Igen og igen. Tusind gange mod den mørke himmel. Han bliver ved, til de skal op at spise. – Regn, regn, regn nu med … æh gafler! råber Gryde pludselig ud til regnen, inden de løber op. – Gafler? siger Helga og stirrer på ham. – Bare for sjov. Helga laver tossefinger i tindingen. Men det virkede, han fik hende til at smile. Morgenen efter har de lige trukket deres cykler ud af skuret, da det holder op med at regne. I hvert fald et øjeblik. For så siger det kling-klang. Gafler i tusindvis vælter ned fra himlen. Med tænderne nedad. – I dækning! Lidt efter stopper det. Gården er dækket af et tykt lag gafler, der knaser sært. – Årh! siger Helga. – Tjah, siger Gryde og forsøger at lyde cool. Efter skole mødes de i gården og tegner med kridt igen. Helga tegner en lille ø og nogle bølger med en hval i. – Jeg gad godt møde den hval, siger Gryde. – Du må gerne komme med, hvisker Helga. Det er min største drøm. At komme til sådan en ø. – Nå, men vi ses i morgen, siger Gryde med ét og rejser sig op. Næste morgen i skuret. Det regner ikke. Hverken vand eller gafler. Gryde forsøger at trække tiden lidt ud. – Vi kommer for sent! siger Helga. Kom nu. Så hører de det begge to. En hvislen. Papir mod papir. Det regner med penge. – Nå, det var det, du skulle i går, hvisker Helga, mens de fylder skoletaskerne. Nu kan vi rejse ud til øen. Gryde sætter sig op på cyklen. – Jeg skal lige noget først. – Ai, lige nu? – Jeg skal til frisøren, siger han trist og ryster på sit grydehår. – Nå, jeg synes, ellers det er ret fint, siger Helga. Og så kysser hun ham. Løsninger: Paraplymand 4 og 7 er ens. Regnorm nummer 2 har fat i en gaffel.2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=45http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=455 6 7 Regn er damp fra havet, det stiger op og så bliver nedkølet oppe i skyerne. Hvis der er meget koldt i himlen, bliver regndråberne i stedet til sne. Og uden regn ville der ikke være noget, der hed regnbuer! I Danmark regner det mellem 60 og 70 centimeter om året, men andre steder i verden regner det meget mere, fx i Indien i Cherrapunji, hvor der hvert år falder omkring tre meter regn i løbet af to måneder. 4 Hvilke to er ens? 1 2 3 2 3 1 tekst tina sakura Bestle i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=46http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=46krydsord og sudoku Bliv medlem for 150 kr om året Vi har brug for dig! www.danskfolkeparti.dk 33375199 Her kan du annoncere! Hvis du ønsker at købe denne – eller en anden – annonceplads i Ud & Se, så henvend dig til Jungersted-vermø. Læs mere på jungersted.com Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie OBH Soft Body Heat varmeplaid til en værdi af 1.000 kroner. s u d o k u 1 Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager vindere af krydSord 11/2009 Vinder af 1.-præmie: Morten H. Rasmussen, Vejen Vindere af øvrige præmier: Ruth Brendstrup, Jægerspris Birgit Pedersen, Maribo Let Svær 1 Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. februar. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 1/2010. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 3/2010. LØSNING Navn Gade Postnummer og by Løsningsord LANDEVEJSRIDDERE2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=47http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=47Oplev skøjteløb i verdensklasse holidayonice.dk | billetnet.dk 25. – 28. marts 2010 Moham Gæstest ed Ali jerne Vardevej 1 | DK-7400 Herning | +45 9926 99262010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=48http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=48om lidt Teknologi og tendenser BiBlioteket MeD i tasken Nu er det muligt at medbringe det halve bibliotek i sin taske uden at rage en rygskade til sig. Foxit E-Reader gør det nemlig muligt at opbevare hundredvis af downloadede bøger og dokumenter på et lille elektronisk apparat. E-Reader er udstyret med en stor skærm og har den smarte funktion, at den husker, hvilken side du oprindeligt var på, selvom du bladrer lidt frem. iwantoneofthose.com – søg på ‘E-Reader’ Det, vi mangler, er nogle nye klicheer. Samuel Goldwyn, polsk-amerikansk filmproducent (1879-1974) Miljøvenligt garDin Designeren Ming-Ching Hsueh har opfundet et smart gardin, der både er miljøvenligt, oplader din telefon og samtidig gør din elregning mindre. Forvirret? Alt, man skal gøre, er at hænge gardinet op i et vindue, trække det ned i dagslys og fæstne det til en særlig elkasse, der følger med. Gardinet er nemlig udstyret med solceller, der omsætter solstrålers energi direkte til elektricitet. Og så er det ellers bare med at tilslutte mobilen og andet elektronisk udstyr med grøn samvittighed. yankodesign.com – søg på ’Ming-Ching’ sikker inDkøBstur i cyBerspace Engang blev der rullet øjne af de vovepelse, som sagde, at vi i fremtiden ville handle via computeren. Og det er da meget skægt, for i dag tager flere og flere på en virtuel indkøbstur og shopper tøj, grøntsager eller konservesdåser fra deres skrivebord. Men hvis du bekymrer dig om sikkerheden ved den nymodens gøren og laden, har du brug for The Online Purchase Security System. I stedet for at taste dit kortnummer ind, stryger du dit kreditkort igennem systemet – ligesom i en virkelig butik. Det sikrer, at kortet ikke bliver hacket, og at din computer ikke får virus. hammacher.com – søg på ‘online security’ i hunDehøjDe Hvis du unødigt bryder din hjerne med, hvad din hund render rundt og laver på sådan en helt almindelig dag, kan du udstyre den med et digitalkamera. Pet’s Eye View Camera er en ny opfindelse inden for overvågningsgenren. Kameraet sættes på halsbåndet og tager op til 40 billeder af hundens hverdagsaktiviteter. Når du kommer hjem, tilslutter du kameraet til din computer – og måske åbner der sig en helt ny verden for dig. iwantoneofthose.com – søg på ‘pet camera’ 48 Ud & Se j a n u a r 2 0 10 tekst b o l i n e s kov ly i l lu st r at i o n mikkel henssel2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=49http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=49® ® Island - tænk at have din helt egen ø. Legen og fantasien er vores omdrejningspunkt for at skabe kreativt og innovativt design, der skiller sig ud og taler sit helt eget sprog. Og som med sikkerhed kalder smilet frem, hver eneste gang du trænger til at koble af. Nu må din egen fantasi så tage over: Om du vil sidde, ligge, slænge, hygge, lege, hoppe eller.? Island er tilbage i Danmark efter stor forespørgsel og fås nu i 5 fantastiske farver, der lyser op i en kold og mørk vintermåned. Vejl. kr. 1899,- SPAR 200,I hele januar tilbyder vi island til intropris på kr. 1699,- fatboy.dk2010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=50http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=50klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2004, har senest fået udgivet romanen ’Texas Rose’. TEK ST CHrISTIan GrauGaarD Fra Tusmørkekøbing D er er noget i gærde, sære ting går i svang. En overvintret flue er landet på min globus, og det fortumlede insekt vandrer i skrivende stund omkring i Belgisk Congo med krøllede vinger og en søvnig tentakel strakt ind over grænsen til angola. Ved første øjekast forekommer projektet en anelse uigennemtænkt, men ved nærmere eftersyn rummer ekspeditionen en egen, beslutsom logik: Fra Leopoldville går turen langs nigerfloden til Mali, derpå stik syd til Elfenbenskysten, så tværs over Guineabugten til Gabon, derfra en hastig afstikker til den etiopiske højslette og som finale en artistisk udført linedans langs Ækvator til klippeskæret São Paulo, hvor dyret forståeligt nok taber pusten og går i baglås med et lille, tørt suk. Det er klart, at man må identificere sig med det rejselystne kravl. Den danske vinter er hård at bide skeer med, og januar måned har alle dage været lidt af en eksistentiel blindgyde – en endeløs gotisk allé, som ingen vegne fører hen, mens den snor sig gennem et forskelsløst skumringsland behængt med gråregn og bredbladet natskygge. I januar er man alene hjemme i Tusmørkekøbing, låst inde i skunken som et uvornt barn. Man er fremmed i januar, fremmed og famlende. ”Giv Tid! og aandens Vinterblund/ skal fly for herlig Sommer”, lover belysningsmester Ud & Se j a n u a r 2 0 10 Min ven fluen er kommet til hægterne igen og gør et spektakulært come back Ingemann ganske vist fra det hinsides, men dét er lettere sagt end gjort, når et nyt årti tårner sig op med trusler om overophedning og klækkelige tandlægeregninger. Det kræver lidt gåpåmod, lidt sans for humor og poetiske detaljer. Det kræver en flues tusind øjne. Mindst seks raske ben. uDE På nørrEBro skyder de ikke kun med skarpt, man kan også købe koriander i metermål og få syet en frakke af bengalsk uld. og så kan man være heldig at få et håndskrevet kærlighedsdigt af en fyr, der kalder sig Henning og er ved at fare vild i en voldsom parkacoat fra den amerikanske hærs overskudslager. ”Du er for sej, baby!/ En dræberhaj, baby!/ Lige én for mig, baby!”, kan der fx stå med sirlig formskrift på bagsiden af en krøllet netto-bon (skinkesalat, tandtråd, silkeblødt toiletpapir). Længere nede af gaden holder Kristus spørgetime tirsdag og torsdag kl. 17-18 (den første kop kaffe er gratis), og i mit yndlingsantikvariat kører man åbenbart et vinduestema om tyndhårede mænd med magt. På øverste hylde læner en kulørt biografi om Simon Spies sig næsten flirtende op ad Mao Zedongs udvalgte aforismer. nederst ligger der en mursten om j. Edgar Hoover. Den gamle røver smiler gådefuldt og forlorent. Hvorom alting er: Hvis man vil overleve denne altædende årstid, må man have blik for det mærkelige omkring sig. Man må støvsuge mørkekammeret for skævheder og formildende småting og få øje på det fantastiske lige ved siden af det grimme. Min ven fluen er kommet til hægterne igen og gør et spektakulært come back, da den ad luftvejen forlader sit atlantiske skær og sætter kursen direkte mod det polynesiske øhav, hvor den forsvinder ud af mit synsfelt. jeg kan høre den krable sig frem fra atol til atol, indtil der pludselig bliver stille på den sydlige halvkugle. Det foretagsomme insekt har fundet lykken under tindrende tropestjerner. Lige her i min stue. ❧ 502010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=51http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=51Lad iMac gøre 2010 til et kreativt år With two new prizes, Philips has now made it a grand total of 17 EISA TV Awards since 1992. Voted European Home Theatre Innovation 2009 – 2010, Cinema 21:9 makes Philips ‘‘the first to offer a truly cinematic widescreen experience from a TV.’’ While according to the jury, Philips Flat TV with LED Pro offers ‘‘great picture performance complemented by Philips amazing Ambilight’’ and has picked up European LCD TV for 2009 – 2010. Watch this space for the same old headline next year. www.philips.com/tv Med Apples produkter har du muligheden for at være kreativ, velorganiseret og udtrykke dine ideer på den bedst mulige måde. Du kan lytte til til musik, lave musik, se film, billeder og meget andet. Uanset hvilket Apple produkt du vælger, så får du altid den nyeste teknologi og de bedste arbejdsbetingelser. Hvis du også elsker Apple, så husk altid at købe 3 års service og support med AppleCare. 70215353 / www.humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Århus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Søndertorv 22010-01-05T11:19:59+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=52http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/01/?Page=52JYSK.dk/elev ER DU KLAR TIL AT TAGE FAT? Louise fra Holstebro er kåret som årets elev Læs mere: JYSK.dk/elev MARK: “ DET ER SJOVEST PÅ TOPPEN”* JYSK SØGER 100 ELEVER En af landets mest anerkendte uddannelser åbner op for nye elever. Et stærkt fællesskab i en verdensomspændende virksomhed gør JYSK til en attraktiv elevplads. Vil du have en uddannelse i en virksomhed, hvor du selv sætter begrænsningerne, så søger JYSK nu 100 elever. JYSK har cirka 1.650 butikker i over 30 lande og åbner i gennemsnit tre butikker om ugen rundt om i verden. Derfor får du uanede karrieremuligheder – blandt andet i udlandet, som butikschef eller hvis du er på jagt efter et godt fast job i Danmark. “Vores elevuddannelse er særdeles attraktiv, og vores folk er meget eftertragtede, når de får eksamensbeviset i hånden. Heldigvis beholder vi de fleste selv,” siger Jørgen Olsen, uddannelsesleder i JYSK. Et godt valg I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv bekræfter uddannelseschef Svend Berg, at en elevuddannelse fra JYSK hører til helt i toppen. “Jeg har fulgt elevuddannelserne i detailhandelen i mange år, og her er JYSKs uddannelse en af dem, jeg gang på gang fremhæver som velorganiseret og fagligt velfunderet. Uddannelsen er i høj grad moderne og fremadrettet og sikrer, at de unge får de kvalifikationer, der skal til for at være kompetente og eftertragtede i dansk detailhandel. Derudover vil JYSK som international virksomhed altid være attraktiv som uddannelsessted for unge med drive og ambitioner,” siger Svend Berg. * Daglig konkurrence mellem butikkerne giver førsteårselev Mark Brokholm ekstra motivation. Læs mere: JYSK.dk/elev Skole får nye omgivelser Begyndte selv som elev Find ansøgningsskema på: JYSK.dk/elev På JYSK Academy kan eleverne spille squash, tennis, golf eller pool i fritiden. Læs mere: JYSK.dk/elev Lars Larsen ejer i dag en koncern med 15.000 medarbejdere. Læs mere: JYSK.dk/elev2010-01-05T11:19:59+01:00