Stråler af regn drøner ned, hamrer imod mudderet på diget, trommer på teltskurenes presenninger. BangLaDESH – KLIMaEtS FrontLInjE Bangladesh betragtes som et af de lande, der allerede rammes hårdest af klimaforandringerne – og som vil blive det endnu mere fremover. Det sydasiatiske land har også historisk været udsat for hyppige oversvømmelser. Det skyldes blandt andet, at det meste af landet er usædvanlig fladt – størstedelen er under 12 meter over havoverfladen. Samtidig gennemstrømmes Bangladesh af store floder og smeltevand fra bjergkæden Himalaya. Derfor skaber regntiden og voldsomme storme naturlige oversvømmelser. Men ifølge førende forskere (se kilder nedenfor) kan et stigende antal voldsomme oversvømmelser kædes sammen med klimaforandringerne. Det skyldes blandt andet, at ekstreme vejrfænomener som cykloner bliver voldsommere og hyppigere og dermed ødelægger de diger, der beskytter lavtliggende områder. Ifølge Miljøministeriet i Danmark og forskere fra FN’s klimapanel kan syv til 20 procent af landet risikere at komme under vand fra udgangen af 2030 på grund af fx stigende vandstand, oversvømmelser og sammenstyrtede diger. Det ændrede klima skaber også øgede perioder af tørke og større indstrømning af saltvand, der ødelægger landbruget. Kilder: Danmarks ambassade i Bangladesh, FN, Miljøministeriet i Bangladesh, klimaforsker Ainun Nishat, IUCN, og doktor Atiq Rahman, medlem af FN’s klimapanel og direktør for Bangladesh Center for Advanced Studies. er noget, vi ser nu, siger en anden af landets ledende klimaeksperter, doktor Atiq rahman. ifølge hans forskning og tal fra miljøministeriet kan 20-40 millioner mennesker ende som klimaflygtninge, hvis udviklingen fortsætter. Tilbage i landsbyen forsøger Jharna at få en hverdag til at fungere. hun er skilt fra sin mand, så hun skal forsørge de tre børn alene. hun overlever ved at arbejde for regeringen med at genopbygge diget rundt om landsbyen. hver morgen klokken syv leder hun en gruppe kvinder, der står i en række ved diget; de forreste graver mudderklumper op fra havbunden, giver det videre til de næste, og de bageste klasker mudderet ind på diget. det skal gøre det mere stabilt, når der kommer nye storme og højvande. men genopbygningen er en kamp imod tiden. – hvis diget ikke bliver bygget, er vi i knibe, siger Jharna, da hun efter endt arbejdsdag hviler sig i skyggen. – ved sidste oversvømmelse kunne vi svømme i sikkerhed på diget. men nu bor vi jo på det. Så hvis der kommer en ny storm, hvor skal vi så flygte hen? Det gamle liv vand er mere end nogensinde blevet en del af livet – og døden – i Gabura. indbyggerne bruger vandet til at fiske og opdrætte rejer. Og regnvand er livsnødvendigt som drikkevand. men nu er rejebrugene ødelagte, og Jharna spejder nervøst ud i horisonten, hvor enorme, sorte skyer tårner sig op. – vi er afhængige af regnen, men hvis den kommer for voldsomt, vil den ødelægge os. Og så åbner himlen sig. Stråler af regn drøner ned, hamrer imod mudderet på diget, trommer på teltskurenes presenninger. Folk løber i ly og klemmer sig sammen i de små hytter. Jharna og børnene sidder stille og venter. Alt liv i lejren er stoppet. den ældste datter, baby på 10 år, fortæller, at hun plejer at gå i skole, men lærerne er rejst, skolen er oversvømmet, og de tilbageværende rum bliver beboet af hjemløse, som bruger skolen som beskyttelsesrum imod nye storme. Ligesom resten af familien, og de fleste i byen, vil hun bare vende tilbage til sit gamle liv. Selvom alle var fattige før, var det en hverdag, der fungerede. – Jeg håber bare, at diget bliver genopbygget, så vandet kommer væk. Så kan vi få vores liv tilbage, siger hun. det trommer ikke længere på presenningen. regnen er stoppet. Jharna og børnene kravler ud i det fri. Fra de andre skure strømmer andre familier ud. Folk kigger på hinanden. Så begynder børnene at lege igen. ❧ 20 Ud & Se d E c E m b E r 2 0 0 9
Download PDF fil