liSBeth regel, 65 år har i de seneste to år bygget på et 1,5 meter højt dukkehus i fem etager i forholdet 1:12. lisbeth regel er uddannet dukkemager med speciale i reproduktion af antikke dukker. hun begyndte at arbejde med miniature for 10 år siden. hvor lang tid bruger du på at researche? Jeg bruger cirka en tredjedel af den samlede tid. Mine dukkehuse er inspireret af, hvordan ting så ud i 1920erne. Fx måtte jeg gå på museum for at finde ud af, hvordan en vaskevugge fra den tidsperiode så ud. leger du med dit dukkehus? Nej! Man kan ikke lege med det, og det er bestemt ikke for børn. Man kigger kun. har du nogensinde følt dig misforstået i forbindelse med din hobby? Da jeg skulle købe sort maling til mit flygel. Ekspedienten spurgte, hvilket mærke der var tale om, og så hev jeg et flygel op af tasken. Jeg tror, han forventede noget andet. hvordan har du lært dig selv at bygge små ting? Jeg har altid været kreativ, men mange af tingene laver jeg to-tre gange, før jeg er tilfreds. Da jeg ikke kunne finde ud af at lodde på det tidspunkt, hvor jeg havde brug for det, fik jeg vores vvs-mand til at vise mig det. har du et yndlingsværelse i dukkehuset? Det er dagligstuen, fordi der er så mange karakterdukker, som ligner mennesker. Mændene spiller kort, mens kvinderne drikker te i sofaen, og de har alle fået de helt rigtige udtryk. J u n i 2 0 0 8 Ud & Se 49
Download PDF fil