novelle RitUaleR alle går vi og har vores ritualer. Ud & Se har bedt 12 danske forfattere om at skrive hver sin novelle med udgangspunkt i ordet ritualer. Serien redigeres af anders abildgaard. Novellerne ledsages af originale værker af danske illustratorer og kunstnere. Kaspar Kaum Bonnén Maja elveRkilde Ina merete schmIdt sIdsel FalsIg pedersen JoKum rohde KatInKa my Jones peter høJrup nIna søs VInther nIels FranK camIlla chrIstensen chrIstIan yde Frostholm rené Jean Jensen i l l u s t r a t i O n s i g n e pa r K i n s b e n J a M i n s e n En dårlig dag Maja elverkilde om, hvor ekstranøglerne ligger begravet. der var noget med den kat D 50 et var elin, der ringede. ’elin, fra erik og elin Klysmann’, sådan præsenterede hun sig og spurgte, om jeg kunne huske hende. Jeg genkendte navnet og stemmen, men måtte tænke mig om. ’Jeg ved godt, det er længe siden’, sagde hun, ’men jeg har brug for din hjælp’. Jeg tænkte stadig, hvordan var det nu, sad vi ved et sofabord og drak kaffe, eller lå det længere tilbage, drak vi te, eller hjemmebrændt sprut, var der røgelsespinde tændt i stuen? Havde de kat? Jeg syntes, der var noget med en langhåret kat. det var altid hjemme hos dem, og der var altid arrangeret et eller andet, det var ikke bare noget, der skete, der var altid tænkt over omstændighederne. ’Havde i en kat?’ spurgte jeg. elin svarede ikke lige med det samme, men jeg kunne høre hendes åndedræt. Jeg forsøgte at forbinde det med et ansigt. ’undskyld’, gentog hun, ’undskyld jeg ringer på den her måde, det er bare det, at jeg virkelig har brug for din hjælp’. ’Ja’, svarede jeg. elin trak igen vejret, lød forpustet, som om hun lige havde løbet. endelig kom hun ud med det: ’Har du stadig ekstranøglen til vores lejlighed?’ Jeg tog den lange frakke på, og gummistøvlerne, jeg tog det uden på natkjolen, hun havde sagt det hastede, at hun ventede på mig uden for Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9 den låste dør. det var ikke hendes skyld, at jeg ikke var kommet i tøjet, selv om det var langt op ad formiddagen. Jeg tog den lille planteskovl i bryggerset og gik ud ad bagdøren, ud i haven. Jeg vidste faktisk ikke, hvor jeg skulle grave. Hvis bare jeg kunne huske dem. Jeg lukkede øjnene og forsøgte at rekonstruere dengang, de gav mig nøglen. det var helt sikkert hjemme hos dem, det var altid hjemme hos folk, at de betroede mig deres ekstranøgle. først havde de serveret et eller andet, der skulle ligesom bygges den rette stemning op, det skulle være lidt højtideligt. der var noget med den kat. Havde den smøget sig om benene på mig, imens de spurgte, eller havde den kradset mig? den var langhåret, jeg var helt sikker nu. Og den var blevet ved med at hoppe op på skødet. erik, nu kunne jeg huske ham, en helt almindelig mand. Med briller og overskæg, så måtte det være temmelig mange år siden. Hvornår var det almindeligt at mænd havde overskæg? erik havde grinet, fordi jeg blev ved med at skubbe den ned, og den blev ved med at hoppe op. ’Ja, så må vi se, hvem der er mest stædig’, havde han sagt, og elin var kommet ind med en kande dampende varm te. Jeg kunne huske tekanden tydeligt, elin knap så tydeligt. Hvor kendte vi hinanden fra, havde vi været kollegaer, eller var det noget andet? Jeg huskede det virkelig ikke. Hendes hår. Jeg huskede, at jeg havde ønsket, at mit hår var ligesom hendes. Jeg så ned, ledte efter noget i haven, der kunne spore mig ind på 5
Download PDF fil