C amilla Plum banker en pegefinger i bordpladen for at understrege, hun mener alvor. kogekonen bruger løs af ord som berufsverbot og kafkask i en samtale, der handler om danmark. landet er syltet ind i autoritetstro og kontrol, siger hun. camilla Plum kan ikke døje autoriteter. sådan er hun blevet opdraget, det ligger nærmest i hendes gener. Vi befinder os i et lille stykke danmarks-idyl: Fuglebjerggaard langt ude på landet mellem helsinge og græsted i nordsjælland. her dyrker og sælger camilla Plum og hendes mand Per kølster, der er agronom, alt, hvad maven kan begære af hjemmeavlet økologisk frugt, grønt, øl, kolonial-varer og kød. den firlængede, rødkalkede gård ligger for enden af en knasende grusvej. Bag den store, slidte træport er gårdspladsen med de regnvåde natursten hyggelig og kattekillingerne nuttede. ikke desto mindre bevæger man sig ind i idyllen med en vis forsigtighed. For camilla Plum er en tilsyneladende frygtløs kvinde, der altid virker klar til kamp med sine skarpt tilskårne og veldrejede ord, og hun taler i svadaer. Paradoksalt nok er hun på én gang rå og rar. der ingen høflighedsfraser, da vi mødes på gårdpladsen, det er ’dav og kom ind’. men sekundet efter spørger hun moderligt: ’Vil du have en mad?’ hun er en dikkedarfri kvinde, der gør, hvad der passer hende. hvis hun synes, der er fordele ved at ælte dej med fødderne, så gør hun det. men resten af verden ligger jo lige uden for porten, og den er fuld af regler. og blandt emner som overvågning af borgerne (hun kan ikke lide det) er vi pludselig nået forbi fedme. 20 Ud & Se j a n u a r 2 0 0 9 Plums badevægt er upålidelig, så hun bruger den sjældent, men ’man ved jo godt selv’, hvis man vejer for meget. det gør hun. cirka 20 kilo. hun troede dog, at det udelukkende kom hendes eget velbefindende ved. – jeg har faktisk fået en del henvendelser fra mennesker og sundhedsguruer, der siger, at jeg ikke kan tillade mig at mene noget om mad, ernæring og sundhed eller vise mig i fjernsynet, fordi jeg er for tyk. det er en uhyggelig husmorfascisme, der bunder i nogle værdier, som dominerer alt andet: Pæn krop, pænt hjem, pæn partner, pæne børn, pænt liv. man skal ikke tænke ret meget længere, før man er ude i berufsverbot og småfascistoide holdninger, siger hun. Vi sidder i den lavloftede spisestue med pink overvægge og udsigt til en stor, lidt tilfældigt
Download PDF fil