http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/RSS.ashxDSB PagesMon, 15 Dec 2008 11:26:02 +0100http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=1VIDEOKUNSTNEREN LILIBETH CUENCA RASMUSSEN ‘Det er jo slet ikke så indviklet’. MARTS 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=22008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=3INDHOLD Ud & Se MARTS 2006 04 Om DSB 06 Om Lidt 08 Læserbreve 16 Rutekort 20 Alt om zeppelineren Graf Zeppelin kunne flyve 250 km/t. 22 40 Læserbreve 42 Et liv med buskmændene Globetrotteren Jens Bjerre om at sidde ved et bål i Kalahariørkenen og høre historier. Kunst – vistnok Kan kunst være sjov? Ja, når Lilibeth Cuenca Rasmussen klæder sig ud som sin far. 44 Krydsord 46 Læserbreve 50 Dronningens togfører Torben Bjørndal har været kongelig togfører i 29 år. 58 Minieventyr Hare rama Hvordan kommer Kristian Ditlev Jensen fra Mumbai til Goa uden at blive gak ? 32 Hvis folk er interesserede i kunst, må de følge med . LILIBETH CUENCA RASMUSSEN, VIDEOKUNSTNER Væk med dem Hvordan får vi fjernet landminerne? Et dansk firma har opfundet en plante, der kan skifte farve, hvis der er miner. Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70131415 Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding I redaktionen: Redaktør Lotte Malmgren, redaktionssekretær Sole Bugge Møller, art directors Katinka Bukh og Torsten Høgh Rasmussen og sekretær Birgitte Felmer Olsen Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 207.128 (Dansk Oplagskontrol) Tryk: Stibo Graphic, Danmark. ISSN nr. 0106-7850 Læsertal: 776.000 Artikelforslag: dsb.dk/artikelforslag Abonnement og tidligere udgaver: dsb.dk/udogse Forside: Lilibeth Cuenca Rasmussen fotograferet af Jacob Langvad 10 52 Kærlighed & kaffe Hvad er der blevet af kaffen i det værst tænkelige fremtidsscenario? Uddrag af Orwells roman ’1984’.2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=4om DSB PETER THORNVIG HOVEDPINE? 127 af DSBs togvogne får i år en ansigtsløftning og iklædes mørkeblåt foliebetræk udvendigt. Blå vogne DSBs røde lokomotiver og vogne skal i 2006 gennemgå en mindre renovering. Vognene bliver betrukket med blå folie, som er mere slidstærk end maling, og slidte sæder bliver udskiftet. Det sker, fordi de røde tog skal køre i regionaltogstrafikken på Sjælland et par år endnu, da IC4-togene er forsinkede. Som kompensation får kunderne på Sydbanen og Nordvestbanen fra begyndelsen af marts uddelt værdikuponer, som kan veksles til en række varer i Kort & Godtbutikkerne. Det kan være en kop kaffe, en kildevand, chokolade eller lignende. Krydstogt DSB Rejsebureau arrangerer i foråret ture til en række nye rejsemål. Tag for eksempel på krydstogt på Rhinen fra Düsseldorf til Basel eller på kurophold i Østrig. Desuden kører Ferieekspressen igen i år til de populære rejsemål i Italien, Østrig og Kroatien. Årets nyheder er Porec ˇ i Kroatien, Bardolino ved Gardasøen og krydstogt i Adriaterhavet. Samtidig er der billige weekendophold i Hamburg. Rejser du uden gyldig billet i et DSB-tog, kan det koste en kontrolafgift på 600 kroner. Hvis rejsen går Produktinformation: Kodimagnyl® “DAK” og Kodimagnyl® ikke-stoppende “DAK”. Anvendelse: Svage smerter. Dosering: Brusetabletter. Voksne, 1-2 brusetabletter opløst i ½ glas vand 1-3 gange daglig. Tabletter og filmovertrukne tabletter. Voksne, 1-2 tabletter, højst 4 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes i tilfælde af mavesår, tendens til blødning eller overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre eller lignende smertestillende stoffer. Bør anvendes med forsigtighed hvis man samtidig anvender, probenecid, methotrexat, chlorpropamid, spironolacton eller blodfortyndende lægemidler. Brusetabletterne kan forværre ophobning af vand i kroppen. Overdosering: Farlig dosis: Voksne: 150 mg/kg. Børn: 100 mg/kg. Symptomer: Øresusen; nedsat hørelse; svimmelhed; sved; uro; hurtig vejrtrækning; mavesmerter; kvalme; opkastning, blødningstendens; risiko for hjertepumpesvigt. I sjældne tilfælde lungeødem. Bivirkninger: Mavegener. Graviditet og amning: Graviditet: Bør ikke anvendes i de sidste tre måneder af graviditeten. Kan anvendes ved amning. Pakninger og priser pr. januar 2006: Ikke stoppende tabletter: 10 stk. kr. 17,45 (vejl. pris), 20 stk. kr. 22,10, 50 stk. kr. 43,30, 100 stk. kr. 60,15, 250 stk. kr. 139,40. Brusetabletter 20 stk. kr. 25,55, 3 x 20 stk. kr. 55,35. Tabletter: 100 stk. kr. 58,60. Læs vejledningen i pakningen eller på emballagen omhyggeligt Nycomed Danmark ApS, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Tlf.: 46 77 11 11. Fax: 46 75 66 40. Internet: www.nycomed.dk. over Storebælt eller Øresund, kan du dog stadig købe billet i toget. Det koster 40 kroner i tillæg. 4 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=5Nattog til Schweiz Fra 1. april udvider DSB nattogstrafikken til det sydlige udland, så nattoget nu også kører til Basel i Schweiz. Nattoget vil fremover køre til tre forskellige destinationer, nemlig München, Köln/Dortmund og Basel. På turen til Schweiz stopper toget desuden i Frankfurt, Mannheim, Karlsruhe, Offenburg og Freiburg. Sporarbejde i Jylland Jernbanesporene mellem Herning–Vejle skal justeres af Banedanmark. Derfor spærres strækningen for togtrafik fra fredag den 3. marts klokken 20.48 til mandag den 6. marts klokken 05.28. Der indsættes busser i stedet for. Der vil være busser, der kører mellem Herning og Vejle uden stop samt busser, der stopper ved alle stationer. Rejsetiden vil derfor blive forlænget i nogle tilfælde. Tennisrejser Nu kan du forlænge tennissæsonen med DSB Rejsebureau. I samarbejde med Dansk Tennis Forbund og La Manga Club tilbyder DSB Rejsebureau nemlig tennisrejser til Alicante i Spanien, hvor der kan spilles tennis udendørs året rundt. Ud over 28 gode tennisbaner har La Manga Club blandt andet tre golfbaner, fitnesscenter, sauna og jacuzzifaciliteter. Priser fra 2.220 kroner per person. dsb.dk/rejsebureau Bedre plads i togene Siden 27. februar er det blevet lettere at finde en plads for dig, som ikke ryger. DSB har nemlig lavet flere røgfri pladser i togene, da det er noget, de fleste kunder ønsker. dsb.dk/serviceinformation ER DER NOGET DU VIL VIDE, SÅ BARE KOM – DØGNET RUNDT BIBLIOTEKET HOVEDSPONSOR Ud & Se Marts 2005 52008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=6om lidt 5 Fremtidens teknik og tendenser DIODERNE KOMMER Om ganske få år vil lysdioden have erobret lamperne i de danske hjem og være den foretrukne elpære. Lysdioder har nemlig et meget lavere energiforbrug end almindelige glødepærer – en diodepære bruger kun to watt til at oplyse, hvad der svarer til en normal 20-watts pære. Lysdioder anvendes allerede i juletræskæder, vejskilte og cykellygter, men nu har det danske firma RGB lamps udviklet teknologien, så den også kan bruges i hjemmet. Dioderne har en lang VERDENS MINDSTE KIRURG Fremtidens kirurg er på størrelse med en læbestift. Forskere på University of Nebraska har opfundet en fjernstyret minirobot på 7,5 centimeter, som kan sendes ind i kroppen. Med sig har den forskellige værktøjer til at sy, skære eller tage prøver. Eksempelvis kan den stoppe indre blødninger, uden at der skal skæres i patienten. Den menneskelige kirurg kan fysisk befinde sig hundredvis af kilometer borte og styre robotten ved hjælp af et indbygget kamera, der viser et forstørret billede af patientens indre. unmc.edu levetid og kan være tændt i mindst 50.000 timer. Desuden brænder man ikke fingrene på en tændt diodepære, for den afgiver næsten ingen varme. rgb-lamps.dk OM 15 ÅR VIL VI HAVE FLERE REDAKTION SOLE BUGGE MØLLER ILLUSTRATION JENZ KOUDAHL PØLSEVOGNE END I DAG. Rolf Jensen, DreamCompany VESTEN FORTÆLLER ALT Danske Innovation Lab har lavet en prototype på en ny brandmandsvest med navnet IP FireFighter. Vesten sender oplysninger fra brandmanden til indsatslederen under en brand. På den måde kan indsatslederen følge med i brandmandens puls, temperaturen på stedet, iltbeholdningen og brandmandens position. innovationlab.dk MOBILEN VISER RUNDT I fremtiden kan vi få små historier på mobilen om de steder, vi går forbi. StickyShadows er en virtuel noteseddel, som kan indeholde tekst, lyd eller billeder. Historierne er lagt af forbipasserende, der har noget på hjerte. Det kan være en mand, der fortæller, at der er hår i maden på en bestemt restaurant, eller en pige, der viser det træ, hvor hun fik sit første kys. Når en anden passerer stedet, dukker beskeden op på mobilen. Man bestemmer selv, om noten skal kunne læses af alle eller kun af nogle bestemte personer. Indtil videre findes Læs mere på internet: dsb.dk/omlidt systemet kun i USA. socialight.com 6 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=72008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=8læserbreve kan vi desværre ikke love, at Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksom på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte læserbreve belønnes med Henrik Saxgrens nye bog ‘Krig og kærlighed’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse. der er en stewardesse per togsæt på A-strækningerne. På Bstrækningerne har vi som udgangspunkt en stewardesse med per to togsæt i IC-togene. Kolding – Sønderborg – Esbjerg, Vejle – Herning – Struer, Århus – Aalborg, Fredericia – Padborg og København – Hamburg er B-strækninger. Øvrige strækninger i DSB er Cstrækninger, og her har vi ikke stewardesser i togene. Syd og vest for Kolding er salget be- Øresundsuniversitetet Øresundsuniversitetet är ett samlande namn på fjorton universitet i Öresundsregionen och beteckningen för allt samarbete över Öresund som skapas mellan dessa universitet. Copenhagen Business School Danmarks Biblioteksskole Danmarks Farmaceutiske Universitet Danmarks Pædagogiske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Den Kgl. Veterinær- och Landbohøjskole Högskolan Kristianstad IT-Universitetet i København Kunstakademiets Arkitektskole Københavns Universitet Lunds universitet Malmö högskola Roskilde Universitetscenter Sveriges lantbruksuniversitet/Alnarp Velkommen til grænset. Derfor nedprioriterer vi ofte de tog, når vi mangler personale. Karen Rosenstrøm, sektorchef IC Selvprint Kim Bo Skøtt Jeg er en flittig bruger af DSBs hjemmeside, hvor jeg køber billetter og reserverer plads med Selvprint. Jeg undrer mig over, Stewardesser Mikkel Hansen at Selvprint i flere tilfælde ikke er mulig. Selvprint kan bruges på Esbjerg – København H, men ikke på Esbjerg – Kastrup Lufthavn via København H. DSB Kundeservice oplyser, at Selvprint kun kan anvendes på strækninger, hvor reservation er mulig, og det er det ikke på strækningen København H – Kastrup Lufthavn. Det ville være relevant, at man på hjemmesiden får en forklaring, når Selvprint ikke er mulig. Måske kan problemet afhjælpes ved at anvende systemet lidt anderledes. Fx bruger jeg nu Køben- Er der noget system i, hvilke ture togstewardesserne kommer rundt på? Jeg har fx aldrig set dem i IC-togene mellem Esbjerg og Fredericia, jeg har enkelte gange set dem i ICtogene mellem København og Esbjerg/Sønderborg, og næsten altid i IC-togene mellem København og Nordjylland. De er dog ikke på alle ture alle steder. Men har DSB et system, der bestemmer, hvilke ture der er og ikke er betjening på? Togene bemandes efter et system, der tager udgangspunkt i A-, B- og C-strækninger. På A-strækninger har vi en stewardesse per sæt i alle InterCity og InterCityLyn-tog. En A-strækning er fx København – Århus og København – havn H i stedet for Kastrup Lufthavn som ankomststation, og så kan Selvprint anvendes. Tak for de rosende ord. Jeg forstår din undren. Vi tilbyder ganske rigtigt IC Selvprint til togrejser på tog, hvor det er muligt at lave en pladsreserva- www.uni.oresund.org 8 Ud & Se Marts 2006 Kolding. På meget travle dage2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=9Frugt til allergikere Lone Larsson, Skanderborg typer frugt, end vi i dag tilbyder på DSB 1'. Vi forsøger at variere frugt på DSB 1' med årstiden, og før jul sidste år begyndte vi eksempelvis at tilbyde klementiner. Desværre kan vi ikke tilbyde vores kunder udskåret frugt. Personalet i toget må ikke, af hygiejniske og sikkerhedsmæssige årsager, skære frugt ud i toget. Frugten skal være udskåret, når den kommer fra cateringlagerne, og det har vi fravalgt, fordi vi frygter, at det vil få kvaliteten til at falde. Vi kan derfor ikke garantere, at du altid vil få tilbudt frugt, du kan tåle – men vi håber, at det lykkes i de fleste tilfælde. Sanne Thorbøll, sektionsleder Jeg er hyppig bruger af toget mellem Skanderborg og København på DSB 1’. Når hjemturen foregår om eftermiddagen, serveres frisk frugt eller en pakke kedelige småkager. Jeg ville gerne benytte frugttilbuddet, men lider desværre af pollenallergi med krydsreagerende fødevareallergi, så jeg kan ikke tåle æbler, pærer, blommer med videre. Kunne DSB udvide sortimentet med stykker af melon eller lignende? En oversigt over anvendelig frugt kan fremskaffes, hvis I er med på ideen. Tak for dit brev, hvori du efterspørger andre tion. Det vil i praksis sige, at det er muligt at købe IC Selvprint mellem Esbjerg og Kastrup Lufthavn, hvis togrejsen foregår med InterCity eller InterCityLyn. Men hvis din rejse har skift på Københavns Hovedbanegård til Regionaltog, kan vi desværre kun tilby- de en IC Selvprint billet til Københavns Hovedbanegård. Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores kommunikation i Netbutikken, og kigger i den forbindelse også på at synliggøre vores betingelser yderligere. Vi har naturligvis også stor fokus på at gøre vores IC Selvprint-produkt mere tilgængeligt, og problematikken omkring Regionaltog er vi opmærksomme på. Anne Mette Koch, sektionsleder fortsættes side 40 Ud & Se Marts 2006 - både som dagundervisning og som netundervisning. Ansøgningsfrist kvote II den 15. marts 2006 Henvendelse telefon 7322 2400 eller mail cvu@cvusonderjylland.dk. Se også www.cvusonderjylland.dk 9 lærer-, sygeplejerske- og pædagoguddannelsen Dag og net! CVU Sønderjylland University College ILLUSTRATION JAN CALLESEN / GUL STUE2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=10TEKST JESPER STRUDSHOLM ILLUSTRATION JØRGEN STAMP FOTO JAN GRARUP FIND DEM, FJERN DEM Gambiske kæmperotter, farveskiftende planter og pansrede køretøjer med satellitnavigation er blot nogle af de nyeste opfindelser i kampen mod millioner af landminer. Danske forskere og firmaer går foran på området PRINSESSE DIANA GJORDE DET, lige til hun blev dræbt i en trafikulykke i Paris. En gensplejser forsøger det på Vestamager. En pansret bil gør det med imponerende hast på fjerne landeveje i Angola: Aldrig før har så mange deltaget så aktivt i kampen mod de millioner af efterladte landminer, der hver halve time sårer eller dræber et menneske et sted på kloden. Og en påfaldende stor andel af de nyeste opfindelser er danske. – Det tekniske appellerer til dansk erhvervsliv. Så har det en humanitær del og en kommerciel del. Og så er det lidt moderne, siger programadministrator Sam Christensen hos Folkekirkens Nødhjælp, der i januar præsenterede en af de nye metoder: Et pansret køretøj, udstyret med metalscannere på lange arme, der kan se 10 meter frem og en meter ned i jorden. En del af forklaringen på den voldsomme kreativitet inden for minerydning er, at opfindelserne skal matche problemet. Og landminer er et enormt problem. De lemlæster eller dræber mennesker på utroligt kreative måder. Den udspekulerede opfindelse kan spores helt tilbage til romerkrigene for næsten 2.000 år siden. Her fandt man på at grave små huller på størrelse med en fod, sætte en spidset jernstang på højkant i bunden og camouflere åbningen for oven. Fra 1800-tallet hældte man sprængstof og skarpe jernstykker i hullerne. Og i god tid før første verdensskrig opfandt tyskerne forløberen for moderne landminer, som de øvrige hære skyndte sig at kopiere. Da metaldetektoren var opfundet som det første modtræk, fik minekonstruktørerne besked på at gemme deres små dræbere bedre. Sådan opstod plastikminer, hvis ganske små metalmængder krævede udviklingen af sniffende hunde, fintfølende minesøgere og andre mere eller mindre Storm P-agtige opfindelser. Hunde og kæmperotter De fleste miner graves ned i jorden og udløses ved tryk ovenfra. Der er to hovedtyper: Antitankminer, der kræver vægten af et køretøj for at udløses. Og antipersonelminer, som eksploderer under det langt lettere tryk fra et menneske. Deres indhold af sprængstof er omhyggeligt doseret, så de sårer frem for at dræbe. For en soldat med foden i blodige laser sinker sine kammerater langt mere end et lig. Den slags ubehagelige logik kunne man måske leve med, hvis krig kun gik ud over de krigsførende parter. Men landminer – og specielt antipersonelminer – sårer og dræber civile, længe efter at soldaterne er draget hjem. Derfor opstod behovet for omfattende minerydning, der i de første mange år foregik med me- 10 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=11Trods strømmen af nye opfindelser har mineryddere ingen chance for at nå alle minefelter før den lokale befolkning, der tit gerne vil i gang med at dyrke deres marker, når krigen er forbi. Derfor bruger organisationer mange kræfter på at oplyse om faren ved miner og ammunition, der ikke er eksploderet. Her Folkekirkens Nødhjælp i Congo. taldetektorer og forsigtig gennemgravning af områder, der mistænkes for at være minerede. Men med millioner af efterladte miner i omkring 80 lande ville det tage generationer at få has på problemet. Næste træk var sniffende hunde. De kan finde sprængstofferne og er som regel lette nok til, at de ikke selv udløser minerne. Men hunde har det også med at miste interessen for ofte gentagne øvelser, hvad de fleste af deres ejere kender til. Det er langtfra altid, at hunden gider hente pinden, den tiende gang den bliver kastet. Derfor har den belgiske organisation Apopo i et par år eksperimenteret med gambiske kæmperotter, der synes anderledes driftsikre. De er så vilde med bananer, at de vil sniffe i dage og måneder for små belønninger. Men som alle andre rydningsmetoder har også kæmperotterne deres begrænsning. Hvor en hund kan trænes til systematisk at afsøge et område, skal rotterne guides med lange snore. Det er svært i tæt underskov. Gåsemad i minefeltet Danske opfindere er langt fremme med alternative metoder. Hydrema, kendt for sine landbrugs- og entreprenørmaskiner, har længe produceret et pansret køretøj med plejle – roterende Deres indhold af sprængstof er omhyggeligt doseret, så de sårer frem for at dræbe. 5 Ud & Se Marts 2006 112008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=12Opfindelserne skal matche problemet. kædestumper, der tæsker minerne til sprængning. Den er specielt velegnet til veje og landingsbaner. Ude på markerne håber forskeren Carsten Meier og hans firma, Aresa Biodetection, at få succes med en plante, der skifter farve, når den gror oven på sprængstoffer. Et angiveligt klassisk eksempel på den kombination af opfindertrang, humanitær vilje og muligheden for at tjene penge, der synes at drive meget af den danske indsats for minerydning. Den farveskiftende plante var længe en af mange ideer i en stor bunke på Carsten Meiers skrivebord på Plantefysiologisk Institut på Københavns Universitet, hvor han eksperimenterede med planter, der reagerer på forskellige stoffer. Men planten blev først til et produkt – og hjørnestenen i hans firma, Aresa – da han prøvede en række ideer med humanitært indhold af på en gruppe højteknologiske investorer. – De kunne tage de økonomiske briller på og sige: Landmineprojektet lyder interessant, siger Carsten Meier. Her i foråret satser han på at så RedDetect – en gensplejset udgave af planten gåsemad – på 20.000 kvadratmeter af Vestamager, der flyder med gamle sprængstoffer. Det danske forsvar bidrager til forsøget med nogle miner fra det restlager på godt 2.000 antipersonelminer, som militæret efter et verdensomfattende forbud i 1997 fik lov at beholde til øvelser i minerydning. Dermed håber forsvaret at slå to fluer med et smæk: At bidrage til minerydning ude i verden. Og at få et nyt værktøj til at rydde gamle øvelsesterræner fra Vestamager til Oksbøl og Skallingen. Andre har mødt Carsten Meiers idé med nogen skepsis. Marken skal jo først ryddes for anden vegetation, før man kan komme til at så. Og hvordan gør man det i minerede områder? Men Meier forsikrer, at den udfordring ikke er meget anderledes end traditionel minerydning, hvor man med langarmede skæreapparater fjerner det meste af vegetationen. Derudover eksperimenterer han med metoder, hvor frøene indkapsles i ler – eller tilsættes en væske – og derpå skydes ud over det område, der skal afsøges. Ved gensplejsningen har han også gjort RedDetect immun over for ukrudtsmidler, så man kan holde anden vegetation omkring planten væk. Men jo mere han splejser, des større problemer risikerer han at skabe for sig selv. For mange udviklingslandes regeringer er mindst lige så skeptiske over for genmanipulerede planter som danske forbrugere. Derfor iler Meier med at understrege, at RedDetect ikke kan sprede sig på egen hånd. Planten skal have tilsat væksthormon for at gro. – Vi har prøvet at gøre det til så hel en løsning som muligt, siger Carsten Meier, der i november modtog Carl Bro Gruppens Inspirationspris for sin opfindelse. Andre danske aktører inden for minerydning inkluderer firmaet Danminar – med blandt andet hunde, udstyr og kurser – og Danish Demining Group, der i øjeblikket har travlt i Sri Lanka, Eritrea, Afghanistan, Irak, Somalia og Tjetjenien. I januar var det Folkekirkens Nødhjælps tur til at præsentere sit bud på nye metoder til minerydning: Et pansret køretøj med metalscannere, der med relativ høj hastighed kan afsøge både vej og rabatter på en gang. Med satellitnavigationsudstyr udskriver den minernes placering med en meters nøjagtighed. Efterfølgende hold kan så markere minerne og rydde dem. Opfindelsen er i de seneste måneder blevet prøvekørt i to provinser i det nordlige Mozambique, der var oprørsbevægelsen 5 12 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=13http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=13Unitas base under borgerkrigen. Her kører maskinen rundt på veje, hvoraf nogle ikke har kunnet bruges i 30 år. Det har blandt andet sinket udlevering af mad til flygtninge, der vender hjem. – Vi kan ekstremt hurtigt frigive 80 til 90 procent af det område, der er blevet scannet, siger programadministrator Sam Christensen hos Folkekirkens Nødhjælp og berører et centralt problem med miner: Frygten er en lige så stor barriere for normalisering af livet i et område som minerne selv. Ofte holder folk sig væk fra marker og veje, fordi de tror, de er mineret. Og det tager næsten lige så lang tid at erklære et umineret område 5 Ud & Se Marts 2006 132008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=14http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=14COPYRIGHT ARESA LIVGIVENDE AFTALE Med den såkaldte Ottawakonvention fik verden i 1997 et forbud mod brug, lagring, produktion og eksport af antipersonelminer. Forud var gået seks års imponerende effektivt lobbyarbejde fra Den Internationale Kampagne for Forbud mod Landminer, ICBL. Kampagnens bedst kendte aktivist, den britiske prinsesse Diana, blev dræbt i en bilulykke i Paris dagen før starten på de afsluttende afhandlinger om forbuddet. Tre måneder senere modtog ICBL årets udgave af Nobels fredspris. Således bidrog blandt andet Dianas død til global PR for en af de potentielt mest livgivende aftaler, verden har set. 154 lande har i dag underskrevet Ottawakonventionen. Og hvert år rapporterer snesevis af dem om destruktion af lagrene af miner. En af undtagelserne er USA, der betragter bæltet af landminer i den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea som nødvendigt for fortsat fred på den egn. Andre har underskrevet traktaten, men overholder den ikke nødvendigvis. Planten Arabidopsis Thaliana, også kaldet gåsemad, skifter farve fra grøn til rød, når den støder på landminer og ammunition, der ikke er eksploderet. Ofte holder folk sig væk fra marker og veje, fordi de tror, de er mineret. sikkert, som det tager at rydde et område, hvor der vitterligt er miner i jorden. En anden af Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere, Mads Lindegård, tager de mange nye ideer med et gran salt. Han har tidligere ryddet miner i Albanien og Kosovo og er nu ansvarlig for organisationens program i Congo. Lindegård sammenligner minerydning med at tage gammelt tapet af væggene. Du kan prøve med alle mulige dampmaskiner og opløsningsmidler og andre teknologiske løsninger på en træls opgave. Men i sidste ende er der kun én vej: Den hårde. – Vi holder et vågent øje med, hvad der sker. Men for at være helt ærlig er det centrale i minerydning stadig den samme teknik, man brugte under anden verdenskrig: Metaldetektorer, siger Mads Lindegård. 14 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=15http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=152008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=16http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=16passagertog * Antal togsæt DSB planlægger at indsætte. Øresundstogsæt Antal togsæt Antal pladser pr. togsæt Togsætlængde Max. drifthastighed Motor Leveringsår 24* 237 78,9 meter 180 km/t Elektrisk 2000- Elektriske togsæt Antal togsæt Antal pladser pr. togsæt Togsætlængde Max. drifthastighed Motor Leveringsår 44 233/225/219 77 meter 180 km/t Elektrisk 1994-1997 *SJ/Skånetrafikken ejer yderligere 36 IC3 togsæt Antal togsæt Antal pladser pr. togsæt Togsætlængde Max. drifthastighed Motor Leveringsår 96 144 59 meter 180 km/t Diesel 1989-2003 MotorRegional-tog (MR) Antal togsæt Antal pladser pr. togsæt Togsætlængde Max. drifthastighed Motor Leveringsår 78 132 44 meter 130 km/t Diesel 1978-1985 Passagervogne og lokomotiver Antal vogne ialt Antal lokomotiver Antal pladser pr. vogn Max. drifthastighed Motor Leveringsår 202 45 50-110 160 km/t El/diesel-el 1973-2003 Desiro tog Antal togsæt Antal pladser pr. togsæt Togsætlængde Max. drifthastighed Motor Leveringsår 12 124 41,7 m 120 km/t Diesel 2002 Nye S-tog Antal togsæt Antal pladser pr. togsæt Togsætlængde Max. drifthastighed Motor Leveringsår 101 336 84 meter 120 km/t Elektrisk 1996- S-tog Antal togsæt Heraf motorvogne Antal pladser pr. vogn Max. drifthastighed Motor Leveringsår 18 50 Ca 65 100 km/t Elektrisk 1968-1986 16 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=17http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=172008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=18http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=182008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=19http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=192008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=20http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=20Sideror og højderor Kursen blev lagt ved at bevæge siderorets lodrette finner, mens højden blev bestemt ved at bevæge de vandrette finner på højderoret. Motorer Graf Zeppelin havde fem Maybachmotorer, hver på 530 hestekræfter. I stedet for benzin brugte motorerne blaugas, som er en gasart, der er lettere end luft. Skroget Ydersiden af skroget blev stramt beklædt med stof, der kunne modstå hårdt vejr. Stoffet blev imprægneret med cellulose, som indeholdt et aluminiumspulver. Dette gav zeppelinerne den sølvgrå farve. TEKST SOLE BUGGE MØLLER ILLUSTRATION MADS BERG / GUL STUE ’Zeppelineren ligger støt i Luften’ Sådan skrev den danske journalist Ebbe Munck i 1931, da luftskibet Graf Zeppelin besøgte Danmark. En kæmpe begivenhed, der fik danskerne op af stolene, frem med kikkerterne og op på tagene DEN 14. MAJ 1931 gled en kæmpe cigarlignende genstand over de københavnske tage og tårne. Folk stoppede op på gaden og stirrede fascineret op mod himlen. Et 236 meter langt sølvglinsende luftskib hang i luften. Det var det tyske luftskib Graf Zeppelin, som var på et sjældent besøg i Danmark, og ingen ville gå glip af begivenheden. Zeppelineren fløj over Sjælland og langs den jyske østkyst. I Strib Kirke måtte præsten afbryde gudstjenesten, så nysgerrige kirkegængere kunne skynde sig ud og se luftskibet, og da Graf Zeppelin gled over Cirkus Belli i Sønderborg løb både tilskuere, klovne, linedansere og løvetæmmere ud for at få et kig. I år er det 75 år siden, at Graf Zeppelin sejlede gennem luften over Danmark. I den anledning har Post & Tele Museum lavet en særudstilling om zeppelinernes historie set fra en dansk vinkel. Museet har blandt andet skaffet originale genstande fra luftskibet Graf Zeppelin og genskabt dele af gondolen, som den så ud. Graf Zeppelin blev en sensation i 1929. Som det første luftskib fløj den nemlig Jorden rundt og det endda på kun 21 dage, 154 dage hurtigere end rekorden fra 1924 med fly. Turen startede og sluttede i Friedrichshafen i Tyskland med stop i blandt andet Tokyo og Los Angeles, og det var den første passagerflyvning Jorden rundt. Folk oplevede en helt ny måde at blive transporteret gennem luften på. De kunne spise, sove og gå frit rundt på luftskibet som på et flyvende hotel. Danmark havde ingen luftskibe selv, og da Graf Zeppelin sænkede sin skygge over det danske land var det kun anden gang, en zeppeliner under stor opmærksomhed besøgte Danmark. Første gang var i 1912, hvor luftskibets opfinder grev Ferdinand GRAF ZEPPELIN Bygget: Længde: Diameter: Vægt: Topfart: Flyvehøjde: 1927-28 i Friedrichshafen, Tyskland 236 meter 30 meter på det tykkeste sted 87 ton med fuld last og passagerer 128 km/t i medvind og op til 250 km/t Cirka 700 meter 20 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=21http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=21Gasceller Gasceller Observationsplatform Observationsplatform Temperatur Temperatur Temperaturen Temperaturen i gondoleni afhang gondolen af højden. afhang af højden. Når man krydsede Når manbjergkæder, krydsede bjergkæder, kunne kunne temperaturen temperaturen falde til under falde frysepunktet, til under frysepunktet, og der kom og isder på ruderne, kom is på så ruderne, passagererne så passagererne måtte tagemåtte varmttage tøj på. varmt tøj på. 18 gasceller 18 fyldt gasceller med brint fyldt med holdtbrint luftskibet holdt luftskibet Der gik enDer trappe gik inde en trappe fra skroget inde fra op skroget til en op til en oppe. Gascellerne oppe. Gascellerne udgjorde 90 udgjorde procent90 af procent af observationsplatform. observationsplatform. Her kunneHer kunne skroget og skroget var lavet og af var hinderne lavet af fra hinderne køers fra køers besætningen besætningen stå oven på stå zeppelineren oven på zeppelineren og og blindtarme. blindtarme. Hinderne blev Hinderne lagt sammen blev lagt i sammen i øje med holde holde vejret, øje med eksempelvis. vejret, eksempelvis. Der var Der var syv lag, forsyv at sikre lag, for at gascellerne at sikre at gascellerne var helt var helt ikke adgang ikke foradgang passagererne. for passagererne. lufttætte. lufttætte. Skelet Skelet Sikkerhed Sikkerhed Zeppelineren var fyldt med var brint, fyldt med som brint, er som er Skelettet var Skelettet lavet af var duraluminium, lavet af duraluminium, en en Zeppelineren meget brandfarligt. meget brandfarligt. Passagererne Passagererne måtte måtte slags aluminium, slags aluminium, der er let og der meget er letstærkt. og meget stærkt. derfor ikkederfor tage lightere, ikke tage tændstikker lightere, tændstikker eller eller Duraluminium Duraluminium består af 90 består procent af 90 procent til kameraer til med kameraer ombord. med Når ombord. Når aluminiumaluminium samt kobber, samt magnesium kobber, magnesium og og blitzpærer blitzpærer de blev vist de rundt blev ivist skroget, rundtskulle i skroget, de have skulle de have mangan. mangan. uldne sutsko uldne på, sutsko så der ikke på, så opstod der ikke gnister opstod gnister og statisk elektricitet. og statisk elektricitet. Besætning Besætning Besætningen Besætningen bestod af 40 bestod mand. af 40 mand. Gondol Gondol Gondolen Gondolen var cirka 150 varkvadratmeter cirka 150 kvadratmeter og og havde sovekabiner havde sovekabiner med plads med til 20 plads personer. til 20 personer. På kortere På ture kortere uden overnatning ture uden overnatning kunne Graf kunne Graf Zeppelin tage Zeppelin flere passagerer tage flere passagerer med. med. Styrekabine Styrekabine Det krævede Det fuld krævede koncentration fuld koncentration at styre at styre zeppelineren. zeppelineren. Styrekabinen Styrekabinen var døgnetvar døgnet rundt bemandet rundt bemandet med to officerer med to ved officerer de to ved de to ror. Der var ror. vagtskifte Der var hver vagtskifte fjerdehver time. fjerde time. von Zeppelin fløj til København i sin nye zeppeliner Hansa. Det var verdenshistoriens første kommercielle passagerflyvning med luftskib mellem to lande, og tusindvis af københavnere oplevede luftskibet dale ned på Kløvermarken på Amager. De mægtige zeppelinere transporterede ikke kun passagerer. De fløj også med post, så brevene kom pludselig meget hurtigere frem end tidligere. Graf Zeppelin krydsede Atlanterhavet på tre dage, og det var en hel uge kortere end med dampskib. Derfor var der indrettet et postkontor på Graf Zeppelin, hvor posten blev stemplet ombord. Når der kun var små mængder post, der skulle bringes ud, var det lettere at kaste posten ud af vinduet end at lande på jorden og aflevere brevene. Posten blev lagt i specielle postsække med lange, farverige faner, så postarbejdere på jorden nemt kunne få øje på sækkene, når de blev kastet ud fra luftskibet. Men zeppelinernes liv blev kort. I 1937 styrtede det 245 meter store luftskib Hindenburg ned. Luftskibet brød pludselig i brand, og opslugt af flammer styrted2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=22http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=22SKAL DET NU V ÆRE KUNST? Kunstneren danser med sin familie i videoen ‘Family Sha la la’ fra 1998. TEKST METTE NEXMAND JACOBSEN FOTO JACOB LANGVAD, ASSISTENT HILDE LUNDE Hun interviewer sin egen mormor med skjult kamera. Hun rapper om at blive forladt af sin kæreste til fordel for en mulatpige. Hun stiller sin familie op på 720 forskellige måder og fotograferer dem. Hun klæder sig ud som en hane og som Marlene Dietrich. Fra Toronto til Torino spærrer de pæne museumsgængere øjnene op. Hvad sker der? Der sker det, at dansk kunst er ved at blive sjov – ikke mindst takket være 35-årige Lilibeth Cuenca Rasmussen Kunstneren fotograferet med sin familie i værket ‘Family Compositions’ fra 1997. Kunstneren udklædt som sin egen far i værket ‘All my friends and the Family’ fra 1997.2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=23http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=23Kunstneren som hane. Rappen ’Cock Fight’ (‘Hanekamp’) er en del af Lilibeth Cuenca Rasmussens nye værk ’Ego Show’, der i øjeblikkes kan ses på Statens Museum for Kunst. Kunstneren optræder som rappende bikinipige i videoen ‘Absolute Exotic’ fra 2005. Kunstneren interviewer sin filippinske mormor om hendes forhold til gud i videoen ‘Seeing Pilar’ fra 2002.2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=24http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=24Det store billede: Lilibeth Cuenca Rasmussen fotograferet af Ud & Se, januar 2006. De små billeder er fra videoen ’Family Sha la la’, hvor hele Lilibeths familie – de to tvillingebrødre, lillesøsteren, den filippinske mor og danske far – danser til en filippinsk popsang. Især faderen har svært ved at finde takten. Med dette værk undersøger kunstneren sin egen og familiens kulturelle identitet. Hvad gør dem til det, de er? Samtidig er det forrygende sjovt at se en almindelig familie klovne rundt til en dum melodi. ’Family Sha la la’ tilhører i dag det finske museum Ars 01. Museets medarbejdere har brugt videoen til en julefrokost, hvor de selv kastede sig ud i filippinske danseøvelser. HUN ER BÅDE LYS OG MØRK. Lyset ligger i hendes hurti- ge, glade bevægelser. Mørket er den voksne kvindes skepsis, som tegner skyggerne i hendes ansigt. Denne lille kvindes historie er kæmpestor og rummer et væld af kulturer og menneskeskæbner. Hendes liv har været et fletværk af begivenheder, der snor sig ind og ud mellem hinanden. Fra en privilegeret opvækst i Manila til fodkolde klasselokaler på Stevns. Det kræver sin kvinde at finde vej i den labyrint, men hun har – lige fra barndommen – klaret sig igennem ved at acceptere og dyrke sine skiftende roller. Og i dag er identitet måske en af de vigtigste temaer i hendes helt unikke billedverden. Lilibeth Cuenca Rasmussen er 35 år gammel og stormer i disse år frem som videokunstner med udstillinger over det meste af kloden. Hun har turneret i Berlin, Torino, Helsingfors, Sankt Petersborg, Istanbul, Toronto og Ishøj. Senest har hun imponeret med ’Ego Show’, som for øjeblikket kan ses på Statens Museum for Kunst. Den dag i januar, hvor interviewet med Ud & Se finder sted, er Lilibeth Cuenca Rasmussen ved at forberede den vigtige udstilling. Hun inviterer Ud & Se inden for i sin miniaturelejlighed på Vesterbro, hvor hun tuller rundt på trægulvene i skisokker, skubber undskyldende til nogle stole for at skabe plads og øjeblikket efter råber i mobiltelefon ud ad vinduet. ’Åhrr, forbindelsen er elendig her. Siger du 30.000, Per? Det er så i orden.’ Og bagefter: – Ja, undskyld, det var smeden. Han skal lave et bur til min udstilling, og jeg skal skrue budgettet sammen. Jeg var bange for, at det kostede 50.000. Åh, gud, hvor er der mange ting, der skal koordineres. Jeg har bare så ondt i maven nogle gange. Der er også en del på spil for Cuenca i øjeblikket. Hun står højt på ranglisten over danske videokunstnere, og hendes temaer – tro, identitet, køn og egoisme – rammer tidsånden. Rektor på Fyns Kunstakademi, Sanne Kofod Olsen, kalder hende en kunstner blottet for intellektuelt blær, men med stor humor. Et eksempel er videoen ’Family Sha la la’ fra 1998, hvor Lilibeth Cuenca Rasmussen får hele sin familie til at danse rundt til en enerverende popmelodi. Kønt er det ikke, men sjovt og tankevækkende. Mange nævner netop dette værk som Lilibeth Cuenca Rasmussens gennembrud. I ’Absolute Exotic’ optræder kunstneren selv. Iført bikinitop og 24 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=25http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=25’Absolute Exotic’, 2005. Denne video fik hele Danmark til at spærre øjnene op, og Lilibeth Cuenca Rasmussen blev kendt og anerkendt. Her optræder hun med en hjemmelavet rapsang om en bikinipige, som er halvt asiat og lige er blevet forladt af sin kæreste til fordel for en mulat. Hvornår er man fremmed på en lækker måde, spørger kunstneren. Da jeg var fire år, ville jeg være nonne. bastskørt rapper hun en sang om en halvt asiatisk pige, der er blevet forladt af sin kæreste til fordel for en mulat. En suveræn tackling af den omvendte racisme i Danmark. Track72 alias Anders Brixen Kristiansen – en af hovedkræfterne i det innovative hiphopband Malk de Koijn – har komponeret musik til Lilibeths rap-tekster og karakteriserer hende som en kunstner, der tør være barnlig – og fx synge, selvom hun aldrig har lært det. Selv beskriver Lilibeth Cuenca Rasmussen sig som en antropolog, der opsøger fremmede grupper og prøver at leve sig ind i deres verdener. – Jeg har filmet ultrareligiøse fællesskaber på Filippinerne og boet hos bikerpiger i Jylland. Ingen af stederne føler jeg mig hjemme, men jeg bruger mit kamera til at arbejde med mine fordomme. Måske har jeg alligevel noget til fælles med dem. Din familie dukker også op i dine værker? – Familiemønstre er interessante. De kan overføres direkte på rollefordelingen i samfundet, på arbejdspladsen, i foreninger, i Folketinget. Vi lever sammen i små og store grupper, mikro og makro. Jeg vil ruske op i folk og få andre til at tænke over deres egen familie og rollefordelingen i den. Det er egentlig ret simpelt. Jeg laver optagelser med min familie for at få andre til at reflektere over deres eget liv. Så sidder I måske og tænker ’Sådan er min far også’. Jeg spekulerer selv meget over min barndom, det er kernen i min identitet, siger Lilibeth Cuenca Rasmussen, der tidligere har brugt sin familie i en række værker med almindelige fotografier. I ’All my friends and the Family’, et værk bestående af 15 fotografier, poserer Lilibeth som sin far, bred og maskulin, i skovhuggerskjorte og træsko og som sin mor i en blomstret havestuesofa, iført gul skjortebluse og briller. ’Family Compositions’ viser Lilibeth og hendes fem nærmeste familiemedlemmer på samtlige de 720 måder, en familie på seks kan stilles op på, hvis man har tre stole. Et spøjst koncept, der får én til at tænke på, hvad en familie egentlig er, og hvordan relationerne hænger sammen indbyrdes. Det dér med religion Lilibeths barndom begyndte på Filippinerne, i storbyen Manila, hvor hendes filippinske mor og danske far mødtes på en havnerestaurant. Den danske sømand flirtede med servitricen og to kulturer fusionerede. Barndomshjemmet var en villa i et af Manilas overklassekvarterer, et lykkeligt minisamfund beskyttet af høje mure og vagter. På det tidspunkt gjorde diktatoren Ferdinand Marcos stadig kort proces med sine politiske modstandere, og hans kone Imelda købte stadig sko. Men de rige mærkede ikke noget til regeringens iskolde regime. De blev højst udsat for lidt hyggekorruption, når det lokale politi skulle stikkes et bundt pesos for at forsvinde. – Vi boede i en totalt lukket verden. Resten af min mors familie var ikke så velstående, og vi måtte aldrig besøge dem, de skulle komme til os. Det syntes jeg var ret mystisk, men samtidig fik det mig til at føle mig eksklusiv, som noget specielt, og den følelse har jeg nok holdt fast i hele livet. Uanset hvor – og hvem – jeg har været, har jeg altid følt mig som noget særligt, og det har hjulpet mig. Men var du glad? – Ja. Jeg var glad. Det var et forrygende liv. Min mor lavede ikke andet end at gå i biografen, shoppe og snakke med veninderne, så jeg var overladt til en masse sjove mostre. Min far var jo væk i månedsvis. Hvordan var det at have en sømand som far? – Han var nærmest en ophøjet figur, som man blev trænet i at savne. Når han var ude at sejle, var huset fyldt med kvinder. Mine mostre, min mormor, tjenestepiger. Jeg var omsværmet og omgivet af horder af kvinder. Men når min far s2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=26http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=26blev huset tømt, og vores dagligdag blev mere stille. Måske mere dansk? Med kernefamilie, en mindre og mere kontrolleret enhed? – Ja, helt sikkert. Min far flippede i hvert fald totalt ud over det cirkus med alle de familiemedlemmer. I stedet tog vi på en masse ture med ham. Har du en erindring fra den del af dit liv, som virkelig har sat sig fast? – Hmm. Der er jo det dér med religion. Jeg tilbragte utrolig meget tid med min mormor, og hun var super religiøs. Inderligt og 100 procent katolsk. Hun tog mig med til gudstjenester, og jeg oplevede de religiøse processioner, hvor folk kastede sig på jorden og græd. Det er en stærk erindring. Folk ligger på jorden og tuder. Når jeg i dag besøger Filippinerne igen og dumper ind i sådan en procession, så går jeg helt i koma. Det gør mig både tryg og utryg. Lilibeth Cuenca Rasmussen har lavet flere videoer om filippinsk religiøsitet. I ’Seeing Pilar’ fra 2002 opsøger en højgravid Lilibeth sin mormor i hendes slumbolig på Filippinerne. Samtalen mellem den unge og gamle optages med skjult kamera, for mormoren må ikke vide, at hun bliver filmet. Den ældre dame er stærkt religiøs, og stemningen er tyk af filippinsk overtro. – Religiøsitet er noget, jeg har et enormt behov for at undersøge. Hvad er det for nogle mekanismer, der driver de mennesker? Og hvad er det, jeg selv føler? Når jeg oplever deres glæde, bliver jeg trist. Min hjerne er blevet mere analyserende. Jeg dissekerer tingene, skal forklare alt. Jeg tror ikke på noget, jeg går ikke i kirke, jeg er blevet sådan en dansk mellemvare. Men er det så slemt? – Nej, nej. Jeg kan da se, at filippinernes religiøsitet er fuldstændig overdrevet. Men jeg kan godt blive misundelig på, at de har deres tro. Det er deres måde at tackle livet på, og som dan- sker savner jeg ind imellem et redskab til at bearbejde kriser. Er det også modsætningen mellem barn og voksen, du tænker over her? Barnet, der kan tro 100 procent, og den skeptiske voksne. – Ja. Da jeg var fire år, ville jeg være nonne. Dengang var jeg nonnen Lilibeth. Så lander man dér, i Højerup Der lå en stor rejse forude for den lille nonne. Næste milepæl i hendes liv var en kold aprildag i Danmark 1978. Et forår så forkølet og fortabt, at havet stadig var frosset til, da otteårige Lilibeth ankom med flyet fra Manila til Kastrup med sin mor, sin far og sine to tvillingebrødre. Det var faren, som ville flytte. Han var træt af at rakke rundt på verdenshavene og aldrig se sin familie. Nu ville han prøve lykken som bager på Sydsjælland, hvor han oprindeligt kom fra. Så far, mor og børn sagde farvel til en tropisk storby og goddag til livet på den forblæste halvø Stevns – et område mest kendt for sin forslugne kystlinje, der æder både klinter og kirker. I første omgang slog de sig ned hos farmoren og farfaren, men hurtigt efter flyttede de for sig selv – i en lille landsby ved navn Højerup. Her blev Lilibeths mor ret hurtigt alene med børnene igen. Faderen kunne ikke tåle arbejdet som bager og trak i sømandstrøjen igen. Væk var de solmættede dage i Manilas rigmandskvarter. – Så lander man dér, i Højerup, i et gammelt bindingsværkshus med kakkelovn. Og min mor, hun var jo vant til det her liv med masser af penge, men flytningen var dyr, og pludselig havde vi ikke engang råd til en vaskemaskine. Og jeg – jeg skulle være den tjenestepige, som vi efterlod på Filippinerne. Min mor vaskede tøj i koldt vand. Jeg måtte læse mærkelige breve fra kommunen, jeg måtte passe mine søskende, jeg måtte gå med 5 Fra Lilibeths familiealbum: Lilibeth, hendes far, hendes mor og hendes to små brødre fotograferet i et studie på Filippinerne i 1974. Familiemønstre er interessante. 1976. Familieferie på øen Negros. Fra venstre to slægtninge, Lilibeths mor, kusine og mormor. Forrest Lilibeth og hendes brødre. 18. april 1978. Ankomsten til Danmark. Lilibeth og hendes familie er lige landet hos farmor og farfar i Sigerslev. 1971. Lilibeth døbes i kirken St. Joseph i Manila. På billedet ses far, mor, Lilibeth og mormor. 2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=27http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=27’Seeing Pilar’, 2002. Lilibeth er højgravid og besøger sin mormor i hendes trange slumbolig på Filippinerne. Samtalen mellem den unge og gamle optages med skjult kamera, for mormoren må ikke vide, at hun bliver filmet. Den ældre dame er stærkt religiøs, og alt hvad Lilibeth siger, bliver fortolket i skæret fra den almægtige Gud. Videoen dokumenterer mødet mellem to vidt forskellige kulturer og to generationer. FRA MANILA TIL LIVA Lilibeth Cuenca Rasmussen er født i 1970 i Manila på Filippinerne. Afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2002. Repræsenteret af galleriet Kirkhoff i København. Hendes produktioner kan groft deles op i to kategorier: De korte humoristiske, hvor lydsporet er lækkert og effektfuldt, næsten som i musikvideoer. Og de mere dokumentariske, hvor kunstneren tager antropologbrillerne på og fx beretter om dagligdagen på Filippinerne. En video på cirka fire minutter koster cirka 35.000 kroner – de lidt længere er dyrere. De sælges i oplag på fem styk. Hun laver også tegninger, der koster mellem 2.000 og 5.000 kroner stykket. Lilibeth Cuenca Rasmussen har netop modtaget Kunststyrelsens 3-årige arbejdslegat, arbejder som gæsteforelæser på Det Kongelige Danske Kunstakademi og er mor til Liva, der er fem år gammel.2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=28http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=28Det store billede: Lilibeth Cuenca Rasmussen fotograferet af Ud & Se i januar 2006. De små billeder stammer fra hendes værk ’All my Friends and the Family’, hvor hun optræder som en hel række forskellige menneskere i hendes liv. Fra øverste højre hjørne og med uret er det vennen Knud, vennen Jeppe, far, veninden Louise, veninden Tine, lillesøsteren Merci og lillebroren Mike. Vi var de eneste sorthårede på Stevns. aviser i det dér flade danske parcelhuskvarter. Der var 150 indbyggere. Vi var de eneste sorthårede på Stevns. Jeg kan huske, at en lille pige stoppede op på gaden, pegede på mig og sagde højt til sin mor: ’Der går en neger’. Hvordan var din første skoledag i Danmark? – Kold. Men familien blev mere og mere dansk, som årene gik. Så dansk, at det regnede med Dannebrog i de små stuer til børnenes fødselsdage, og der blev indkøbt rigeligt med sutsko til fodkolde klasselokaler. Lilibeth fik også gennemtrumfet en ærkedansk konfirmation, hvor hun én gang for alle gjorde op med den filippinske trosretning. Det smertede moren, som trods alt stadig havde sit hjerte i katolicismen, men Lilibeth hagede sig fast i den hvide konfirmationskjole og fik også resten af sine søskende med på ideen. Skal det være, så skal det være. Så da hun var 20 og flyttet til København, kaldte hun sig for Lili Rasmussen fra Vesterbro. Dit navn er ellers så poetisk. Det lyder som en romanfigur. – Ja, jeg holder jo også meget af det i dag. Det er fragmenteret, som min kunst og mit liv. Lilibeth efter en filippinsk skuespiller, som min mor elskede, Cuenca efter min filippinske morfar – og Rasmussen efter min danske far. Men Lili Rasmussen fik lyst til at rømme Vesterbro og prøve kræfter med et helt andet miljø. Snart befandt hun sig på Ærø Kunsthøjskole, hvor hun begyndte at male. Men hun lærte det ikke. – Jeg kunne ikke rigtig finde mig selv i det der maler-noget. Hver gang, jeg rørte en pensel, kom der sådan noget Per Kirke- 5 28 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=29http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=29NU ER JEG K AN IKKE HÅNDTERE ALLE DE DATA ÆR AEN FORBI Microsoft® Office har udviklet sig. Har du? Måden vi arbejder på stiller nye krav. I dag er det en udfordring blot at kunne håndtere den konstant voksende mængde af informationer. Det er derfor, du har brug for den nyeste version af Microsoft® Office med programmer som Microsoft Office Outlook og Microsoft Office OneNote. Nu kan du organisere, prioritere og sammenkæde informationer, som aldrig før. Tiden er inde til at komme videre. Mød nutiden på microsoft.dk/officesystem Jeg tror, vores Offi ce 97 trænger til en opgradering. Du har ret!2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=30http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=30FRA FLIP TIL FLADSKÆRM Videokunst er svær at forstå. Yoko Ono og John Lennon, anmassende nøgne – lige op i fjæset på os. Andy Warhol, der trækker parykken af på en gammel ridset smalfilm. Mange af os får den slags associationer, når vi hører ordet videokunst. Og genren har da også sit udspring i de flippede 1960ere og 1970ere, hvor kunstnere brugte primitive kameraer til at dokumentere deres performances – ofte med kroppen som udtryksmiddel, ofte med politiske, feministiske eller bare hamrende provokerende budskaber. Men mediet har udviklet sig, ikke mindst teknologisk, og sideløbende er video blevet en mere raffineret kunstform. I 1990erne startede en række danske kunstnere den bølge af intime, selvransagende videoer, som Lilibeth Cuenca Rasmussen til dels har været inspireret af. Hun sammenlignes ofte med kunstnere som Peter Land og Gitte Villesen, der har samme enkle formsprog. Kunstvideoer udkommer i små oplag og sælges som unikke værker ligesom malerier. Men der er ikke mange samlere, som investerer i kunst til skærmen, så videokunstnere må leve af udstillinger, legater osv. Måske byder fremtiden på flere muligheder. Fladskærme bliver mere og mere almindelige og teknisk avancerede, og måske vil kunstsamlere om nogle år med største naturlighed købe videoer og have dem hængende som levende billeder på væggen. Jeg bruger mit kamera til at arbejde med mine fordomme. by lookalike ud af det. Men så blev jeg faktisk opdaget. En gæstelærer på Ærø Kunsthøjskole, Susan Hinnum, spurgte mig pludselig en dag: ’Hvorfor laver du ikke videoer, Lilibeth?’ Lili Rasmussen blev til Lilibeth Cuenca Rasmussen, kunstneren. Hun lånte et kamera af en ven, og der kom fuld power på talentet. Med fire feministiske videoer søgte hun ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi og kom ind i første hug – som 24-årig. Herefter gik det slag i slag, allerede med udstillinger som studerende. I dag er hun anerkendt i hele verden, og hvem som helst kan gå ind og se, hvad hun laver, på Statens Museum for Kunst frem til den 14. maj. Men hvad med de mennesker, som ikke forstår din udtryksform? Som føler sig hægtet af, fordi den er for snæver, for elitær? – Det er jo slet ikke så indviklet. Mine videoer er i øjenhøjde med almindelige mennesker. Jeg er selv almindelig. Tag nu fx filmen om min mormor, hvor jeg besøger hende i Manila. Flere har fortalt mig, at den får dem til at tænke på deres bedsteforældre, og de kommunikationsproblemer, der kan være mellem generationerne. Det er almene følelser, jeg lukker op for, følelser vi alle har – uanset om vi bor i Manila eller Århus. Nu er en videofilm på fire minutter til 35.000 kroner jo ikke lige sådan noget, man går hen og køber i stedet for at gå i Playtime og leje en dvd eller tre fredag aften – uanset hvor sjov den er at se på. Hvordan forestiller du dig, at fru Olsen og hr. Jensen skal komme til at opleve dine ting? – Hvis de ikke har råd til en af mine film, har de forhåbentlig heller ikke råd til at købe en bronzeskulptur af Per Kirkeby til at have stående i udestuen. Videokunst laves på samme måde som skulptur. Jeg laver et oplag af originaler, fx fem styk, inden værket udstilles for første gang. Hvis folk er interesserede i kunst, må de følge med på samme måde som med teater, film, litteratur eller fodbold – det opsøger man jo også af sig selv. Desværre prioriterer tv ikke kunst, som de gør i andre lande, fx Sverige. Det kan gøres meget enkelt og uhøjtideligt. Jeg møder ofte fordomme mod kunst – at den er uforståelig og elitær. Kunst har sine koder som musik og film. Men det gør den ikke utilgængelig for folk, der ikke følger med i kunst. Deres umiddelbare reaktion er lige så vigtig som kunstkenderens. Men er der overhovedet nogen idé i at købe videokunst? Man kan jo ikke hænge det op som et smukt maleri. – Maleriet er en ophøjet kunstform, det ved jeg godt. Men jeg er også billedkunstner, man kan sagtens købe mine værker og bruge dem derhjemme. De fleste ser jo alligevel tv hele tiden. Lilibeth Cuenca Rasmussens2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=31http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=31STEM PÅ MÅNEDENS ANNONCE – og vind en harddisk- og dvd-optager Vinderannoncen fra januar Se på annoncerne i dette nummer af Ud & Se, og find din favorit. Hvilken af dem er den bedste, den flotteste eller den mest spændende at kigge på? Kun annoncer på en halv side og derover indgår i konkurrencen. Send en sms med din vinder til nummeret 1208, og indgå i lodtrækningen om månedens præmie. I december kan du være med til at kåre Årets Ud & Se-annonce 2005. HOVEDPINE? Øresundsuniversitetet Øresundsuniversitetet är ett samlande namn på fjorton universitet i Öresundsregionen och beteckningen för allt samarbete över Öresund som skapas mellan dessa universitet. Copenhagen Business School Danmarks Biblioteksskole Danmarks Farmaceutiske Universitet Danmarks Pædagogiske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Den Kgl. Veterinær- och Landbohøjskole Högskolan Kristianstad IT-Universitetet i København Kunstakademiets Arkitektskole Københavns Universitet Lunds universitet Malmö högskola Roskilde Universitetscenter Sveriges lantbruksuniversitet/Alnarp Velkommen til Produktinformation: Kodimagnyl® “DAK” og Kodimagnyl® ikke-stoppende “DAK”. Anvendelse: Svage smerter. Dosering: Brusetabletter. Voksne, 1-2 brusetabletter opløst i ½ glas vand 1-3 gange daglig. Tabletter og filmovertrukne tabletter. Voksne, 1-2 tabletter, højst 4 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes i tilfælde af mavesår, tendens til blødning eller overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre eller lignende smertestillende stoffer. Bør anvendes med forsigtighed hvis man samtidig anvender, probenecid, methotrexat, chlorpropamid, spironolacton eller blodfortyndende lægemidler. Brusetabletterne kan forværre ophobning af vand i kroppen. Overdosering: Farlig dosis: Voksne: 150 mg/kg. Børn: 100 mg/kg. Symptomer: Øresusen; nedsat hørelse; svimmelhed; sved; uro; hurtig vejrtrækning; mavesmerter; kvalme; opkastning, blødningstendens; risiko for hjertepumpesvigt. I sjældne tilfælde lungeødem. Bivirkninger: Mavegener. Graviditet og amning: Graviditet: Bør ikke anvendes i de sidste tre måneder af graviditeten. Kan anvendes ved amning. Pakninger og priser pr. januar 2006: Ikke stoppende tabletter: 10 stk. kr. 17,45 (vejl. pris), 20 stk. kr. 22,10, 50 stk. kr. 43,30, 100 stk. kr. 60,15, 250 stk. kr. 139,40. Brusetabletter 20 stk. kr. 25,55, 3 x 20 stk. kr. 55,35. Tabletter: 100 stk. kr. 58,60. Læs vejledningen i pakningen eller på emballagen omhyggeligt Nycomed Danmark ApS, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Tlf.: 46 77 11 11. Fax: 46 75 66 40. Internet: www.nycomed.dk. ER DER NOGET DU VIL VIDE, SÅ BARE KOM – DØGNET RUNDT BIBLIOTEKET HOVEDSPONSOR www.uni.oresund.org SIDE 2 / SMS: ANN 1 SIDE 4 / SMS: ANN 2 NYHE VIRK Gå ind i beskedfunktionen på din mobil, og skriv en ny SMS med koden for det du gerne vil have fx. US M GMA80 og send koden til 1208. Du modtager det du har bestilt inden for kort tid, og du skal blot huske at gemme det. Problemer - ring på 70276527 i alle hverdage 14-17 eller skriv til support@smsas.com Vores services kan benyttes af ALLE mobilkunder. Mobiltjenesterne leveres af Aspiro Denmark.Der tages forbehold for trykfejl. Kunden er selv ansvarlig for ukorrekte og gentagende bestillinger. Der er ingen fortrydelsesret. HUSK AT VÆRE SAT OP TIL WAP! SIDE 5 / SMS: ANN 3 D! NDER ! SIDE 7 / SMS: ANN 4 HVER BILIST FÅR GENNEMSNITLIGT 1.100 KR. RETUR GF-FORSIKRING er ejet af medlemmerne selv og bygger på et enkelt princip om overskudsdeling: Jo færre skader, jo billigere bliver det. Lige nu deler 180.000 danskere et rekordhøjt overskud på deres bilforsikring: I alt 190 mio. kroner ryger direkte tilbage i bilisternes lommer. Eller sagt på en anden måde: hver bilist får en check på 1.100 kroner i gennemsnit. Det kan man da kalde kontant belønning for god kørsel! SIDE 8 / SMS: ANN 5 JEG K AN IKKE HÅNDTERE ALLE DE DATA ÆR AEN FORBI SIDE 13 / SMS: ANN 6 NU TIL 3 MOBER ILKU FUN TONES Terkel I Knibe, Ta Og Fuck Af US FT 94278 Ter2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=32http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=32TEKST OG FOTO KRISTEN DELTAJ DENSEN Og Indien MUMBAI – GOA, JANUAR 2006 Og i Indien bliver jeg mindet om, at jeg altid har elsket historier, der begynder med det lille ord ’og’. Man kan allerede fra første ord mærke, at det er historier, der kører rundt og rundt og rundt i én stor cirkel. Og på den måde rummer det lille ord hele historien. Og i den slags historier starter det hele med et tegn, der viser, at alt er sideordnet. At alt er lige gyldigt, uden at være ligegyldigt. De historier kaster sig pladask ud i fortællingens sansede, snurrende virkelighed, selvom der altid var noget før, og altid kommer noget bagefter. På den måde minder ‘og’ os altid diskret om evigheden. Men mere konkret er ‘og’ altid kun lige her og lige nu. Et splitsekund imellem fortid og fremtid. Og værsgo – og action! Og i Indien lever buddhisterne i nuet, midt i og’et – uden noget før eller noget efter. Eller nuerne. Nu nu nu nu nu nu. Men alle muslimerne, alle de kristne og ikke mindst de over 900.000 hinduer kaster sig rundt i fortællinger historier mytologier eventyr anekdoter udflugter løgne bollywoodfilm Monsoon Wedding Dil To Pagal Hai hybridlitteratur Salman Rushdie Amitav Ghosh Vikram Chandra V.S. Naipul Vikram Seth alenlange myter vitser ordsprog fabler aviser The Times of India The Indian Express Hindustan Times for slet ikke at snakke om alle de skøre skilte Road Safety Is Safe Tea At Home. Og i Mumbai lander mit næsten tomme østrigske fly i en ubeskrivelig tæt smog, og jeg henter min store stålkuffert, og der bliver gjort en masse ved mit visum, stemplet, underskrevet, stemplet igen. I Indien er alt ord ord ord. Og jeg bliver taget ud af toldkøen og får lov at slippe direkte ind. Ind i Indien til måske et tusinde mørke mænd og kvinder i sarier og lette bomuldsskjorter, der blafrer i den tunge, varme brise klokken 01.12. Og jeg forestiller mig alle de fortællinger, de 32 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=33http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=335 VERDENSTOG Siden 1830erne har toget været en af de største inspirationskilder LARS VEGA S for musikere, forfattere og malere. Og det er ikke så underligt, for det er en eventyrlig rejseform. Ud & Se har sendt forfatteren og journalisten Kristian Ditlev Jensen ud på 12 togrejser i hele verden og bedt ham om at sende rejsebreve hjem til læserne. rummer. Alle de mange møder, der næsten gnistrende spændt er lige ved at finde sted. I næste nu sker det. Så mødes de. Kærester koner ægtemænd elskere børn forældre bedsteforældre onkler grandniecer købmænd forretningsfolk oversættere tolke forfattere redaktører teleoperatører computerprogrammører kriminelle forsvarsadvokater løgnhalse. Og i Mumbai spørger en stemme: You is mr. Kristen Deltaj Densen? Og det er jeg da, det er jeg i hvert fald nu, nu og her. Senere er jeg også mr. Kristina Deltiv Joshua. Og otte dage senere hedder jeg bare Krishna, imens min Delhi-chauffør Anil Singh skriger af grin. Og den lille variation i navnet er endnu en variation i virvaret af variationer over variationer i et land, hvor man taler 18 sprog officielt engelsk hindi bengal bare derudad. Og i Mumbai er det hele én lang bevægelse, et langt flow af energi liv rytmer svingninger ingen afbrydelser. Det ene leder bare til det andet tredje fjerde femte, og to mænd viser mig hen til en bulet bil i lufthavnen, det er kun mig, der bruger sikkerhedssele, imens vi suser igennem Mumbais gader, hvor faldefærdig britisk arkitektur blander sig med nyere, grimme konstruktioner, mine øjne suger det hele ind, de sorte taxier i tusindvis, en gammel model, som Fiat er holdt op med at lave for længst, de vilde hunde, de hjemløse mennesker på gaden, ligesom ham, jeg senere går forbi, kun T-shirt ikke andet uden venstre arm uden venstre ben uden liv næsten, og imens han går til ro, kan jeg se hans lille rynkede lem imellem det hele ben og benstumpen, jeg glor glor glor, imens fortæller min guide løs om Mumbai, at byen ligger på en ø, at der er 17 millioner mennesker, at man spiser bedst på Restaurant Khyber, hvis man kan lide curry med kød i, hvis man er non-veg, jeg er non-veg, to dage senere sidder jeg på Khyber og lærer at spise civiliseret af min guide, altså med kun højre hånds fingre stukket direkte ned i maden, ja, sådan dér, sådan spiser rigtige indere, bare 5 Ud & Se Marts 2006 332008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=34http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=34Og jeg forstår, at resten bare er ævlebævle og udenoms og ovenpå og sukkerglasur. med fingrene, der er ingen regler, vi spiser på alle mulige måder, det skal jo bare ind i munden, men vi bruger bestik, når vi er ude. Og i Mumbai bliver jeg vist ind i min suite, hotellets andenstørste på Marine Plaza, der ligger lige ud til den smukke bugt, som portugiserne kaldte Bom Baia. Og hotelværelset vælter mig bagover. Tre gange større end min lille lejlighed i København. Med et mini-businesscenter, der har telefon internetforbindelse fax personligt brevpapir med guldtryk – K,Jensen står der. Med komma, uden mellemrum, også jeg er blevet én lang bevægelse. Og i Mumbai er der en flaske gratis rødvin på hotelværelset. Den er en hilsen fra min agent i Delhi. Han har bedt mig om at tage en flaske Bushmills whiskey og fem plader lys Marabou med fra Kastrup. Jeg åbner ikke rødvinen. Siden nytår, hvor jeg i et buddhistisk nytårsritual fik mit hoved barberet pilskaldet, har jeg renset ud ud ud væk væk væk. Ingen alkohol, let mad, ikke for mange gifte af nogen art, bare vand og vand og vand. Jeg vil være ren ånd sjæl gejst esprit. Jeg vil allerhelst kun være sprog. Et rygte om en krop. Alligevel ringer jeg kort efter til roomservice og taler med en sød pige, som tager imod, da jeg bestiller mutton curry on the bone steemed rice garlic naan papadam chutney mint dip sweet lassi spring water alt alt alt hvad jeg kan komme i tanke om. Man kan tale sig selv fra alverdens løfter, når ens jetlag skriger på mad klokken 02:48. Og i Mumbai hedder min guide Nayana. Hun henter mig på hotellet, hvor jeg har sovet i tre timer. Nayana Nayana Nayana, hvis navn lyder som et evigt gentaget mantra. Cirka 45 år gammel smuk sari topmave en lille metalskinne på den halve fortand vildt dårlig ånde varme dybsorte øjne sanselige fingre fem sprog herunder flydende japansk herregrimme tæer. Vi skal til Elephanta Island og se en smuk hinduistisk hule fuld af skulpturer. Nogle af pigerne i sten ligner pornobilleder med forstørrede plastikbryster. Jeg har engang læst en alenlang videnskabelig artikel om sammenfaldet imellem pornofilm og erotica fra oldtiden. Den var skrevet af en indisk hjerneforsker. Kama Sutra er også indisk. Den har jeg ikke læst. Og på Elephanta Island begynder Nayana at forklare mig om hinduernes religion. Der er Brahman, skaberen, og der er Vishnu, som bevarer alting, og der er Shiva, der ødelægger. Men så fortæller Nayana pludselig, at Vishnu også er en ødelægger. For tingene hænger jo sammen, skabelse, destruktion. Da jeg tre dage efter spørger en anden guide om, hvem Govinda så er, fortæller hun mig – på en guddommeligt smuk strand, hvor der løber kameler forbi os – at det er helt simpelt. Govinda er et andet navn for Krishna, der er en inkarnation af Vishnu, der tit bliver skildret som blå, og som desuden er en levemand med pomade i håret og med en heftig flirt med en gift kvinde, du ved, ham, der altid spiller fløjte, og som findes i ni inkarnationer, herunder som både Buddha og Jesus. Da begynder det at dæmre for mig, at hinduismen er et spindelvæv af fortællinger. Som den om Ganesh, der var en lille dreng, som fik skåret hovedet af, da hans far, Shiva, ved en fejl troede, han var en anden. Da Shiva opdagede brøleren, svor han at sætte hovedet fra det første dyr, han mødte, på sin søn. Det blev en elefant. Drengen med elefanthovedet er forfatternes gud, men man skal måske ikke lægge lige INDIE Mum bai N Goa 34 Ud & Se Marts 2006 JØRGEN STAMP2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=35http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=35meget i alle indiske fortællinger. Der er trods alt 33 millioner guder at vælge imellem i hinduismen. Men elefanter husker nu meget godt. Og i Indien tager jeg faktisk ikke en eneste note. Jeg ser bare, lytter lugter føler smager tænker. Og i Mumbai ser jeg et kulørt jain-tempel. De troende, der kommer i templet, må ikke genere ét eneste levende væsen. De må ikke begære noget. Det gælder faktisk om slet ikke at ville noget som helst. Hvis det lykkes, bliver alt godt. I sidste ende kan man ligefrem blive oplyst, hvis man er rigtig god. Men oplysningen, den vil de heller ikke have. Og i Mumbai afgår vi fra den smukke Victoria Station. Langsomt glider vi ud af byen, der allerede har fyldt mig med minder billeder stemninger dhal-dufte mørkt lakeret træ under fingre lyde dyt dyt dyt og dis wæ sar, plisplis. Jeg går vild i gaderne efter 10 minutter. Jeg besøger Gandhis hus, hvor man kan se hans bøger – han læste Shakespeare jura Koranen Bibelen romaner. Jeg træder ind hos en muslimsk barber for at få raget håret af issen igen, og det er med håndholdt ragekniv turkis barbercreme dampende håndklæder bollywoodmusik i højttaleren over den gamle stol og læderet er revnet og brunt som britiske herresko og kilder på underarmen. Tusindvis af mænd har siddet her i denne stol og hørt den krattende lyd af kniven, der kører over huden, imens de har talt om business business business englændere koner kostskoler sport biler oralsex byens billigste skjorter minder fra Punjab fra Kashmir fra Rajasthan. Og på toget, der hedder The Deccan Odyssey, vågner jeg klokken fire om morgenen den første nat. Toget giver pludselig et kæmperyk, og vi begynder at køre igen efter otte timers venten. Turen ned over Deccan-plateauet i den vestindiske stat Maharashtra foregår i sneglefart. Hver nat kører vi en smule. Og hver dag er vi på lange, lange udflugter ind i landskabet. I minibus ad snoede, hullede veje gennem bittesmå landsbyer, hvor der står køer midt på vejen og glor, og hvor der står mennesker midt på vejen og glor, og de glor med tomme øjne, tomme som køernes. I sandaler ad nedtrampede stier gennem skovbryn med eksotiske planter og kæmpestore, stribede insekter, som jeg ikke ved om er farlige eller ej. I pramme og dampere ad floder forbi palmer og fiskere og sariklædte kvinder med potter balancerende på hovedet. Og hver aften vender vi tilbage til toget igen. Til en nat, hvor vi holder stille en del af natten. Indtil lige pludselig. Så knirker det, så brager det, så dunker det. Toget er spritnyt. Men sporene er fra dengang, der var noget, der hed British India. De næste tre nætter sover jeg næsten slet ikke, selvom sengen er den bedste på hele turen. Og på toget er Peter and Ruth Jacobs på vinterferie. De er rejst fra Norwich, England. Jeg finder langsomt ud af, at den søde mand er dommer. Inden længe er han ude af sig selv, fordi jeg 5 TAG TIL INDIEN MED DSB Rejs gennem hjertet af Indien med Deccan Odyssey India. Ruten går fra Mumbai via Bhoke, Sindhudurg, Karmali, Goa, Pune, Aurangabad, Jalgaon og tilbage til Mumbai. Pris per person 23.365 kroner. Prisen inkluderer flyrejse Kastrup – Mumbai tur/retur på økonomiklasse. To overnatninger på førsteklasses hotel i Mumbai i delt dobbeltværelse med morgenmad. Transfer mellem lufthavn og hotel i forbindelse med ankomst og afrejse. Otte dage/syv nætter på luksustoget Deccan Odyssey India, inklusive alle måltider (minus drikkevarer) og stort udflugtsprogram. Prisen er opgivet efter tariffer, takster og kurser gældende 20. januar 2006. For yderligere informationer kontakt nærmeste DSB Rejsebureau eller ring 70 13 14 15 – tryk 2. Se også dsb.dk Ud & Se Marts 2006 352008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=36http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=36Alt er ens og det samme. ikke kender noget til cricket. Vi sidder i barvognen og drikker eftermiddags-Assam-te. Snart fyger det gennem luften med cricket-ord bat bended balls ins outs five day tests two times eleven fine chaps Pakistan India South Africa West Indies and fighting Australia for the ashes. Jeg fatter ikke en lyd, men vi får senere vores private steward, der hedder Sewan, til at sætte ’Lagaan’ på dvd’en, så jeg kan lære reglerne. ’Lagaan’ er en bollywoodfilm om, hvordan nogle bønder gambler med tre års tiende i en cricketkamp mod overherredømmet fra Storbritannien. Den er spændende. Selv Peter holder med de indiske bønder. Og i min nye ven Peter har jeg fundet en uendelig kilde til historier om livet. Han har været anklager i sager om fusk al slags fusk snyd bedrageri bondefangeri fidusmageri fup humbug you name it we’ve got it I have been at it for years. Så han ved alt om checks karteller skuffefirmaer under bordet uden om skattevæsenet alle pengene direkte ind på forbrugskontoen og varerne dukkede desværre bare aldrig op. Og i mit øre kører alle de svingninger, som min ven Ole har lånt mig. Min iPod dunker med hindi-techno. Det er Safri Boys, der synger ‘Rahaye Rahaye’, imens en smuk landsby glider for- bi, og jeg forelsker mig i et par sorte øjne på den flygtige måde, som Sartre kaldte for kærlighed ved sidste blik. Og Ravi Shankar spiller klassisk sitar, et uendeligt stykke, der hedder Madhuvanti, imens toget holder midt i det rene ingenting, og imens musikken snurrer i mit hoved, går det op for mig, at ingenting jo så findes, ingenting er i dette tilfælde støvet, ingenting er gult, ingenting er hvirvlende i luften. Og de anonyme stemmer fra The Radha Krsna Temple i London messer deres mantra mantra mantra, så jeg til sidst bliver helt rundtosset på en sær lykkelig måde, hare krsna, hare krsna, krsna krsna, hare hare, hare rama, hare rama, rama rama, hare hare, hare krsna hare krsna, krsna krsna, hare hare, hare rama, hare rama, rama rama, hare hare, hare krsna. Og på min tallerken rummer maden hver aften i toget dejlige gastronomiske fortællinger om Indien. Vi spiser rejsens bevægelse og hver transit er en ny ret. Og alle i toget drikker kun kildevand til maden. Og det er på sin egen klare måde nærmest berusende. Og i den lille skrammede minibus på udflugterne besøger vi Bounty-strande, hvor vi bader. Og vi besøger Ganesha-templer, hvor vi skal tage skoene af. Og vi ser dukketeater, som man2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=37http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=37sagtens kan forstå, selvom man ikke kan hindi. Og vi besøger en landsby med traditionelle indiske danse. Og med traditionelle indiske strømsvigt, så vi alle sammen sidder helt tavse i mørket i lang tid og ikke helt ved, hvad vi skal gøre. Vi sidder bare dér i mørket, der er intenst, og fuldt af muligheder, historier, der ikke er fortalt endnu. Og i mit synsfelt sidder Rupali nederst, da jeg åbner øjnene. De små bryster, de brede skuldre, den feminine topmave, de alt for brede hofter. Og hun kærtegner min fod på en måde, så jeg er i den syvende himmel. Olie op og ned ad mine ben. Det kunne være starten – eller finalen – på en love story fra filmstudi- erne i Mumbai. Men det er blot min pedicure og min manicure. Jeg har aldrig før været i et wellness-center før. Og da slet ikke på et tog. Og da hun spørger, om jeg er gift, siger jeg nej. For 117. gang. For jeg bliver spurgt om det hver eneste dag. Og i Maharashtra sætter jeg mig ved et havebord på dækket af en lille flodbåd og får læst min håndflade af en vedisk astrolog. Han siger, at arret i min pande også kan ses i min håndflade, hvor der er et lille kryds – det er guruens velsignelse: Gennem hele mit liv vil jeg møde mennesker, der hjælper mig i enhver krise. Og han siger, at jeg bliver 82 år – i denne omgang. Og han siger, at jeg elsker at læse, men at det specielle ved mig 5 52008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=38http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=38er, at jeg læser alt alt alt, hvad jeg kommer i nærheden af romaner digte biografier historie videnskab psykologi filosofi religion aviser magasiner bagsider på cornflakespakker indholdsfortegnelser på flasker med toiletrens. Og han siger, at jeg bør dyrke en voldsom sport som boksning eller ridning – det vil give mig ro. Og han siger, at min hjertelinie og min bevidsthedslinie er vokset sammen, så jeg føler det, jeg tænker, og omvendt. Og han siger, at jeg gifter mig, når jeg er 37 år gammel. Og han siger, at min kommende kone når mig til skulderen og har en helt lige næse og temmelig store fortænder. Og i Goa smager jeg Pork Vindaloo. Jeg har altid troet, at vindaloo var et indisk ord. Men min indiske guide, som er romersk-katolsk og hedder Maria Celeste Fernandes, fortæller, at det faktisk er de portugisiske ord for vin og hvidløg, som er sat sammen. Vi snakker længe om, hvordan curry er en gastronomisk dialekt, der changerer over hele Indien. Uanset hvor man tager hen Kashmir Darjeeling Rajasthan Madras Delhi Mumbai Goa, så skifter smagen som farven på en forvandlingskugle. Til sidst er det mest Maria, der taler. Jeg kan nemlig næsten ikke mærke min mund mere, fordi den røde chili har lammet læber Ud & Se bringer rejsebreve fra disse togture: K Ø B E N H AV N - F R E D E R I K S H AV N , DA N M A R K TO K YO - K YOTO , J A PA N ST. M O R I T Z - Z E R M AT T, S C H W E I Z C U S C O - M AC H U P I C C H U , P E R U M A L M Ö - G ÖT E B O R G , N O R D E N N E W YO R K - N E W O R L E A N S , U S A SHANGHAI-BEIJING, KINA SY D N E Y - P E RT H , A U ST R A L I E N PARIS-NAPOLI, EUROPA PRETORIA-CAPE TOWN, SYDAFRIKA MUMBAI-GOA, INDIEN B A N G KO K - S I N G A P O R E , A S I E N gummer tunge svælg. Maria smiler og siger, at det er fordelen ved at gå på restauranten Avanti på Rua de Ourem i Panjim, Goa, så smager maden da omsider af noget. Da jeg flere dage senere rejser hjem fra Delhi, ser jeg i lufthavnen, at rødt chilipulver ikke må bæres i håndbagagen. Chilipulver er med på listen over forbudte våben sammen med springknive og pistoler. Og jeg ser scenen for mig, vild kaos i cockpittet, da flyet bliver kapret a la carte and take this plane to Madras or we will vindaloo you. Og i Goas lufthavn sidder der en gammel, britisk hippie og spiser samosa. Der står ’om’ på hans T-shirt. Det er universets baggrundslyd, den dybeste grundsvingning. Og i Indien opdager jeg langsomt, at der måske slet ikke er andet end den grundsvingning i verden. Og jeg forstår, at resten bare er ævlebævle og udenoms og ovenpå og sukkerglasur. Alt er ens og det samme. Alt står helt ens side om side. Lykken og ulykken står lige ved siden af hinanden. Og begge dele er liv. Og derfor er begge dele det samme. Og så kan man jo lige så godt smile. Så det gør inderne – konstant. Og i Indien bliver jeg mindet om, at jeg altid har elsket historier, der begynder med det lille ord ’og’. Man kan allerede fra første ord mærke, at det er historier, der kører rundt og rundt og rundt i én stor cirkel. Og på den måde rummer det lille ord hele historien. Og i den slags historier starter det hele med et tegn, der viser, at alt er sideordnet. At alt er lige gyldigt, uden at være ligegyldigt. De historier kaster sig pladask ud i fortællingens sansede, snurrende virkelighed, selvom der altid var noget før, og altid kommer noget bagefter. På den måde minder og os altid diskret om evigheden. Men mere konkret er og altid kun lige her og lige nu. Et splitsekund imellem fortid og fremtid. Og værsgo – og action! Kristian Ditlev Jensen er kritiker, oversætter og forfatter. Født i 1971 i Holbæk. Uddannet på Forfatterskolen 1995-1997. Studier i blandt andet litteraturvidenskab, filosofi og engelsk ved Københavns Universitet. Har blandt andet udgivet selvbiografien ‘Det bliver sagt', ‘Røde kager og grøn te' (rejseessays) og romanen ‘Livret’. 38 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=39http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=392008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=40http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=40læserbreve Bagage Stine Venge Skal man mon være lige mistænksomme over for alle, eller er det bare unge fyre med sort hår? Jeg ville ønske, DSB ville overveje denne type kommunikation og være bevidst om konsekvenserne af den. umiddelbart så ud til at tilhøre nogen. Det er baggrunden for de højttalermeddelelser, du henviser til. Når der bliver sagt, at passagererne ikke skal efterlade bagage uden opsyn, er det alvorligt ment. Men det betyder ikke, at store kufferter per medpassagerernes vilje til at gøre opmærksom på det, hvis nogen er ved at glemme bagage. Det mener vi er vigtigt, desværre. Vi vurderer, at man godt kan øge sin opmærksomhed uden at blive decideret utryg eller mistænksom. Sanne Thorbøll, sektionsleder Når man er rejsende med DSB, bliver man ofte over højttalerne mindet om, at man ikke må forlade sin bagage. Denne annoncering mener jeg er angstprovokerende og med til at skabe mistillid mellem folk. Vi bliver ført ind i en forestilling om, at vi er terrormål, og at alle (især os lyshårede gammeldanskere) skal være på barrikaderne for at undgå denne fare. Jeg har ofte spekuleret på, om DSB tror, at man tager sin kæmpe kuffert med på wc, og om de tænker, at man ikke glemmer sin kuffert, fordi man får en påmindelse. Tak for din henvendelse, hvor du kritiserer vores højttalermeddelelser. De voldsomme hændelser med terror i udlandet har givet anledning til mange overvejelser i DSB. Som du sikkert ved, er det flere gange sket, at togtrafikken er blevet indstillet, fordi der har været efterladt forskellige former for bagage, som ikke altid skal stå ved siden af ejermændene. Det er ikke muligt i alle tilfælde. Hvis en kuffert giver anledning til bekymring, er det vigtigt, at fx togpersonalet hurtigt finder en ejer, og det er helt tilstrækkeligt. Vi vurderer, at meddelelsen får passagererne til at være mere opmærksomme på deres bagage, samtidig med at den skær- Hvileplads Ebbe Nielsen Jeg rejser meget land og rige rundt. Det bliver til mange erfaringer med DSB – på godt og ondt. Som regel sidder jeg i hvileafdelingen. Det er et kapitel for sig. Der er næsten altid lystig snak et eller andet sted, og det overnaturlige Der skrives bøger om engle. Mange taler om engle eller ”åndelige vejledere“. Internettet henviser over 600.000 gange til ”engle“. Nogle hævder at have haft besøg af engle. Er englene virkelige væsner eller kun menneskers fantasi? • Et populært brevkursus på 6 studiebreve, der behandler Bibelens syn på englene og det overnaturlige. • Et aktuelt og meget omdiskuteret emne. eldin g ] Englene m [ til Ja tak - send mig venligst kurset om Englene. Kurset er gratis og jeg betaler kun et ekspeditionsgebyr på 50 kr. Navn: Adresse: Postnr. & By: Ud & Se Sendes i en kuvert til: Korrespondanceskolen, Concordiavej 16, Postboks 15, 2850 Nærum. Tilmelding kan også ske på internettet: www.korrespondanceskolen.dk 40 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=41http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=41bippende mobiler og svagt skjulte samtaler i mobiler eller andet uro. Men lad det nu være. Det er der jo mange andre, der har kommenteret. Derimod er der to sider ved hvileafdelingen, som jeg endnu ikke har set kommenteret. Og det forstår jeg vist ikke, for det er ting, jeg lader mig irritere vældigt af. For Drop charterferien! Og brug en uge eller to på et højskolekursus, hvor du kan udfordre dig selv i alt fra gastronomi og golf til kunst og musik. Får du lyst til at blive længere, giver et langt ophold mere tid til at sparke talentet i gang og fordybe sig i livets store og små nuancer. Du kan også tage hele familien med! fortsættes side 46 Læs mere om de mange højskoler og deres kurser på vores hjemmeside eller i vores fælleskatalog, som du bestiller på: www.hojskolerne.dk eller tlf. 33 36 40 40 Ta’ på højskole på Bornholm. Hvis du tager skolens bus er det nemt at komme herover, og skolens lærere kan deres ø. Samtidig med at du dyrker din særlige interesse eller prøver noget nyt og ukendt, vil du opleve Bornholm på kryds og tværs i ord og på ture. Bornholms Højskole Almindingsvej 35 • 3720 Aakirkeby Tel +45 5697 4077 Fax +45 5697 4078 Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 København K DEN EKSPERIMENTERENDE TEKSTILSKOLE ANDERL EDES KRE AT IVT · · · · Tekstilkurser, 20-44 uger 10. klasse tekstil linie Inspirationskurser for lærere/fagfolk Erhvervspraktik, 8. og 9. klasse e www.d-e-t.dk * d-e-t@mail.dk ( 8639 8940 www.zanzibar-hojskolen.dk En nordisk højskole i Afrika Kulturforståelse - Selvindsigt Safari - Adventures Swahili - Miljøkendskab Dykning - Sport - Hiking Førstehjælpskursus Myten om Afrika (Historie - kunst og kultur) www.designhojskolen. 4 måneder fra 20.aug + fra 20.feb 3 uger fra 2.apr + fra 9. okt og 6.nov Ud & Se Marts 2006 412008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=42http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=42BEDST // VÆRST Buskmændenes ven Ud & Se bringer en række interview med kendte danskere, der fortæller om at ramme bunden og kysse himlen. Jens Bjerre, 85 år, er opdagelsesrejsende. Han har været sammen med Afrikas buskmænd i deres allermest lykkelige stunder – og deres værste OM JENS Født i Maribo. Uddannet journalist, tidligere politisk redaktør ved Aftenbladet. Har været opdagelsesrejsende siden 1947, hvor han blandt andet har boet hos buskmænd i Kalahari, kannibaler i Ny Guinea og aboriginere i Australien. Har skrevet fem bøger og lavet adskillige dokumentarfilm og fotoudstillinger fra sine rejser. Når solen begyndte at gå ned, og skyggerne blev lange, samledes buskmændene om bålet. Røgen steg op fra et par bål og lagde sig som en paraply hen over bopladsen. Børnene flokkedes i en kreds omkring den gamle historiefortæller Kau, og han begyndte at fortælle. Det var det bedste. Jeg sad og sugede det til mig. Det var omkring maj 1957 langt inde i Kalahariørkenen, i det der i dag hedder Botswana. Jeg boede hos buskmændene i otte måneder i alt. Kau fortalte jagthistorier og mytehistorier om væsener, der var halvt menneske og halvt dyr. Jeg kunne ikke forstå, hvad buskmændene sagde, for deres sprog består mest af kliklyde med tungen. Men jeg havde en tolk med, der hed Natamu, og han oversatte historierne for mig i store træk. Børnene sad nærmest med åben mund og lyttede helt betaget til den gamle historiefortæller. Der var altid en pointe i historien, hvor ham, der ikke havde opført sig ordentligt blev gjort til grin. Så lo børnene højlydt. Historiens morale var en måde at opdrage børnene på. Hele den fredelige stemning med småpludren og røgen, der kom op fra bopladsen – det var, som om det var et lille stykke af Paradis. Det, jeg sad og så på, var menneskeligt samvær i den smukkeste form. Hvor børnene var harmoniske, og de gamle sad med glade smil og så på børnene. Buskmændene udstrålede kærlighed, og for „ dem var sammenhold det vigtigste. Men få år senere var det slut med stammelivet. Jeg oplevede det selv i april 2002, hvor jeg besøgte en teltlejr vest for Kimberley i Sydafrika, hvor der boede et par tusinde buskmænd. De var blevet brugt som stifindere, da Sydafrika gik ind i borgerkrigen i Angola, og efter krigen blev de smidt ind i denne forladte militære teltlejr. Det var så trist at se. Buskmændene boede i pjaltede telte. Og der sad de så, helt apatiske. De fik udleveret en sæk med ris og en lille klat penge. Af og til kom der lastbiler kørende, hvor der blev solgt øl. Jeg så en buskmand komme vraltende med en ordentlig kæp i øret, og fortvivlelsen lyste ud af ham. Tidligere var han jæger ude i naturen, og nu rendte han rundt i slum og tiggede. Så det værste, jeg har oplevet, var at se, hvordan disse stolte naturmennnesker nu bliver ødelagt på grund af vores grådighed. Jeg synes, det er ganske forfærdeligt. Hvis buskmændene i dag går ind i de områder i Kalahari, hvor de har levet i årtusinder, så bliver de arresteret. Myndighederne har taget det hele fra dem. For mig er buskmændenes forfald et billede på den menneskelige grådighed. Vi må beskytte dem, ellers svinder deres håb helt. Buskmændene er en del af menneskets mangfoldighed og en del af vores rødder. Der er ingen fremtid, hvis vi ikke har nogen fortid. “ 42 Ud & Se Marts 2006 TEKST SOLE BUGGE MØLLER FOTO TUALA HJARNØ2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=43http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=43– Det værste, man kunne lave hos buskmændene, var at skændes og lave dårlige pile. Det skadede sammenholdet, fortæller Jens Bjerre. Ud & Se Marts 2006 432008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=44http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=441. Hvilken rang har kronprins Frederik i hæren? 2. I hvilken film møder man Buzz Lightyear? 3. Hvad hedder forfatteren, der har skrevet den selvbiografiske roman ’Ondskaben’? 4 Hvilken nation tabte VM-finalen i fodbold i 2002? 5. Hvad hed Tjekkiets præsident i 1993-2003? 6 I hvilket land var den franske fremmedlegion garnisoneret fra 1831 til 1962? Blandt de rigtige løsninger trækker vi lod om hotel alexandra 1. PRÆMIE Et weekendophold på Hotel Alexandra i København Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse fra fredag til søndag på Hotel Alexandra ved Rådhuspladsen. ØVRIGE PRÆMIER DSB-rygsæk Harry-dukke Løsning LØSNINGEN 12/05 Navn Gade Postnummer By Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. april Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 3/2006. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 6/2006. Vindere af krydsord 12/05 Jørgen Christensen, Jægerspris K. Jensen, Esbjerg N Vinder af hotelophold Else Olesen, Tjæreborg 44 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=45http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=452008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=46http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=46læserbreve det første virker det uforståeligt og irriterende, når DSB-personale står og snakker højlydt lige uden for hvileafdelingen. Det er typisk servicedamen og togføreren, der hygger sig, men de glemmer, at alle i hvileafdelingen kan følge med. For det andet generer det mig, når samme servicedame får lyst til at ryge i et ellers røgfrit område. Der spreder sig hurtigt en tung røglugt i vores ellers røgfri hvileafdeling. Hverken rart eller hensynsfuldt. Kunne I mon finde en form for selvjustits, hvor I tager hensyn til beliggen- heden af hvile- og ikkerygerafdelingerne? Eller kunne I blot bede omtalte ellers udmærkede personale om at vise hensyn? ger-skilte i togpersonalekupeen. Så snart dette er tilendebragt, er det forbudt for personalet at ryge der. Der er jo rygeforbud i vestibulen. Jeg de for støjforureningen. Eller er det kun mig, der synes, at klokkelyden - eller hvad det nu er der indleder enhver meddelelse, er særdeles unødvendig og irriterende? Især på grund af lydstyrken. Også meddelelserne kommer i en unødvendig høj lydstyrke. Og hvis der så endda Det er tilladt for personalet og passagerer at føre samtale i vestibulen uden for hvileafdelingen. Vi henstiller til personalet, at det bør foregå på en måde, som ikke virker forstyrrende for hvileafdelingen, men vi vil ikke forbyde samtale i vestibulen. På baggrund af flere kundehenvendelser omkring problemer med rygning er vi i gang med at opsætte ikkery- håber, at dette vil gøre dine rejser mere behagelige. Sanne Thorbøll, sektionsleder Støj Niels Peter Gadegaard Frandsen var forskel på lydstyrke og meddelelsernes hyppighed fra vogn til vogn, men selv i stillevogne er man udsat for samme støjtortur. Prøv at finde en løsning på dette problem, eventuelt ved at se på, hvordan Arriva gør. Til daglig pendler jeg med Arriva mellem Århus og Silkeborg. Og ind imellem rejser jeg med Intercity. Naturligvis er komforten i Intercity uovertruffen, det gør sig imidlertid også gælden- 3 3 3 46 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=47http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=47læserbreve Inden togpersonalet overtager toget, bliver lydstyrken på opmærksomhedstonen og selve højttalerudkaldet indstillet på vores værksted. Der er altså ikke mulighed for at ændre på disse indstillinger undervejs på turen. Lydstyrken er indstillet, sådan at passagererne både bliver opmærksomme på, at der kommer en meddelelse – og kan høre selve meddelelsen, også når der er en del støj i vognen. Derfor kan lydstyrken forekomme højere i en stillekupé end i resten af toget. Hvis togpersonalet vurderer, at lyd- niveauet er for højt, eller bliver gjort opmærksomme på det af passagererne, noteres dette, og værkstedet justerer styrken hurtigst muligt. Hvis du oplever, at lyden er for høj, næste gang du kører med IC-tog, beder vi dig om at foreslå personalet, at de skriver det ned. Så kan styrken indstilles til et mere passende niveau. Sanne Thorbøll, sektionsleder 3 BLADE FOR KUN NYT OG SPÆNDENDE MAGASIN OM HISTORIE! Læs Alt om Historie; et magasin med fokus på historie og populærvidenskab. På inspirerende og tilgængelig vis kombineres spændende faktuelle historier med interessante teorier fra de ældste tider frem til vores moderne verden. Mød fascinerende personer fra både verdenshistorien og danmarkshistorien og læs om de afgørende begivenheder, som var med til at skabe vort samfund. Alle historier illustreres med billeder, der både vækker genkendelse og overraskelse, og fantastisk 3D-grafik supplerer forståelsen. 49,50 Bestil også direkte på www.altomhistorie.dk eller ring 38 16 80 28 (Hverdage 9 - 13) # JA TAK! 4093 4024 NAVN: ADRESSE: POSTNR. /BY: SVARKUPON ¡ Bestil i dag! Portoen er betalt. Jeg vil gerne abonnere på Alt om Historie og får 3 blade for KUN 49,50 (inkl. porto) 11 blade for KUN 350,- (inkl. porto) SÅ MEGET SPARER DU • 3 numre af Alt om Historie 162,• Nyhedsrabat 112,50 TELEFON EMAIL: +++3540+++ 2400 København NV Din introduktionspris (inkl. porto) 49,50 ¡ Når vi har modtaget din bestilling, sender vi dit første nummer af Alt om Historie sammen med et girokort. Efter tilbudsperioden fortsætter du som abonnent og modtager i forlængelse af 3 stk-tilbudet 5 blade for i alt kr. 270,- (inkl. porto) og i forlængelse af 11 stk-tilbudet 11 blade for i alt kr. 495 (inkl. porto), og du kan når som helst kan opsige dit abonnement til periodens udløb. Portotillæg for Grønland og udlandet. Ud & Se Marts 2006 472008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=48http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=48For børn . Et flag må ikke røre jorden Men det er okay at flage på en onsdag KONGEN VILLE FLAGE ALENE Flag er overalt: I kolonihaver, baghaver og børnehaver, men før i tiden var flag kun noget for kongen. Han ville ikke dele flaget med almindelige mennesker uden slot og krone. Den af kongerne, der var nummer seks til at hedde Frederik, lavede simpelthen en lov, som sagde, at det var forbudt. Først for 150 år siden fik alle lov til at bruge flaget. Alligevel var der nogen, som havde fået lov længe før det. Alle de købmænd, som sejlede ude i verden, måtte gerne bruge flaget, så andre kunne se, at de sejlede på et dansk skib. Også fordi der var mange sørøvere i havene sydpå. Så kunne sørøverne lige tænke over, om de egentlig gad at blive uvenner med den danske konge, inden de sprang om bord med deres sabler og dårlige rom-ånde. Skibe i dag bruger stadig flag, men det er signalflag, der virker som en telefon. Hvis radioen er i stykker, kan de vise et flag, og så ved alle, at flaget betyder ‘Stop skibet’, ‘Hjælp’ eller ‘Mand over bord’. Meget smart flagtelefon. TEKST TINA SCHMIDT ILLUSTRATION JØRGEN STAMP VERDENS HØJESTE FLAGSTANG ER 160 METER HØJ OG HAR HJEMME I PANMUNJON I NORDKOREA. UD OG SE PÅ NETTET Se alle verdens flag her på flags.net Se skibsflagene her på mgg.dk Victor Jeg behøver hjælp Oscar Mand over bord Kilo Jeg ønsker at komme Kilo i forbindelse med Dem Victor Oscar Jeg behøver hjælp Mand over bord 48 Ud & Se Marts 2006 Løsning: Østrig, Brasilien, Vietnam, Sverige, Grønland, EU, USA2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=49http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=49Ned fra himlen Dannebrog, vores flag, dumpede ned fra himlen for 700 år siden lige midt i en krig, ifølge en gammel fortælling. En stemme sagde, at danskerne ville vinde, hvis de brugte det her flag. Og så vandt de. Men det er vist mere en god historie, fordi vi gerne vil have, at der skal være noget helt særligt ved vores flag. Vi har et kors på flaget ligesom fx Sverige og Finland. Det betyder, at flaget hører til i et kristent land. Andre landes flag har også navne, som fx det tyrkiske flag, der hedder Ay Yildiz. Det betyder måne-stjerne, og flaget viser også en halvmåne og en stjerne, som er symboler på religionen islam. Og stjernen og månen kan man desuden se på himlen. I Japan har de også kigget opad. Deres flag er hvidt med en rød cirkel i midten, som skal forestille solen. De kalder deres flag Hinomaru, solens cirkel. Kenyas flag er helt anderledes, for der er et skjold på. Og i Peru, hvor de har mange lamaer, er der selvfølgelig sådan en spyttende fætter på. Alle folk putter altså ting, der er vigtige for dem, på deres flag. Hvordan ville dit helt eget flag se ud? JAPANS FLAG FORESTILLER SOLEN. Hvidt betyder fred I Danmark må vi gerne flage i haven på en helt almindelig onsdag, men i mange andre lande må man kun flage på nogle særlige dage, fx når dronningen har fødselsdag. Og et flag må aldrig røre jorden, det er ikke pænt. Nogle gange er flaget kun hejst halvt op, og hvis du ser det ved en kirke, er der en, som er blevet begravet. Så hejser man først flaget helt op, men lige med det samme hejser man det ned på halv. Et helt sort flag betyder sorg, altså at man er meget ked af det. Ligesom i gamle dage, hvor en kvinde også gik i sort tøj, hvis hendes mand var død. Et hvidt flag er helt modsat. Hvis der er krig og man ikke gider slås mere, kan man bruge sådan et. Det betyder fred eller ‘Skal vi ikke snakke om det i stedet for?’ P O L F OTO Verdens største flag lavet af mennesker på rad og række kunne opleves i Tyskland i 2003. Til en fodboldkamp mellem Tyskland og Skotland dannede 10.371 tilskuere de tyske farver sort, rød og gul ved hjælp af t-shirts, kasketter og plakater. K e n d e r d u d i s s e a f l g ?2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=50http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=50profil TEKST ANNA PRAI FOTO P. WESSEL bruge den efter ønske og behov. Derfor skal den kongelige togfører altid være klar til at rykke ud. Når vi er i udlandet med vognen, har de kongelige faktisk billet og pas med. Dem holder jeg, hvis der skulle komme en udenlandsk togfører, der vil se rejsehjemmel. Hvilken oplevelse ville du ikke have været foruden? Jeg glemmer aldrig dengang, hvor vi kørte med særtog til Roskilde i anledning af dronningens 25-års regentjubilæum. Hele kongefamilien var med og skulle også med tilbage. Og så var det, at ekskong Konstantin af Grækenland kunne lugte noget godt uden for salonvognen. Det var den lokale pølsevogn. Og så sprang Jens, den anden salonvognsledsager, straks ud og hentede røde pølser med brød til alle de kongelige i toget. Hvilken oplevelse kunne du godt have været foruden? Dengang, hvor jeg kom til at klemme dronningens fingre i vinduet. Det var i den forrige salonvogn, der netop var blevet renoveret. Dronningen ville åbne vinduet for at vinke til folket. Vindueshængslerne bandt, så jeg trådte til for at hjælpe, men i stedet kom de royale fingre i klemme. Det var knageme ikke spændende, men dronningen tog det pænt. Hun sagde blot: ‘Av, De klemmer mine fingre.’ Hvorfor kører de kongelige stadig med tog? Det er en gammel tradition, de gerne vil holde i hævd. Og så kan regentparret faktisk godt lide at køre tog. Dronningen er utrolig glad for sin salonvogn, og det er meget praktisk at køre med vognen om natten for så at vågne op frisk og veludhvilet. Jeg holder dronningens billet 62-årige Torben Bjørndal har været kongelig togfører i dronning Margrethes salonvogn i 29 år. Bjørndal har været med i salonvognen, stort set hver eneste gang den har været ude at rulle på de danske og europæiske jernbaneskinner. Nu går han på pension Hvad har salonvognen, som en IC3-kupé ikke har? Dronningens salonvogn overgår alle andre danske jernbanevogne i pragt. Den har alle moderne faciliteter som køkken, bad, telefon og tv. Salonvognen har også rigtige senge, en stue med spisebord og sofa, og så er alle fornødenheder ved hånden. Dronningen behøver blot at ringe på knappen. Bliver salonvognen også ramt af forsinkelser? Det er meget sjældent, især nu, hvor salonvognen kører som særtog. Før i tiden blev vognen sat sammen med almindelige køreplansregulerede tog, men nu kobles vognen sammen med et lokomotiv og en ledsagevogn til DSB-personalet. Jeg har kun været ude for forsinkelser, når der har været stormvejr eller ved færgeroverfarter. Men det bemærker dronningen ikke. Hun sover gerne. I hvor god tid skal de kongelige bestille billet? Salonvognen står altid til rådighed for dronningen. Den kongelige familie kan 50 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=51http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=512008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=52http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=52„Det er kaffe,“ mumlede han, „rigtig kaffe.“ Uddrag af romanen ‘1984’ I George Orwells fremtidsroman ‘1984’ hører overvågning og undertrykkelse til dagens orden. Det er forbudt at tænke og føle selv. Men hovedpersonerne Winston og Julia har fundet et hemmeligt mødested, hvor de elsker lidenskabeligt – og drikker ægte kaffe smuglet ud fra Inderpartiets reservelager GEORGE ORWELL, døbt Eric Arthur Blair, blev født 1903 i Indien. Året efter flyttede han med familien til England. Som ung gik han sammen med landets rigeste sønner på Eton College, men afbrød uddannelsen i 1921 og tog til Burma for at arbejde ved kolonipolitiet. I 1927 sagde han op i protest imod korpsets tendenser til imperialistisk undertrykkelse. Han tog derpå tilbage til London, hvor han i halvandet år levede som vagabond blandt byens fattige. I sit forfatterskab tog Orwell stærkt parti for samfundets udstødte og bevarede livet igennem en usvækket evne til at udtrykke sin sociale kritik. Forfatteren døde 1950 i London. P O L F OTO Tekstudddraget er fra romanen ‘1984’, Gyldendal, 1950, oversat af Paul Monrad 52 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=53http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=53ILLUSTRATION PETER HERMANN KAFFEHISTORIER. I 2006 sætter Ud & Se kaffen i centrum. ‘Kaffehistorier’ er en serie litterære højdepunkter, der handler om kaffe – skrevet af 12 af verdens bedste forfattere. Fra Allende til Blixen, fra Holberg til Hemingway. Historierne ledsages af spændende nye opskrifter med kaffe. For kaffe er andet og mere end en hurtig kop i toget. Tekstudvalg og opskrifter: Tina Scheftelowitz og Arild Sandgren. Winston så sig om i det tarvelige lille værelse oven over Mr. Charringtons butik. Den kæmpemæssige seng henne ved vinduet var redt op med lasede tæpper og en pude uden betræk. Det gammeldags ur, hvis skive kun havde tallene fra et til tolv, stod og tikkede på kaminhylden. På det lille bord i hjørnet lå brevpresseren, som han havde købt ved sit sidste besøg, og skinnede i halvmørket. Foran kaminen stod en bulet petroleumsovn, en kasserolle og to kopper, som Mr. Charrington havde skaffet. Winston tændte ovnen og satte vand over. Han havde en konvolut fuld af Sejrskaffe og nogle saccharintabletter med. Uret viste tyve minutter over syv; i virkeligheden var klokken tyve minuter over nitten. Hun skulle komme klokken nitten tredive. Galskab, galskab, lød det inden i ham; overlagt, formålsløs og selvmorderisk galskab. Blandt alle de forbrydelser, et partimedlem kunne begå, var dette den vanskeligste at skjule. Som han havde forudset, havde Mr. Charrington straks været villig til at leje værelset ud. Han var kun glad for at tjene et par dollars på den måde. Han blev heller ikke chokeret eller gav sig til at smile på en ubehageligt medvidende måde, da Winston gjorde ham klart, hvad værelset skulle bruges til. Han blev bare fjern i blikket og kom med nogle vage udtalelser på en så diskret måde, at man næsten fik det indtryk, at han delvis var blevet usynlig. Privatlivet var noget meget værdifuldt, sagde han. Alle mennesker havde somme tider brug for et sted, hvor de kunne være alene, og når de havde et sådant sted, var det kun almindelig høflighed, at andre, der vidste om det, holdt deres viden for sig selv. Han tilføjede endog, idet han næsten syntes at forsvinde helt, at huset havde to indgange, og at den ene førte gennem baggården ud i en lille gyde. Uden for vinduet var der en, der sang. Winston kiggede ud, skjult bag musselinsgardinet. Junisolen var endnu ikke gået ned, og i gården udenfor traskede en stor, tyk kone med kraftige, røde arme og et sækkelærredsforklæde om livet frem og tilbage mellem en balje og en tørresnor og hængte en hel Ud & Se Marts 2006 5 532008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=54http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=54Rigtigt sukker. Ikke saccharin, men sukker. masse hvide firkantede tøjstykker op, som Winston gættede på var bleer. Når hun ikke havde munden fuld af klemmer, sang hun med en kraftig altstemme: „Det var kun en håbløs elskov, og hurtigt sluktes dens glød, men et blik og et ord og de ting, som han svor, dem husker jeg til min død. “ Melodien havde hærget London i ugevis. Det var en af de utallige sange, som blev fabrikeret for proletarerne af en af Musikafdelingens underafdelinger. Teksten til disse sange blev lavet ad fuldkommen mekanisk vej på en maskine, der kaldtes en versifikator. Men kvinden sang så godt, at det vamle stads næsten kom til at lyde godt. Han kunne høre hendes sang og hendes slæbende trin på fliserne og børnenes råb ude på gaden og langt i det fjerne støjen af trafik, og dog var det mærkeligt stille i værelset, fordi der ingen teleskærm var. Galskab, galskab! tænkte han atter. (.) Der lød hurtige trin på trappen. Julia kom stormende ind i værelset. I hånden havde hun en taske af groft, brunt lærred, som han somme tider havde set hende have med i ministeriet. Han tog hende i sine arme, men hun gjorde sig hurtigt fri, fordi hun stadig stod med tasken i hånden. „Et øjeblik,“ sagde hun. „Du skal lige se, hvad jeg har fået fat i. Har du noget af den modbydelige Sejrskaffe med? Det tænkte jeg nok. Den kan du godt smide væk, for vi får ikke brug for den. Se her.“ Hun lagde sig på knæ, åbnede tasken og tog først nogle skruenøgler og en skruetrækker op af den. Nedenunder lå der nogle sirlige, små pakker. Den første pakke, hun rakte Winston, var fyldt med noget mærkeligt tungt stof, der mindede om sand. „Det er da ikke sukker?“ sagde han. Rigtigt sukker. Ikke saccharin, men sukker. Og her er et helt brød – rigtigt franskbrød. Ikke det møg vi plejer at få – og en lille krukke marmelade. Og her er en dåse mælk – men se her! Her er noget, jeg er virkelig stolt over. Jeg måtte pakke det ind i et stykke tøj, fordi –“ Hun behøvede ikke at fortælle ham, hvorfor hun havde pakket det ind. Duften fyldte allerede værelset, en rig, varm duft, der mindede ham om hans tidligste barndom, men som man endnu en sjælden gang kunne mærke et pust af, når man gik hen ad en gade eller op ad en trappegang. „Det er kaffe,“ mumlede han, „rigtig kaffe.“ „Det er den slags kaffe, Inderpartiet drikker. Der er et helt kilo,“ sagde hun. „Hvordan har du båret dig ad med at få fat i alle disse ting?“ „Det er altsammen varer, der er forbeholdt Inderkredsen. De svin har alt. Men tjenestefolk og andre hugger naturligvis lidt fra dem, og – se, jeg har også en lille pakke te.“ Winston satte sig på hug ved siden af hende. Han åbnede pakken. „Det er rigtig te, ikke tørrede solbærblade.“ „Der har været en masse te i den seneste tid. De har erobret Indien eller sådan noget,“ sagde hun. „Men hør lige, tag og vend dig om et øjeblik. Sæt dig over på den anden side af sengen. Kom ikke for nær til vinduet, og vend dig ikke om, før jeg siger til.“ Winston stirrede åndsfraværende ud gennem musselinsgardinet. Nede i gården travede konen med de røde arme stadig frem og tilbage mellem baljen og tørresnoren. Hun tog to klemmer ud af munden og sang med megen følelse: „De siger, at tiden kan læge, de siger, det ej er så slemt, men de tårer og smil fra den dag i april dem glemmer jeg ikke så nemt.“ Hun kunne åbenbart hele den sirupssøde sang udenad. Hendes stemme fyldte den varme sommerluft. Den var meget melodisk og havde en klang af melankolsk lykke. Man havde en følelse af, at hvis denne juniaften havde været uendelig, ville hun have været fuldkommen tilfreds med at gå der i tusinde år og hænge bleer til tørre og synge banale sange. Det gik pludselig op for ham, at han aldrig havde hørt et partimedlem gå og synge for sig selv. Det ville ligefrem have forekommet uortodokst, ret aparte og ikke helt ufarligt, ligesom at tale med sig selv. Måske var det kun de allerlaveste i samfundet, der havde noget at synge om. „Nu må du godt vende dig om,“ sagde Julia. Han vendte sig og k2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=55http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=55BRUNCH A LA 1984 Brunch a la 1984 henter inspiration fra den traditionelle engelske morgenmad, hvor æg og pølser jo er musts. Vores bud består af en lille forret, hvedekernegrød, derefter pølser i omelet-svøb og til sidst en dejlig tyk græsk yoghurt sødet med appelsinsirup. Til det hele drikkes der god, friskbrygget kaffe. Til 2 personer KERNEGRØD 75 g speltkerner, evt. parboiled (eller hvedekerner) 4-5 dl vand 15 g (2 spsk.) solsikkekerner 1 tsk. honning 50 g bløde, tørrede abrikoser, hakkede Salt PØLSER I OMELET-SVØB 250 g cherrytomater 100 g chorizopølser af stegetypen (eller andre gode pølser) 2 æg Lidt olivenolie Salt og peber Evt. frisk koriander til pynt YOGHURT MED APPELSINSIRUP 150 g græsk yoghurt 10% Saften af 1 appelsin 1 spsk. sukker Grød: Rist speltkernerne på en tør, hed pande nogle minutter under omrøring, til de begynder at poppe. Kom de ristede kerner i en gryde, tilsæt 4 dl vand, og kog grøden under låg ved svag varme, til kornet er helt blødt, ca. 40-50 min. Rør i gryden undervejs, og tilsæt evt. mere vand. Smag grøden til med ganske lidt salt. Rist solsikkekernerne på en tør, hed pande, til de er gyldne, tilsæt honning, vend hurtigt rundt, og køl af i ét lag på bagepapir. Server grøden varm drysset med solsikkekerner og hakkede abrikoser. Pølser i omelet-svøb: Bag tomaterne i fad med bagepapir i varmluftovn ved 100 grader i 2 b/m - 3 timer (kan gøres dagen før). Steg pølserne i lidt olie på en pande ved middelhøj varme, til de er gennemstegte, ca. 1015 min. Vend dem undervejs, og hold dem varme, evt. i ovnen. Pisk hvert æg med salt og peber, og steg 2 omeletter i lidt olie på begge sider, 3-4 min. i alt, ved middel varme. Svøb pølserne i hver sin omelet, læg tomaterne ved siden af, og pynt med frisk koriander. Yoghurt: Kog appelsinsaft og sukker i en gryde uden låg til sirupkonsistens, ca. 5 min. Lad siruppen køle af. Anret yoghurt i skåle eller glas med sirup over. Fif: Du kan erstatte den hjemmelavede sirup med Heibergs appelsin/chilisirup. FOTO R E N E R I IS / SU M O. REGI STILLEBEN vænt i den retning. Han havde aldrig før forestillet sig, endsige set en af Partiets kvinder med make-up. Det var forbavsende, så meget det havde forbedret hendes udseende. Lidt farve på de rigtige steder havde ikke blot gjort hende langt kønnere, men også langt mere kvindelig. Hendes korte hår og hendes overall understregede kun virkningen. Da han tog hende i sine arme, indåndede han duften af syntetiske violer. Han huskede et halvmørkt kælderværelse og en kvindes tandløse mund. Det var nøjagtig den samme parfume, hun havde brugt, men det betød ikke noget. „Også parfume!“ sagde han. „Ja, min ven, også parfume. Og ved du, hvad jeg mere vil gøre? Jeg vil se at få fat på en rigtig kjole og tage den på i stedet for de her forbandede bukser. Jeg vil gå med silkestrømper og højhælede sko! I dette værelse vil jeg være kvinde, ikke partikammerat.“ De klædte sig hurtigt af og kravlede op i den mægtige mahogniseng. Det var første gang, han havde klædt sig helt af i hendes nærværelse. Hidtil havde han skammet sig alt for meget over sin blege og magre krop, sine åreknuder og såret på skinnebenet. Der var ingen lagner, men tæppet, de lå på, var tyndslidt og glat, og de var meget imponerede af sengens størrelse og blødhed. „Den er sikkert fuld af væggetøj, men skidt med det!“ sagde Julia. Man så aldrig dobbeltsenge mere und- 5 Ud & Se Marts 2006 552008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=56http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=56’Rotter!’ mumlede Winston. tagen i proletarernes hjem. Winston havde af og til sovet i en, da han var lille, men Julia havde aldrig før ligget i en, så vidt hun kunne huske. Kort efter faldt de i søvn. Da Winston igen vågnede, var klokken næsten ni på det gamle ur. Han rørte sig ikke, fordi Julia sov med hovedet på hans arm. Det meste af hendes make-up var smittet af på hans ansigt og hovedpuden, men der var stadig lidt rouge tilbage, der fremhævede hendes smukke kindben. En stråle fra den nedgående sol skinnede ind på ovnen, hvor vandet stod og kogte. Konen nede i gården sang ikke længere, men børnenes råb hørtes svagt ude fra gaden. Han spekulerede på, om det i fortiden havde været almindeligt for en mand og en kvinde på en kølig sommeraften at ligge i en sådan seng uden tøj på, elske hinanden når de fik lyst til det, tale om hvad de ville uden at være tvunget til at stå op, men simpelt hen ligge der og lytte til de fredelige lyde udenfor. Der kunne da aldrig have været en tid, hvor det var noget ganske normalt? Julia vågnede, gned sine øjne, satte sig halvt op og kiggede på petroleumsovnen. „Halvdelen af vandet er kogt væk,“ sagde hun. „Jeg står op og laver kaffe om et lille øjeblik. Vi har en time endnu. Hvornår afbrydes elektriciteten i det hus, du bor i?“ ned igen. „Vi har dem også i køkkenet der, hvor jeg bor. I nogle af Londons kvarterer vrimler det ligefrem med dem. Ved du, at de angriber børn? Der er nogle gader, hvor en mor ikke tør lade sit lille barn være alene et øjeblik. Det er de store brune rotter, der er de farligste. Og det værste er, at de altid –“ „Hold op!“ sagde Winston med lukkede øjne. „Du godeste! Du er jo helt bleg. Hvad er der i vejen? Kan du ikke tåle at høre om det?“ „Rotter er da det modbydeligste i hele verden!“ Hun trykkede sig tæt ind til ham og holdt ham fast i sine arme for at berolige ham. Det varede lidt, inden han åbnede øjnene igen. Han havde haft en følelse af atter at opleve et mareridt, som han havde haft flere gange før. Det var altid det samme. Han stod foran en mur af mørke, og på den anden side af den var der noget frygteligt, noget der var så forfærdeligt, at det ikke var til at holde ud. I drømmen havde han altid en meget stærk følelse af selvbedrag, fordi han inderst inde godt vidste, hvad der var bag muren af mørke. Med en overmenneskelig kraftanstrengelse kunne han endog have fået det frem i lyset. Han vågnede altid, før han opdagede, hvad det var; men det stod på en eller anden måde i forbindelse med det, som Julia havde været ved at sige, da han afbrød hende. „Undskyld,“ sagde han, „det betyder ikke noget. Jeg kan ikke lide rotter, det er det hele.“ „Det skal du ikke spekulere på, min ven. Vi skal nok holde de bæster væk herfra. Jeg stopper lidt tøj i hullet, før vi går, og næste gang tager jeg lidt gips med og stopper det rigtigt til.“ Han havde allerede halvvejs glemt sin paniske rædsel. Let skamfuld satte han sig op i sengen. Julia stod op, tog sin overall på og lavede kaffe. Den lugtede så stærkt og så godt, at de måtte lukke vinduet, for at ikke nogen udenfor skulle mærke duften og blive nysgerrige. Men det bedste ved kaffen var den søde smag, som sukkeret gav den, noget Winston næsten havde glemt efter i mange år kun at have fået saccharin. Med den ene hånd i lommen og en marmelademad i den anden slentrede Julia rundt i værelset, kastede et blik på boghylden, forklarede, hvordan man bedst kunne reparere det lille bord, lod sig dumpe ned i den slidte lænestol for at prøve, om den var rar at sidde i, og betragtede det sjove, gamle ur med et overbærende smil. Hun tog brevpresseren med over til sengen, hvor der var mere lys, for bedre at kunne se den. Han tog den og blev som altid betaget af det fine og klare glas. „Hvad tror du, det er?“ spurgte Julia. „Jeg tror ikke, det er noget – jeg mener, jeg tror ikke, den har været brugt til noget bestemt formål. Det er det, jeg kan lide ved den. Det er et lille stykke historie, som de har glemt at forandre. Det er et budskab fra 2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=57http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=57sige. Det er umuligt nu om stunder at finde ud af, hvor gammelt noget er.“ Hun gik hen og kiggede på det. „Det var her, det bæst stak snuden frem,“ sagde hun og sparkede til panelet lige under billedet. „Hvad forestiller det? Jeg synes, jeg kender det.“ „Det er en kirke, eller rettere, det var en kirke. St. Clement's Dane hed den.“ Han kom til at tænke på den remsestump, som Mr. Charrington havde lært ham, og tilføjede: „Appelsiner og citroner, siger klokkerne i St. Clement's!“ Til hans forbavselse fortsatte hun: „Du skylder mig tre farthings, siger klokkerne i St. Martin's. Hvornår vil du betale mig, siger klokkerne i Old Bailey – Så kan jeg ikke huske mere, men det slutter med: „Her kommer et lys for at lyse ved din seng, her kommer en økse for at halshugge dig, min dreng!““ Det var som to halvdele af et løsen. Men der manglede en linje efter „klokkerne i Old Bailey“. Måske kunne Mr. Charrington komme i tanker om den, hvis han anstrengte sin hukommelse rigtigt. „Hvem har lært dig den?“ spurgte han. „Min bedstefader. Han plejede at sige den for mig, da jeg var lille. Han blev opløst, da jeg var otte år – han forsvandt i hvert fald. Jeg gad vide, hvad en citron er for noget,“ tilføjede hun uventet. „Jeg har set appelsiner. Det er en slags runde, gule frugter med en tyk skræl.“ „Jeg kan godt huske citroner,“ sagde Winston. „De var ret almindelige i halvtredserne. De var så sure, at bare lugten af dem snerpede munden sammen på en.“ Arild Sandgren og Tina Scheftelowitz Politikens Forlag udgiver Ud & Ses kaffehistorier i bogform i april. ‘Kaffehistorier – til bords med verdenslitteraturen’ indeholder 15 kaffehistorier med opskrifter og kommer til at koste 199 kroner. n Kaffehistorier T ed verdenslittera ords m ture il b KAREN BLIXEN LUDVIG HOLBERG ASTRID LINDGREN ARUNDHATI ROY HARUKI MURAKAMI EINAR MAR GUDMUNDSSON ARTHUR PORGES J.S. BACH GEORGE ORWELL ORHAN PAMUK MIKAEL NIEMI ANTHONY BOURDAIN STEFAN ZWEIG ERNEST HEMINGWAY ISABEL ALLENDE politikensforlag.dk „Jeg tør vædde på, at der er væggetøj bag ved det billede,“ sagde Julia. „Jeg tager det ned og gør det ordentligt rent en dag. Det er vist på tide, vi kommer af sted. Jeg må se at få rougen vasket af. Hvor er det irriterende! Bagefter skal jeg nok tørre al den læbestift af, du har i hovedet.“ Winston ventede et par minutter med at stå op. Det var ved at blive mørkt. Han vendte sig om mod vinduet og lå og stirrede ind i brevpresseren. Det, der blev ved at interessere ham, var ikke koralstykket, men selve det indre af glasset. Der var sådan en dybde i det, og dog var det næsten lige så gennemsigtigt som luften. Det var, som om glassets overflade var en himmel, der hvælvede sig over en fuldstændig lille verden. Han havde en følelse af, at han kunne komme ind i den, at han faktisk var inden i den sammen med mahognisengen og det lille bord og det gamle ur og stålstikket og brevpresseren selv. Brevpresseren var det værelse, han var i, og korallen var Julias og hans liv, der ligesom for bestandig befandt sig midt inde i glasset. VIND EN EKSKLUSIV ESPRESSOMASKINE FrancisFrancis! X1 er designet af den italienske arkitekt Luca Trazzi. Kompakt model, der passer til selv små køkkener. Enkel at betjene. Giver perfekt skum, der holder på kaffens aroma. Med messingboiler, kopvarmer og dampdyse, der kan lave opskummet mælk til fx cappuccino og caffè latte. Fås i farverne creme, gul, rød, lyseblå og sort. Værdi 4.499 kroner. Præmien er sponsoreret af Inspiration Roskilde, H.P. Nielsen www.roskilde.inspiration.dk KONKURRENCE Læs uddraget af romanen ’1984’ på de foregående sider – og svar på dette spørgsmål: Hvad hedder den erstatningskaffe, som Winston tager med til stævnemødet med Julia? Svar A. Sejrskaffe B. Richs 84 C. Colombia Skriv svaret, og send løsningen til Ud & Se, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket ’Kaffe’. Du kan også sende en e-mail til kaffe@dsb.dk. Husk navn og adresse. Eller du kan sende en sms* til 1208 med koden DSB A, DSB B eller DSB C. Løsningen skal være Ud & 2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=58http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=58En fem hundrede og femte gang var der en kæmpestor hånd af is. Inden i hånden boede 348 små mænd i hver sin ishule. Men så tændte de alle sammen ild i hvert sit stearinlys, og så smeltede hånden. Der kom en stor sø. De små mænd stod rundt om søen, og da det blev vinter, løb de alle sammen på skøjter hen over isen. Da det blev forår, smeltede isen, og ud af vandet kom en kvinde, og så smuk var hun, at de små mænds hjerter bristede og blev til guld, men kvinden samlede dem op og satte dem som smykker i sit lange hår. I begyndelsen af 2007 udkommer forfatteren Louis Jensens bog ‘Hundrede helt & aldeles firkantede historier’. Ud & Se vil i år bringe et udvalg af de firkantede fortællinger, hvor alt kan ske på meget få linjer. 58 Ud & Se Marts 20062008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=59http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=59www.ku.dk Drømmer du om mere kvalitet i sundhedssektoren? Københavns Universitet tilbyder en vifte af masterprogrammer inden for sundhedsområdet. Ny viden sikrer, at du ikke alene kan matche nuværende behov, men også selv er i stand til at sætte nye standarder, forandre og skabe værdier. Samtidig får du en unik mulighed for at udbygge dit professionelle netværk. Master i Idræt og Velfærd Overforbrug og marginalisering er to af de store trusler mod livskvalitet og sundhed med stress, fedme, misbrug og ensomhed som følgevirkninger. Lær hvordan fysisk aktivitet kan tackle velfærdsproblemer i et samfundsmæssigt perspektiv. www.ifi.ku.dk Master i Professionsudvikling Krav om forandring og modernisering skaber behov for medarbejdere, der aktivt bidrager til udvikling af deres profession. Udbyg dine teoretiske og metodiske kompetencer til at udforske og udvikle din erhvervs- og undervisningspraksis. www.master.hum.ku.dk/professionsudvikling Master i Sundhedsantropologi Prioritering, organisering og udvikling er nøgleord i sundhedsvæsenet. Forstå de kulturelle og sociale dimensioner, der indvirker på sundhed og sygdom og på menneskers dermed forbundne adfærd. www.sundhedsantropologi.dk Master in International Health Fokus er sundhed og sygdom i lav- og mellemindkomstsamfund. Lær at arbejde professionelt for bedre sundhed og udvikling lokalt, nationalt, regionalt og globalt i et internationalt undervisningsmiljø. www.pubhealth.ku.dk/mih Master of Public Health Udfordringen er at forebygge sygdom, at forlænge liv og fremme sundhed ved hjælp af samfundets samlede indsats. Lær at udvikle, planlægge, lede og evaluere opgaver i relation til folkesundhed. www.pubhealth.ku.dk Se universitetets samlede efteruddannelsestilbud på www.ku.dk/kompetence2008-12-15T11:26:02+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=60http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2006/Marts/?Page=60DET ENDER MED EN LILLY MODEL 6.449,BRUDEKJOLE 2-DELT KR. 6.449 ,Top kr. 3.960,- (Leje kr. 2.574,-)(Creme) Nederdel kr. 2.489,- (Leje kr. 1.618,-)(Cappuccino, Creme, Hvid) Hent vort gratis katalog i din nærmeste LILLY forretning eller på www www.lill .lilly .lill y.dk YB LILLY BUTIKKER: Holstebr bro: København: Odense: Vestergade 9 (gågaden) Tlf.: 6612 0824 • Vejle: Torvegade 13 LILL UTIKKER: Holste br o: Store Torv 2 (gågaden) Tlf.: 9742 4380 • Københa vn: Amagertorv 19 (strøget) Tlf.: 3313 6730 • Odense (gågaden) Tlf.: 7582 7848 • Åbenr Åbenrå: Ålborg: å: Nørreport 24 (gågaden) Tlf.: 7462 2134 • Ålbor g: Nørregade 9 (gågaden) Tlf.: 9812 3623 • Århus: Søndergade 70 (gågaden) Tlf.: 8612 0744 ÅBNINGSTIDER: København: Man-Fre kl. 10-18 Lør 10-14 • Vejle, Århus, Ålborg: Man-Fre kl. 11-17 Lør kl. 10-13 • Holstebro, Odense, Åbenrå: (Ons. lukket) Man-Fre kl. 11-17 Lør kl. 10-13 L I L LY2008-12-15T11:26:02+01:00