J Ø R G E N S TA M P Darw in PER AUS TH TRALIEN Bris bane Ade laide SYD Hob art NEY bagagen? Nu er det måske ikke længere min bagage? Tager I mine ting? Han overfuser damen, er knaldrød i hovedet, synligt presset over at miste kontrollen med sine private ejendele, krænket faktisk. Eller måske ligefrem bange? Han opfører sig decideret frygtsomt. Som et offer, der vender sin indre smerte til en ydre aggression. Han er en overlever. Tak, skæbne, tænker jeg. Stakkels den person, der skal dele kupé med ham på Red Kangaroo-klasse. Fire lange dage i træk hen over hele Australien. Jeg ryster på hovedet og slentrer med min håndbagage hen ad perronen, imens mandens stemme forsvinder langsomt. Og så ens egen, private bagage! Er Rail Australia blevet overtaget af idioter!? Det er da min taske! Min, er du med! Jeg går langs det lange, smukke art deco-togs blanke stålsider, hvor skilte annoncerer, at dette tog er intet mindre end det legendariske Indian Pacific-tog, som forbinder Det Indiske Ocean og Stillehavet i én svimlende togrejse. Bortset fra at det i dette tilfælde så strengt taget bliver til Pacific-Indian, fordi jeg kører den anden vej. – Jeg sover nederst, jeg skal nemlig op og pisse hver nat, forstår du. Den store mand fra før sidder i den kupé, jeg netop blev vist ind i. Han har smidt min taske over på det andet sæde, så han selv sidder i køreretningen. Han smiler kort og affærdigende, imens han slår sin store flade hånd ned i sit sædes stof. Det er ikke en forhandling. Det er en konstatering. – Jeg er Derek, siger han så. – Kristian, svarer jeg. – Hvad, siger han og ser sur ud. – Kristian, siger jeg – denne gang højere. – Hvad? Ja, du må sgu lige tale, så man kan høre det. Jeg kan fandeme ikke høre en skid. – KRISTIAN! JEG ER DANSKER! – Dansker? Virkelig. Men det kan du jo ikke gøre for. Han smiler, brummer lidt, denne gang måske med en anelse varme. Men så skifter ansigtet med ét igen. Til en voldsom aggression, som kommer ud af ingenting. – Der er tre ting, jeg hader: Løgnere, tyveknægte og så grøn peber. Så er det sat på plads. Med en accent, der synger på australsk, men som alligevel lyder mere formel end de fleste andre af de australiere, jeg mødte inde i Sydney. Den er på en eller anden måde mere ‘Yes Sir’, end den er ‘G’day mate’. Mødet med Sydney var et møde med en slags London light. 5
Download PDF fil