på værkstedet 3 Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kollegaer, så skriv til redaktionen@dsb.dk FOTO: SØREN HOLM Fra Airbus til IC4 Tre ingeniører fra SAS rykkede i begyndelsen af 2014 til DSB’s IC4-program. De tre ingeniører blev ansat i den 12 mand store ingeniørgruppe i IC4-programmet. De matchede perfekt med baggrund i deres metodik og viden. IC4-programmet havde været en del igennem, så de tre nye kolleger tilføjede ny energi og udfordrede på nogle områder programmets arbejdsmetoder. De kom samtidig hurtigt på niveau med »den gamle garde« og har indsigt i arbejdet med de sikkerhedsrelaterede opgaver. Rejsende håndværkerteam Få håndværkere kommer så meget rundt i landet som 10-mandsteamet, der installerer GSMR-radioer i forbindelse med det nye signalsystem. Med base i Augustenborggade i Aarhus løser de opgaven med installation af radioerne både der og ude i landet. Ikke blot for DSB, men også for alle privatbanerne, f.eks. Regionstog, Nordjyske, Arriva og Lokalbanen. Installering i S-tog er afsluttet til tiden trods sen opstart. Ligeledes er installering i MR afsluttet, IC3 er i gang, og derefter står IR4 og IC4 for tur. FOTO: SØREN HOLM Indvielse af nyt baneværksted på Otto Busses Vej Baneværkstedets nye hal på Otto Busses Vej blev indviet i begyndelsen af september. Hallen byder på nye og mindre maskiner og et nyt produktionslayout, der kan sikre bedre transportveje, bedre vareflow og mere plads til at arbejde på. Fremtiden byder også på flere elektriske togsæt, så DSB’s værksteder skal kunne håndtere flere banemotorer fremover – og samtidig efterleve gældende arbejdsmiljølov. Indvielsen blev fejret med taler, pølsevogn og god stemning efter syv måneders ombygning. FOTO: GITTE SOFIE HANSEN IR4 får en makeover Alle 44 IR4-togsæt får nye større borde og displays med trafikinformation inde i vognene. Derudover får togsættene nye toiletgulve, som skal være med til at hæve rengøringsstandarden på toiletterne. 17 togsæt får desuden flere vis-a-vis-sædeopstillinger, hvor der også kommer nye gulvtæpper. Forbedringerne er prioriteret, i forhold til hvad kunderne vægtede højest i en undersøgelse forud for ombygningen. Ombygningen skal være færdig til efteråret. Læs mere på abc 41 lærlinge er lige nu under uddannelse i Vedligehold. Ny maskinkraft i Sonnesgade I foråret kunne CNC-værkstedet i Sonnesgade erstatte to gamle og nedslidte maskiner med to nye og moderne. CNC står for Computer Numerical Control, og CNC-værkstedet producerer mange detaildele til både DSB’s tog og andre togkunder. Et par eksempler er lejeringe til aksel-vende-gearet på IC3. De to maskiner er et kombineret dreje-, bore- og fræseværk, hvor alle bearbejdninger udføres i en operation, og et nyere og større CNC-bearbejdningscenter. På billedet ses lærling Bedir Kaya. FOTO: JENS HASSE SEPTEMBER 2015 • IND&SE • 3
Download PDF fil