3. Finansiel beretning Årets resultat bedre end forventet DSB koncernens resultat før skat blev på 947 mio. kr. (997 mio. kr.), hvilket er lidt bedre end forventet efter 3. kvartal (900 mio. kr.). Resultatet blev 5 procent lavere end i 2003 mod oprindelig et forventet fald på 40-50 procent. Det er i stort omfang lykkedes at tiltrække nye passagerer med forbedrede tog og køreplaner. Disse tiltag har reduceret de negative konsekvenser af de kraftige takststigninger, i særdeleshed i Hovedstadsområdet. Årets resultat skal også ses i lyset af en øget effektivisering af produktionen og deraf følgende lavere omkostninger. Endvidere er resultatet bedre end forventet som følge af lavere renter og den forsinkede levering af IC4 togsæt. Derfor er de finansielle omkostninger lavere end forventet. Uforandrede indtægter - Stigende passagerantal Igennem 2004 steg det samlede passagertal med 2,8 mio. rejser svarende til 2 procent i forhold til 2003. Dette er sket til trods for store takststigninger, især i Hovedstadsområdet, og omfattende sporforbedringsarbejder forskellige steder i landet. Passagerindtægterne steg med 4 procent i forhold til 2003. Reelt er der tale om en stigning på 5,4 procent, idet der i 2003 blev modtaget efterbetalinger fra HUR vedrørende tidligere år på i alt 44 mio. kr. Tabel 1: Indtægter fra trafikkontrakter Side 3/17 30. marts 2005 Beløb i mio. kr. Indtægter fra trafikkontrakter 2003 Omlægning af baneafgifterne Produktionsudvidelser, inflation, effektiviseringer (netto) Øvrige (netto) Indtægter fra trafikkontrakter 2004 4.147 -400 266 -45 3.968 I forbindelse med omlægningen af baneafgifterne er både indtægter fra trafikkontrakter (oversigten i tabel 1) og baneafgifter reduceret med 400 mio. kr. Omlægningen er således resultatneutral. Endvidere er indtægter fra trafikkontrakter forøget med netto 266 mio. kr., der delvis modsvarer omkostninger til produktionsudvidelser, inflation, effektiviseringer mv. samt kontraktaftalte investeringer i nyt materiel. Omsætningen i kiosker og restauranter var uforandret fra 2003 til 2004. Ved udgangen af 2004 var der ombygget og etableret 27 Kort & Godt butikker. Der arbejdes målrettet med uddannelse af personale, ligesom der er fokus på udvikling af konceptet og en stigende bruttoavance. I 2005 forventes der ombygget og etableret yderligere 20 Kort & Godt butikker, således at der ved udgangen af 2005 vil være etableret i alt ca. 47 Kort & Godt butikker i hele landet. Når konceptet er fuldt gennemført i 2009, forventes der at være ombygget og etableret næsten 100 Kort & Godt butikker.
Download PDF fil