Side 3/14 3. Finansiel beretning Resultatet for 1. kvartal blev bedre end forventet DSB koncernens resultat før skat blev på 278 mio. kr. for 1. kvartal 2005 mod 375 mio. kr. i 1. kvartal 2004. Resultatet var bedre end forventet. Resultatet for 1. kvartal 2005 blev lavere end samme periode i 2004. Det lavere resultat skal ses i lyset af omkostninger til havariet i Lyngby og en højesteretsafgørelse vedrørende GT-linien. Herudover påvirkes resultatet negativt af de nye trafikkontrakter, hvor DSB’s omkostninger til produktionsudvidelser og øgede investeringer ikke modsvares af tilsvarende indtægter fra trafikkontrakterne. Den 14. februar 2005 stødte to S-tog sammen nord for Lyngby. 51 personer blev kørt på hospitalet med kvæstelser, heriblandt to alvorligt. Havariet medfører øgede omkostninger på 26 mio. kr. svarende til selvrisikoen. Stigende indtægter De samlede indtægter i 1. kvartal 2005 steg med 4 procent, hvilket kan tilskrives indtægterne fra trafikkontrakter, der steg med 93 mio. kr. til i alt 1.087 mio. kr. Stigningen skyldes dels tilgang af DSB Tågvärdsbolag AB, dels stigende indtægter til dækning af øgede omkostninger til produktionsudvidelser, inflation samt kontraktaftalte investeringer i nyt materiel. Tabel 1: Trafikkontrakter 24. maj 2005 Beløb i mio. kr. Trafikkontrakter i 1. kvartal 2004 DSB Tågvärdsbolag AB Produktionsudvidelser, inflation m.v. Trafikkontrakter i 1. kvartal 2005 Udover ændringer i indtægterne fra trafikkontrakterne er passagerindtægterne steget med 1 procent til i alt 979 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende under hensyn til den utilfredsstillende rettidighed for 1. kvartal 2005. 994 13 80 1.087 Ligeledes følger udviklingen i forretningsområdet ”Restauranter og Kiosker” planen. Omsætningen faldt med 6 procent til i alt 216 mio. kr., hvilket især skyldes, at der er afviklet restauranter med en omsætning på 12 mio. kr. Svag stigning i omkostningerne Omkostningerne i 1. kvartal 2005 blev bl.a. i forbindelse med produktionsudvidelser og inflation forøget med 110 mio. kr. til i alt 1.769 mio. kr. (1.659 mio. kr.). Produktionsudvidelsen vedrører forbedrede køreplaner. Tabel 2: Ændring i Omkostninger Beløb i mio. kr. Omkostninger i alt 1. kvartal 2004 Produktionsudvidelser og inflation Havari ved Lyngby DSB Tågvärdsbolag AB Øvrigt, herunder effektiviseringer Omkostninger i alt 1. kvartal 2005 -1.659 -85 -26 -12 13 -1.769
Download PDF fil