Halvårsrapport 2007 (1. januar 2007 til 30. juni 2007) – Urevideret Resultat i 1. halvår 2007 i overensstemmelse med det forventede DSB’s resultat før skat blev 369 mio. kr. Resultatet er 115 mio. kr. lavere end samme periode sidste år (484 mio. kr.), hvilket primært skyldes øgede finansielle omkostninger samt faldende indtægter fra trafikkontrakter. Resultatet er i overensstemmelse med det forventede. Passagerindtægterne er steget i forhold til 2006 Passagerindtægterne udgjorde 2.120 mio. kr. i 1. halvår 2007 (2.105 mio. kr.) svarende til en stigning på 15 mio. kr. sammenlignet med 2006. Resultat før af- og nedskrivninger er faldet til 1.306 mio. kr. (1.382 mio. kr.) Faldet kan primært henføres til faldende indtægter fra trafikkontrakter på i alt 49 mio. kr. Dette fald skyldes en skærpelse i trafikkontrakterne med staten. Antallet af rejsende er steget Antallet af rejsende med Fjern- og regionaltog er steget med 4 procent til 33,2 mio. rejsende. Især er antallet af rejsende over Øresund steget. DSB S-tog har oplevet et samlet fald på 2 procent sammenlignet med 2006. Forbedret rettidighed Rettidigheden er væsentligt forbedret sammenlignet med 2006 til trods for at Banedanmark i juni indførte hastighedsnedsættelser som følge af varme skinner. Således udgør rettidigheden 89,9 procent for Fjern- og regionaltog og 92,9 procent for S-tog. Risikoen for varme skinner i sommerperioden, medførte at DSB den 1. juli tog en ny sommerkøreplan i brug for Fjern- og regionaltogene. Det første IC4-togsæt er sat i drift Den 25. juni satte DSB det første IC4-togsæt i prøvedrift med passagerer mellem Århus og Aalborg. Resultaterne fra prøvedriften er mere positive end normalt ved indsættelse af nyt materiel. Den 19. juli 2007 har Trafikstyrelsen udstedt en udvidet tilladelse, så prøvekørslen nu også omfatter strækningen Århus-Fredericia-Padborg. Herudover har DSB den 14. august 2007 modtaget tilladelse til prøvedrift med endnu et togsæt. Der forventes at foreligge en tidsplan for indsættelse af IC4-toget i landsdelstrafikken i løbet af efteråret. DSB og First Group vandt Øresundsudbuddet Den 27. juni blev DSBFirst valgt som kommende operatør på passagertogtrafikken på Kystbanen, Kastrupbanen og i Sydsverige. Driftsovertagelse er planlagt til at finde sted i januar 2009. Organisationsudbygning DSB gennemførte i april 2007 en større ændring af organisationen og har i den forbindelse styrket koncernledelsen gennem ansættelsen af Mogens Jønck som Kommerciel direktør. Forventningen til resultatet før skat i 2007 fastholdes Den i årsrapporten for 2006 udmeldte forventning til resultat før skat i 2007 på i størrelsesordenen 600 mio. kr. fastholdes. 27. august 2007 DSB Koncernen SE nr. 64 17 13 13 CVR nr. 25 05 00 53 DSB Sølvgade 40 1349 København K Telefon 33 14 04 00 Internet www.dsb.dk
Download PDF fil