1. Miljørapport 2009 1.1.Rejsemedomtanke ansvarlighed er en af DSB’s centrale værdier. For os betyder ansvarlighed en sund forretningsmæssig udvikling af vores virksomhed, socialt ansvar for vores medarbejdere og samfundet og ikke mindst en udstrakt hensyntagen til miljøet. Det har det altid gjort, men i 2009 har vi i lyset af den store fokus på klima arbejdet endnu mere målrettet på at dele denne viden med den danske befolkning. Sagen er nemlig den, at toget kan løse en del af Danmarks Co2 -udfordringer. Det er et faktum, at vi allerede i dag kører Co2-neutralt med vores el-drevne materiel, og med en højere markedsandel vil toget effektivt kunne reducere den samlede udledning af drivhusgasser. jo flere der vælger toget, jo bedre udnyttes togets miljømæssige potentiale. Et faktum som også de politiske beslutningstagere er bevidst om. Med vedtagelse af ”En grøn transportpolitik” i januar 2009 og senest transportministeriets debatoplæg ”En jernbane i vækst” er der tydelige signaler om, at den kollektive trafik, med toget som rygraden, skal løfte en større del af samfundets transportbehov. Helt konkret er målet i debatoplægget, at den kollektive trafik skal fordobles frem til 2030. ansvaret for en bæredygtig udvikling er således sat højt på dagsordenen i samfundet og i DSB. En fordobling af antallet af passagerer kræver en målrettet indsats, men ligger inden for mulighedernes grænser med de investeringer, der med ”En grøn transportpolitik” allerede er vedtaget. at tage toget er at rejse med omtanke. Derfor har DSB også en pligt til at gøre det let at komme til toget og at gøre det så attraktivt som muligt at køre med tog bl.a. ved at forbedre parkeringsforholdene for både cyklister og bilister for at fremme kombinationen tog og bil/cykel. på den korte bane har vi en lang række forbedringer af togproduktet i støbeskeen og på længere sigt åbner den grønne transportpolitik også for forbedringer af jernbanen med mulighed for reduktion af rejsetiden – alle sammen tiltag, der gør toget mere attraktivt. Vi har også en pligt til løbende at forbedre vores produkts miljøbelastning. Det gør vi gennem en lang række af både tekniske og adfærdsmæssige tiltag. i denne miljørapport kan du læse mere om, hvordan vi i DSB løbende arbejder for at minimere vores miljøbelastning. Marts 2010 Søren Eriksen adm. direktør 3
Download PDF fil