2 dende stoffer med 25% (fra 75 i 2002 til 56 i 2007). *) Ø v rig drift omfatter alle DSB’s aktiviteter undtagen togdriften. DSB S-tog a/s har egne miljømål, der bidrager ti l DSB’s miljømål. Miljøarbejdet i DSB S-tog a/s DSB S-tog har et strategisk miljømål i ”S-tog Strategi 5 2007” og en ”Miljøhandlingsplan, 2003 lige til 2007” fra maj 2003. Det overordnede miljømål for S-tog er, at reducere CO2-udledningen pr. personkilometer med 40 % fra 1999 til 2007. . Udover det overordnede miljømål har S-tog delmål indenfor områderne vand, varme, kemikalier og affald. DSB S-togs miljøhandlingsplan integreres i Miljøstrategi 2007 ved at: • • S-togs miljømål bidrager til målopfølgningen af miljømålene S-togs miljøorganisation er en delmængde af miljøorganisationen i DSB Der er fælles halvårlig afrapportering til miljøstyregruppen og Koncernledelsen. • • • • tering, der blandt andet beskriver, hvilke krav DSB stiller til rådgivere og entreprenører Håndbog for miljøkrav ved køb af nye tog samt værktøjer til evaluering af tilbud Forretningsgang for grønne indkøb, der sikrer en systematisk inddragelse af miljøhensyn ved indgåelse og vurdering af rammeaftaler Manual for indsamling af miljødata, der beskriver, hvilke data DSB indsamler, og hvordan de kvalitetskontrolleres Diverse edb-baserede værktøjer til behandling af data vedrørende energiforbrug og luftforurening fra togmateriel. deltager aktivt i det miljøarbejde, der foregår i den internationale jernbaneforening, UIC. I 2003 har DSB f.eks. deltaget i arbejdet med at opbygge en web-baseret database over energieffektive teknologier til tog. Databasen findes på hjemmesiden www.railway-energy.org. I december modtog DSB S-tog a/s et diplom af Københavns Kommunes Miljønetværk. Diplomet blev givet for det grønne regnskab 2002, der svarer til den miljøredegørelse, der kræves for at være medlem af netværket. Miljøsystematik kan bruges internationalt Den systematiske tilgang til miljøarbejdet er en styrke i forhold til bud i udlandet. I forbindelse med bud på Roslagsbanan i Stockholm har DSB for eksempel udarbejdet en miljøhandlingsplan samt rammerne for et miljøledelsessystem. Miljøarbejdet understøttes ligeledes af databaser: • Energidatabase, med overblik over el-, varme- og vandforbrug. Databasen er grundlaget for DSB’s arbejde med energimærkning af og energiplaner for bygningsmassen (ELO-ordningen). Databasen er på de fleste større værksteder og bygninger suppleret med CTS-anlæg til den daglige styring af forbruget Kemikaliedatabase, der indeholder sundheds- og sikkerhedsmæssige oplysninger om alle kemikalier, som DSB anvender. Databasen danner grundlag for substitutionsprojekter Miljødatabase, hvor det lokalt er muligt at indtaste diverse miljødata. Databasen er desuden koblet til Kemikaliedatabasen, og er således et værktøj for de lokale sikkerhedsgrupper i forbindelse med udformning af arbejdspladsbrugsanvisninger for hvert kemikalie Jord og grundvandsdatabase, der indeholder oplysninger om potentielle forureningskilder, der kan have medført forurening af jord og/eller grundvand. Miljørisici Miljøpåvirkninger kan udgøre en latent risiko for at påvirke DSB’s økonomiske resultat negativt. Det er dog vores vurdering, at disse risici er identificeret, vurderet og håndteret. Dels gennem den forebyggende indsats og dels afspejlet i regnskabet. De væsentligste risici for DSB er forbundet med: • • Jordforurening og eventuelle forpligtelser til oprensning Krav til ændring af eksisterende materiel og investering i nyt af hensyn til luftforurening eller støj Ændring af værkstedsindretning for at minimere støjbelastningen. • • Miljøledelse DSB-koncernen har ikke et egentligt certificerbart miljøledelsessystem, men arbejder systematisk med målsætninger og mål, ligesom vi har skrevne retningslinier for de væsentligste aktiviteter. Alle vores større værksteder har dog certificerede kvalitetsledelsessystemer, der også indeholder flere miljøparameter. IC3-værkstedet i Århus har ligeledes et ISO14001certifikat. Værktøjer i miljøarbejdet De væsentligste værktøjer i vores miljøarbejde er: • MTR-manual - der beskriver, hvordan man udarbejder lokale miljøhandlingsplaner Håndbog for håndtering af jordforurening Håndbøger for miljørigtig projek• • • Desuden anvender DSB: • Trafikministeriets værktøj TEMA2000 til at sammenligne miljøbelastningen fra forskellige transportformer. Trafiksektoren er i første omgang ikke omfattet af EU kommisionens direktiv om handel med kvoter for drivhusgasser, og DSB er dermed ikke pålagt en kvote for sin drivhusgasudledning. Jordforurening Inden for rammerne af DSB’s generelle miljøpolitik er der udarbejdet en politik for jordforurening. Jordforureningen har medført, at DSB’s arealer er nedskrevet med i alt 424 • • Erfaringsudveksling er en kilde til inspiration for miljøarbejdet. DSB
Download PDF fil