4 Nummer 19, den 29. juni 2012 Rejsekort skaber sammenhæng i den kollektive trafik Rejsekortet vil for rigtig mange kunder gøre det nemmere og enklere at rejse med den kollektive trafik. Men kunderne skal vænne til sig til en ny måde at regne prisen for en rejse ud på 5 Af Hanne Degnbol og Søren Damm En rejse med rejsekort skal være nem og enkel. Kunden skal blot chekke ind og ud med sit Rejsekort. Teknikken tager sig af resten, så man ikke skal bekymre sig om zoner. Samtidig gør kortet det enkelt at skifte mellem bus, tog og metro, og endelig skaber kortet overblik. Både for DSB og for kunderne. »For kunden betyder rejsekortet, at der skabes en sammenhæng i kundens rejse, fordi hun altid har en billet til den kollektive trafik. For de fleste er et Rejsekort Personligt med en automatisk tank op aftale det enkle og effektive valg, men man kan også vælge et flexkort, som kan bruges af flere,« siger Aske Wieth-Knudsen, der er ny chef for DSB Rejsekort. Han sammenligner rejsekortet med en brobizz, hvor man hurtigt og nemt kan rejse, hvor man kun skal sætte farten en smule ned i betalingsanlægget, og hvor systemet bagved sikrer, at man får de rabatter, man er berettiget til. Det med prisen Det mest komplicerede er nok at fortælle om, hvad en rejse kommer til at koste. På den ene side er rejsekorts prissystem simpelt, fordi prisen automatisk bliver udregnet. På den anden side er prissystemet komplekst, fordi rejsekort er et landsdækkende kort. Rejsekort binder flere forskellige trafikselskaber sammen, der har forskellige priser og rabatter. Det betyder, at priser og rabatter ikke er ens i hele landet, og dermed er prisen mere individuel, end vi har været vant til. For nogle kunder kan prisen med Rejsekort være højere, end hvis de bruger de traditionelle billetter. »Kunderne kan jo sammenligne Rejsekort med de billetter, de bruger i dag, og vi oplever derfor mange spørgsmål fra kunderne, når de oplever, at priserne ikke er de samme. Derfor har vi på rejsekort.dk indført en prisberegner, så kunderne selv kan beregne prisen på en rejse, ligesom Kundecentret er særligt forberedte på at kunne hjælpe på det område,« siger Aske Wieth-Knudsen. Kan følge kundens rejse En lang rej fælles re 5 Af Søren Damm Ud over at gøre det lettere for kunden giver rejsekortet et bedre overblik over kundernes rejsemønster. »Rejsekortet giver os en detaljeret viden om, hvor meget og hvornår folk rejser. Det giver os blandt andet mulighed for fremadrettet bedre at kunne tilrettelægge vores forretning og vores tiltag mod kunderne og for at kunne effektivisere vores drift,« siger Aske Wieth-Knudsen. Samtidig giver rejsekortet mulighed for at regulere trængsel ved hjælp af rabatter, så rejsekort-kunderne automatisk kan få en større rabat, hvis de vælger at rejse uden for myldretiden, sådan som det også lægges op til i det aktuelle trafikforlig. »Det giver os større mulighed for at flytte nogle af vores kunder væk fra de fyldte tog i myldretidspunkterne til glæde for både dem selv og for de andre kunder,« siger Aske Wieth-Knudsen. Mere selvbetjening Når alle rejsekortkunder fra på søndag den 1. juli kan stige på DS der begyndte i sidste del af 90'erne. Rejsen ender, når re Når kunden har fået tilpasset sit rejsekort, så det passer til det personlige rejsemønster, er det meget enkelt at bruge kortet. »Rejsekortet ligger i fin tråd med den rejse, vi allerede er på i DSB, mod mere selvbetjening og mere enkelhed. Rejsekortet giver os en anden rolle med mere fokus på information og service frem for salg,« slutter Aske Wieth-Knudsen. hdegn@dsb.dk, sdamm@dsb.dk Du tager ni trafikselskaber, otte takstområder, godt 875 zoner, 98 byråd, 179 folketingspolitikere, Datatilsynet, en fransk industrigigant, en styrelse, et hav af interesseorganisationer og to håndfulde transportministre. Det putter du ned i en gryde og holder den i kog over en årrække. Til sidst smager du til med 1,3 millioner daglige kunders individuelle rejsebehov og ønsker. Og voila! Så har du et rejsekort. Det første i verden adgang til den kollektive trafik, ensartede priser, og trafikselskaberne nøjagtige data til at planlægge deres tog- og busdrift. Et fælles aktieselskab, Rejsekort A/S, blev etableret, og lokale projektorganisationer så dagens lys hos trafikselskaberne. Efter et europæisk udbud blev en leverandør fundet i 2005. Den franske industri- og våbengigant Thales, som også leverede det hongkongske rejsekort, gik sammen med den danske del af Accenture i konsortiet East West Danmark A/S. Planen var at gå i første testdrift på Nordvestbanen i 2007. Svær begyndelse Det begyndte med ideen om at lave et elektronisk billetsystem i hovedstaden. Siden kom DSB og de jyske trafikselskaber til, og et landsdækkende billet- og betalingssystem på ét billet- og betalingskort var en realitet. 150 års billetsystem på papir skulle afløses af et digitalt kort, der gav danskerne nemmere Bjørn Wahlsten er tidligere salgsdirektør hos DSB og i dag direktør for Rejsekort A/S. Han har fulgt rejsekortet, fra beslutningen om at finde et fælles system blev taget, og Rejsekort A/S blev stiftet i 2003 med det formål at eta- Rejsekort-historien 1995: HUR (i dag Movia) og S-tog tager første spadestik til et rejsekortsystem for hovedstaden 1996: DSB går med 1998: Inspireret af rejsekortsystemet i Hongkong og af succesen i det nystartede Bus-Tog samarbejde skifter fokus fra lokalt til landsdækkende 2001: Der opnås enighed blandt DSB og landets trafikselskaber om ambition og grundlag for et landsdækkende rejsekort 2003: Rejsekort A/S etableres med DSB og Movia som hovedaktionærer. DSB ejer 51 procent 2005: Kontrakt indgås med konsortiet East West 2008: DSB og Movia begynder testdrift fra Holbæk til Taastrup og med få busser i Roskilde og Holbæk 2010: Testdrift på rejsekort i Vestsjælland 2011: Klippekort udfases i Vestsjælland og rejsekort indføres i hele den kollektive trafik i Sydsjælland, Lolland og Falster 2011: Testdrift af rejsekort i hovedstaden starter 2012: Rejsekortkunde nr. 121.000 checker ind
Download PDF fil
Arkiv