http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/RSS.ashxDSB PagesMon, 30 Apr 2012 15:47:41 +0200http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=1DSB hjælper opsagte videre Hvordan kommer man videre med sit arbejdsliv, når man bliver afskediget? DSB ønsker sammen med de faglige organisationer at skabe rammerne for, at de medarbejdere, der bliver opsagt den 7. og 8. maj, kan få nyt fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor tilbydes de et målrettet kompetenceafklarings- og jobsøgningsforløb. Ugeavis for medarbejdere i DSB Nummer 14 den 17. april 2012 Forslaget fra nogle af DSB’s pendlertalsmænd om at forbyde rygning på perronerne fik for alvor sat fut i debatten på Facebook 200 kommentarer er det − mere end blevet til. Og mere end 2.000 DSB-kolleger har stemt om emnet på abc.dsb. Glødende debat om rygning Nyt DSB i dag 66 400 procent til tiden Fjern- og Regionaltog ramte den 4. april målet på 400 procent – 100 procents rettidighed og 100 procents pålidelighed i både Øst- og Vestdanmark. Det blev fejret med guf til ganerne på depoterne i sidste uge. »Vi har aldrig før præsteret så flot i morgenmyldretiden,« siger Anette Haugaard, chef for Togproduktion. Antallet af arbejdsulykke r er faldet de sidste Færre arbejdsulykk er i DSB to år. Det skyldes ikke mindst en mere systematisk Af Lars Grubak Larsen 5 indsats på arbejdsmiljøo har vi satset systematisk på arceret sit arbejdsmiljøledels bejdsmiljøet, og takket være esDet er blevet mere sikkert en system af et uafhængigt at række målrettede tiltag certifigå på arbejde i DSB. Siden på omceringsbureau. Det gav rådet ser vi nu effekten,« mulig2009 er antallet af arbejdsforhed for at angribe området meulykker faldet med 16 procent. klarer hun. re systematisk, samtidig med at DSB har et mangeartet risiI samme periode er antallet man fik sendt et signal om, af kobillede. Således er halvdelen at ulykker pr. 1 million arbejdsarbejdsmiljøet vægtes højt af arbejdsulykkerne fysiske i timer faldet med 13 procent. virksomheden. Men selvom som for eksempel snuble- og Det viser tal fra DSB's medarder er en tydelig forbedring faldskader. Den anden halvdel at bejderregnskab for 2011. spore, understreger Charlotte Iføler psykiske ulykker. Det ge arbejdsmiljøchef Charlotte skyldes Breinholt, at arbejdet ikke er blandt andet verbale trusler, Breinholt er det et direkte fy- slut endnu. resisk vold og personpåkørsler. sultat af en holdningsændring »En arbejdsulykke er én for og et øget fokus på arbejdsmilmeget. Bag de her tal gemmer En systematisering jø. der sig en række berørte af indsatsen medarbejdere og eventuelt Det første skridt på vejen I den rigtige retning imod pårørende. Derfor er det et sikrere DSB var derfor vig»Tallene viser, at vi er på en sytigt, at vi fortsætter arbejdet vej i stematisering af indsatsen. den rigtige retning. Siden Det med at gøre DSB til en mere 2009 skete, da DSB i 2010 fik certifisikker arbejdsplads for vores mrådet medarbejdere,« siger Charlotte Breinholt. Forebyggelse ! Arbejdsulykker I 2009 var der 1.386 arbejdsulykker i DSB. Heraf var 365 af ulykkerne med fravær og dermed anmeldelsespligtig e. Ulykkesfrekvensen var 23,1, hvilket vil sige, at der fandt 23,1 arbejdsulykke sted pr. 1 million arbejdstimer. I 2011 var der 1.154 arbejdsulykker i DSB. 311 af ulykkerne var med fravær. Ulykkesfrekvensen var 20. Hun tilføjer, at DSB har et mål om i løbet af de næste tre år at reducere antallet af arbejdsulykker med yderligere mindst 10 procent. Det skal gøres ved hjælp af forebyggelse. DSB vil blandt andet fokusere på typen af ulykker og gennemføre en række årsagsanalyser. Man vil fokusere meget mere på at registrere tilløb til ulykker. Og så skal især lokale tiltag sikre et godt arbejdsmiljø i alle dele af DSB. 63 Jeg vurderer, at der er 80 procent chance for, at IC4-togene kommer ud at køre som tiltænkt. De resterende 20 procent skyldes usikkerhed om forhold, vi ikke kender i dag.« Bestyrelsesformand i DSB, Peter Schütze, under » mandagens møde i Aarhus med transportministeren og en række transportordførere. Efter rundvisningen på IC4-værkstedet i Aarhus blev politikerne interviewet af pressen. Fra venstre er det Kim Chri2012-04-30T15:47:41+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=22 Nummer 15, den 1. maj 2012 Kunderne i Hovedstaden glade for rejsekort Siden rejsekortet blev rullet ud i Hovedstadsområdet, er kunderne løbende blevet spurgt om, hvad de synes om det. Og 75 procent af de kunder, der har haft kortet i mere end en måned, oplever, at rejsekort gør det nemmere at betale for deres rejse. »Det er rigtig positivt, at kunderne i København har taget så godt imod rejsekortet. Hele 70 procent siger, at de vil anbefale rejsekort til andre, og i efterfølgende spørgsmål svarer 60 procent, at de virkelig har anbefalet rejsekortet til andre,« siger Niklas Marschall, salgsdirektør i S-tog. Til juli vil det også være muligt at bruge rejsekort i de sidste busser på Nordsjælland. Så vil hele Sjælland være dækket af rejsekort i alle busser, tog og metro. hegram@S-tog.dsb.dk 7 Klummen Nye tider, nyt DSB i Dag Velkommen til en ny udgave af DSB i Dag – og til en ny tid for den interne kommunikation i DSB. Fra i dag vil avisen udkomme hver anden uge – mod tidligere hver uge. Fra næste gang skifter vi også udgivelsesdag, så avisen fremover udkommer om onsdagen. Samtidig bliver avisen mere tematisk og præget af debat og holdninger. Tematisk vil vi i hvert nummer bruge hele midteropslaget på ét emne og præsentere det med fakta, interviews og perspektiv. Et helt opslag giver plads til større billeder og flere personer – både kunder og medarbejdere, ledere og direktører. Mere plads til tema betyder mindre plads til nyheder. Avisens første opslag giver de vigtigste nyheder – en del i kort form – og ellers er det hver dag muligt at læse nyheder på abc.dsb. I denne avis handler temaet om DSB’s nye administrerende direktør, Jesper Lok. Han tiltræder i dag og omtaler DSB som ”rygraden i Danmarks infrastruktur”. Vi præsenterer hans vurderinger af DSB og hans værdier og ledelsesprincipper. Fremover kan temaet handle om alt fra rettidighed, IC4-situationen, arbejdsmiljø eller andre emner, der har betydning for hele DSB. Udover det store tema har vi indført et par andre faste elementer i avisen. • Klummen – en DSB-direktør fortæller om et aktuelt emne og perspektiv. • Debat – fra kunder og medarbejdere, fra interviews og DSB’s Facebook-profil. • Vidste du – fakta og information om stort og småt i DSB. • I farten – en leder svarer på spørgsmål om en aktuel sag. Så velkommen til en ny tid med nyt DSB i Dag. Nyheder skal læses på abc’en – tema og debat skal læses i DSB i dag. Kom gerne med ris, ros og gode ideer på dsbidag@dsb.dk God fornøjelse Jakob Høyer, Kommunikationsdirektør DSB’s mobilapp er populær Mange springer køen over, når de skal købe billet til toget. Over 330.000 danskere har hentet DSB’s mobilapp til deres smartphone eller tablet. Det tal stiger med 950 downloads om dagen. Chef for Salgs- og Informationskanaler, Anne Mette Koch, er ikke i tvivl om, hvorfor danskerne er så glade for applikationen. »Vi ved, at smartphonen efterhånden er blevet især de unge kunders foretrukne platform til at søge informationer og kommunikere, når de er på farten. Med vores app kan de nu også planlægge og bestille deres rejse,« siger hun. Også DSB’s mobilapp Mobilbilletter Hovedstaden er populær. Den er udviklet i samarbejde med trafikselskaberne i Hovedstadsområdet og er hentet af over 56.000 danskere. lagrla@dsb.dk Minister ønsker solidt DSB Jeg har en intention om, at danske passagerer fragtes så godt og præcist som muligt. Jeg vil gerne bruge mange kræfter på, at DSB er konkurrencedygtigt. Jeg har ikke et mål om, at DSB skal udraderes. Jeg har ikke en målsætning om, at det er Deutsche Bahn, der skal køre alle tog i Danmark. Henrik Dam Kristensen, transportminister. Jyske Vestkysten, 27. april God overlevering i Gøteborg DSBVäst overdrager i dag, den 1. maj, togtrafikken i Gøteborg til SJ's datterselskab SJ Götalandståg. Peter Christensen, adm. direktør i DSB Sverige, fortæller, at der har været et godt samarbejde med både SJ og trafikmyndigheden Västtrafik − og at alt er forløbet som planlagt trods kort tid til at gennemføre skiftet.2012-04-30T15:47:41+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=3Nummer 15, den 1. maj 2012 3 Flere cykelvogne i S-tog er ”simpelthen verdensklasse” Transportministeren og Cyklistforbundet var begejstrede, da de afprøvede de nye cykelvogne, der giver mere plads til cyklerne i S-togene 7 Sagt i medierne Rejsekort i Syd Det er godt at se, at kunderne har taget rejsekortet til sig og bruger det flittigt. Vi kan konstatere, at kunderne i Syd har været meget omstillingsparate, sandsynligvis fordi de allerede, inden rejsekort kom, var vant til et elektronisk kort. Anders Due, centerchef i Trafikselskabet Movia, om rejsekortets udbredelse på Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn. Folketidende, den 26. april. » 5 Af Lars Grubak Larsen Fri cykelmedtagning i S-togene har været en stor succes. Siden det i 2010 blev gratis at tage sin cykel med i toget, er antallet af cykler mere end tredoblet fra 2,1 millioner til 7,3 millioner om året. Det har fået S-tog til at udvide tilbuddet. Fra midten af juli bliver der mere plads til cykler i togene, når de får tilføjet en ekstra cykelvogn. »S-togs kunder har været rigtig glade for at kunne medbringe cyklen kvit og frit. Derfor vil vi gerne gøre det nemmere for endnu flere at tage cyklen med i S-toget,« siger adm. direktør i Stog, Gert Frost. DSB har lyttet På Sundhedssporet Transportminister Henrik Dam Kristensen bærer sin cykel det sidste stykke ned på perronen (store foto tv.). Og selv om det var første gang, Henrik Dam Kristensen havde sin cykel med i et S-tog, huskede han selskabet på, at cyklerne skulle ind i holderne med baghjulet først (lille foto foroven). Fotos: Gitte Sofie Hansen » Jeg håber, at mange af de rejsende på Københavns Hovedbanegård vil besøge Sundhedssporet og få en snak om, hvad de har med i bagagen, og ikke mindst, hvad de kan gøre for ikke at få type 2-diabetes som rejseledsager resten af livet. Sundhedssporet sætter fokus på diabetes og sund livsstil, og man kan få gratis diabetestjek. Henrik Nedergaard, adm. direktør i Diabetesforeningen, om Sundhedssporet på Københavns Hovedbanegård, hvor rejsende og DSBmedarbejdere kunne få et gratis diabetestjek i sidste uge. Diabetes.dk, den 23. april. Sidste tirsdag mødtes transportminister Henrik Dam Kristensen med direktør i Stog, Gert Frost, og direktør i Cyklistforbundet, Jens Loft Rasmussen, på Østerport Station. De skulle opleve de nye cykelvogne ved selvsyn og havde derfor medbragt deres egne cykler til lejligheden. »Jeg er glad for, at DSB har udvidet det allerede attraktive tilbud om at tage cyklen med gratis i S-toget. Det er en moderne måde at tænke kollektiv trafik på, og DSB tilfredsstiller et behov, der er hos rigtig mange danskere. Det er vigtigt, at vores kollektive trafiktilbud tager udgangspunkt i folks hverdag. Her viser DSB, at I har lyttet til jeres kunder,« sagde Henrik Dam Kristensen, inden han tog sin cykel med om bord i den Stogsvogn, der skulle føre ham mod Københavns Hovedbanegård. De ekstra cykelvogne er placeret midt i toget. Ind- og udgangene er ensrettede, så det bliver DSB tilfredsstiller et behov, der er hos rigtig mange danskere. Transportminister Henrik Dam Kristensen Pas på tyven! Vi er klar over, at der er nogle, der har problemer med at holde fingrene for sig selv i vores tog og på stationerne. Vores personale må af sikkerhedshensyn ikke selv forsøge at pågribe tyvene, når de ser dem, men de har mulighed for at kontakte vores driftskontor, når de ser tyvene. Hardy Olsen, ansvarlig for Beredskab og sikring i DSB, som har lavet en folder samt plakater for at advare kunderne. Dagbladet Ringsted, den 24. april. » nemmere og hurtigere at komme ind og ud af toget med sin cykel. Alle cykelvognene bliver hvide, så de er lettere at genkende. Modige og fremsynede Også direktør i Cyklistforbundet, Jens Loft Rasmussen, var begejstret for de nye cykelvogne. Han kaldte tiltaget verdensklasse. »Jeg vil rose S-tog for at være modige og fremsynede. I ser muligheder, hvor andre ser problemer. I stedet for at skrue ned for blusset, fordi I er ved at blive kvalt i jeres egen succ2012-04-30T15:47:41+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=44 Nummer 15, den 1. maj 2012 7 Tema: Ny administrerende direktør Jesper Lok om: Rettidighed og trafikinformation Tog til tiden er og bliver altafgørende for DSB. Det er Jesper Lok meget bevidst om, og han er meget optaget af at styrke det daglige fokus på både rettidighed og pålidelighed. »Rettidighed og pålidelighed er også udgangspunktet for en god økonomi. Omkostningerne stiger nemlig eksplosivt, når ting ikke går som planlagt,« siger Jesper Lok. At forsinkelser af et vist omfang er uundgåelige, står imidlertid også Jesper Lok klart. »Alle transportformer er afhængige af vind og vejr. Vi anerkender alle, at sne forsinker biler, busser og cykler, men det gælder altså også tog. Togdrift er derudover meget afhængig af signalsystemer og banelegemer. Et vist niveau af forsinkelser er derfor uundgåeligt. Og netop derfor skal vi sørge for, at vores kunder har adgang til personlig, proaktiv og positionsafhængig trafikinformation. Som passager skal man jo kunne modtage relevant information, og man forventer den så tidligt og løsningsorienteret som overhovedet muligt,« siger han. Jesper Lok om: Konkurrencedygtighed DSB’s økonomiske udfordringer skal løses. Det har Jesper Lok fuldt fokus på, og han har de seneste måneder været en del af arbejdet med planen SUNDT DSB, der skal skabe økonomisk balance i DSB. »DSB skal være en sund virksomhed med en bæredygtig økonomi og tilfredse kunder. Det er vi ikke i dag, hvor der både er røde tal på bundlinjen og en stigende utilfredshed blandt kunderne. Der er rigtig mange fine indsatser af rigtig mange mennesker i DSB. Det ser vi blandt andet på de gode rettidighedstal i 2012. Men vi varetager ikke vores opgave godt nok. Vi er ikke konkurrencedygtige i dag. Der er en forventning fra vores kunder og ejer om, at vi får rettet op på det,« siger han. Jesper Lok har fulgt arbejdet med at skabe et mere effektivt DSB gennem de aftaler, der er indgået med en række af de faglige organisationer (IFO12). Så spændende e takker man ikke 5 Af Jakob Høyer Efter flere måneders ventetid tiltræder Jesper Lok i dag som administrerende direktør for DSB. og temamøder de seneste måneder. Derigennem har han fået et billede af DSB’s daglige drift o Jesper Lok om: Vækst og strategi »Vi har ikke en given ret til, at DSB skal køre tog i Danmark. Risikoen for, at Transportministeriet vælger en anden operatør, er bestemt til stede, hvis vi ikke viser bedre resultater. Men hvis vi ikke troede på, at DSB magter den opgave og dermed har en fremtid, så ville vi jo ikke gå i gang med den,« siger Jesper Lok. »At være effektiv og have en sund økonomi er altafgørende for en virksomhed. Det er fundamentet, og det skal være i orden for, at en virksomhed kan få råderum til at udvikle sig og dermed overleve på den lange bane,« siger han og tilføjer: »Det gælder også DSB. Vi skal have DSB’s økonomi i balance, før vi kan forhandle en ny trafikkontrakt. Og først derefter har vi råd til at udvikle og udvide.« Reaktionerne har været mange og mangfoldige, efter at Jesper Lok i december blev præsenteret som ny administrerende direktør for DSB. I næsten 25 år har den nu 44-årige rederichef arbejdet hos A.P. Møller Mærsk-koncernen i en række lederjob rundt omkring i verden. De seneste otte år har han som administrerende direktør for rederivirksomheden SVITZER haft ansvaret for 500 slæbebåde og 4.500 medarbejdere fordelt på 50 forskellige lande. Alt sammen indtil han den 11. december sidste år blev udnævnt til ny administrerende direktør i DSB, der netop havde været igennem et halvår med direktørfyring, kæmpe underskud og store overskrifter i medierne. »Selvfølgelig er der mange, der har spurgt: Hvordan tør du?« fortæller Jesper Lok og besvarer selv spørgsmålet. »DSB har store udfordringer. Men når alt kommer til alt, udfylder DSB en vigtig samfundsopgave og skaber sammenhæng i Danmark. Muligheden for at prøve kræfter med den opgave og en så spændende udfordring takker man ikke nej til. Ellers står man jo også bare 10 år senere foran spejlet og t2012-04-30T15:47:41+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=5Nummer 15, den 1. maj 2012 5 »DSB skal være en sund virksomhed med en bæredygtig økonomi og tilfredse kunder,« siger Jesper Lok, DSB’s nye administrerende direktør. Fotos: Stig Stasig Blå bog 25. august Jesper Lok er født den n. hav 1968 i Køben net i A.P. Møller, Han er shippinguddan annelser fra dd eru eft har en MBA og og IMD rd, rva Ha et blandt and . bia Colum ærsk Gruppen Ansat i A.P. Møller-M daværende for PA r Va . siden 1987 Søderberg og har koncerndirektør Jess Japan, Vietnam, i derudover arbejdet istan og Pak n, Cambodia, Taiwa Nigeria. rende direktør Blev i 2004 administre har haft ansvar han r for SVITZER, hvo åde og 4.500 for godt 500 slæbeb t på 50 forskellige medarbejdere fordel lande. fem børn. Gift med Trine og har Jesper Lok om: Ledelse Jesper Lok har gennem sin tid som leder fulgt nogle simple, men faste, principper og værdier. Dem har han nedfældet på et stykke papir, som ligger under en glasplade i skrivebordet, så de aldrig glemmes. En virksomhed skal altid: Være konkurrencedygtig på omkostningssiden. Gøre det let for kunden at købe og bruge produktet. Insistere på at alle arbejder som ét hold for virksomhedens bedste. Alle går på arbejde for at: Være en del af en succes. Arbejde med og inspireres af gode kolleger. Derfor er det særligt vigtigt at anerkende, at: Indsats og resultater skal værdsættes og have konsekvens. Det eneste, der er konstant, er forandring. Ifølge Jesper Lok er det sjældent anerkendelse af udfordringer, der mangler – men ofte viljen til at gøre det nødvendige. Også derfor lægger han særlig stor vægt på at få handlingsplaner konkretiseret og implementeret. Som han siger: ”Strategi er bare at have ret. Eksekvering er at få ret.” en udfordring e nej til! der som regel noget galt. Og hvis det ikke står klart, hvem der har ansvaret, er det unødvendigt trægt at skabe fremdrift,« forklarer han og tilføjer: »Så er der en tendens til, at alt for meget ryger til hjørne.« Kundetilfredshed og omdømme er vores aktiekurs Han har haft mulighed for at deltage i en række introduktionsog udfordringer, og han glæder sig til at blive en del af DSB-holdet skubbe problemer videre til andre, men hele tiden søge at løse dem sammen.« Jesper Lok forklarer, at ”vi” bør være den foretrukne betegnelse i en virksomhed som DSB – ikke ”os” eller ”dem” – og kun ”jeg” og ”mig”, når det er for at tage ansvar. Jesper Lok har allerede mødt både ansvarlighed og engagement til de møder, han har været til i DSB. »Man kan ikke undgå at være entusiastisk omkring DSB’s virke. At være rygraden i det kollektive transportsystem er jo en specielt meningsfyldt opgave, og entusiasmen og engagementet for det rundt omkring i organisationen har jeg lagt mærke til fra mit første mønger. Men når de,« forklarer Jesper Lok. ylder DSB en Forenkling giver energi Jesper Lok om: Sine egne værdier Jeg elsker: Enkelhed – i løsninger, processer og strukturer. God analyse og risikoforståelse – vi har alle ret til en mening, men ikke til egne fakta. Konkrete handlinger – ”nu” er næsten altid bedre end ”perfekt”. Kolleger der kender deres marked – forstår omkostningerne og hvad kunder er villige til at betale. Kolleger der hjælper hinanden og skaber entusiasme. Jeg afskyr: Hierarkier og bureaukrati – det drejer sig for alle om at gøre en forskel og bidrage til kundens værdi. At blive overrasket over dårlige nyheder – kun de gode kan vente. ”Os/dem”-attitude og kolleger, der skubber deres problemer videre til andre. Kolleger, der kommenterer fra sidelinjen – det her er en virksomhed, ikke en tilskuersport. Lange powerpoint-præsentationer. og skaber rk. Jesper Lok En af vejene til at skabe større entusiasme og engagement er ifølge Jesper Lok at skabe enklere og hurtigere strukturer og processer. Enkelhed er et af hans vigtigste ledelsesprincipper, og han er overbevist om, at netop komplekse virksomheder som DSB har brug for så stor enkelhed som overhovedet muligt i både organisation og arbejdsgange. »Hvis man ikke kan beskrive sine mål og processer 2012-04-30T15:47:41+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=66 Nummer 15, den 1. maj 2012 7 40 år Navne 1. juni Stationsbetjent Hans Carl Lindberg Pamperin, Klargøring, Belvedere. Lokomotivfører Tonny Wagner Johansen, Fremføring, Region Vest, København. Lokomotivfører Hans Jørgen Voetmann Nielsen, Fremføring, Region Øst, Nykøbing F. Togfører (PI/F) Finn Bornhuus, Togpersonale, København 6. 25 år 1. juni DSB hjælper afskedigede videre DSB og de faglige organisationer ønsker at støtte de opsagte medarbejdere og hjælpe dem videre i deres arbejdsliv. Derfor tilbydes de medarbejdere, der bliver afskediget den 7. og 8. maj, et målrettet kompetenceafklaringsog jobsøgningsforløb ene Outplacement-forløb od bejdere, der tager im De afskedigede medar ” øb orl ntf t ”outplaceme tilbuddet om et såkald t nd bla tes kan forven hos Capacent People, d følgende: me t lpe hju e bliv at andet i forløbet til at kunne Der gives plads og rum esmæssige reaktioner komme af med følels på afskedigelsen. deres faglige De enkelte medarbej ncer afdækkes. ete mp ko e og personlig en kompetenceprofil Der bliver udformet bejder. dar me for den enkelte om jobmarkedet. Der gives information lp til at se Medarbejderne får hjæ muligheder. 5 Af Jannik Preisler Togfører Carsten Andy Andersen, Togpersonale, Kalundborg. Stationsbetjent Henning Erik Laursen, DSB Salg, Ground Service, Randers. Chefkonsulent Sonja Møller Hansen, Koncernindkøb. Overassistent Bente Sparre Lindegaard Sørensen, Kundecenter Øst. Servicemedarbejder Niels Møller Andersen, DSB Salg, Ground Service Nord, Skanderborg. Hvordan kommer man videre med sit arbejdsliv, når afskedigelsen rammer en? Selv om de fleste kan benytte sig af familie, venner og kollegers hjælp, er der nogle gange brug for professionel bistand til at kunne fortsætte karrieren. I den forbindelse findes der specialister, der kan rådgive om og hjælpe med at komme godt videre efter en afskedigelse. Frivilligt tilbud Derfor har DSB’s Kompetenceudvalg søgt midler hos Statens Center for Kompetenceudvikling, og med en bevilling herfra er det nu muligt at få ”Capacent People” − et af landets førende rådgivningsfirmaer − til at hjælpe de medarbejdere videre, der bliver opsagt den 7. og 8. maj, forklarer formanden for Kompetenceudvalget, Nicholas Brace Olsen, der også er chef for DSB HR Kompetence & Uddannelse. »DSB og de faglige organisationer har en stor interesse i, at de medarbejdere, der bliver opsagt, kommer godt videre i deres arbejdsliv. Derfor vil vi gerne yde den støtte, vi kan, for at de berørte medarbejdere har mulighed for at skabe sig fodfæste på til praktikken som for Der gives også hjælp e. arbejdsmarkedet, når vi siger farvel til øgninger, cv og lignend eksempel at skrive ans dem. Og i den forbindelse har samarbejde mellem DSB og HK Trafik & Jernen handlingsplan. Hjælp til at udforme bane og AC DSB medført, at vi nu kan tilbyde de opsagte medarbejdere målrettede outplacementforløb,« forklarer Nicholas Brace Olsen og fortsætter: »Samtidig ved vi, at Capacent People er en meget erfaren leverandør, der til fulde lever op til vores krav og ønsker om at yde de opsagte medarbejdere støtte og vejledning,« siger han og uddyber: »Forløbene vil være på frivillig basis og fungere som et tilbud til de opsagte medarbejdere. Vores mål med forløbene hos Capacent People er, at medarbejderne får de optimale afsæt til at kunne fortsætte deres karrierer på et niveau, der matcher deres individuelle kompetencer,« siger Nicholas Brace Olsen. jpre@dsb.dk Ønsker du ikke dit jubilæum offentliggjort i "DSB i dag", så skriv to måneder før jubilæumsdagen til DSB, HR Drift, Rekruttering, Sølvgade 40, opg. C, 2. sal, 1349 København K eller e-mail: mklu@dsb.dk Personlig sparringspartner De opsagte medarbejdere, der tager imod tilbuddet fra Capacent People, kan vælge mellem to forskellige forløb og får tilknyttet en personlig konsulent 5 Af Jannik Preisler 7 Nye job Se ledige job i DSB på abc.dsb under Medarbejdere, ledige stillinger. Værkstedsservicemedarbejdere til natarbejde DSB S-tog a/s, Klargøring, Depotvej,2012-04-30T15:47:41+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=7Nummer 15, den 1. maj 2012 7 Togenes rettidighed er historisk høj Fjern- og Regionaltogs medarbejdere fejrede i sidste uge, at de den 4. april i år kørte en perfekt morgenmyldretid helt uden forsinkelser og aflysninger. Der var brunch og kage på alle depoter, og det faldt i medarbejdernes smag Af Ane Marie Nielsen Fotos: Jonas Ahlstrøm Hvorfor er rettidigheden så vigtig, at I skal fejres med brunch, når det går godt? »Vores kunder er afhængige af, at vi kører til tiden. De skal jo nå på arbejde, et fly fra lufthavnen og sådan noget. Folk skal kunne regne med det, der står i køreplanen. Det er ikke så vigtigt for dem, om det tager fem minutter ekstra, bare vi er fremme til den lovede tid.« »Jeg synes, det er godt, vi fejrer resultatet, selvom jeg synes, vi altid gør det godt. Det er lækkert og hyggeligt. Vi har aldrig mere tid til socialt samvær, så det er rart for en gangs skyld at få muligheden.« Hvorfor er rettidigheden så vigtig, at I skal fejres med brunch, når det går godt? »Vi vil gerne prale med, at vi kører til tiden. Der skal helst ikke flere dårlige historier om DSB ud i pressen, så vi gør, hvad vi kan, og er fremme i skoene. Blandt andet gør GreenSpeed en stor forskel. Det er et hammer godt værktøj, og jeg er sikker på, at det gør en forskel for rettidigheden.« »Jeg synes, det er udmærket, at vi bliver fejret. Vi har virkelig ydet noget, og det er på tide med et klap på skulderen. Det er med til at højne moralen.« anmani@dsb.dk Jonna Løv Rasmussen Togfører i Fredericia Jimmy Pagh Lokomotivfører i Fredericia Mere plads til cykler DSB S-tog ombygger nu alle lange S-tog, så der kommer cykelrum i midten af toget. Det betyder, at der bliver dobbelt så meget plads til cykler i S-togene og dermed også mere plads til cykler og barnevogne. Den nyhed faldt hovedsageligt i god jord hos mange af de kunder, der følger DSB på Facebook. Mere end 50 ”synes godt om”– tilkendegivelser og over 30 kommentarer kastede meldingen af sig. Blandt andet følgende kommentarer fra kunderne: Philip P. Rettidigheden Uge 17 2012 indtil dato Fjern& Regionaltog Alle Fjern& Regionaltog 103 123 Tallene viser det antal sekunder, kunderne i gennemsnit var forsinkede ved ankomst. (Aflyste tog er talt med i beregningen) Målsætning for Fjern- & Regionaltog i 2012: Kunderne må højst være 190 sekunder forsinkede ved ankomst. »Fantastisk! ☺ Tak for mere plads til cykler!« John B.N. Kystbanen og Kastrupbanen Kundeoplevet præcision Operatørpræcision »Det virker helt klart, som om passagerer med cykel er mere værd for DSB end os uden.« Bent I.A. 93,4 93,0 98,7 98,8 »Det kan vel være en god idé, men undlad jeres dumme plakater med ”forbeholdt for”. For så er det jo, at cykelpassagererne får forrang for andre passagerer, som ikke har snavsede cykler.« Carsten L. Siden DSB gjorde det gratis at tage cyklen med i S-toget, er antallet af cykelpassagerer steget til det tredobbelte. Kundeoplevet præcision viser den rettidighed, kunderne oplevede. Mindst 90 procent af togene skal være præcise inden for 0-4.59 minutter. Operatørpræcision viser den del af rettidigheden, »Hvornår gør DSB noget for os i Jylland med at tage cykel med? Nu fra 1. maj skal man både have cykelbillet og pladsbillet.« Torben L. Vidste du . At vi havde 3,3 kursusdage pr. medarbejder i 2011? At vi i gennemsnit har 10,1 sygedag om året pr. medarbejder? som DSB Øresund er ansvarlig for. Grøn viser præcision på mindst 97,7 procent. Gul viser præcision mellem 97,3 og 97,6 procent. Rød viser præcision på 97,2 procent eller lavere. »Jeg synes, at det er genialt med mere plads til cykler, og da cyklerne bliver gratis at tage med, bliver det et reelt alternativ til at tage bilen. Jeg kan godt forstå, at det er træls, at der er for lidt plads i myldretiden, men når DSB er presset på økonomien, bliver vi presset på pladsen.« jpre@dsb.dk Citaterne er hentet fra debatten på facebook.com/omdsb S-tog At vi er 72 procent mænd og 28 procent kvinder i hele DSB? At DSB udlåner 218 tjenestemænd til andre selskaber? Tal2012-04-30T15:47:41+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/15/?Page=87 I FARTEN Fotos fra Klaus Holstings nye bog ”Nørreport Station”. I november tog DSB initiativ til i en prøveperiode at tilbyde de dårligst stillede hjemløse i København et særligt CSR-kort, som gav mulighed for at rejse i S-toget i zone 1 og 2 for 50 kr. Nu er ordningen stoppet, og vi har spurgt salgsdirektør i DSB S-tog, Niklas Marschall, om årsagen. Hvorfor stopper ordningen? » Vi har ikke fået det ud Flot fotobog om Nørreport Station 5 Af Maria Schouboe Sloth I fredags udkom fotobogen ”Nørreport Station”, som fotografen Klaus Holsting står bag. Klaus Holsting fotograferer også for DSB i dag og har via sin færden på Nørreport Station i årevis drømt om at udgive en bog med fotos fra det Nørreport, som, i hvert fald over jorden, nu er en saga blot. Igennem fire år har Klaus Holsting i perioder haft sin daglige gang på Nørreport og samlet en unik fortælling om Nørreport som storbyfænomen set gennem kameralinsen. Vi bringer her et uddrag af Klaus Holstings egen introduktion til bogen. Nørreport fortjener en fortælling ”Igennem femten år tænkte jeg ofte, når jeg krydsede Nørreport: En dag vil jeg lave en bog om dette sted.” “Her i landet har vi kun én rigtig undergrundsstation. Den ligger på en historisk bygrænse og er et af Skandinaviens tættest trafikerede punkter. Nørreport burde for længst have fået sin egen plads i fortællingen om København, men ingen har tidligere kigget på stationen som et af byens særlige fænomener. I hvert fald ikke gennem et kamera. Så da Københavns Kom- mune udskrev en arkitektkonkurrence, der skulle forny Nørreport, besluttede jeg at gå i gang. Det var nu eller aldrig, hvis den bog skulle blive til noget.” “Den karakteristiske stationsbygning fra 1934 med de røde neonbogstaver på taget er nu revet ned, og byggeriet af en ny er i gang. Vejtrafikken omlægges, busholdepladserne flyttes, og meget vil have forandret sig, når det hele står færdigt. Men det er ikke denne bogs ærinde at tage stilling til Ny Nørreport. Den forholder sig alene til det Nørreport, som var. Et sted, som mange københavnere har et særligt forhold til. Nørreport Station sender tankerne tilbage til svundne tidsaldre, kalder erindringer frem og kan – har jeg erfaret talrige gange undervejs − vække vældig mange følelser til live.” “Hver gang jeg har været på Nørreport, er der midt i al trivialiteten næsten altid sket noget uventet, noget, der har skærpet min opmærksomhed. I perioder har jeg vel nærmest været afhængig af at komme ned på stationen og få et sus. Men nøjedes såmænd også gerne med at indhalere den blåtykke dieselos på fjerntogsperronen eller se en bus køre sludsjap op på tøjet af de ventende passagerer.” mss@s-tog.dsb.dk af pilotprojektet, som vi gerne ville. Vi har taget fejl af de hjemløses rejsemønstre, de rejser nemlig ikke kun inden for city-området. Desuden har det hverken skåret ned på konfliktsituationer eller på vores administrationsomkostninger i forbindelse med afgifter til hjemløse, så vi må konstatere, at vi har prøvet det af, men at CSRkortet desværre ikke virker efter hensigten. Hvad ville DSB med CSR-kortet? Nørreport Station kom Nørreport Station ud il. apr . 27 den fredag og S-tog Medarbejdere i DSB 8,- kr. via 23 til gen kan købe bo vælg k, r.d ou taj age orl www.f stre menu. ven DSB-medarbejdere i . ner kro Normalpris 298,bogen ved at Du kan finde mere om port Station. rre downloade app’en Nø fotos fra bogen S-tog viser desuden S-more-tilbud samt information om nerne tio på skærmene på sta og i S-toget. » Meningen med CSRkortet var at gøre det så godt som muligt for alle vores kunder. Dels dem, som følte sig generet af tiggere og hjemløse, og dels hjælpe en gruppe af hjemløse, som har det rigtig svært. Men efter prøvetiden er udløbet, må vi erkende, at CSR-kortet ikke løser de problemer, som vi håbede på at afhjælpe. Vores ressourcer er derfor bedre brugt på samarbejde med forskellige organisationer, der sætter hjælp ind dér, hvor der er mest behov. Hvorfor tilbyder DSB så ikke transport til alle zoner. 2012-04-30T15:47:41+02:00