http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/RSS.ashxDSB PagesTue, 13 Mar 2012 09:16:05 +0100http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=1Vægt-måling giver længere tog S-tog har i flere år vejet kunderne for at få præcise passagertal for de enkelte tog. Vægtmålingerne betyder nu, at S-tog fra denne uge sætter længere tog ind i myldretiderne på Ringbanen. Ugeavis for medarbejdere i DSB Nummer 10 den 13. marts 2012 63 DSB kører mere grønt 300 lokomotivførere kører nu efter anbefalingerne i GreenSpeed. Og flere er på vej. Det betyder markant fald i brændstofforbruget Ny organisation i Kommerciel DSB Kommerciel har netop fået ny organisation. Målet er at styrke DSB's konkurrenceevne og at gøre den kundevendte del af DSB mere sammenhængende. Og kommunikationen med kunderne skal være mere individuel og målrettet. »Vi skal tættere på den enkelte kunde, og vi skal have mere ud af de produkter, tiltag og services, som vi allerede har sat i søen,«siger kommerciel direktør Mogens Jønck og tilføjer: »Vi skal have endnu mere fokus både på vores grundprodukter og på den service og information, vi giver vores kunder før, under og efter rejsen. Det hjælper den nye organisering til.« Den nye organisering betyder blandt andet, at alle salgs- og informationskanaler samles i én enhed, driften af alle stationer samles, og hele processen fra produktudvikling til salg lægges under én hat. msl 5 Af Ane Marie Nielsen En, to, tre, det er en prøve. Køresystemet GreenSpeed bliver nu testet for alvor. 300 lokomotivførere kører allerede med det til daglig, og fortsætter de flotte testresultater med at tikke ind, er systemet inden længe med i stort set alle tog. Alle undersøgelser viser, at DSB kan spare mindst otte procent af brændstofforbruget i forhold til nu, når det computerstyrede system er fuldt integreret i flåden. Og det endda uden at sætte rettidigheden over styr. Tværtimod. Bedre arbejdsmiljø Også for personalet i toget er det godt nyt. GreenSpeed angiver en anbefalet kørehastighed, og den er oftere langsommere end den fart, lokomotivføreren plejer at beslutte for at være sikker på at nå frem til næste station til ti- den. Ofte vil det også betyde færre op- og nedbremsninger, og den jævne kørsel giver bedre arbejdsbetingelser og mindre stress. »Vi har virkelig set frem til at få GreenSpeed sat i drift. Det ser ud til, at det giver de forventede besparelser på brændstof, og lokomotivførerne virker meget begejstrede,« siger Anette Haugaard, chef for Togproduktion. 65 64 Ny organisation i F&R Også i Fjern- & Regionaltog er der en stribe ændringer på vej. Den nye organisation skal træde i kraft til maj, men forberedelserne går i gang nu. Målet er både at forenkle og effektivisere. Blandt de større ændringer er følgende: Lokomotivførerne og togpersonalet får fælles ledelse og samles i den nye enhed Togdrift. Ny chef bliver underdirektør Anette Haugaard. Ansvaret for klargøring, kvalitetsopfølgning og kontraktansvar samles i den nye enhed Materiel, som får underdirektør Peder Jespersen som chef. Herudover er det planen at samle en række af de støttefunktioner, som løser opgaver på tværs i F&R, både i administration og drift. »Med reorganiseringen opnår vi en mere effektiv organisation på alle niveauer,« siger direktør for Fjern- & Regionaltog, Susanne Mørch Koch. msl Kunderne er strømmet til, siden det i 2010 blev gratis at tage cyklerne med i S-toget. Arkivfoto: Brian Bergman Flere cykelværksteder på S-togsstationer Igen i år kan S-togskunder aflevere cyklen til reparation direkte på udvalgte stationer. Nu kommer der flere stationer til 5 Af Helene Gram Fra mandag den 12. marts åbner der igen cykelværksteder på udvalgte stationer, efter at denne cykelservice til S-togs kunder har holdt vinterlukket. I år er der kommet flere stationer til, så man kan få efterset og repareret sin cykel på i alt 13 stationer. »Vi vil gerne hjælpe med at spare tid i hverdagen, så derfor udvider vi vores samarbejde med JustBike omkring cykel- værksteder til flere stationer. Det er hurtigt og nemt at aflevere cyklen til reparation på stationen og hente den igen på vej hjem. Vi vil gerne gøre vores til at gøre2012-03-13T09:16:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=22 Nummer 10 den 13. marts 2012 7 Kort nyt Stor indsats mod togtyve I de seneste måneder har morgentrætte weekendrejsende været ofre for det, der ligner organiserede lommetyverier. Men tyveknægtenes valg af gerningssted kan blive skæbnesvangert for dem. Det skriver Hillerød-Posten. »Der er videoovervågning i alle S-tog, og politiet bruger vores optagelser,« fortæller Jes Hundrup Honoré, der er afdelingsleder for service og overvågning i S-togene, til avisen. Politiet vil også selv begynde at køre med i toget, når folk skal hjem fra byturene. »Planen er, at vi begynder i weekenden på de tidlige morgentog,« siger politiassistent Christian Have. Ofte bliver tyverierne udført af bander, hvor flere arbejder sammen. Det er typisk tegnebøger og mobiltelefoner, de går efter. »Hvis folk endelig skal sove, så sørg for at lyne jakken godt op,« opfordrer Christian Have. lgl Peter Schütze har som bestyrelsesformand været mere end almindeligt involveret i hverdagens DSB-beslutninger – først og fremmest fordi DSB i mange måneder ikke har haft en fast administrerende direktør. Foto: Bjarke Ørsted Det er utrolig vigtigt, at vi ikke skuffer Berlingske Business bragte i sidste uge et længere interview med DSB’s bestyrelsesformand, Peter Schütze. Under overskriften, "Det er utroligt vigtigt, at vi ikke skuffer" , giver Peter Schütze sin vurdering af en stribe af DSB’s udfordringer – både de helt aktuelle og de mere langsigtede. Vi bringer her en række klip fra interviewet God og dårlig omtale Foto: Lars Bahl/Polfoto Internationale aktiviteter Er jeres aktiviteter uden for Danmark lagt i mølposen? »Vi har flere ruter i Sverige, som vi bestemt har udfordringer med. Det er i sig selv en stor opgave, som vi prøver at løse. Men hele tankesættet om at ekspandere yderligere, det har vi lagt på hylden. Jeg kan ikke sige noget om, hvad vi vil gøre i fremtiden.« Rejsekort-fejl i DSB i dag På forsiden af sidste uges DSB i dag skrev vi, at man nu kan bruge rejsekort på alle DSB-strækninger i hele landet. Det er ikke korrekt. Rejsekortet kan aktuelt bruges i DSB-tog på hele Sjælland og i Nordjylland. Rejsekort forventes at blive landsdækkende på alle togstrækninger i Danmark inden udgangen af 2012. Vi beklager fejlen. red Fortjener I den dårlige omtale? »Et eller andet sted gør vi det. Jeg kunne godt ønske mig, at det var anderledes. Jeg kunne måske også godt ønske mig, at balancen var anderledes, men det kan jeg ikke bruge til noget. Jeg kan kun levere. Jeg ved af erfaring, at de mindre gode historier får betydelig mere omtale end de gode. Det har jeg vænnet mig til.« Udfordringen i DSB Hvor ligger udfordringen for dig i DSB? »Det er at være med til at bringe DSB som virksomhed tilbage på sporet og måske endnu vigtigere fremad. Min erfaring siger mig, at sammen med et godt hold kan man godt løse det. Man skal tage fat i problemerne fra en ende og så løse dem. Man skal ikke tro, at man kan løse alting på en gang.« Et defensivt DSB? Er det DSB, vi nu ser, et DSB i en mere defensiv rolle? »Jeg vil hellere sige, at vi fokuserer på kerneforretningen. Jeg bryder mig ikke om ordet defensiv.« Benchmarking Hvem benchmarker I jer imod? »Et af problemerne ved at være et statsejet selskab og at have en monopolsituation er: Hvem bedømmer, om du er god eller ikke god? I min bog er der kun en måde at gøre det på, og det er at benchmarke sig mod de bedste i andre lande. Det arbejder vi på at finde ud af.« 7 DSB dsbidag@dsb.dk HR Jane Kjertmann Jensen (jk), 2468 2650 Fra privat til offentlig Hvad er den største forskel ved at komme fra det private erhvervsliv til offentlige virksomheder som DSB og CBS? »Der er ikke en kæmpestor forskel på at arbejde i en privat og i en offentlig virksomhed. Det handler begge steder om at få processer til at fungere, og der skal være orden i økonomien. (.) Er man i en virksomhed, der leverer resultaterne i forhold til de mål, der er sat, så har man, om det er en privat virksomhed eller en offentlig virksomhed, forholdsvis ro om virksomheden. L2012-03-13T09:16:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=3Nummer 10 den 13. marts 2012 3 Længere tog på Ringbanen På baggrund af data fra S-togs vejesystem sætter S-tog nu længere tog ind på Ringbanen om morgenen på grund af mange passagerer 7 Presseklip Hovedrent på S-togsstationerne 5 » Når vi går hjem i dag, Af Maria Schouboe Sloth Om morgenen mellem kl. 7 og kl. 8 står S-togs kunder på Ringbanen tæt i nogle af togene. Derfor sætter S-tog nu længere tog ind på nogle af afgangene, for at der kan blive plads til alle. Beslutningen er truffet på baggrund af data fra S-togs vejesystem, der vejer tog og passagerer og omsætter det til passagertal. »Vi har endnu ikke måttet efterlade kunder på perronen, men der er mange med. Det hører vi jo også fra vores kunder. Fra december har vi kørt hvert 4. minut på Ringbanen om morgenen i stedet for hvert 5. minut for at tage presset på togene. Det har hjulpet på visse tidspunkter, men på andre må der mere til, så nu har vi besluttet at sætte ekstra togsæt på på visse tidspunkter,« fortæller Stogs produktionsdirektør, Dan Stig Jensen. Flest grønne tog S-tog har vejet kunderne i flere år, men nu kan S-tog behandle dataene fra vejesystemet så hurtigt, at der hver dag ligger dugfriske tal for, hvor mange kunder der dagen før var på samtlige de i gennemsnit 1.330 daglige afgange. Er der plads nok, er af- gangen grøn, er der tæt på fyldt, er den gul, og står passagererne tæt, er den markeret med rødt. »Tidligere fik vi tallene hver tredje måned, men systemerne er blevet optimeret, så vi nu kan følge med dagligt og hurtigt kan reagere, hvis der er en tendens. Som regel er der dog stort set grønt over hele banen, bortset altså fra på Ringbanen,« fortæller Dan Stig Jensen. S-tog følger løbende med på de daglige opgørelser fra vejesystemet for at se, om der også er andre steder på S-banen, der på et tidspunkt skal optimeres, hvis mulighederne er der. fremstår stationen som hovedrengjort. Jeg tror, at det kan få folk til at opføre sig pænere, når her ser rent og pænt ud. Det er ren psykologi. Ligger der affald, har man mere tilbøjelighed til også selv at kaste affald ved siden af skraldespanden. (…) Vi gør, hvad vi kan, for at gøre opmærksom på, at vi er her, for eksempel kommer der en kaffevogn rundt, og gennem højttalerne får kunderne besked på, at vi gør hovedrent i dag. Vi prøver at gøre det til en event. Lennart Jensen, teamleder i S-tog Stationsservice, der sammen med Banedanmark er i gang med en samlet Hver gang, et S-tog forlader perronen og er kommet op i fart, vejes toget inkl. passagererne. Vejedataene omsættes til passagertal, der blandt andet bruges til trafikplanlægning og til indtægtsfordelingen mellem trafikselskaberne i Hovedstadsområdet. Foto: Henrik Clifford hovedrengøring af S-togsstationerne. Dagbladet Roskilde, den 7. marts. Transportministeren i Favrskov » Det har været udbytte- rigt for mig at høre om nogle af de forskellige trafikale udfordringer, som Favrskov som vækstkommune har, og ved selvsyn se nogle af de steder, hvor der er store infrastrukturprojekter på tegnebrættet. Jeg synes, der er en fin balance mellem nye muligheder for den kollektive trafik og udbygning af eksisterende vejanlæg. Henrik Dam Kristensen, transportminister (S). Randers Amtsavis, den 7. marts. Til kultur med DSB » Som kulturminister får S-togs kunder vejes hver dag S-togs vejer sine kunder hele tiden, og dataene kan nu benyttes mere aktivt i blandt andet trafikplanlægning, markedsføring og fordeling af indtægter ! Sådan vejes togene S-togsvognens bundramme hviler på luftbælge. Der presses luft ind i disse bælge, og for at opretholde samme afstand over perronkanten regulerer toget lufttrykket i disse bælge. Jo flere passagerer, jo mere luft skal der presses ind i bælgene. Trykket pr. luftbælg omdannes til en digitalværdi, som konverteres til et vejetal. Vejesystemet hedder APS, som står for Automatisk Passagertælle System. 5 Af Maria Schouboe Sloth ene fra fortidens manuelle tællemetoder. Længe undervejs Hver gang et S-tog forlader perronen og kommer op i f2012-03-13T09:16:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=44 Nummer 10 den 13. marts 2012 Vi skal tættere på kunderne I går trådte en ny organisation i kraft i Kommerciel, som bringer DSB tættere på kunderne. Formålet er at gøre DSB mere handlekraftig og konkurrencedygtig og styrke omdømmet, forklarer Mogens Jønck 5 Af Søren Damm Hvorfor har Kommerciel brug for en ny organisation? »Det er afgørende for hele DSB, at vi får genoprettet økonomien gennem en øget effektivisering, at vi får styrket kundetilfredsheden, og at vi får genskabt et godt omdømme. For at kunne gøre dette, skal vi have endnu mere fokus både på vores grundprodukter og på den service og information, vi giver vores kunder før, under og efter rejsen.« »Det kræver, at vi i Kommerciel gennemfører en række forretningsmæssige prioriteringer. Lidt forsimplet kan man sige, at vores organisation skal afspejle den måde, vi møder kunden på. Den nye organisation gearer os til at foretage de forret- ningsmæssige prioriteringer, både på strategisk og konkret niveau, vi er nødt til at lave. Vi skal tættere på den enkelte kunde, vi skal have mere ud af de produkter, tiltag og services, som vi allerede har sat i søen. Det hjælper den nye organisering til.« Mere handlekraft Du siger, at den nye organisati- on afspejler den måde, vi møder kunderne på. Kan du være konkret på, hvordan? »Vi skal i DSB styrke den individuelle kommunikation med kunderne. Derfor samler vi nu for eksempel alle vores salgs- og informationsplatforme under samme hat hos Anne Mette Koch. Ligesom vi for eksempel også samler stationsområdet under Anne-Lise Bach Sørensen, sådan at både billetsalg, rengøring og generel stationsservice nyder godt af et tættere samarbejde ud fra de samme målsætninger.« »Organisationsændringen handler med andre ord om at skabe sammenhæng, om at forenkle – og på den måde styrke vores handlekraft.« Kunderne i møde indebærer det, at vi for eksempel skruer ned for åbningstiderne i vores betjente salgssteder.« Individuel information Er en ny organisation ikke bare en undskyldning for at forklare, hvorfor man vil afskedige nogle medarbejdere? »Vi står i DSB over for det ufravigelige faktum, at vi bruger væsentligt mere, end vi tjener. Trods flere år med stigende kundevækst og passagerindtægter, så er vores udgifter steget markant mere end indtægterne. Det skal vi ændre på. Og derfor tager vi nogle valg. Der er nogle ting, vi ikke skal mere. For eksempel at drive rejsebureau på flyrejser og krydstogter.« »Der er samtidig også en stigende tendens til, at kunderne foretrækker at købe deres billetter selv på nettet, på automaterne og med rejsekort. Det ønske skal vi understøtte med flere digitale udviklingstiltag, men samtidigt Vi skal blive bedre til at komme i dialog med kunderne, både før, under og efter rejsen, understreger kommerciel direktør, Mogens Jønck. Foto: Martin Stampe Hvordan vil kunderne opleve denne forandring i DSB’s kommercielle organisation? »Med den nye organisation lægger vi rammerne for, hvordan vi kan gøre det nemmere at være kunde hos DSB: Vi er på vej med rejsekortet, som giver kunderne mulighed for at vælge ét kort til alle rejser. Sat over for en virkelighed i dag, hvor kunderne har en lang række mere komplekse billettyper at skulle vælge imellem, og vi udvikler fortsat på vores billetautomat til mobiltelefonen, som giver kunden mulighed for – lige ved hånden – at købe en billet hele døgnet.« »Et andet mål er at give kunderne en mere individuel information til tiden. Når kunderne er på vej eller er ude at rejse. Det gælder i vores mange fordelsprogrammer, + more for eksempel, på rejseplanen og ikke mindst i vores kommende SMS trafikinformationsservice til pendlerne.« »Vi er i dag rigtig gode til at få kunderne ud at rejse. Men vi vil gerne blive bedre til at komme i dialog med dem før, under og efter rejsen. Det skal den nye organisation i Kommerciel blandt andet være med til at forbedre.« Ny organisation på vej i Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog vil udnytte synergieffekterne ved at koncentrere organisationen på2012-03-13T09:16:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=5Nummer 10 den 13. marts 2012 5 Grønne tog til tiden Det computerbaserede køresystem GreenSpeed er nu tændt i flere tog. Det giver udsigt til markant mindre energiforbrug, flere rettidige tog og bedre komfort for både personale og kunder ! Greenspeed GreenSpeed er et computersystem, der hjælper lokomotivførerne med at vælge den bedste hastighed med udgangspunkt i blandt andet køreplan, afstand til næste station og hastighedsbegrænsninger. Systemet udregner den mest optimale fart, så toget kører med jævn hastighed hele vejen og stadig når frem til tiden. Oplysningerne kommer op på en computerskærm i førerrummet og er vejledende. Det er stadig lokomotivføreren, der bestemmer farten. GreenSpeed er blevet bygget ind i det meste af flåden, og kommer til at fungere på alle DSB-strækninger. Systemet er baseret på en række data, som også kan bruges i andre sammenhænge. For eksempel giver de et billede af, hvordan togene faktisk kører set i forhold til beregnet tid i køreplanen. Måske harmonerer køretider og opholdstider reelt ikke med det køreplanlæggerne forventer. 5 Af Ane Marie Nielsen sommere end selv erfarne lokomotivførere regner med. Grøn samvittighed Køresystemet GreenSpeed har forladt tegnebræt og øvelokaler og er dukket op i førerrummene i togene. Ca. 350 lokomotivførere har nu mulighed for at køre toget med hjælp fra det nye system, der vejleder i optimal kørehastighed. Indtil videre er det kun for ca. en fjerdedel af alle lokomotivførere, at GreenSpeed er fast rutine, men det varer ikke længe, før alle lokomotivførere kan køre med GreenSpeed. Det er godt nyt for DSB's pengekasse og for miljøet. Kørsel efter anbefalingerne i GreenSpeed betyder nemlig en energibesparelse på op til 16 procent af kørselsenergien og i størrelsesordenen 30 millioner kroner om året. Systemet fortæller lokomotivførerne, hvor hurtigt det er nødvendigt at køre for at nå frem til tiden, og ofte viser det sig at være noget lang- »Vi har virkelig set frem til at få GreenSpeed i drift. Vores ture med systemet viser, at køremønstrene bliver anderledes, og at det må give de besparelser på brændstof, som vi forventer. Vi glæder os samtidig over, at vi med GreenSpeed kommer til at køre mere miljøvenligt. Mange af vores kunder vælger jo netop toget for at rejse med grøn samvittighed,« siger chef for Togproduktion, Anette Haugaard. GreenSpeed skal først og fremmest regne på, hvilken hastighed der skal til for at nå frem til tiden. Brændstofbesparelsen er anden prioritet. Lokomotivførerne er i løbet af det seneste år blevet uddannet i systemet, og en gruppe lokomotivførere har været med i udviklingsarbejdet helt fra starten for at være med til at sikre, at systemet kan det, de har brug for i det daglige arbejde. Så førerne kender allerede arbejdsredskabet godt. »Lokomotivførerne virker meget begejstrede for GreenSpeed blandt andet fordi det giver mulighed for en mere jævn kørsel specielt på strækninger, som man måske ikke kører på hver dag. Der er færre nedbremsninger og accelerationer, og 160 km i timen giver for eksempel ikke de samme rystelser i toget som 180. Togpersonalet og kunderne vil også opleve den jævnere kørsel som mere komfortabel, og det vil for eksempel blive nemmere at servere kaffen og køre med salgsvognen,« siger Anette Haugaard. På sigt vil GreenSpeed være med til at gøre køreplanerne mere præcise og dermed sikre endnu flere rettidige tog. En af de kommende udfordringer bliver desuden det nye signalsystem, der skal lære at tale sammen med de øvrige data i GreenSpeed. Lokomotivinstruktør Michael E. Hansen er dybt involveret i testen af køresystemet GreenSpeed. Han er overbevist om, at Green Speed bliver en succes. Foto: Sine Fiig Sådan siger tre lokomotivførere om GreenSpeed: Lokomotivfører Ole Stuhr Hansen: »Overordnet set er der stor tilfredshed blandt kollegerne med systemets udformning og funktion.« »Som det blev udtrykt forleden, er det sjældent at opleve, at et så komplekst system virker så overbevisende fra day one! Respekt for det.« Lo2012-03-13T09:16:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=66 Nummer 10 den 13. marts 2012 Der er plads til smil i Kundecentret Medarbejderne har det godt i DSB Kundecenter, vurderer tre fysioterapeutstuderende, der har studeret arbejdsmiljøet 5 Af Lars Grubak Larsen Når dørene slås op til kontormiljøet i Kundecentret, er det tydeligt, at det er indrettet med øje for, at der skal være behageligt at være. Her er højt til loftet, åbne fællesarealer med borde og bløde stole og et væld af grønne planter til at skabe liv. Derfor var det også tre imponerede fysioterapeutstuderende fra Professionshøjskolen Metropol, der i december sidste år besøgte Kundecentret for at vurdere arbejdsmiljøet i forbindelse med et større projekt. »Vi er meget positivt overraskede over lokalerne. De er slet ikke, som vi ser det i andre kundecentre. Der er virkelig tænkt over belysning, lydisolering og indeklima, og det er tydeligt, at medarbejderne har mange sundhedstilbud,« fortæller fysioterapeutstuderende Mette Højbjerg. Medarbejderne har udover en frugtordning, hvor de får leveret frisk frugt to gange om ugen, mulighed for at blive vejledt i arbejdsstillinger af uddannede ergonomivejledere, benytte sig af massageordning hver anden onsdag med tilskud fra DSB, vælge sund buffet og gøre brug af fitnesstilbud. Kun trappeopgangen kunne godt trænge til en overhaling, synes de studerende. »Den er meget misvisende i forhold til, hvordan Kundecentret ellers ser ud. Den opildner ikke ligefrem medarbejderne til at lade elevatoren stå,« uddyber Mette Højbjerg. Ros din kollega Udover at råde Kundecentret til at gøre trappen mere attraktiv har de tre studerende produceret en række plakater med retningslinjer for at udnytte stolens potentiale og slogans som ”Har du rost din kollega i dag?” og ”Indstil din arbejdsplads, før den indstiller dig”. Og så har de en opfordring til medarbejderne i Kundecentret: »Vi oplever, at ledelsen i DSB Kundecenter gør rigtig meget for at sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø. De skal bare være bedre til at inddrage medarbejderne i de her tilbud, og medarbejderne skal være bedre til at tage imod dem.« I Kundecentret har de været glade for at have besøg af de tre fysioterapeutstuderende, og ifølge arbejdsmiljøleder Mette Slot Hartmann kan de allerede nu mærke effekten af besøget. »Vi var ved at nedlægge vores massageordning, fordi der ikke var nogen, der brugte den. Men efter vi har fået mere fokus på det, er der næsten fuldt booket hver dag,« siger hun og fortsætter: »Det har været rigtig frugtbart at få nogle friske øjne på miljøet herude. Selvom de tre studerende ikke havde mange kritikpunkter, så har det alligevel gjort os opmærksomme på en række ting. Og så er det altid fedt, når udefrakommende bliver imponerede over vores arbejdsmiljø. Det fortæller os, at DSB gør meget for sine medarbejdere, og at medarbejderne er gode til at tage hånd om hinanden.« Casper Holmsgaard, Charlotte Lilholt Thomasen og Lene Schmidt er enige om, at arbejdsmiljøet i DSB Kundecenter er godt. Foto: Gitte Sofie Hansen Det mener medarbejderne om arbejdsmiljøet Casper Holmsgaard Kundecentermedarbejder, DSB Kundecenter Charlotte Lilholt Thomasen Kundecentermedarbejder, DSB Kundecenter Lene Schmidt Kundecentermedarbejder, DSB Kundecenter Stor fokus på arbejdsmiljøet Hvad synes du om arbejdsmiljøet i Kundecentret? »Det er godt. Der er meget stor fokus på det. Hvis vi føler, vi sidder forkert, ved vi, hvem vi skal henvende os til. Hvis vi har behov for at få noget ekstraudstyr til computeren, er der mulighed for det. Jeg synes her er nogle rigtig gode muligheder, vi skal bare huske at bede om dem. Det er lidt for nemt at hænge fast i sine dårlige vaner.« Man skal vide, hvad man kan bede om Hvad synes du om arbejdsmiljøet i Kundecentret? »Der er helt sikkert nogle gode tilbud, men ofte har det været nødvendigt selv at spørge til det. Da jeg blev ansat, blev jeg ikke oplyst om muligheden for at tale med eksempelvis en ergovejleder. Man skal vide, at man kan bede om det, før man kan få det. Men ledelsen lytter bestemt t2012-03-13T09:16:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=7Nummer 10 den 13. marts 2012 7 7 Nye job 7 40 år 1. april Navne Trafikinspektør Simon Bønløkke, Digitale kanaler og CRM. Overtrafikkontrollør Gitte Lumby Hansen, DSB VLH A/S, Et, S-tog, Store eftersyn. Trafikkontrollør Michael R. Olsen, Reitan, Glostrup. Stationsbetjent Henning Kjær Hansen, Europalinien, Trafikafv.(Brotjeneste.) Togfører (F) Niels Mattsson, Togpersonale, København H 1. Overtrafikkontrollør Leon Vølund, DB Schenker, Driftscenter. Stationsbetjent Niels Christian Meiilgaard, Klargøring, Nykøbing F. Trafikinspektør Anne M. Larsen, HR. S-Togsrevisor Jørgen Listh, S-tog, Service, Team 2. Stationsbetjent Hans Emerslund, S-tog Klargøring, København depot. S-Togsrevisor Liselotte Terp, S-tog, Service, Support. Togfører Helle Bornhuus, Togpersonale, Næstved. Lokomotivfører Jens Byrgesen, Fremføring, Region Vest, Nykøbing F. 6. april 7 DSB i dag X Se ledige job i DSB på abc.dsb under Medarbejdere, ledige stillinger. Butikschef DSB 7-Eleven, Svendborg. Kontakt regionschef Lars Peder Marchmann, tlf.: 2468 5062. Butikschef Magister Poul Thestrup, Danmarks Jernbanemuseum, Odense. Stationsbetjent Peter Mazanti Albertsen, DSB salg, Ground Service Vest, Herning. Trafikinspektør Niels Leo Malling Hansen, DB Schenker, Salg Freight Logistics. 15. april DSB 7-Eleven, Odense. Kontakt regionschef Lars Peder Marchmann, tlf.: 2468 5062. Butikschef DSB 7-Eleven, Lyngby og Virum Kort & Godt A/S. Kontakt regionschef Peter T. Fischer, tlf.: 2468 4232. Programleder Stationsbetjent Carl Otto Sønderup, Klargøring, Nykøbing F. 27. april Rangerformand Eg Emil Lykke Porsgaard, DB Schenker, Terminaler, Taulov. 12. april DSB Trafikplanlægning. Kontakt afdelingsleder Sanne Klietsch, tlf.: 2468 4290. Pressechef Håndværker Karsten Elleby, DSB VLH A/S, DT, Værksted Øst. Specialkonsulent Jette Holm Broløs, IT Forretning. 15. april 25 år DSB Kommunikation. Kontakt kommunikationsdirektør Jakob Høyer, tlf.: 2468 4221. Natsalgsassistent 1. april Togfører Jette Irene Loose, Togpersonale, Kalundborg. Rangerformand Christian Lange Lundfelt, DSB VLH A/S, DT, Værksted Vest. Togfører Finn Børge Østersø, Togpersonale, København H 2. Togfører (F) Birthe Marie Løber Lønstrup, Togpersonale, Århus 1. S-Togsrevisor Neo Djahn Decapiór, S- tog, Service, Team 1. Arkitekt Hans Henrik Baade, IT, Forretning. Togfører (PI/F) Jørgen Søe Pedersen, Togpersonale, Århus 7. Togfører (F) Kjeld Gert Schoemmel, Togpersonale, Århus 3. Fuldmægtig Henrik Martensen, Ejendomme, Udlejning. Rejsebureaukonsulent Vibeke Reinhardt, DSB Salg, Rejsebureau Callcenter. Trafikinspektør Michael Bruus Christensen, DB Schenker, Korridorovervågning. Togfører (F) Pia Rasmussen, Togpersonale, København H 3. Regionschef Hans Jacob Sørup Jakobsen, F&R, IC4, Drift. 21. april DSB 7-Eleven, Sjælør. Kontakt butikschef Linda Oehlenschlæger, mail: ioeh@dsb.dk. Stationsleder Anni Pedersen, DSB Salg, København H, Billetsalg. Specialkonsulent Lars Kristensen, DSB VLH A/S, PS, Materielteknik. Ønsker du ikke dit jubilæum offentliggjort i "DSB i dag", så skriv to måneder før jubilæumsdagen til DSB, HR Drift, Rekruttering, Sølvgade 40, opg. C, 2. sal, 1349 København K eller e-mail: mklu@dsb.dk Ny kampagne for Orangebilletter DSB lancerer i denne uge en ny kampagne for DSB Orange. »Når man som DSB kører 20 timer i døgnet er der en række ledige pladser i togene uden for myldretiden, som vi lige så godt kan udnytte og tjene penge på. Kunderne får mulighed for at komme billigere med toget, og vi får flere kunder med togene. Det er også smart, fordi DSB med Orange får flyttet kunder væk fra myldretiden og over i de tog, hvor der er mere plads,« siger salgsdirektør i DSB, Anne-Lise Bach Sørensen, der er sikker på, at Orange-billetterne både øger kundetilfredshe- Send dit svar til Xord@dsb.dk. Udfyld emnefeltet: “DSB i dag X – nr. 10”. Løsningen, samt hvilken præmie du ønsker og din adresse, bedes du skrive i mailen. Du kan også udfylde kuponen og sende den til: DSB i dag, Sølvgade 40, 1349 København K. Mærk kuverten “DSB i d2012-03-13T09:16:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2012/10/?Page=8Få styr på forretningsrejserne DSB tilbyder nu virksomheder internetportalen WorkPlus, som giver let adgang til at bestille togbilletter til medarbejdernes forretningsrejser. På WorkPlus.dk kan virksomhedens ansatte bestille billetter uden at tænke på udlæg og afregning. »Medarbejderne booker selv hurtigt deres forretningsrejser uden at skulle tænke på at have et firmakort eller få refunderet udlæg i økonomiafdelingen. Og i toget er der mulighed for, at medarbejderne kan være effektive og bruge transporttiden på at arbejde eller koble af undervejs,« siger underdirektør i DSB Salg, Anne-Lise Bach Sørensen. Virksomhederne kan både spare tid og ressourcer ved at bruge portalen. De får op til en måneds kredit og en samlet fakturaløsning, der giver fuldt overblik over virksomhedens rejser, og samtidig kan økonomiafdelingen sige farvel til administrationen af udlæg, firmakort og personlig afregning med medarbejderne. »Virksomhederne slipper for at håndtere udlæg og firmakort. De kan via egen side for eksempel booke togbilletter og let få et samlet overblik over virksomhedens rejseudgifter,« siger Anne-Lise Bach Sørensen. Det er gratis at lave en WorkPlus-firmaaftale, og det er tænkt som en lettilgængelig værktøjskasse til virksomhederne, hvor de har adgang til alt, hvad de har brug for i forbindelse med håndtering af togrejser. red. 7 Bagperronen Til 9b på Havregrød Skole Det er helt rigtigt, at der sættes længere S-tog ind på Ringbanen, når et øget antal passagerer gør toget tungere. Men nej, I skal ikke regne med flere siddepladser i toget, selv om I spiser mange flere muffins og kanelsnegle, før I skal i skole. Med venlig hilsen S-togs vægtvejledere Stationsbetjent Hans-Jørgen Hansen elsker at gøre kunderne glade: »Jeg kan rigtig godt lide at ringe og fortælle folk, at vi har fundet deres cykel. Det er så hyggeligt, fordi vi gør folk så glade,« siger han. Foto: Peter Clausen Realkreditforeningen mener, at boligkøbere bør kigge nærmere på fordelene ved at pendle til og fra en billigere bolig på landet. ge til depotet ved Taastrup. Arbejdet med de glemte cykler fylder en del mere i deres arbejde i dag end for et par år siden. »Der er mange flere, der glemmer cyklen, siden det blev gratis at tage den med S-toget. Før var det rimelig sjældent, det skete,« fortæller Hans-Jørgen Hansen. Hyggeligt at gøre fok glade Den kære Leders tog kom i kassen » Vi fandt kameraerne Ups, jeg glemte min cykel i S-toget Antallet af glemte cykler i S-toget er steget markant, siden det i 2010 blev muligt for betalende kunder kvit og frit at tage sin cykel med S-toget. Mellem 40 og 50 cykler bliver hver måned glemt i S-togene 5 Af Maria Schouboe Sloth Siden det blev muligt for betalende kunder at tage sin cykel med i S-toget kvit og frit for et par år siden, er det åbenbart blevet så nemt for mange, at de glemmer alt om cyklen, når den er parkeret i toget, og de selv har sat sig. Omkring 40-50 gange om måneden glemmer en kunde nemlig sin cykel i S-toget – flere om foråret og sommeren og færre vinter og efterår. »Jeg spørger tit kunderne, hvordan de dog kunne glemme deres cykel, og så er det altid noget med, at de sad og hørte musik, og pludselig var de fremme, og så glemte de at tænke på deres cykel,« fortæller Hans-Jørgen Hansen fra S-tog Klargøring, som sammen med sin kollega Poul Erik Nielsen er frelsende engel for en del af de glemsomme S-togskunder. De gør nemlig hver måned nogle af de 40-50 glemsomme glade, når de kan ringe og fortælle, at cyklen er fundet. Det sker meget oftere Når S-toget når endestationen og derefter kommer ud på depotet, stiller personalet på depotet de glemte cykler et fast sted med en mærkat på, og når Hans-Jørgen Hansen eller Poul Erik Nielsen alligevel kommer fordi depotet, når de for eksempel skal aflevere varer, tager de cyklen med tilba- Cyklerne bliver opbevaret ved depotet i Taastrup, indtil ejerne melder sig på banen, eller cyklerne efter en måned bliver hentet af kommunen, som afleverer dem til politiet. Politiet tjek2012-03-13T09:16:05+01:00