DSB - Side 1

Rejsekortet vinder frem Rejsekortet har rundet 100.000 solgte kort, og kortet bliver lige nu brugt dagligt på 20-25.000 rejser. Ugeavis for medarbejdere i DSB Nummer 8 den 28. februar 2012 63 DSB planlægger Europas mest præcise målesystem Med gps-udstyr på togene vil DSB måle forsinkelserne med sekunders nøjagtighed 5 Af Martin Sun Larsen DSB planlægger at introducere et af Europas mest præcise målesystemer for togs rettidighed og håber på at kunne tage det i brug senest i 2014. Med brug af gps-udstyr monteret på togene vil DSB kunne måle, hvornår et tog åbner dørene, og ikke som i dag, hvor tiden tæller, fra to- get passerer indkørselssignalet. Desuden ønsker DSB at registrere kundernes og ikke togenes forsinkelser. »Hidtil har vi haft fokus på antallet af forsinkede tog, og de tal er alt andet lige mere positive for os. Nu sætter vi kunderne i fokus, og vi vil vægte i forhold til, om togene kører i eller uden for myldre- tiden,« siger vicedirektør og chef for DSB Trafikplanlægning, Ove Dahl Kristensen, der samtidig lægger op til, at aflysninger registreres som forsinkelser. Hvis der på en strækning er halvtimesdrift, og der aflyses et tog, tæller det som en forsinkelse på 30 minutter, hvilket har betydning for størrelsen af kompensationen fra DSB's Rejsetidsgarantiordninger. Halvt så mange forsinkelser i 2020 Sideløbende med introduktionen af det nye målesystem arbejder Banedanmark og DSB med en fælles ambition om at halvere antallet af forsinkelser frem til 2020. Målet er, at en gennem- snitskunde til den tid kun må blive to minutter forsinket mod fire minutter i dag. Det svarer til, at 95 procent af togene kører til tiden. Målet er ifølge Ove Dahl Kristensen inden for rækkevidde med nye signaler og dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød og mellem Ny Ellebjerg og Ringsted. »Vi vil op i top tre i den eu- ropæiske klasse. Det mener vi, at vi kan komme med de nye signaler og spor, som vi får af politikerne. Så er det vores opgave at kvittere for det ved at sørge for, at vores tog ikke bryder sammen, og at vi i det hele taget strammer op hele vejen rundt, og hvert sekund tæller,« siger Ove Dahl Kristensen. I februar 2011 blev tre personer ramt af toget. I år er tallet steget til ti. Foto: Claus Løgstrup/ DSB Fra aftaler til handlinger Resultaterne af forhandlingerne mellem DSB’s ledelse og de faglige organisationer om tiltag, der skal medvirke til at forbedre DSB’s økonomi, bliver nu omsat til handlinger reaktionen kommer,« fortæller Olav Skjold, chef i FF Region Vest. Dagen efter ulykken bliver lokomotivføreren kontaktet af den nærmeste leder, og typisk sammen med tillidsrepræsentanten bliver de enige om det videre forløb. Måske er det bedst at komme ud at køre igen hurtigst muligt, eller måske er der brug for samtaler med en psykolog. Eller noget helt andet. I de fleste tilfælde mister lokomotivføreren sin kørelicens, indtil en lægeattest til Trafikstyrelsen viser, at vedkommende er klar til at sidde forrest i toget igen. Forløbet tager oftest en uge eller to. Støtter hinanden 5 Af Jannik Preisler Mange påkørsler i februar 10 gange alene i februar 2012 har en person mistet livet på skinnerne. Tragedierne er hårde oplevelser for både lokomotivførerne og togpersonalet 5 Af Ane Marie Nielsen Februar i år har været en barsk måned på skinnerne. Ti personpåkørsler har der været. For de pårørende er hændelsen ulykkelig, men lokomotivføreren bliver også mærket af den voldsomme oplevelse. Susanne Mørch Koch, direktør i Fjern- & Regionaltog, er da heller ikke i tvivl om, at det er noget, der fylder meget blandt medarbejderne i Togproduktion og blandt togpersonalet, og at der er brug for topprioriteret støtte, når ulykken sker: »Det er en hård oplevelse. Det er tragiske skæbner og liv, vi møder derude, men jeg ville ønske, at de ville holde sig fra banen. De ser en hurtig måde at komme væk på og har sandsynligvis ikke tanke for de spor, de efterlader. Vores opgave er først og fremmest at støtte lokomotivførerne, og DSB står klar til at hjælpe dem med at bearbejde oplevelserne og forhåbentlig komme videre.« Når ulykken sker DSB har en påkørselsvagt, der straks tager ud til toget for at støtte lokomotivføreren, når ulykken er sket. Lokomotivføreren er naturligvis påvirket af situationen og må derfor ikke køre videre, men bliver fulgt hjem. »Generelt er lokomotivførerne meget professionelle og ansvarlige i situationen. Får kontaktet fjernstyringscentralen og informeret togpersonalet og kunderne. Det er først bagefter Et kolleganetværk står også klar med opbakning, hvis der er brug for det, men kollegerne på depoterne er rigtig gode til at snakke med hinanden om det. »Folk ringer til hinanden og snakker om det, når der er sket noget. Det er en god kultur. Lokomotivførerne ved godt, at personpåkørsler er en erhvervsrisiko, de må leve med, men det er særlig slemt at håndtere, når det er en ulykke, måske et barn, hvor den ramte ikke selv har valgt det,« siger Olav Skjold. I 2011 blev der registreret 39 personpåkørsler. DSB, Banedanmark m.fl. har nedsat en arbejdsgruppe, der ser på, hvordan man i højere grad kan sikre, at der ikke sker personpåkørsler på skinnerne. Cirka 600 breve udsendt til medarbejdere, der er fyldt 60 år og er omfattet af tilbuddet om frivillig fratræden, markerer, at resultaterne af forhandlingerne mellem DSB’s ledelse og de faglige organisationer nu bliver formet til handlinger. Samtidig bliver der fra såvel centralt som lokalt hold knoklet i DSB for at planlægge og implementere de mange besparelsesprojekter og initiativer, der skal medvirke til at forbedre DSB’s økonomi. Læs mere om det tværorganisatoriske arbejde med at forbedre virksomhedens økonomi med en milliard kroner om året inde i avisen – et arbejde, der nu også har fået sat navn på. 6 4-5

Side 2