Klik for at downloade publikationen som PDF


DSB - Side 1

Sikrer S-tog mod sne og frost Alle S-togssæt bliver i disse dage behandlet i to nye ’anti ice’-anlæg, så sne og frost ikke sætter sig fast under togene. Ugeavis for medarbejdere i DSB Nummer 5 den 7. februar 2012 62 Nye aftaler skal sikre bæredygtig økonomi Mere end 1.000 stillinger nedlægges de næste par år – hovedparten sker uden afskedigelser 5 Af Karen Sofie Egebo Salgsvognen skal effektiviseres, DSB Rejsebureau lukker for fjernrejser, og billetsalgets åbningstider ændres. Det er bare nogle af de ændringer, der vil ske i DSB, efter at ledelsen i sidste uge indgik aftaler med Dansk Jernbaneforbund (DJ), Akademikernes Centralorganisation (AC) og FO Jernbanedrift. Aftalerne skal sørge for en markant forbedring af DSB’s økonomi for perioden 2012-2014. Samlet set har DSB planer, der skal forbedre økonomien med 440 millioner kroner på årsplan i løbet af de næste tre år og nedlægge omkring 1.000 stillinger, hvoraf hovedparten vil ske via naturlig afgang, frivillig fratrædelse eller omplacering i DSB. Herudover har DSB indført en ny indkøbspolitik samt sat gang i et salg af hovedsædet i Sølvgade, som skal betyde yderligere besparelser. Ingen aftale med HK Med de nye aftaler er der taget et stort skridt i retning mod at skabe en mere robust og bæredygtig økonomi i DSB, vurderer Jacob Kjær, økonomidirektør og konstitueret administrerende direktør. »Det har været vigtigt for DSB’s ledelse og faglige organisationer at finde løsninger, der ikke går ud over kunderne og togdriften, og det mener vi i store træk er lykkedes,« siger han. DSB’s aftale med FO Jernbanedrift betyder effektiviseringer og besparelser for i alt 75 millioner kroner over de næste tre år, hvilket omfatter en nedlæggelse af i alt 166 stillinger. Ifølge aftalen med DJ, som gælder for et år, skal der reduceres for 167 millioner kroner i 2012, hvilket omfatter 368 stillinger. På det administrative område har DSB indgået en aftale med AC, der repræsenterer 475 medarbejdere i DSB. Ifølge aftalen skal der reduceres med 38 millioner kroner, hvilket omfatter nedlæggelse af 62 stillinger. Det er ikke lykkedes at få en aftale med HK Trafik & Jernbane. Det ændrer dog ikke ved, at der over de næste tre år forventeligt skal nedlægges 400-430 HK-stillinger og opnås besparelser for 157 millioner kroner. 62-5 Det siger medarbejderne I løbet af ugen nåede DSB til enighed med fagforbundene DJ, AC og FO Jernbanedrift om en række tiltag, der skal forbedre økonomien i DSB. Det lykkedes ikke at få en aftale med HK. DSB i dag har spurgt nogle medarbejdere, hvad den seneste tids begivenheder har betydet for dem. Sune Rafn Faglig organisation: FO Håndværker, Aarhus, ansat i DSB i 2 år. Ole Bøje Pedersen Faglig organisation: DJ Gruppeleder, Næstved, ansat i DSB i 23 år. Signe Asser Møller Faglig organisation: AC Specialkonsulent, København, ansat i DSB i 5 år. Gitte Larsen Faglig organisation: HK Overassistent, Billetsalg Esbjerg, ansat i DSB i 23 år. Savner klar udmelding Hvordan har du oplevet den seneste tid? »Vi har ikke vidst, hvor vi står, eller hvad der skal ske. Vi havde et orienteringsmøde i tirsdags, men jeg føler stadig ikke, vi har fået svar på, hvad det reelt kommer til at betyde for os. Jeg synes, der mangler nogle konkrete datoer, så vi ved, hvornår de her ændringer træder i kraft. Derfor ser jeg tiden an.« Hvad er det vigtigste for dig lige nu? »Det vigtigste er, at vi i fremtiden undgår disse gnidninger, så vi kan bruge al vores energi på at lave tog. Jeg er glad for at arbejde i DSB, glad for at lave tog, og jeg vil bare have dem ud på skinnerne. Jeg forstår ikke, hvordan det kan tage så lang tid at komme frem til en aftale og få den sat i værk. Desuden synes jeg, det er lidt skævt, at man fyrer på ét område og ansætter på et andet.« lgl Det fylder meget Hvordan har du oplevet den seneste tid? »Meget turbulent og frustrerende. Vi på depotet er gået i en slags ventetilstand, hvor vi ikke ved, hvordan vi skal forholde os fremadrettet. Vi er ikke direkte handlingslammede herude, men selvfølgelig fylder det meget i hverdagen. Flere medarbejdere frygter for deres videre fremtid i DSB og specielt her i Næstved, hvor de er flyttet til udelukkende på grund af deres arbejde.« Hvad er det vigtigste for dig lige nu? »Det er stadig ikke helt klart for os, hvad aftalen kommer til at betyde for os. Som leder er det svært, for jeg har et depot, der skal drives. Vi har tidligere forsøgt at melde alle beslutninger klart ud til medarbejderne, men i dette tilfælde har det været svært, for vi har ikke fået noget at melde ud. Alligevel har de håndteret situationen fornuftigt, og jeg tror, vi kommer styrket ud af det.« lgl En lang proces Hvordan har du oplevet den seneste tid? »Informationen har været forvirrende, og jeg synes, processen er blevet trukket i unødigt langdrag. Det har været svært at forholde sig til situationen, når der ikke bliver kommunikeret en overordnet strategi for DSB. Vi har fået en kvote for nedskæringer, men der mangler nogle egentlige argumenter for, hvorfor de rammer netop de områder, de gør.« Hvad er det vigtigste for dig lige nu? »En hurtig udmelding. Vi hører hele tiden, at vi får mere information i den nærmeste fremtid. Men vi ved ikke, hvornår denne nærmeste fremtid er. Det gør da, at man er lidt utryg og frustreret, og det påvirker arbejdsglæden. Jeg synes, det har været en sindssyg lang proces, og nu har vi brug for afklaring.« lgl Ser tiden an Hvordan har du oplevet den seneste tid? »Der har selvfølgelig været en masse spekulationer. Både min mand og jeg er ansat hos DSB, så vi taler om derhjemme, hvad der skal ske med os. Men det har ikke forstyrret mig i min hverdag. Det kan ikke betale sig at tage sorgerne på forskud.« Hvad er vigtigst for dig lige nu? »Jeg går ærlig talt ikke og tænker over det til hverdag. Der er jo et liv uden for banen. Også selv om jeg gerne fortsætter, til jeg er 60 år gammel.« lgl Fotos: Søren Holm/Chili, Lars Grubak Larsen og Holger Bundgaard

Side 2