http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/RSS.ashxDSB PagesTue, 06 Sep 2011 13:46:21 +0200http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=1DSB i dag i ferietiden DSB i dag holder sommerferie frem til tirsdag den 9. august. Herefter udkommer avisen igen hver uge. DSB i dag online bringer nyheder på hverdage sommeren igennem. Redaktionen ønsker alle en god sommer. Ugeavis for medarbejdere i DSB Nummer 23, den 30. juni 2011 Øresundstrafikken sikret DSBFirst undgår konkurs, de hyppige afgange mellem Danmark og Sverige bevares, og kunderne kan se frem til bedre rettidighed på Kystbanen Sydbanen under lup Ny køreplan, mere driftsikre lokomotiver og indsats mod forsinkelser fra Tyskland. Det skal forbedre rettidigheden på Sydbanen. 5 Af Claus Dithmer Togtrafikken på den danske side af Øresund skal indtil videre fortsat køres af DSBFirst Danmark, mens trafikken på den svenske side fra den 12. december overgår til en ny operatør. Det blev resultatet efter flere ugers intense forhandlinger mellem DSB og de svenske trafikmyndigheder, Öresundståg. Aftalen sikrer en uændret betjening af Øresundstrafikken på begge sider af sundet. »Jeg er især tilfreds med to ting i den aftale, vi har opnået: Vi har undgået en truende konkurs, som ville have kastet kunder, medarbejdere og leverandører ud i en uoverskuelig situation. Og aftalen er økonomisk set det bedst mulige i en vanskelig situation for DSB,« siger Klaus Pedersen, konstitueret adm. direktør i DSB. Forbedringer for kunderne De danske passagerer kan som følge af aftalen se frem til en række forbedringer, der skal give flere tog til tiden på Kystbanen. Blandt andet bli- ver der lagt syv minutters ekstra robusthed ind i køreplanen for at forbedre rettidigheden fra Københavns Hovedbanegård. Desuden sætter man flere togsæt på togene fra Sverige til Danmark for at gøre bedre plads til kunderne og imødegå kritikken om fyldte tog. »Vores kunder kommer ikke til at opleve forringelser eller ændringer i deres hverdag. Vi har bevaret de hyppige afgange mellem Danmark og Sverige, og der vil fremover køre det samme antal tog i Danmark, i Sverige og over Øresundsbroen som i dag. Vi har desuden gjort togene længere til glæde for de mange kunder, som bor i Sverige og arbejder i Danmark,« siger Gert Frost, konstitueret adm. direktør i DSBFirst og DSB Sverige. Hjælp til medarbejderne nye operatør, og de danske medarbejdere i DSBFirst Sverige vil – afhængigt af deres ansættelsesform – enten blive virksomhedsoverdraget til den nye operatør eller tilbagesendt til DSB eller DSBFirst Danmark,« siger Gert Frost. 64 DSB vil tage hånd om både de danske og svenske medarbejdere, som bliver berørt af aftalen om Øresundstrafikken, lover Gert Frost. »Jeg forventer, at medarbejderne i DSBFirst Sverige får tilbudt ansættelse hos den Røgfri perron Præcisionsgruppen i Odense opfordrer kunder og medarbejdere til at droppe rygning på perronerne, da det nogle gange forsinker toget. 62-3 65 Medarbejderne på værkstedet El Togsæt Helgoland mødtes tirsdag med Gert Frost, konstitueret adm. direktør i DSBFirst. Han var inviteret for at informere om lukningen af DSBFirst i Sverige og de mulige konsekvenser for jobsituationen på værkstedet. Foto: Martin Stampe Mangfoldig parade Der er plads til alle i Copenhagen Prideparaden, der fejrer mangfoldighed og forskellig seksualitet. Netværket DSB Pride deltager for første gang i år. 69 Helgoland holder vejret Den svenske trafikudbyder, Öresundståg, ønsker vedligeholdelsen af de svenskejede Øresundstog genudbudt, og det kan koste job på værkstedet El Togsæt Helgoland Øresund, og allerede nu har vedligeholdelsen vist sig at være 100 millioner kroner dyrere end oprindeligt forudsat. Det er imidlertid ikke kun omkostningerne, der får Öresundståg til at kræve vedligeholdelsen genudbudt. Også togkilometerne spiller ind. To tredjedele af de kilometer, Øresundstogene tilbagelægger, køres i Sverige. Risikerer at koste job 5 Af Martin Sun Larsen I den seneste tid har konstitueret adm. direktør Gert Frost haft ansvaret for DSBFirst, og tirsdag eftermiddag var han på endnu en svær opgave. Sammen med Per Baktoft, adm. direktør i DSB Vedlige2011-09-06T13:46:21+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=22 Nummer 23, den 30. juni 2011 De økonomiske tab begrænses DSBFirst-aftalen ventes at nedbringe underskuddet i DSB’s 2010-regnskab med 200-250 millioner kroner 5 Af Claus Dithmer Aftalen om DSBFirst sætter en stopper for DSB’s tab i Sverige. Frem til december 2011 dækkes tabene på driften i DSB Sverige dels af Öresundståg og dels ved at nedbringe de garantier, der er stillet af DSB og First Group. De resterende garantier, som er stillet af DSB, frigives i april 2012 under aftalte betingelser. Til gengæld frafalder DSB sine krav mod Öresundståg, ligesom mellemregningen på op til 200 millioner kroner mellem DSB og DSBFirst må bogføres som tab. »Hermed er det sikret, at DSB ikke fremadrettet vil have tab på DSBFirst Sverige AB, og vi forventer, at der kan tilbageføres mellem 200 og 250 millioner kroner af de hensættelser til tab på 725 millioner kroner, som blev indarbejdet i årsregnskabet for 2010,« siger Klaus Pedersen, konstitueret adm. direktør i DSB. Dialog med EU og First Group Transportministeriet og Kammeradvokaten har løbende været i dialog med EU-Kommissionen om de eventuelle statsstøtteretslige problemstillinger og er det fortsat. »Det er vores forventning, at aftalen ligger inden for de rammer, som følger af statsstøttereglerne og dermed kan accepteres af EU-Kommissionen,« siger Klaus Pedersen. Der forhandles også fortsat med First Group om Øresundstrafikken. »Vi har en konstruktiv dialog med First Group om deres deltagelse i løsningen for Øresundstrafikken, og jeg forventer, at vi har et positivt udfald af disse forhandlinger inden for de nærmeste dage,« understreger Klaus Pedersen. First Group har også hidtil deltaget som partner i DSBFirst Väst i Göteborg, men udnytter nu muligheden for at træde ud af dette partnerskab. DSB Sverige AB overtager dermed selskabet fuldt ud. Svenske selskaber undersøges DSBFirst Sverige undgår konkurs og bliver sikret en ordentlig og ansvarlig lukning. Den bedst mulige løsning, fastslog DSB’s konstituerede administrerende direktør, Klaus Pedersen, overfor den forsamlede presse i tirsdags. Foto: Martin Stampe Nøglerne bliver ikke kastet på bordet nu kunne DSB’s konstituerede adm. direktør Klaus Pedersen ”DSBFirst får dødsstødet”. ”Nu selv forklare skæbnen for virksomheden og følgerne frem til går DSBFirst konkurs”. den 12. december: Talrige overskrifter i medi»DSBFirst i Sverige har erne har i den sidste tid afsagt været i en dyb krise, og der dommen over DSBFirst, der har den seneste tid været har serviceret de cirka mange spekulationer om kri200.000 togrejsende på Kystsen og mulige løsninger på banen og i Sydsverige siden den. Men det er klart, at januar 2009. Og i tirsdags Af Jannik Preisler 5 Økonomien i DSB’s øvrige selskaber i Sverige er som tidligere bebudet ved at blive undersøgt. Resultatet forventes klar efter sommeren i forbindelse med offentliggørelse af regnskabet for første halvår 2011. DSBFirst Sverige har været en rigtig dårlig investering for DSB. Og en investering, som vi hjertens gerne ville have været foruden i dag,« sagde Klaus Pedersen i tirsdags foran otte snurrende tv-kameraer og et par dusin danske og svenske mediefolk på et pressemøde i fællesmødesalen i Sølvgade. »Så nøglerne til selskabet bliver ikke kastet på bordet nu. Og jeg mener, at vi i en vanskelig situation har fundet den bedst mulige og mest ansvarlige løsning,« slog han fast foran rækken af de opstillede mikrofoner med Ritzau’s, TV2’s, DR’s, Newspaq’s og alle de andre mediers logoer på. 7 DSB dsbidag@dsb.dk ONBOARD SERVICE Rebecca Wessel Knack (rwk), 2468 5347 Kommunikation Sølvgade 40, 1349 København K Telefon E-mail 3353 4222 dsbidag@dsb.dk Spørgsmål og svar fra DSB’s pressemøde Her følger et lille udpluk af de mange spørgsmål, som Klaus Pedersen blev stillet i forbindelse med pressemødet om DSBFirst: Vil priserne på billetter over Øresund stige som følge af det store økonomiske tab? »Det her vil isoleret set ikke betyde prisstigninger på billetterne. Hvordan prisen udvikler sig på lang sigt, kan 2011-09-06T13:46:21+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=3Nummer 23, den 30. juni 2011 3 Sommer med lyse udsigter På en eller anden måde er sommeren kommet meget pludseligt i år. Måske er det fordi, foråret har været usædvanligt langt for os i DSB i år. Et forår med massiv og negativ mediedækning om særligt krisen i DSBFirst – men også om IC4 og rejsekortet. Det har været store sager, svære sager og også sager, hvor vi må erkende, at vi ikke har været gode nok på alle punkter. Særligt sagen om DSBFirst har fyldt meget – både i medierne og i min hverdag. Sagen blev udløst af mistanken om ulovlig statsstøtte, men i lige så høj grad af, at DSBFirsts gæld – den såkaldte mellemregning – til DSB steg eksplosivt. Sagen har nu fundet en løsning – og har efter omstændighederne fået en god udgang, hvor vi sikrer kunderne bedst muligt og også sikrer medarbejderne så godt, som vi kan. Også IC4-sagen har fyldt en del. Leverancerne fra vores italienske partnere fra AnsaldoBreda er fortsat ikke gode nok, og vi har været nødt til at lægge yderligere pres på for at sikre, at de nye togsæt er i bedre kvalitet. Og senest har der været kritisk lys på rejsekortet – dog også med en masse opbakning og tro på, at projektet nu er på ret kurs. I alle tre sager er vi blevet mindet om, at vi skal være meget grundige med vores styring af økonomien i større projekter, både i kontrakter og i opfølgningen. Og vi skal være bedre til at gribe ind tidligt i forløbet, når alt ikke kører godt nok. Samtidig må vi erkende, at vores økonomi er meget presset. Vores udgifter er for høje og vores indtægter er for lave. Derfor har vi indført ansættelsesstop, stram lønpolitik og andre tiltag, der skal reducere vores omkostninger. Det er ikke sjovt, men nødvendigt for at DSB igen kan tjene penge til nye initiativer. Og DSB er – heldigvis – meget mere end enkeltsager. I driften har vi oplevet imponerende rekorder i S-tog, der ifølge de seneste tal har en passagervækst på mere end 10 procent i juni måned. Og i første kvartal oplevede vi i Danmark en samlet passagerfremgang på fem procent i hele DSB. Det er helt fanta- stisk og viser, at danskerne er glade for at køre tog og køre med DSB. Samtidig lykkes vi dagligt med at få ca. 2500 togafgange til at fragte 500.000 danskere rundt i landet. Vi sælger dem billetter, mad og drikke – og vi sørger for, at togene er rene og reparerede. Alt sammen ganske imponerende. Derfor vil jeg også takke alle for en fantastisk indsats i dette lange forår. Både jer, der har knoklet med at løse enkeltsagerne med DSBFirst og IC4 – og i lige så høj grad jer, der gør det muligt at være danskernes foretrukne togselskab. 7 Presseklip Bedre humør » Humøret er blevet noget bedre blandt personalet. Vi har jo frygtet en konkurs. Karsten Hansen, fællestillidsmand. Politiken, den 29. juni. 7 Klaus har ordet Vanvittig situation » På længere sigt er det godt, at DSBFirst ikke skal operere på den svenske side, fordi det har været en fuldstændig vanvittig situation, der har trukket så megen energi ud af selskabet. Michael Randropp, pendlertalsmand på Kystbanen. Med venlig hilsen »Vi har kun cirka seks måneder, men vi vil arbejde tæt sammen med Veolia for at opnå den bedst mulige overdragelse,« fortalte Claus Rehfeld medarbejderne på DSBFirstkontoret i Malmø. Foto: Peter Kroon Politiken, den 29. juni. Kæmpe prestigetab » Dette er et kæmpe prestigetab for DSB, og det kommer til at få en effekt, hvis danskerne i fremtiden vil byde ind på transportopgaver i Sverige. Mats Persson, formand for Region Skånes trafikudvalg (Folkepartiet). Børsen, den 29. juni. God løsning Nu har vi en kontrolleret afvikling, som giver forbedret rettidighed på Kystbanen. Så alt i alt er det en god løsning. Hans Chr. Schmidt, transportminister (V). Berlingske, den 29. juni. » Indrøm fejlen » Vi opfordrer ministeren til at indrømme fejlen, afvikle DSBFirst og genrejse DSB som det togselskab, der transporterer danskerne rundt i Danmark. Magnus Heunicke, trafikordfører (S) DR Nyheder, den 28. juni. På gensyn DSB At dømme efter stemningen på DSBFi2011-09-06T13:46:21+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=44 Nummer 23, den 30. juni 2011 Vicedirektør og chef for DSB Planlægning & Trafik, Ove Dahl Kristensen (tv.), og administrerende direktør i Banedanmark, Jesper Hansen, mener, at DSB og Banedanmark skal forenkle planlægningen og afviklingen af trafikken. Foto: Klaus Holsting er til stede, der er truffet beslutninger om de nødvendige investeringer i infrastrukturen, så nu gælder det om, at vi frem til 2020 på tværs af branchen gearer jernbanen til at løfte sin del af fremtidens trafikale behov,« siger Banedanmarks administrerende direktør Jesper Hansen. Det skal være mere attraktivt tionen yderligere,« siger vicedirektør og chef for DSB Planlægning & Trafik, Ove Dahl Kristensen. Medarbejderne skal involveres Trafikplanlægningen skal forenkles DSB og Banedanmark skal finde nye, mere simple måder at arbejde på, hvis det skal være muligt at indfri målene om at køre 2/3 flere tog med dobbelt så mange kunder i 2030 5 Af Martin Sun Larsen I 2030 skal andelen af danskerne, der rejser kollektivt, være dobbelt så stor som i dag. Det er det langsigtede mål for den kollektive trafik, som et bredt politisk flertal i Folketinget står bag. Målsætningen afspejler sig i de seneste års politiske beslutninger om at anskaffe nye tog, bygge flere spor og erstatte signalsystemerne med nye. »Det økonomiske grundlag Investeringer i ny infrastruktur gør det imidlertid ikke alene. Det kom frem på en konference forrige mandag for DSB og Banedanmarks direktører og chefer med ansvar for planlægningen og trafikafviklingen. »For at kunne transportere dobbelt så mange kunder som i dag skal vi køre op til 2/3 flere tog, og det kan vi allerede i 2020, men kunderne kommer ikke af sig selv. Der skal en væsentlig forbedring af grundproduktet til, hvis vi skal vinde så mange nye kunder over, og det ligger i umiddelbar forlængelse af vores fælles ambitioner om at halvere andelen af forsinkede tog og at styrke trafikinforma- »Vores planlægning og trafikafvikling er i dag meget kompleks, og der er brug for nogle mere smidige og gennemsigtige processer og systemer, der taler sammen, hvis vi skal kunne håndtere at køre 2/3 flere tog end i dag,« siger han. Jesper Hansen er enig og lægger samtidig vægt på, at vi netop vinder ved at arbejde tæt sammen. »Vi skal ud og skabe et behov ved at levere en sammenhængende attraktiv jernbane, det vil sige både ved at have en velfungerende jernbaneinfrastruktur og ved sammen at tage et stort spring frem i driftsafviklingen. Og her er det vigtigt, at vi involverer og engagerer medarbejderne, for de har rigtig mange gode idéer – det ser vi allerede i arbejdet med præcisionsgrupperne,« slutter Jesper Hansen. Sydbanen går lysere tider i møde Der er mange forklaringer på, hvorfor togene ikke kører til tiden på Sydbanen. En strækningsanalyse har givet pejlemærker til, hvor der skal sættes ind 5 Af Hanne Degnbol Kunderne på Sydbanen har været hårdt ramt længe. Forsinkelser har været en del af dagligdagen, og det har ikke været muligt at finde en enkel forklaring. En strækningsana- lyse viser nu, at det ikke er én ting, der skaber de mange forsinkelser på banen, men at det er flere ting, der gør det. »Der er flere faktorer, som tilsammen skaber de problemer. Derfor er der også mange forskellige tiltag, der skal sættes i gang for at forbedre rettidigheden til gavn for vores kunder. Tiltag som både kræver en indsats fra DSB og fra Banedanmark,« fortæller Michael Johannessen fra Kunder Til Tiden. Mere robust køreplan ! Sydbaneanalysen Analysen er lavet i et samarbejde mellem Rettidighedsorganisationen i Banedanmark og Kunder Til Tiden i DSB. Præcisionsgrupperne i Nykøbing F. og Næstved har også bidraget til analysen. De vigtigste initiativer, som bliver iværksat, er: Køreplanen justeres, systemspærringer indarbejdes i køreplanen, sikringsanlæg optimeres, ME’ernes driftsstabilitet forbedres, ændret koblingsrækkefølge i Nykøbing F. og nye disponeringsplaner, når Tysklandstoget er forsinket. Målet er, at rettidigheden skal op på 90 procent. Infrast2011-09-06T13:46:21+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=5Nummer 23, den 30. juni 2011 5 Strækningsansvarlig Anne Hermansen er fortsat ryger – men ikke mere på perronen. Foto: Tine Hvolsø Landsdækkende udfordring Rygestop på perronen I Odense kvitter de smøgen inden afgang til fordel for rettidigheden Det er ikke kun i Odense, man kan vinde tid ved afgangen ved at skodde smøgen. Præcisionsgrupper i hele landet står også over for denne udfordring ifølge Anne Hermansen. Og emnet rygning får folk virkelig op af stolene. På abc har i alt 1.357 stemt om, hvad de synes om initiativet. 58 procent synes, at aktionen er en ”God idé. Jeg bakker op”. Mens 21 procent mener, at ”Argumentet holder ikke. Rygning og togforsinkelser har intet med hinanden at gøre”. Anne Hermansen følger afstemningen tæt og stiller sig undrende over for de 21 procent, der ikke tror, at rygning og rettidighed påvirker hinanden. »Jeg har sat mig for at finde konkrete eksempler og analyser på, hvor rygning har forsinket afgange, som kan overbevise folk om problemet. Og jeg tror da, de fleste kender til, at det kan være svært at få kunderne ind i toget igen, når de først er ude for at ryge,« siger hun. Intet forbud 5 Af Line Rasmussen Der bliver suget hårdt i smøgen omkring afgangstid. Men i iveren for at få de sidste hvæs inhaleret forsinker rygerne toget. Det har Præcisionsgruppen i Odense fundet ud af. »Vi kan i Præcisionsgruppe Odense konstatere, at tog afgår forsinket fra Odense af mange grunde. Men én årsag springer os i øjnene. Nemlig rygning. Både hos vore passagerer, men også blandt de ansatte. Og det betyder altså, at vi ikke kan levere tog til tiden,« siger strækningsansvarlig Anne Her- mansen. Hun har derfor taget initiativ til ”Aktion stop rygning på perronerne”. Det gode eksempel Anne Hermansen, der i øvrigt selv er ryger, går med sine kolleger forrest i aktionen. »Vi har valgt at gribe det an ud fra det gode eksempel. Altså, at lederne opfordres til ikke at ryge på vores perroner. Vi er startet i det små, nemlig med dem der er rygere i Præcisionsgruppen. Dernæst de ledere i Odense, jeg har haft kontakt med. Og senest er ledergruppen i Salg med på idéen. Vi håber, at vores initiativ smitter af på alle ansatte, for det er vigtigt for mig at kunne sige, at det ikke er de ansatte i DSB, der er årsagen til forsinkelserne. Så må kunderne blive næste skridt på vejen,« siger Anne Hermansen. Men initiativet vil næppe føre et decideret forbud med sig: »Vi vil ikke lave et forbud. Det bliver for svært, og folk skal have en vis frihed. Men jeg synes, at man som DSB-medarbejder skal værne om sit arbejdsmiljø og være med til at vise sig som det gode eksempel over for omverdenen,« siger Anne Hermansen. Flere penge i grisen DSB kan hælde over en million kroner årligt i sparegrisen, efter at Koncernindkøb har haft to serviceaftaler i udbud 5 Af Cecilia Schmidt Grodin Bedre service til færre penge. Det lyder ikke som noget, der umiddelbart er realistisk. Men det er det for Koncernindkøb, der nærmest er eksperter i at trykke leverandørerne de rigtige steder på maverne. Senest har afdelingen haft to serviceaftaler i EU-udbud. I begge tilfælde genvandt to af de eksisterende leverandører opgaven alene, mens DSB samlet sparer 1,3 millioner kroner om året. Med på en kigger Det første af udbuddene handlede om servicering af DSB’s 2.200 ventilations- og køleanlæg, som er placeret i for eksempel Kort & Godt, værksteder og administrative bygninger. Der er desuden særlige køleanlæg i server- og maskin- rum. Anlæggene skal sørge for, at der ikke sker overophedning af udstyret. Foruden de rette kompetencer kiggede DSB efter de bydende leverandørers mulighed for at rykke hurtigt ud ved problemer. Firmaet YIT A/S havde i forvejen 99 procent af anlæggene under sine vinger, og de vandt aftalen på hele DSB, men blev presset på blandt andet timeløn, lovpligtigt eftersyn og udrykningstid, men også på muligheden for at hjælpe med fejlsøgning over telefonen. »Desuden vil YIT A/S kunne kigge med i vores CTS-anlæg, der er overvågningen af udstyr i 2011-09-06T13:46:21+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=66 Nummer 23, den 30. juni 2011 Mundvigene hænger en smule hos kunderne Tilfredsheden med DSB blandt kunderne er knap så høj, som den var for et halvt år siden. Det viser KundeKompasset for første halvår 2011 5 Af Ane Marie Nielsen Kunderne trak lidt på skuldrene, da de i marts blev bedt om at vurdere DSB i den halvårlige kundeundersøgelse, KundeKompasset. Efter den forfrosne vinter faldt den generelle tilfredshed med togturene fra 6,91 point i september 2010 til 6,80 point ud af ti mulige i første halvår 2011. Det var især oplevelsen af rettidigheden og prisen på rejsen, der påvirkede kundernes vurdering. »Vinteren var en hård modstander. Selvom vi knoklede i døgndrift for at få togene til at køre til tiden i de tocifrede minusgrader, er der ingen tvivl om, at kunderne ikke fik det produkt, de havde betalt for,« siger Anne-Lise Bach Sørensen, salgsdirektør i DSB, og fortsætter: »Men vi arbejder hele tiden på at sikre endnu flere tog til tiden. For eksempel er et forbedret samarbejde med Banedanmark med til at øge rettidigheden. Og til efteråret tager lokomotivførerne et nyt køresystem i brug, der også vil medvirke til højere rettidighed.« Kunderne efterspørger mere information om trafikken, viser det seneste KundeKompas. Foto: Martin Stampe Renere toiletter Mens den generelle tilfredshed daler i KundeKompasset, er der til gengæld forbedringer at spore på et smertensbarn. Rengøringen på toiletterne i toget er blevet markant bedre, synes kunderne. »Vi ønsker at give kunderne en god oplevelse hele vejen. Derfor glæder det mig også, at vi har rykket os et godt stykke på et område, hvor kunderne virkelig har bedt os om at blive bedre,« siger Anne-Lise Bach Sørensen. Tilfredsheden med rengøringen af toiletterne i toget er steget til 5,80 point mod 5,24 sidste år. Ønsker mere information Togpersonalet og salgspersonalet scorer endnu engang højt i målingen, men må dog se kundernes tilfredshed falde en ganske lille smule. Kunderne vil gerne have mere information. Ved billetkøb vil især de kunder, der rejser engang imellem, gerne vide me- re om de forskellige billettyper. Og undervejs vil kunderne gerne have mere information om den aktuelle rejse. 11.000 kunder deltog i kundeundersøgelsen, der blev gennemført i uge 10-12, 2011. S-tog holder niveauet Overordnet set holder S-tog niveauet fra sidste kundeundersøgelse. Men kundernes oplevelse af tog til tiden er bedre end nogensinde information om dem. Heller ikke det fri internet er de helt tilfredse med. Her oplever de, at det kan være svært at komme på nettet. Fasthold niveauet 5 Af Helene Gram S-togs kunder er samlet set hverken blevet mere eller mindre tilfredse i forhold til sidste kundeundersøgelse i september 2010. Kunderne oplever, at S-togene kører til tiden. Både når det gælder den aktuelle rejse og overhol- delse af køreplanen generelt og det til trods for den hårde vinter. Desuden synes kunderne, at trafikinformationen på stationerne er blevet bedre. Til gengæld synes kunderne ikke, at S-togs billettyper og rabatordninger er gennemskuelige, eller at det er klart, hvor de kan finde mere »Jeg er glad for, at det især er tog til tiden, som kunderne har lagt mærke til. Det er vores vigtigste fokusområde, vi har arbejdet hårdt for det, og det vil vi fortsætte med, så vi kan fastholde vores niveau med over 95 procent S-tog til tiden,« siger adm. direktør i S-tog, Gert Frost. I øjeblikket arbejder S-tog på en løsning sammen med leverandør og udbyder af internettet for at udvide kapaciteten og se på mulighederne for udvidet dækning. Guide til billetjunglen på vej Det kan være uoverskueligt at finde rundt i DSB’s produkter og billettyper – det synes kunderne ifølge det seneste KundeKompas. Nu kommer hjælpen på dsb.dk gang med at rydde op i sortimentet, men for at hjælpe kunderne her-og-nu opretter vi nu en guide på dsb.dk, der lynhurtigt hjælper kunden til at finde den billigste og bedste rejse,« siger Lars Berg Schovsbo, leder i Product Management. Han lover, at Produkthjælperen er på 2011-09-06T13:46:21+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=7Nummer 23, den 30. juni 2011 7 Nye regler kom godt fra start Fornemt samarbejde mellem flere afdelinger var medvirkende til, at det nye billetteringskoncept kom godt fra land 5 Af Ane Marie Nielsen Lange møder og omfattende projektplaner i støvede ringbind var der ikke tid til, da Onboard Service, Salg, Økonomi og IT blev kastet ud i at gøre sig klar til de nye regler om kontrolafgifter og afsætning af kunder. I løbet af halvanden måned fik de udviklet betalingssystemerne, ændret softwaren på togpersonalets håndterminaler, uddannet ledere og medarbejdere, arrangeret skrivestuedage hos togpersonalet og meget meget mere. Det gav travle dage, men forløbet og opstarten har været meget tilfredsstillende, fortæller projektleder Henrik Mathiasen fra Onboard Service: »Alle har været engagerede og fokuserede på målet. Nogle har oplevet forløbet som lidt for komprimeret, og der har selvfølgelig været nogle opstartsproblemer. Praktikindøverne, der er ambassadører for de nye regler, ville desuden gerne have været klædt lidt bedre på fra starten. Men vi oplever, at togpersonalet generelt har taget rigtig godt imod de nye arbejdsgan- ge, og samarbejdet på tværs af afdelingerne har været rigtig godt.« Vi var stort set klar Medarbejdere i de berørte afdelinger kom godt i gang med de nye arbejdsgange i forbindelse med kontrolafgifter, der trådte i kraft den 7. juni 2011. Kontrolafgiften bliver ikke længere udskrevet i toget, men håndteret i Kundecenteret. Søren Brüchle Hansen Togpersonaleleder, Esbjerg Det vil give færre konflikter Kom I godt i gang med de nye regler? »Vi følte os helt sikkert rigtigt klædt på til at tage de nye regler i brug. Vi fik en god introduktion på et ledermøde, og praktikindøverne, som sammen med togpersonalelederne skulle uddanne kollegerne i konceptet, gjorde det rigtig godt på skrivestuedagene.« Hvordan har dine medarbejdere taget imod ændringerne? »Inden der blevet givet uddybende information, var der en naturlig skepsis. Folk var usikre på, hvad det vil betyde for dagligdagen. Derfor har vi også brugt noget tid på at tolke reglerne og på at snakke om, hvordan vi håndterer dem i praksis. Men de fleste forventer, at det kommer til at give færre konflikter i toget, og at vores kunder vil tage bedre imod os. Så modtagelsen har været fin.« Foto: Ole Joern Lill Andersen Funktionsleder, København Det gik stærkt Kom I godt i gang med de nye regler? »Jeg var selvfølgelig spændt på, hvad de nye arbejdsgange ville komme til at betyde for os. For det gik meget stærkt, da det først blev besluttet, at vi skulle håndtere dem. Der var da også fejl under opstarten. Der var ingen tekst på indbetalingskortenes bagside til kunderne. Så det måtte klistres på manuelt. Og da teksten på klistermærker slap op, måtte vi fotokopiere og håndklippe teksten. Nu skulle der gerne være nye hæfter på vej.« Hvad er vigtigt for dig, for at det skal lykkes med det nye koncept? »Min opgave er at udlevere hæfterne med indbetalingskort til togpersonalet. Og at tage imod dem igen. Det er vigtigt, at vi håndterer det godt og laver gode overleveringer til kollegerne. Det er super vigtigt, at vi får blanketterne fra togpersonalet med det samme, så vi kan ekspedere sagerne i den hastighed, som er lovet til kunderne.« Foto: Sine Fiig Hanne Jensen Kundeservice, København Vi tager diskussionerne Kom I godt i gang med de nye regler? »For os har det ikke betydet den store ændring i hverdagen. Computersystemerne sikrer, at regningerne automatisk kommer ud til kunder uden billet, og det fungerer fint. Vi har hele tiden behandlet de skriftlige klagesager fra kunderne. Men jeg er spændt på, om det vil betyde flere eller færre sager på sigt. Indtil videre har vi haft syv henvendelser, og det er ikke ret mange.« Hvordan gør I i Kundeservice en forskel? »Jeg tror, vi letter presset for togpersonalet. De behøver ikke diskutere rimeligheden i at skulle betale gebyr og lignende med kunderne. Den diskussion tager vi, hvis kunden vælger at klage. Indbetalingskortene kommer 2011-09-06T13:46:21+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=88 Nummer 23, den 30. juni 2011 7 Kort nyt Med DSB til Grøn Koncert Når Grøn Koncert løber af stablen landet over fra den 14.-24. juli, har arrangøren indgået et samarbejde med DSB. Skal man til Grøn Koncert, så giver DSB 20 procent i rabat på billetten. Til dette års Grønne Koncerter har DSB både stand inden og uden for koncertområdet. Her kan man få information og købe en billet til hjemrejsen. Det falder i god jord hos Vejdirektoratet, der også er til stede på Grøn Koncert i år: »Når der skal festes igennem, som de fleste jo gør til Grøn Koncert, er det vigtigt, at koncertgængerne kan komme hjem uden at skulle tage bilen. Mere end hver fjerde ulykke på vejene sker med sprit i blodet. Derfor er vi glade for, at DSB gør det muligt at lade bilen stå og tage toget i stedet for,« siger Jytte Nørup, ingeniør i Vejdirektoratet. lfp Få dit eget projektrum på abc Styr dit projekt på abc.dsb. Nu er der nemlig mulighed for at lave et projektrum, hvor deltagerne i projektet på tværs af organisation og afdelinger kan samle alle oplysninger. Her kan de for eksempel få et overblik over projektets delopgaver, og projektlederen kan holde overblikket gennem forskellige styringsværktøjer. I projektrummet kan de forskellige dokumenter samles, så projektdeltagerne kan arbejde sammen i dem og få et overblik over processen. Projektrummene er bygget op i samme system som den nye forside på abc.dsb. »Vi lavede en brugerundersøgelse blandt medarbejderne i efteråret 2010, som viste, at der er et stort ønske om at kunne arbejde på tværs af organisationen i lukkede rum,« siger afdelingsleder for Portalservice, Michel Jules André Beauvais. hdegn Læs mere om projektrum på http://projekter. Hverken arbejdsmiljø- På vej mod arbejdsmiljø i topklasse Kort & Godt er med i anden bølge af arbejdsmiljøcertificeringen i DSB og har netop afsluttet den interne audit. Nu arbejdes der på at udbedre afvigelser inden næste step i certificeringen repræsentant Jette Bjørnsholm (t.h.) eller butiksleder Tinne Dahl er i tvivl: Arbejdsmiljøcertificeringen har gjort hverdagen nemmere i Silkeborg. Foto: Henrik Bjerg 5 Af Dorthe Sletved Til december skulle certifikatet så også være i hus for Kort & Godt’s vedkommende. Både antallet og omfanget af afvigelser gør det til et realistisk mål, for den interne audit har vist omkring tre afvigelser per butik. »Det er glædeligt, at antallet af afvigelser har vist sig lavt. Vi havde forventet om- kring fem afvigelser per butik,« siger arbejdsmiljøleder i Kort & Godt, Jacob Lindegaard Duch, og uddyber: »Samtidig er der tale om relativt simple afvigelser, der generelt kun kræver få ressourcer at efterkomme som for eksempel brug af vogne og bure til transport af varer, så tunge løft undgås.« Det er manglende brug af beskyttelsesbriller, tunge va- rer, der er placeret for højt på lageret, og manglende instruktion omkring vold og trusler, der er blandt de afvigelser, der relativt let lader sig løse. Handlingsplaner på vej Nogle af de mere omfattende forhold drejer sig for eksempel om ringe spiseforhold i baglokalet eller for lidt plads bag disken i butikken. Men der er ved at blive lavet handlingsplaner for alle forhold i butikkerne, og afvigelserne skal være løst inden udgangen af august. Alt det, der handler om de fysiske rammer, er der allerede taget hånd om i forbindelse med 7-Eleven ombygningerne. »Men da vi har fået en række nye produkter, der også kræver nye arbejdsrutiner, har det også været oplagt at indarbejde bedre arbejdsrutiner, der overholder arbejdsmiljøreglerne i OHSAS 18001 standarderne. Så på den måde går ombygningerne og certificeringen rigtig godt i tråd med hinanden. Det har gjort det hele mere overskueligt og skabt sammenhæng for både ledere og medarbejdere,« siger Jacob Lindegaard Duch. Hverdagen er blevet nemmere i Silkeborg 5 Af Dorthe Sletved Rejs for en 10’er med bus, tog og metro Nu er der sommerrabat på mobilklippekortet, som i juli koster 100 kr. mod normalt 140 kr. for 20 zoner. Det er en femmer pr. zone, man rej2011-09-06T13:46:21+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=9Nummer 23, den 30. juni 2011 9 ! DSB's optog Copenhagen Prides parade finder sted lørdag 20. august og går fra Frederiksberg til Københavns Rådhusplads. Ønsker du at deltage i DSB's optog i Copenhagen Pride, får du en gratis t-shirt lavet til dagen. Og du er velkommen til at invitere familien med. Tilmeld dig senest 5. august på abc.dsb under Medarbejdere A-Å > Seksuel orientering eller ved at skrive abc/pride i menulinjen. Her kan du også læse mere om DSB's prideoptog og DSB Pride. Copenhagen Pride er en stor fest- DSB deltager i Copenhagen Pride For første gang er DSB med i den store københavnske pride-parade, og alle er velkomne til at være med i optoget dag med ca. 2.000 deltagere og ca. 50.000 tilskuere. Sidste sommer deltog bl.a. Amnesty International, Microsoft og IBM i Copenhagen Pride. Foto: Martin Lehmann, Polfoto. ger Lisbeth Haumann. Arbejdet for større mangfoldighed skal sikre, at DSB altid kan vælge blandt de dygtigste medarbejdere og samtidig kan fastholde kompetencerne i virksomheden. Og medarbejdere, som trives, kan præstere mere. Forskellighed styrker 5 Af Jesper Kiby Denborg Et overdådigt mix af lyserøde pailletkjoler, Microsoft-medarbejdere i gule t-shirts og et par tusinde andre paradedeltagere får i år følgeskab af et tog på gummihjul. DSB deltager for første gang i årets Copenhagen Pride. Priden er en festdag for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner – og alle andre, der støtter op om mangfoldigheden. »Vi vil gerne fejre mangfoldigheden i DSB ved at gå med i paraden. Det bliver en festdag for alle, der har lyst til at gå med – uanset seksuel orientering,« siger Lisbeth Haumann, underdirektør i HR. Til paraden har DSB lejet Strøgtoget, som til daglig kører børn og barnlige sjæle rundt på Strøget i København. Toget udsmykkes med en særlig DSBfolie, og det er tanken, at to gange Harry og to gange Solvej danner par ved siden af toget. Bag toget er det meningen, at glade DSB-medarbejdere skal gå i paraden fra Frederiksberg til København. Flest er heteroseksuelle Sidste år deltog blandt andet Microsoft og IBM massivt i paraden med både ledelse og medarbejdere, hvoraf de fleste i paraden var heteroseksuelle. »Vi er den første store offentlige virksomhed, der deltager massivt. Det sker også i forlængelse af, at DSB jo i foråret vandt mangfoldighedsprisen for vores arbejde for alle seks parametre for mangfoldighed: Køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering samt handicap og helbred,« si- »Når vores medarbejdere har forskellige baggrunde, øger vi DSB’s samlede kompetencer, og dermed er vi bedre stillet i forhold til at servicere DSB’s mange kunder og deres mangfoldige behov,« siger Lisbeth Haumann. I Onboard Service håber underdirektør Susanne Mørch Koch, at så mange kolleger som muligt har lyst til at deltage: »Det bliver farverigt, festligt og fornøjeligt. Og det er en oplagt chance til at vise omverdenen, at vi er en mangfoldig arbejdsplads med plads til alle,« siger hun. Vi har savnet et frirum 5 Af Cecilia Schmidt Grodin I efteråret etablerede en gruppe medarbejdere et internt netværk for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner i DSB – DSB Pride. DSB i dag har stillet spørgsmål til initiativtageren specialkonsulent Jesper Kiby Denborg. Hvordan fik du idéen? »Jeg savnede et sted for ligesindede og var inspireret af lignende netværk i blandt andet IBM og Microsoft. Derfor tog jeg fat i de homo- og biseksuelle, jeg kendte i DSB og spurgte, om de havde lyst til at være med. Budskabet om netværket spredte sig som ringe i vandet.« Hvorfor skal seksuel orientering blandes ind i arbejdet? »Åbenhed om private forhold er normen i Danmark. Det er ofte mere kompliceret, hvis man skiller sig ud. Når en mandlig medarbejder fortæller om weekenden med sin kone og børn, skal den lesbiske kollega tænke over, om hun føler sig tryg nok til at fortælle om sin kone, eller om hun skal undgå emnet. Flere homo- og biseksuelle har savnet et frirum, hvor de kan være sig selv. DSB gør en masse for at give plads2011-09-06T13:46:21+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=1010 Nummer 23, den 30. juni 2011 Tal med din køkkenchef Den nye kantine og mødeforplejning har udløst mange spørgsmål. HR og Indkøb opfordrer medarbejderne til at gå i dialog med kantinens personale 7 Kort nyt Sporarbejde på S-banen i juli Arbejdet med 6. hovedspor medfører en række ændringer af S-togstrafikken i juli. Særligt i weekenden uge 29 (22.–24. juli) og weekenden uge 30 (29.–31. juli) er der markante ændringer, som skyldes en opdatering af sikringsanlægget ved Hovedbanegården. Den 22.–24. juli er linje B eneste S-tog mellem Hovedbanegården og Dybbølsbro med afgang hvert 20. minut, mens der 29.–31. juli ikke kører nogen S-tog mellem Nørreport og Dybbølsbro. I begge weekender indsættes der Togbusser som alternativ transport. For detaljeret beskrivelse af ændringerne: Se trafikinformationen på dsb.dk og hold øje med abc.dsb, hvor der løbende vil blive informeret nærmere. ll 5 Af Cecilia Schmidt Grodin Vægten blev gemt væk, da Claus Tingstrøm A/S den 28. februar i år overtog kantinedriften af fem kantiner og fem kantinebuffeter i DSB. Konceptet i de nye kantiner er lidt anderledes end det, medarbejderne kendte i forvejen. Frem af det ændrede udbud groede en del spørgsmål, hvoraf en del er endt som mails til HR og Koncernindkøb. Især et mindre dagligt udvalg end tidligere, prisen ved kombination af flere retter, manglende skilte og priser på mødeforplejning har fået medarbejderne til at fare til tasterne. »Vi er glade for al den feedback, vi har fået. Men vi vil godt bede medarbejderne at huske også at rette henvendel- se til personalet i kantinen. En særlig grund til, at vi valgte netop Tingstrøm A/S, var, at de ønsker tæt dialog med kunderne. De vil rigtig gerne høre, hvad du savner eller sætter pris på,« fortæller HR-konsulent Ida Agerbæk og minder kollegerne om, at kantinerne er et tilbud med tilskud fra DSB. Hvis medarbejderne oplever, at det er svært at tale med de af og til travle kantinemedarbejdere, er de selvfølgelig velkomne til at skrive en mail eller kontakte de lokale kantineudvalg, der også kan ses på abc.dsb. Hjælper DSB’s økonomi Ingen kan være i tvivl om, at DSB er en virksomhed sammensat af et bredt udsnit af mennesker. Derfor er det også svært for kokkene hver dag at gøre alle glade for dagens menu. »Da vi lavede aftalen med Claus Tingstrøm A/S bad vi blandt andet om et mindre udvalg mod i stedet at få højnet kvaliteten og variationen. Det gjorde vi for at undgå den faste salatbar, hvor der hver dag ligger optøede majs og cherrytomater. Men maden i kantinerne tager stadig udgangspunkt i de officielle kostanbefalinger,« oplyser Ida Agerbæk. Også den ændrede og dyrere mødeforplejning har givet en del reaktioner. Talknuseren Gert Walther fra Koncernindkøb forklarer hvorfor: »Kantinerne modtager bidrag fra DSB for at tilbyde medarbejderne den høje kvalitet til frokost til en rimelig pris. Til gengæld skal kantinerne så tjene de penge ind på mødefor- plejning, sodavand og morgenmad. Det betyder, at prisen på mødeforplejning er med til at holde de øvrige priser nede. Samlet er det derfor billigere for både DSB og medarbejderne på denne måde,« redegør han og medgiver, at de lokale budgetter i DSB er pressede i øjeblikket. »Men afdelingerne hjælper DSB’s budget ved at tænke lidt ud over deres egen pengekasse,« siger Gert Walther med et smil og slutter med en påmindelse: »Samtidig er det vigtigt at huske, at det er langt dyrere for DSB at fakturere bilag fra indkøb uden for DSB’s aftaler. Medarbejderne skal huske de strammede regler for at få refunderet udlæg.« ! Hvad mener kunderne? I løbet af efteråret gennemfører Tingstrøm i samarbejde med DSB en brugerundersøgelse. Rabat i kantinen Som noget nyt tilbyder kantinen et 10-turs klippekort på hhv. varm ret eller buffet. Når alle klip er brugt, er den tiende ret gratis Personalegoder og skat Køkkenchef Dorthe Petersen anbefaler: Er du i tvivl om konceptet, så tal med din kantine. Trods de mange års ansættelse hos forskellige kantineudbydere slår hun fast, ”Jeg er 2011-09-06T13:46:21+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=11Nummer 23, den 30. juni 2011 11 7 Nye job 7 DSB i dag X Se ledige job i DSB på abc.dsb under Medarbejdere, ledige stillinger. Ejendomsadministrator DSB Ejendomme, København. Kontakt afdelingschef Dorte Lundqvist, tlf.: 2468 2080 eller afdelingsleder Flemming Back, tlf.: 2468 3400. Regnskabsmedarbejder 750 DSB-medarbejdere løb i grønne trøjer til DHL-stafet 2008. Foto: Bjarke Ørsted På med løbeskoene Lyder fem kilometer i løb rundt om Fælledparken i København tillokkende? Så find fire kolleger og kom med til DHL-stafetten den 29. august. Fristen for at melde sig til er den 12. august, men det er langt lettere at sætte et hold, inden alt for mange er taget på sommerferie. Ved tilmeldingen skal man have navne og tøjstørrelser parat på alle de fem, der udgør et hold. Hver medarbejder kan kun deltage på ét hold og kun på ét stævne. På DHL-kontakten på tilmeldingssiden kan man efterlyse hold eller holddeltagere, hvis man ikke har et komplet hold. Tilmeldingsfristen til DHLstafet i Aarhus og Odense er nu overskredet. I alt 318 har tilmeldt sig løbet i Aarhus som enten løbende eller gående, mens tallet er 205 i Odense. jkd Læs mere og tilmeld dig DHL-stafetten på abc.dsb under Medarbejdere > Personalegoder & sundhed DSB Ejendomme, København. Kontakt afdelingschef Dorte Lundqvist, tlf.: 2468 2080. Regnskabsmedarbejder DSB Ejendomme, København. Kontakt afdelingschef Dorte Lundqvist, tlf.: 2468 2080. Salgsassistent på timeløn Nordhavn. DSB 7-Eleven A/S. Kontakt Butiksleder Per Bruun Rasmussen, tlf.: 2468 7745. Salgsassistenter på deltid Hellerup. DSB 7-Eleven. Kontakt butiksleder Stig Bay, tlf.: 5057 4828. Nyt om Sundhedsforsikringen DSB’s Sundhedsforsikring hedder fremover Behandlingsforsikring. Indhold og dækning er uændret, men Mølholm Forsikring, som DSB har aftalen med, ønsker at sætte fokus på forsikringens behandlingsgaranti, 10 dage fra diagnosen er stillet. Som en del af aftalen dækker Mølholm Forsikring akut psykologisk krisehjælp i samarbejde med vagtberedskabet hos Falck Healthcare. Fremover er der kun ét nummer, man skal bruge, når man skal bruge sin Behandlingsforsikring: 6520 2125. Telefonnummeret kan bruges hele døgnet, og hvis man har brug for akut psykologisk krisehjælp, skal man blot følge vejledningen i telefonen. Siden årsskiftet har Mercer været DSB’s forsikringsmægler. Det betyder at du kan kontakte Mercer, hvis du har brug for uvildig rådgivning om brug af forsikringen, forsikringsbestemmelser, skadesvurderinger eller afgørelser. I løbet af juli modtager alle medarbejdere et brev fra Mølholm med et personligt forsikringskort, hvor kontaktoplysningerne står. jkd Salgsassistenter på timeløn Hellerup. DSB 7-Eleven. Kontakt butiksleder Stig Bay, tlf.: 5057 4828. Salgsassistent på timeløn Lyngby. DSB 7-Eleven. Kontakt butiksleder Ina Nørdam Engelstad, tlf.: 2468 9555. Mere information på abc.dsb under Medarbejdere > Personalegoder & sundhed. Præcision Fjern- & Regionaltog Uge 25 2011 indtil dato 221 282 248 177 88 Afgang til tiden fra udgangsstationen Uge 25 2011 indtil dato 150 167 82 57 30 16 47 33 17 LØSNINGSKUPON: Svar: Navn: Tjenestestedsadresse: Send dit svar til Xord@dsb.dk. Udfyld emnefeltet: “DSB i dag X – nr. 23”. Løsningen, samt hvilken præmie du ønsker og din adresse, bedes du skrive i mailen. Du kan også udfylde kuponen og sende den til: DSB i dag, Sølvgade 40, 1349 København K. Mærk kuverten “DSB i dag X – nr. 23”. Løsningen skal være DSB i dag i hænde senest onsdag den 6. juli. Alle Fjern- & Regionaltog Lyntog Regional øst Regional vest Lokalbaner 365 531 373 308 209 København H Københavns Lufthavn Østerport Helsingør Nykøbing F Kalundborg Århus H 174 161 79 48 40 18 69 38 56 Tallene viser det antal sekunder, kunderne i gennemsnit var forsinkede ved ankomst. (Aflyste tog er talt med i beregningen) Målsætning for Fjern- & Regionaltog i 2011: Kunderne må højst være 190 sekunder forsinkede ved ankomst. Frederikshavn Esbjerg Kystbanen og Kastrupbanen Tallene viser, hvor præcist togene i gennemsnit afgik fra 2011-09-06T13:46:21+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/23/?Page=12Rekord for cykler i S-tog 5 Af Line Malthe Laugesen 7 Bagperronen Siden det i januar 2010 blev gratis at tage cyklen med i S-toget, er de tohjulede strømmet ind i vognene. I maj satte antallet af cykler rekord med næsten 630.000 styks. Det svarer til, at ca. hver 14. kunde havde cyklen med i toget, og det er det højeste antal cykler målt i en måned nogensinde. Til sammenligning var der i maj 2009, før tilbuddet om gratis cykler trådte i kraft, 188.000 cykler i S-togene. »Vi indførte gratis cykelmedtagning for at gøre det nemt og hurtigt at kombinere cyklen med S-toget. Det er fantastisk at se, at kunderne i den grad har taget tilbuddet til sig,« siger Niklas Marschall, salgsdirektør i DSB S-tog. Tilbuddet om gratis cykelmedtagning er populært blandt S-togskunderne. I en ny undersøgelse, som Megafon har lavet for S-tog, svarer 91 procent af S-togsbrugerne, at de synes godt om tilbuddet. Flere rejser I samme undersøgelse svarer 27 procent af cyklister i S-toget, at de ikke ville have rejst med toget, hvis ikke cyklen kunne medbringes kvit og frit, og 8 procent tilføjer, at gratis cykelmedtagning også får dem til at rejse mere uden cykel. »Der er slet ingen tvivl om, at det blandt andet er tilbud som gratis cykelmedtagning, der får flere kunder til at benytte S-toget, og vi har oplevet en flot fremgang i passagertal. Det første kvartal af 2011 bød på de bedste passagertal i 20 år,« siger Niklas Marschall. Via DSB's hjemmeside skulle det nu være blevet gjort nemmere at få udbetalt erstatning for forsinkelse. I røg og damp Idéen til aktion "Stop rygning på perronerne" er opstået efter grundig research, oplyser DSB's præcisionsgruppe i Odense. »Vi fik idéen en dag, vi alligevel osede rundt på perronerne. Og vi ved godt, at nogle synes, det en skodidé, men så må vi mødes og ryge en fredspibe. Det er jo vigtigt, at togene damper af sted til tiden.« Roskilde Festival varer fra torsdag den 30. juni til den 3. juli, men mange gæster kommer ugen inden. Foto: Peter Clausen Festen starter i toget I disse dage fragtes 100.000 rejsende udover det normale til og fra Roskilde Festival. Bag scenen hos DSB kræver det en masse planlægning 5 Af Line Rasmussen I februar tænker kommende festivalgæster nok ikke på at ligge i et telt og have ondt i håret. Men hos Korrigeringscentret i DSB er de på det tidspunkt i gang med den planlægning, der skal fragte de tusindvis af gæster frem til Dyrskuepladsen. Trafikinspektør Kate Thode Jensen har en del af ansvaret for at planlægge kørslen omkring Roskilde, og det hele starter med at vurdere, hvor mange tog og i hvilke tidsrum der skal køres. Næste skridt er køreplanen: »Vi bestiller køreplaner i Banedanmark i løbet af februar. Det tager som regel et par måneder at få de mange køreplaner på plads. Derefter skal materiellet detailplanlægges,« siger Kate Thode Jensen. Og netop materiellet er en nyhed i år. De blå Bn-vogne er sendt til ophug, så festivalgæsterne får glæde af MR-tog mellem Roskilde Station og trinbrættet på festivalpladsen. Derefter planlægges personaleturene for lokomotivførerne. Festivalen har i år købt ydelsen med togkørsel mellem stationen og festivalpladsen. De står derfor selv for billettering, mens DSB koncentrerer sig om at køre og stille tog til rådighed. Påvirker øvrig trafik DSB forventer at transportere 100.000 flere gæster end normalt i forbindelse med Roskilde Festival. Menneskemylderet omkring Roskilde forplanter sig også til den øvrige trafik. Det påvirker køreplanerne: »Der er kommet nye minuttal på Lille Syd i år. Tidligere har vi kunnet nøjes med at aflyse halvtimes-driften for at få plads til festivaltogene. Men i år har det været nødvendigt at omlægge stort set alle tog, der kører på strækningen, så det giver en helt ny køreplan RoskildeNæstved-Roskilde,« siger Kate Thode Jensen. Der er også blevet sat flere særtog ind, der skal afhjælpe hjemrejsetrafikken og de øvrige rejsende mod Jylland, efter festivalen slutter søndag. Strækningsansvarlig Peter Witthøft-Rasmussen mærker is2011-09-06T13:46:21+02:00