|
Klik for at downloade publikationen som PDF DSB - Side 44 Nummer 23, den 30. juni 2011 Vicedirektør og chef for DSB Planlægning & Trafik, Ove Dahl Kristensen (tv.), og administrerende direktør i Banedanmark, Jesper Hansen, mener, at DSB og Banedanmark skal forenkle planlægningen og afviklingen af trafikken. Foto: Klaus Holsting er til stede, der er truffet beslutninger om de nødvendige investeringer i infrastrukturen, så nu gælder det om, at vi frem til 2020 på tværs af branchen gearer jernbanen til at løfte sin del af fremtidens trafikale behov,« siger Banedanmarks administrerende direktør Jesper Hansen. Det skal være mere attraktivt tionen yderligere,« siger vicedirektør og chef for DSB Planlægning & Trafik, Ove Dahl Kristensen. Medarbejderne skal involveres Trafikplanlægningen skal forenkles DSB og Banedanmark skal finde nye, mere simple måder at arbejde på, hvis det skal være muligt at indfri målene om at køre 2/3 flere tog med dobbelt så mange kunder i 2030 5 Af Martin Sun Larsen I 2030 skal andelen af danskerne, der rejser kollektivt, være dobbelt så stor som i dag. Det er det langsigtede mål for den kollektive trafik, som et bredt politisk flertal i Folketinget står bag. Målsætningen afspejler sig i de seneste års politiske beslutninger om at anskaffe nye tog, bygge flere spor og erstatte signalsystemerne med nye. »Det økonomiske grundlag Investeringer i ny infrastruktur gør det imidlertid ikke alene. Det kom frem på en konference forrige mandag for DSB og Banedanmarks direktører og chefer med ansvar for planlægningen og trafikafviklingen. »For at kunne transportere dobbelt så mange kunder som i dag skal vi køre op til 2/3 flere tog, og det kan vi allerede i 2020, men kunderne kommer ikke af sig selv. Der skal en væsentlig forbedring af grundproduktet til, hvis vi skal vinde så mange nye kunder over, og det ligger i umiddelbar forlængelse af vores fælles ambitioner om at halvere andelen af forsinkede tog og at styrke trafikinforma- »Vores planlægning og trafikafvikling er i dag meget kompleks, og der er brug for nogle mere smidige og gennemsigtige processer og systemer, der taler sammen, hvis vi skal kunne håndtere at køre 2/3 flere tog end i dag,« siger han. Jesper Hansen er enig og lægger samtidig vægt på, at vi netop vinder ved at arbejde tæt sammen. »Vi skal ud og skabe et behov ved at levere en sammenhængende attraktiv jernbane, det vil sige både ved at have en velfungerende jernbaneinfrastruktur og ved sammen at tage et stort spring frem i driftsafviklingen. Og her er det vigtigt, at vi involverer og engagerer medarbejderne, for de har rigtig mange gode idéer – det ser vi allerede i arbejdet med præcisionsgrupperne,« slutter Jesper Hansen. Sydbanen går lysere tider i møde Der er mange forklaringer på, hvorfor togene ikke kører til tiden på Sydbanen. En strækningsanalyse har givet pejlemærker til, hvor der skal sættes ind 5 Af Hanne Degnbol Kunderne på Sydbanen har været hårdt ramt længe. Forsinkelser har været en del af dagligdagen, og det har ikke været muligt at finde en enkel forklaring. En strækningsana- lyse viser nu, at det ikke er én ting, der skaber de mange forsinkelser på banen, men at det er flere ting, der gør det. »Der er flere faktorer, som tilsammen skaber de problemer. Derfor er der også mange forskellige tiltag, der skal sættes i gang for at forbedre rettidigheden til gavn for vores kunder. Tiltag som både kræver en indsats fra DSB og fra Banedanmark,« fortæller Michael Johannessen fra Kunder Til Tiden. Mere robust køreplan ! Sydbaneanalysen Analysen er lavet i et samarbejde mellem Rettidighedsorganisationen i Banedanmark og Kunder Til Tiden i DSB. Præcisionsgrupperne i Nykøbing F. og Næstved har også bidraget til analysen. De vigtigste initiativer, som bliver iværksat, er: Køreplanen justeres, systemspærringer indarbejdes i køreplanen, sikringsanlæg optimeres, ME’ernes driftsstabilitet forbedres, ændret koblingsrækkefølge i Nykøbing F. og nye disponeringsplaner, når Tysklandstoget er forsinket. Målet er, at rettidigheden skal op på 90 procent. Infrastrukturen og DSB’s problemer med ME-lokomotiverne, der trækker dobbeltdækkerne, spiller ind ved mange af forsinkelserne. »Det er mange bække små, men nu ved vi, hvor vi skal sætte ekstra ind. Blandt andet ved at få gjort noget ved ME’ernes driftsstabilitet. Den giver for mange forsinkelser. På infrastruktursiden skal sporspærringerne afvikles hurtigere, og der skal være færre hastighedsnedsættelser,« siger Michael Johannessen. »Derudover har vi besluttet at ændre køreplanen på nogle punkter, som vi er ret sikre på Mange bække små. Det er ikke én ting, men et sammenfald af flere faktorer, der giver forsinkelser på Sydbanen. En strækningsanalyse har vist, hvor der skal sættes ind. Foto: Claus Hansen giver en større robusthed. Det vil både give mere luft til at køre med lidt større tog, men betyder også, at vi undgår et større antal krydsninger på den enkeltsporede strækning mellem Vordingborg og Nykøbing. På den måde minimerer vi risikoen for, at et forsinket tog forplanter sig til flere,« siger Michael Johannessen. Forsinkelser fra Tyskland En tredje årsag til forsinkelserne er de tog, der kommer fra Tyskland. De bliver ofte forsinket på grund af færgen fra Puttgarden. Her justeres køreplanen, og samtidig bliver koblingsrækkefølgen ændret, så de lokale rejsende i stedet for at vente på perronen kan stige om bord i en vogn, der kan kobles til Tysklandstoget, når det kommer ind fra færgen. På den måde sikrer man, at et forsinket tog ikke bliver yderligere forsinket, når det når frem. »Vi vil aldrig kunne undgå, at toget fra Tyskland bliver forsinket, men vi kan forsøge at få toget hurtigere af sted. Det gør vi ved at lave nye dis- poneringsplaner og ved at ændre koblingsrækkefølgen, så der er bedre tid, hvis toget er forsinket,« siger Jacob Bech Nicolaisen fra rettidighedsenheden i Banedanmark. Resultatet af de mange tiltag på Sydbanen får først rigtig effekt efter sommerferien, men allerede nu kan man begynde at mærke det. Målet er, at regulariteten skal hæves til 90 procent inden udgangen af 2011, og selv om der er tegn på forbedringer, så skal der ydes en ekstraordinær indsats. |