6 Nummer 22, den 21. juni 2011 Vi skal vinde tilliden til DSB tilbage DSB har været igennem et hårdt forår med stor fokus på DSB’s økonomi og den måde, DSB er blevet drevet på. Vi står over for nogle udfordringer i den kommende tid, som både Ulrik Salmonsen fra Dansk Jernbaneforbund og Andreas Hasle fra HK Trafik & Jernbane har kommenteret på i DSB i dag. Men hvad siger de andre store medarbejder-organisationer? Vi har stillet fem spørgsmål til formanden for Fællesorganisationen Jernbanedrift, Flemming Rasmussen, og formanden for AC'erne, Hans Christian Kirketerp-Møller Af Hanne Degnbol Fotos: Sine Fiig DSB skal overleve og udvikle sig Interview med Hans Christian Kirketerp-Møller fra AC Hvad ser du som den største aktuelle udfordring for DSB? »Den største udfordring er at få DSB's økonomi og indtjening på plads igen. Hvis vi ser på det seneste kvartalsregnskab, ser det jo ikke særlig smukt ud. I forhold til situationen i 2010, hvor vi næsten ikke kunne få armene ned, skal vi nu lære at se på virksomheden på en anden måde. Det er vigtigt, at alle kolleger i DSB forstår virksomhedens situation, og dermed de udfordringer, vi står overfor. Det er helt centralt for AC DSB, at der bliver skabt en stærk opbakning til vores nye bestyrelsesformand, og at vi snarest får ansat både en ny administrerende direktør og økonomidirektør.« Hvad skal der til for at sikre DSB en fremtid som en stærk virksomhed – og som en god arbejdsplads for dine medlemmer? »Det skal være en klar og tydelig kommunikation til medarbejderne omkring virksomhedens situation og planer. Vi skal alle arbejde for, at vores arbejdsplads overlever og udvikler sig, fordi DSB er en stor og vigtig arbejdsplads med et stærkt fundament.« »Nye omkostningstilpasninger må ikke komme som en tyv om natten. Det kan godt være, vi skal være færre medarbejdere i 2018, men så skal der via bestyrelsen og HSU være lagt en strategi for det. De pludselige omkostningstilpasninger har gjort mine kolleger lidt tyndhudede. Og der skal politisk ro på omkring det at drive DSB som en selvstændig offentlig virksomhed.« Hvad mener du, at der bør gøres mere af for kunderne? »Vi skal holde fast i We move you konceptet. Og vi skal arbejde benhårdt for vores regularitet. Vi skal kunne levere bedre serviceydelser i form af bedre materiel og rejsekort for at kunne fastholde og tiltrække nye kunder.« Hvordan ser du AC's rolle i DSB's fremtidige strategi? »Mange af mine kolleger har i dag en central rolle i forbindelse med styringen og udviklingen af virksomheden DSB. Vores medlemmer vil også fremover have en fremtrædende rolle omkring udviklingen af både DSB og vores datterselskaber. Det kræver både dygtige specialister og generalister og stor ydmyghed over for det ansvar, der vil blive lagt på mine kollegers skuldre.« Hvordan er dine medlemmer i AC rustet til DSB's fremtidige udfordringer? »Jeg tror, at her og nu er de fleste ganske udmærket rustet kompetencemæssigt. Men hvis de fortsat skal være de bedste, er der brug for en løbende efteruddannelses-strategi og mere kompetenceudvikling, så de personligt og fagligt kan matche de krav, der stilles i en innovativ servicevirksomhed.« »For mig er det vigtigt, at når vi siger, at vi vil have flere kvinder ansat, så mener vi det. Derfor har jeg det rigtig dårligt med, at vores ansættelsesstop også omfatter et nej til ansættelse af vikarer for kvinder, der går på barsel. Hvis kvinder og mænd skal have lige vilkår, skal kvinder ikke "sættes i fokus" to gange, både når de går på barsel, og når der ikke kan ansættes en vikar, mens de er væk.« Vi skal være mere uafhængige Interview med Flemming Rasmussen fra Fællesorganisationen Hvad ser du som den største aktuelle udfordring for DSB? »Der er ikke nogen tvivl om, at DSB har lidt et stort troværdighedsknæk de seneste par måneder. Den største udfordring bliver at få genoprettet DSB's troværdighed fra før krisen. Et af midlerne er at få skabt balance i økonomien.« »Derudover skal vi have DSB+ genetableret, inklusive de internationale satsninger. Sådan som økonomien er skruet sammen, er vi nødt til at satse på det internationale marked.« Hvad skal der til for at sikre DSB en fremtid som en stærk virksomhed – og som en god arbejdsplads for dine medlemmer? »Forudsætningen for, at DSB kan blive en stærk virksomhed, er, at politikerne får ændret DSB-loven, så vi kan blive mere uafhængige af politisk indblanding. Jeg mener, at det har stækket virksomheden meget. Vi skal have en lov, der sikrer, at vi kan konkurrere på lige vilkår med det private erhvervsliv. Derudover skal vi have afbureaukratiseret HR. Der er for langt til medarbejderne. Det har vi set i forbindelse med langvarige sygdomsforløb og afskedigelser. Men også i forbindelse med løn tager det for lang tid at få rettet de fejl, der opstår. Det er nødvendigt at få gjort noget ved det, hvis medarbejderne skal få en større tiltro til deres arbejdsplads.« Hvad mener du, at der bør gøres mere af for kunderne? »Vi er nødt til at få regulariteten op. Jeg ved godt, at der er meget stort fokus på det i forvejen, men det er et af vores svage punkter i forhold til kunderne. De skal kunne stole på køreplanen. Og der er for mange kunder, der må stå op som sild i en tønde. Vi skal have sat noget mere materiel ind. Og vi skal have en værkstedsreserve, så vi kan nå at reparere togene.« Hvordan ser du Fællesorganisationens rolle i DSB’s fremtidige strategi? »Jeg mener, at vi har været en aktiv spiller i effektiviseringen i DSB. Medvirket til at finde andre måder at arbejde på og hjulpet med til at finde de rigtige arbejdsprocesser. Det vil vi også være fremover. Men vi skal også sikre, at vi får en løn, som matcher den løn, som de får i det private erhvervsliv. Selv om DSB’s økonomi er trængt, skal vi stadig kunne tiltrække den arbejdskraft, som er nødvendig for at opretholde driften.« Hvordan er dine medlemmer i Fællesorganisationen rustet til DSB’s fremtidige udfordringer? »Jeg mener faktisk, at vi mangler noget uddannelse. Vi halter bagefter på de fleste værksteder. Vi har godt nok fået uddannelse, men meget af det er internt i DSB. Men det er ikke uddannelser, der har hævet vores faglige kunnen. Hvis vi ikke får rettet op på det, vil vi ikke være klar til morgendagens udfordringer.«
Download PDF fil
Arkiv