http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/RSS.ashxDSA - danmarks billigste a-kasse PagesThu, 21 Jun 2012 11:12:27 +0200http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=1Fortsat syg – hjælp til at komme videre vejledning om revalidering, Fleksjob og Førtidspension2012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=22012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=3vi er klar til at hjælpe dig Denne pjece er til dig, hvis helbred gør det svært at arbejde på almindelige vilkår. I pjecen kan du læse om betingelser, regler og muligheder for revalidering, fleksjob og førtidspension. Alle ordningerne administreres af kommunen. Du kan også orientere dig om klageregler, forholdet til DSA og hjælpemuligheder i pensionskassen PKA. Før du søger om hjælp i kommunen, bør du finde ud af, om dine arbejdsmæssige problemer kan løses på din nuværende arbejdsplads. Kontakt din faglige organisation for at høre om arbejdsfastholdelse. Har du spørgsmål om løn - og ansættelsesforhold, herunder opsigelsesregler, skal du også kontakte din faglige organisation. Socialrådgivningen i DSA kan vejlede dig telefonisk ud fra princippet om hjælp-til-selvhjælp. Du kan også selv hente informationer på vores hjemmeside dsa.dk, hvor du finder ”Guide til syge”. Pjecen indeholder også relevante oplysninger for selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller. 32012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=4indholdsFortegnelse Indledning Hent hjælp i kommunen Sagsbehandling i kommunen Revalidering Fleksjob Førtidspension Retssikkerhed Klagemuligheder Hjælpemuligheder i pensionskassen PKA 5 6 7 8 15 22 26 27 28 42012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=5Fleksjob, revalidering eller Førtidspension Selv om din arbejdsevne er nedsat, er der forskellige muligheder for at fortsætte på arbejdsmarkedet. En af dem er revalidering. Det betyder, at du kan få hjælp til at blive eller komme tilbage på arbejdsmarkedet – fx i form af virksomhedspraktik eller uddannelse. En anden mulighed er fleksjob. I et fleksjob er du ansat hos en arbejdsgiver på vilkår, der tager hensyn til din nedsatte arbejdsevne. Du har mulighed for at få fleksjob, når hverken behandling eller revalidering kan forbedre din arbejdsevne. Endelig er der mulighed for førtidspension. Det kræver, at din arbejdsevne er så nedsat, at du hverken kan revalideres eller varetage et fleksjob. Det er den kommune, du bor i, der behandler og bestemmer, om du har ret til revalidering, fleksjob og førtidspension. 52012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=6hent hjælp i kommUnen Hvis du er sygemeldt og får løn under din sygdom, eller du får sygedagpenge, vil du sandsynligvis allerede være i kontakt med kommunen. Du kan derfor aftale et møde med din sagsbehandler for at drøfte dine muligheder. Er du ikke i kontakt med kommunen, kan du få en aftale med en sagsbehandler. Du kan godt søge om revalidering og fleksjob, selv om du ikke er sygemeldt i dit arbejde. Kommunen er forpligtet til at vurdere din ansøgning om fx fleksjob i forhold til alle hjælpemuligheder. Vi anbefaler, at du tager dit cv med til mødet med kommunen og også gerne konkrete eksempler på, hvilke arbejdsopgaver du kan udføre, og hvilke du ikke magter. 62012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=7sagsbehandling i kommUnen Efter samtalen vil sagsbehandleren hente de oplysninger, der er nødvendige for at behandle din ansøgning. Det kan være oplysninger fra læge, speciallæge, hospital, din faglige organisation og a-kassen. Mens sagen behandles, kan der blive behov for fx en statuserklæring fra din læge eller en speciallægeundersøgelse. Der også være behov for at holde en eller flere rundbordssamtaler. Det sker for at afklare, om du kan blive på din arbejdsplads. Deltagerne i en rundbordssamtale vil typisk være dig selv, din nærmeste leder, kommunens sagsbehandler og din faglige organisation – fx din tillidsrepræsentant. Formålet er at få lavet en løsning, så du kan genoptage arbejdet, hvor job og helbred passer sammen. Har du behov for at kende jobmulighederne inden for dit fag, kan du kontakte jobformidlingen i DSA. arbejdsevne og ressourceprofil For at vurdere din arbejdsevne skal kommunen udarbejde en ressourceprofil. Ressourceprofilen beskriver dine ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Ressourceprofilen skal laves sammen med dig, og din egen opfattelse af forholdene skal skrives ind i profilen. Hvis konklusionen i ressourceprofilen er, at din arbejdsevne er så begrænset, at du ikke kan varetage arbejde på almindelige vilkår, er næste skridt at finde ud af, om du har ret til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Du kan læse mere om arbejdsevne og ressourceprofil på minarbejdsevne.dk 72012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=8revalidering Målet med revalidering er at fastholde dig på eller bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet og til helt eller delvist at forsørge dig selv. ret til revalidering Retten til at få revalidering er knyttet til din arbejdsevne. Arbejdsevnen skal være så begrænset af helbredsmæssige eller sociale årsager, at revalidering er nødvendig for, at du kan fastholde eller få et arbejde. Begrænsningen skal have en vis længde, og arbejdsevnen må ikke kunne genskabes gennem behandling eller erhvervsrettede aktiviteter. Du har ikke nødvendigvis ret til revalidering, fordi du ikke længere kan arbejde med det, du er uddannet til. Der skal foretages en bred vurdering af dine muligheder for at arbejde – også uden for dit faglige område. Hvis du har ret til revalidering, skal der laves en jobplan, der beskriver indhold og tidsramme for revalideringen. Den 82012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=9skal tage udgangspunkt i hvad, der realistisk og på kortest mulig tid kan bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet. Retten til revalidering er uafhængig af din egen og din ægtefælles/samlevers formueforhold. revalideringens indhold Revalideringstilbuddet skal tilrettelægges sammen med dig og kan bestå af en eller flere af følgende aktiviteter: • Vejledning og opkvalificering • Virksomhedspraktik • Ansættelse med løntilskud • Hjælp til selvstændig virksomhed vejledning og opkvalificering Her er der tale om korte afklarings- og vejledningsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb og almindelige uddannelser. Et uddannelsestilbud kan bestå af en kort, mellemlang eller længerevarende uddannelse. Hvilken afgøres ud fra en vurdering af, hvilket tilbud der hurtigst og realistisk kan bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet. 92012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=10revalidering virksomhedspraktik Virksomhedspraktik bruges til at afklare om: • Du kan genoptage dit sædvanlige arbejdsområde. • Du bør skifte til et andet fagområde. • Det er nødvendigt med yderligere revalidering, fx ansættelse med løntilskud eller uddannelse. • Du skal have tilbud om fleksjob. • Der skal rejses sag om førtidspension. Når virksomhedspraktik indgår i jobplanen, fastsættes længden efter en vurdering af dit behov. løntilskudsjob For at sikre, at du kan arbejde på almindelige vilkår, kan det være nødvendigt med en egentlig faglig oplæring eller genoptræning eventuelt suppleret med kurser. En ansættelse med løntilskud kan også være relevant efter en virksomhedspraktik. Især hvis der er tale om et nyt område eller speciale inden for dit fag. 10 Løntilskudsjob kan oprettes både hos offentlige og private arbejdsgivere. selvstændig erhvervsdrivende For at få hjælp til at etablere en selvstændig virksomhed skal du have faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden. Det er også en betingelse, at denne form for revalidering, frem for andre, fører til, at du kan forsørge dig selv. revalidering – hvor længe Revalidering skal gennemføres på kortest mulig tid og som udgangspunkt i højst fem år. For nogle kan en kortvarig revalidering, eksempelvis en virksomhedspraktik, være tilstrækkelig til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. For andre vil det være nødvendigt med et længere forløb med fx virksomhedspraktik, adgangsgivende kurser eller videreuddannelse. I særlige situationer kan kommunen dispensere for femårsgrænsen.2012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=11økonomien Under revalidering ydelse – forrevalidering Du bevarer din hidtidige forsørgelse, fx sygedagpenge, mens du er under forrevalidering. For-revalidering er de afklarende aktiviteter, som du gennemfører forud for en jobplan. ydelse – revalidering Når din jobplan er fastlagt, starter du på den egentlige revalidering. Under revalideringen får du revalideringsydelse. For personer over 25 år svarer det til den højeste arbejdsløshedsdagpengesats. Ydelsen udbetales typisk månedsvis bagud. Se den aktuelle sats på dsa.dk. ydelse – løntilskudsjob Er du ansat med løntilskud, får du som minimum den mindste overenskomstmæssige løn (inkl. pensionsbidrag). Er du på nedsat tid, reduceres lønnen tilsvarende. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen, som kommunen giver tilskud til. ydelse – selvstændig virksomhed Der gælder helt særlige regler for revalideringshjælp som selvstændig erhvervsdrivende. Du kan få oplysningerne i kommunen. transport Overstiger den daglige transport 24 km, kan du få dækket transportudgifterne udover de 24. Kommunen betaler hele transportudgiften, hvis udgiften er en følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. bøger og hjælpemidler Du kan få dækket nødvendige udgifter til bøger, kursusafgifter, undervisningsmaterialer m.m. Du kan desuden få hjælp til arbejdsredskaber, personlig assistance og mentorordning, hvis det er nødvendigt for, at du kan gennemføre revalideringen. Fradrag i revalideringsydelsen Du må som udgangspunkt ikke have andet arbejde, mens du er i gang med revalidering. Din kommune kan dog godkende, at du arbejder, hvis det pas112012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=12revalidering ser med jobplanen. Har du arbejde, skal du derfor oplyse det til kommunen. Tjener du over 12.000 kr. brutto pr. år trækkes det fra revalideringsydelsen. Indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger og løbende udbetalinger af erhvervsevnetabserstatning bliver trukket fra i revalideringsydelsen, hvis de sammen med ydelsen overstiger den løn, du havde, før du begyndte din revalidering. Feriepenge fra tidligere arbejde og overskydende skat berører ikke revalideringsydelsen. opfølgning For at sikre at jobplanen følges og gennemføres, skal din kommune følge op på jobplanen hver tredje måned. sygdom og barsel Du kan fortsætte med at få revalideringsydelse under afbrydelser som fx sygdom i op til seks måneder. Det er en betingelse, at afbrydelsen ikke betyder noget for jobplanens mål og indhold. 12 Du bevarer revalideringsydelsen under graviditet, barsel og adoption, når du fastholder jobplanen. Revalideringsperioden og femårsfristen kan så forlænges med fraværsperioden. ændringer i revalideringen Det kan være nødvendigt at ændre jobplanen eller afbryde den, hvis der sker ændringer i dine personlige forhold eller på arbejdsmarkedet. I så fald er det vigtigt, at du i god tid taler med din sagsbehandler, så ressourceprofilen kan blive ajourført. Det er vigtigt, at ændringerne sker, mens du får revalideringsydelsen. Afbryder du revalideringen, kan kommunen standse udbetalingen. Hvis du må opgive jobplanen på grund af dårligt helbred, kan din dagpengeret i DSA være eneste mulighed for at få sygedagpenge. medlem af dsa Vi anbefaler, at du bevarer dit medlemskab af DSA, mens du er under revalidering.2012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=13http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=13Medlemskabet kan være en fordel, hvis du flytter til anden a-kasse efter, at du har afsluttet en uddannelse. Hvis du melder dig ud, risikerer du at miste retten til dagpenge og efterløn. Du bør derfor kontakte DSA, inden du melder dig ud. arbejdsløshedsdagpenge efter revalidering Er du blevet ledig, efter du har afbrudt eller afsluttet din revalidering, kan du søge om arbejdsløshedsdagpenge, hvis du er medlem af DSA. For at have ret til arbejdsløshedsdagpenge skal du som fuldtidsforsikret have 1.924 løntimer inden for de seneste tre år. For deltidsforsikrede er kravet 1.258 løntimer. Timer i revalidering, fx i et løntilskudsjob, tæller ikke med. Treårsperioden kan forlænges med op til to år, hvis du har fået syge- eller barseldagpenge i treårsperioden. Revalidering kan som udgangspunkt ikke forlænge treårsperioden. Er revalideringen bevilget af helbredsmæssige år- sager, kan revalideringsperioden tælle med. Er du ledig efter revalideringsperioden, skal du opfylde beskæftigelseskravet for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge. Har du tidligere fået udbetalt dagpenge fra DSA, kan der gælde andre regler for at genoptjene dagpengeretten. For at få dagpenge skal du også være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Er du fuldtidsforsikret medlem af DSA, skal du kunne og ville tage arbejde i 37 timer pr. uge. Som deltidsforsikret er kravet op til 30 timer pr. uge. Det er DSA, der vurderer, om du har ret til arbejdsløshedsdagpenge. statens voksen Uddannelsesstøtte – svU Er du i arbejde, kan et alternativ til revalidering være Statens Voksen Uddannelsesstøtte. Støtten gives til bestemte efteruddannelser og videreuddannelser. Læs mere på svu.dk 132012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=14http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=14142012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=15http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=15Fleksjob Et fleksjob er en særligt tilrettelagt stilling på en offentlig eller privat arbejdsplads, hvor der tages hensyn til dine begrænsninger i arbejdsevnen. Det kan være, at du har behov for mindre belastende arbejdsopgaver, pauser eller færre arbejdstimer. Fleksjob kan også oprettes for selvstændige erhvervsdrivende, så man kan fastholdes i sin egen virksomhed. På clh.dk kan du finde en pjece om fleksjob, som udførligt beskriver reglerne. ret til et fleksjob For at have ret til et fleksjob, skal din arbejdsevne af helbredsmæssige eller sociale årsager være både varigt og væsentligt begrænset i forhold til alle erhverv. Det betyder, at du ikke kan udføre et arbejde på normale vilkår. Hvis fx lægebehandling eller revalidering kan gøre, at du kan klare et almindeligt lønnet arbejde, kan du ikke få fleksjob. Nedsættelsen af din arbejdsevne skal være dokumenteret i ressourceprofilen. Se side 7. søge et fleksjob Når kommunen har godkendt dig til fleksjob, skal du og kommunen i samarbejde finde et fleksjob. Fleksjobbet kan oprettes på din tidligere, nuværende eller en helt anden arbejdsplads. Du kan søge job på samme måde som andre jobsøgende. Se mere om jobsøgning og ledige jobs på www.ijobnu.dk. Fleksjobbevis Når du er godkendt til fleksjob, skal kommunen udstede et fleksjobbevis, hvis du ønsker det. Formålet er at gøre det lettere at bevise, at du er godkendt til et fleksjob og til at søge det. løn og arbejdsvilkår i fleksjob Et fleksjob følger de overenskomstmæssige ansættelsesvilkår på arbejdspladsen. Løn og arbejdsvilkår skal aftales i samarbejde mellem dig, kommunen, arbejdsgiveren og din faglige organisation. 152012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=16http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=16Fleksjob Du skal som minimum have den mindste overenskomstmæssige timeløn for ansættelsesområdet. Din arbejdsgiver og din faglige organisation kan aftale en højere løn og tillæg for fx anciennitet eller kvalifikationer. Har du i din seneste ansættelse forud for fleksjobbet arbejdet mere end 30 timer pr. uge, har du ret til et fleksjob med løn svarende til fuldtid. Har dit tidligere arbejde været på 30 timer eller derunder fastsættes lønnen ud fra timetallet. Du kan alligevel have ret til løn for fuldtid, hvis: • Du kan dokumentere, at deltidsansættelsen skyldes de samme forhold, der er årsag til fleksjobbet eller • Du bliver separeret, skilt eller oplever andre ændringer, som kommunen vurderer giver ret til fleksjob på fuldtid, så du kan forsørge dig selv. Arbejdsvilkårene aftales også med udgangspunkt i overenskomsten. Det er vigtigt, at dine arbejdsopgaver og skå162012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=17http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=17172012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=18http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=18Fleksjob nebehov, fx behov for fravær og hvilepauser, beskrives i aftalen. løntilskud Når du er i fleksjob, får din arbejdsgiver et tilskud til din løn fra kommunen. Tilskuddet afhænger af din arbejdsevne i forhold til den konkrete stilling. Det udgør enten halvdelen eller to tredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. For fleksjob oprettet efter 1. juli 2006, er der fastsat et loft for tilskudsdelen. hjælpemidler Du kan få hjælp til fx personlig assistance, mentorordning, arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger og kortvarige kurser, når: • Du skal ansættes eller er ansat i fleksjob. • Arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer dine begrænsninger i arbejdsevnen. • Hjælpen har afgørende betydning for, at du kan fastholde eller blive ansat i et fleksjob. 18 opfølgning i fleksjobbet Kommunen skal følge op på fleksjobbet senest seks måneder efter, det er oprettet. Herefter er det hver 12. måned. Opfølgningen sker for at vurdere, om du stadig har ret til fleksjobbet, om tilskuddet til din arbejdsgiver er korrekt og for at afklare, om du har behov for anden hjælp fx arbejdsredskaber eller revalidering. rettigheder under sygdom og barsel Du har ret til løn under sygdom efter overenskomstens regler, og din arbejdsgiver får sygedagpengerefusion fra første sygedag. Bliver du gravid eller skal adoptere, gælder de samme regler for barselorlov som ved en almindelig ansættelse. Ferie Du optjener ret til ferie med løn efter overenskomstens regler. Har du ikke optjent ferie med løn, kan du søge kommunen om ledighedsydelse under ferie.2012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=19http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=19ledighedsydelse Hvis du ikke kan starte i et fleksjob umiddelbart efter, du er godkendt til et, har du mulighed for at få ledighedsydelse. Det er en betingelse, at du enten får sygedagpenge (eller ville være berettiget) eller revalideringsydelse på det tidspunkt, kommunen godkender dig til fleksjob. Ledighedsydelsen udbetales af kommunen frem til, du starter i fleksjobbet. Ledighedsydelsen kan højst udgøre 91 pct. af den maksimale arbejdsløshedsdagpengesats og skal mindst udgøre 82 pct. Se aktuel sats på dsa.dk. Har du indtægter, skal de modregnes i ledighedsydelsen. Ydelser fra PKAs bistandsfond modregnes ikke. særlig ydelse Hvis du ikke har ret til ledighedsydelse, kan du få en særlig ydelse, der svarer til ikke-forsørgerbeløbet på kontanthjælp. ledighedsydelse mellem fleksjob Du kan få ledighedsydelse, hvis du bliver ledig, efter du har været ansat i et fleksjob. Du skal fortsat opfylde betingelserne for at få et fleksjob, og du må ikke selv være skyld i, at du er ledig. opfølgning ved ledighed Kommunen skal som minimum have en samtale med dig hver gang, du har modtaget ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt tre måneder. Inden for de første 12 måneders ledighed kan du uddanne dig i op til seks uger. Kommunen kan oplyse om, hvilke uddannelser det gælder. Hvis hverken du eller kommunen har fundet et fleksjob til dig efter seks måneder, kan kommunen henvise dig til anden aktør, fx en privat organisation. De skal så hjælpe med at finde et fleksjob. Fleksydelse Fleksydelse er en efterlønslignende tilbagetrækningsydelse for personer, der er godkendt til et fleksjob. 192012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=20http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=20Fleksjob Fleksydelse kan udbetales fra efterlønsalderen og frem til folkepensionsalderen. Fleksydelsen svarer som udgangspunkt til 91 pct. af den maksimale dagpengesats. Se sats på dsa.dk. Du kan læse mere om fleksydelse i en pjece om fleksydelse på kl.dk. medlem af dsa Når du er godkendt til fleksjob, kan du ikke længere få arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn fra DSA. Der er derfor ikke længere grund til at være medlem. Når kommunen har godkendt dig til fleksjob, bliver du automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Kommunen sender et skema, hvor du skal oplyse om din anciennitet i a-kasse(r) og efterlønsordningen. Du skal sende skemaet til DSA, som attesterer eller udfylder skemaet. Du skal samtidig vedlægge din skriftlige udmeldelse af DSA. Når du har fået den endelige tilmelding til fleksydelsesordningen fra kommunen, kan du sende en kopi af brevet til DSA. Herefter vil du blive meldt ud med virkning fra den dato, hvor vi har modtaget til din udmeldelse. Hvis du ikke ønsker at være med i fleksydelsesordningen, skal du sende din skriftlige udmeldelse til DSA, når du er godkendt til fleksjob. Du er først udmeldt den dag, vi modtager din skriftlige udmeldelse. 202012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=21http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=21212012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=22http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=22Førtidspension For at få ret til førtidspension skal din arbejdsevne være varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, så du ikke kan forsørge dig selv. Du kan derfor ikke få førtidspension, hvis du kan varetage et fleksjob. Som hovedregel skal alle relevante muligheder for at forbedre din arbejdsevne være afprøvet i praksis. Det skal således dokumenteres, at din arbejdsevne ikke varigt kan forbedres. Læs om arbejdsevne i afsnittet om ressourceprofil side 7. sagens start En førtidspensionssag starter den dag, hvor kommunen afgør, at der er tilstrækkelig med dokumentation for, at din arbejdsevne ikke kan forbedres. Det præcise tidspunkt skal fremgå af sagen, og du skal have besked om det. Du kan også selv søge om førtidspension. Vær opmærksom på, at kommunen så træffer afgørelse ud fra de oplysninger, der allerede er i din sag 22 sammen med oplysningerne i din ressourceprofil. Det vil sige, at kommunen ikke indhenter nye oplysninger hos fx læge eller sygehus. Det er vigtigt, at du får udførlig vejledning i kommunen om konsekvenserne af selv at søge førtidspension. afgørelse Kommunen skal senest tre måneder efter, at sagen er startet, træffe en afgørelse om din ret til førtidspension. Kan fristen ikke overholdes, skal kommunen orientere dig om årsagen og om, hvornår du får afgørelsen. hvor stor er førtidspensionen? Førtidspension består af én ydelse, som er skattepligtig. Er du enlig, svarer beløbet til de maksimale arbejdsløshedsdagpenge. Er du gift, er det 85 pct. af dagpengeniveauet. Se aktuel sats på dsa.dk. Niveauet for førtidspensionen er afhængig af dine øvrige indtægter. Har2012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=23http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=23du indtægter af en vis størrelse, reduceres pensionen. Er du gift eller samlevende, indgår både din og din ægtefælles/samlevers indtægt i beregningen. For konkret vejledning kan du kontakte din kommune. Du kan også selv beregne pensionen på www.pensionsguiden.borgerservice.dk. medlem af dsa Det er som udgangspunkt en god idé at være medlem af DSA, indtil kommunen har afgjort, om du kan få førtidspension. Får du bevilget pensionen, kan du sende din udmeldelse til DSA vedlagt kopi af bevillingsskrivelsen. Hvis du får dagpenge eller efterløn fra DSA og samtidig søger om førtidspension, skal du huske at orientere DSA, fordi der så gælder særlige regler. Kontakt DSA for konkret vejledning. Kommunen skal orientere DSA, når en pensionssag begynder, og når den er afgjort. 232012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=24http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=24Førtidspension nyttige oplysninger om Førtidspension boligstøtte Du kan søge om boligstøtte til leje-, andels- og ejerboliger. ejendomsskat Du kan låne i kommunen til at betale ejendomsskatterne. Udbetaling Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning senest tre måneder efter, sagen er begyndt. 242012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=25http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=25Feriepenge Du kan få attesteret dit feriekort fra tidligere arbejdsgiver i kommunen. Feriepengene indgår som hovedregel ikke i beregningsgrundlaget for førtidspensionen. lønmodtagernes dyrtidsfond Du kan få dit indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond udbetalt, når du har fået bevilget førtidspension. Det gælder også, hvis du får tjenestemandspension. atp Kommunen indbetaler bidrag til ATP. Du betaler selv en tredjedel af bidraget. Du har desuden mulighed for at betale bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension. arbejde og førtidspension Du må gerne arbejde nogle timer om ugen, selv om du får førtidspension. Det er vigtigt, at du rådfører dig med kommunen om omfanget og om indtægtens betydning for pensionen. Hvis du ikke kan arbejde på normale vilkår, er der mulighed for, at kommunen kan tilbyde dig et job med løntilskud. Du kan læse mere om job med løntilskud på Center for Ligebehandling af Handicappedes hjemmeside, clh.dk. tjenestemandspension For at få tilkendt kvalificeret svagelighedspension skal din erhvervsevne være nedsat med mindst to tredjedele. Pensionen er ikke betinget af, om du får førtidspension fra kommunen. Størrelsen af den kvalificerede svagelighedspension fastsættes ud fra den pensionsalder, som du ville opnå, hvis du blev ved med at arbejde, indtil du normalt ville stoppe på grund af alder. Du kan kontakte din faglige organisation for nærmere oplysninger om tjenestemandspension. 252012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=26http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=26retssikkerhed Retssikkerhedsloven indeholder en række regler om, hvordan myndighederne skal behandle din sag. Loven skal bl.a. sikre dine rettigheder og indflydelse, mens din sag bliver behandlet i kommunen. Den skal også sikre en tidlig og helhedsorienteret hjælp. Senest to uger før en erhvervsrettet foranstaltning stopper, fx sygedagpenge eller revalidering, skal kommunen tage stilling til, om du har brug for anden hjælp. Inden kommunen afgør din sag, skal der være en partshøring. Det betyder, at du skal have mulighed for at kontrollere og kommentere de oplysninger, som kommunen træffer afgørelsen ud fra. Det skal ske, inden kommunen træffer den endelige afgørelse. Hvis der ikke har været partshøring, kan en ankeinstans erklære afgørelsen for ugyldig. Du har altid mulighed for at få aktindsigt i din sag i kommunen. 262012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=27http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=27klagemUligheder Mener du, at kommunens afgørelse er forkert, kan du klage til Beskæftigelsesankenævnet. Du har ret til at få en skriftlig afgørelse med begrundelse for beslutningen. Inden du klager, kan det være hensigtsmæssigt at få aktindsigt. Klagefristen er fire uger, fra du har modtaget afgørelsen. Du skal sende klagen til kommunen, der herefter revurderer sagen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til Beskæftigelsesankenævnet. Beskæftigelsesankenævnets afgørelse er endelig. Ankestyrelsen kan dog behandle din sag, hvis den er af principiel eller generel betydning. 272012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=28http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=28hjælpemUligheder i pensionskassen pka ved sygdom bidragsbetaling Hvis du bliver syg, og af den grund mister dit arbejde, bliver der ikke indbetalt flere bidrag til din pensionsordning. I den situation kan du søge PKA om at betale dit pensionsbidrag, så betalingen fortsætter. Dermed bevarer du dine rettigheder i PKA. Bidragsbetalingen begynder tidligst, når du ikke længere får løn og har været syg i mere end tre måneder. Som hovedregel kan du få bidragsbetaling i to år. supplerende bidragsbetaling Får du nedsat din arbejdstid på grund af sygdom, kan du søge PKA om supplerende bidragsbetaling. På den måde fortsætter pensionsopsparingen uændret. Den supplerende bidragsbetaling gives for et år ad gangen og kan i løbet af medlemskabet som udgangspunkt samlet gives i tre år. bistandsfondsydelse Du kan søge om økonomisk hjælp fra bistandsfonden, hvis pensionskassen betaler pensionsbidraget. Hvor stor hjælpen er, afhænger af din økonomiske situation samt øvrige hjælpemuligheder. bemærk! Hvilende medlemmer i PKA og medlemmer, der er med i en opsparingsordning, kan ikke få ovennævnte ydelser. sum ved visse kritiske sygdomme Bliver du alvorligt og livstruende syg, inden du fylder 65 år, kan du få udbetalt en særlig sum. Beløbet svarer til 25 pct. af din sum ved død. Er diagnosen stillet før 1. januar 2005, er summen mindre. Se listen over sygdommene på pka.dk Siden 1. juli 2006 er det muligt at få udbetalt sum ved bestemte kritiske sygdomme to gange, hvis du får stillet to uafhængige diagnoser. Sum ved visse kritiske sygdomme udbetales ikke til hvilende medlemmer af PKA. 282012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=29http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=29ved revalidering PKA kan bevilge såvel bidragsbetaling som bistandsfondsydelse under revalideringsforløb. ved fleksjob Hvis du får ledighedsydelse, kan du søge bidragsbetaling og bistands- fondsydelse i PKA, frem til dit fleksjob er etableret. Kommer du i fleksjob hos din nuværende arbejdsgiver, skal pensionsbidraget indbetales uændret, hvis lønnen i fleksjobbet bliver mindre. 292012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=30http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=30hjælpemUligheder i pensionskassen pka Bliver du ansat i et fleksjob hos en ny arbejdsgiver med en lavere løn, kan du søge om supplerende bidragsbetaling fra PKA, så længe du er ansat i fleksjobbet. Hvis fleksjobbet er inden for et andet fagområde og en anden pensionsordning, kan du vælge at forsætte med at indbetale til PKA. Dermed bevarer du din hidtidige pensionsordning. Hvis pensionsbidraget er mindre, kan du også søge om supplerende bidragsbetaling fra PKA, så længe du er ansat i fleksjobbet. ved førtidspension Du kan få førtidspension fra PKA, hvis du: • Ikke modtager alderspension. • Er under 65 år, når ansættelsen med bidragsindbetaling er ophørt. • Har fået bevilget førtidspension i kommunen efter 1. juli 2005. • Har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge som følge af livstruende, uhelbredelig sygdom. 30 Førtidspensionen fra PKA bevilges fra samme tidspunkt som førtidspensionen fra kommunen dog tidligst fra det tidspunkt, hvor du ikke længere får løn. Størrelsen kan du se på den årlige pensionsoversigt, du får fra PKA. Indtægten fra førtidspensionen fra PKA tæller med i indkomstopgørelsen, når den offentlige førtidspension beregnes. sum ved førtidspension Får du førtidspension fra PKA, inden du fylder 60 år, kan du få udbetalt en sum. Summen nedsætter din sum ved død med 25 pct. Sum ved førtidspension kan ikke udbetales til hvilende medlemmer af pensionskassen. Du kan få flere oplysninger om hjælpemulighederne i PKA på tlf.nr. 39 45 45 40 eller på pka.dk, hvor du også kan finde ansøgningsskemaer.2012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=31http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=31312012-06-21T11:12:27+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=32http://ipaper.ipapercms.dk/DSA/Fortsatsyghjlptilatkommevidere/?Page=32DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERS ARBEJDSLØSHEDSKASSE SANKT ANNÆ PLADS 30 POSTBOKS 2080 1013 KØBENHAVN K TELEFON 33 15 10 66 FAX 33 14 66 06 dsa@dsa.dk www.dsa.dk udgivelse juli 20102012-06-21T11:12:27+02:00