Vær opmærksom på truslerne En høne er et meget let offer, og derfor skal du være opmærksom på truslerne. Det er specielt ræven og måren, der er farlige, men også rotter og mus kan gøre livet surt for din hønsefamilie. Derfor skal du sikre både hønsehus og –gård så godt som muligt, så du og dine høns kan føle sig trygge. En sikker bund er en god start, for så kan gnaverne ikke komme op nedefra. Her kan du med fordel bruge volierenet og så grave hønsenettet et godt stykke ned i jorden hele vejen udenom. Hvis du ikke bruger volierenet, så skal hønsenettet graves ca. 70 cm ned, hvis du vil være sikker på ikke at få ubudne gæster. For at sikre yderligere kan du lægge fliser rundt omkring hønsegården, så der slet ingen muligheder er for, at de prøver at grave en indgang. Vidste du… Du kan sagtens have hønsehold uden en hane. Den ser selvfølgelig flot ud, men hønerne lægger fint æg uden. Menukortet Giv hønsene vand og rigtigt foder Dine høns skal have vand og masser af det. Derudover skal de have specielt foder, der afhænger af deres alder. 0-8 uger Levekyllinger fodres i de første 8 uger med Paco Start 19, der indeholder ca. 19 % protein. Næringsstofindholdet bliver tilpasset efter behov, så organer og skelet opbygges optimalt, hvilket er vigtigt for bl.a. æggeskaldannelsen. 8-16 uger Fra 8-16 uger fodres med Paco Opvækst 15, der indeholder ca. 15 % protein. Foderet skal bidrage til en god vægtudvikling og et veludviklet tarmsystem, så hønen er klar til at lægge æg. Nogle hønniker kan dog have en glubende appetit, så man bør oftest kun anvende max. 80 g Paco Opvækst pr. høne pr. dag. Fra 17. uge Fra 17. uge kan man fodre med enten fuldfoder eller med tilskudsfoder suppleret med korn, gerne hvede eller byg. Der skal i begge tilfælde sikres fri adgang til kalkskaller.
Download PDF fil