3 Truels Damsgaard Adm. direktør Klimadagsordenen er græsgrøn H.C Andersen vidste allerede i hans tid, at grønt er godt, da han i 1843 skrev eventyret ”Den grimme ælling”. Her fortæller han om andemor, der siger til ællingerne, lige da de stikker hovedet ud af æggene: ”Rap! rap!” sagde hun, og så rappede de sig alt hvad de kunne, og så til alle sider under de grønne blade, og moderen lod dem se så meget de ville, for det grønne er godt for øjnene.” Men grønt er ikke alene godt for øjnene, det er også godt for vores klima og miljø. Det er ikke ny viden for os. Græsmarker er effektive solfangere, der ved hjælp af solens lys omdanner luftens kuldioxid (CO2) og vand til biomasse og ilt. Denne fantastiske proces kender vi som fotosyntesen. Der er stor forskel på, hvor effektive planter er til at udnytte solens lys. Græssets evne til at lave fotosyntese fra det tidlige forår til det sene efterår står i kontrast til majs, der sås i sidste halvdel af april og modner om sommeren. Majs kan, i modsætning til græs, således ikke udnytte vækstpotentialet i begge ender af for- og efteråret. Også roer har evnen til at bygge biomasse på helt frem til det sene efterår. Derfor ligger både roer og græs helt i top med biomasseproduktion pr. ha. Klimadagsordenen handler om at nedbringe vores CO2, og det harmonerer godt med en ressourceeffektiv produktion af højproduktive afgrøder, der fanger masser af CO2 og omdanner det til biomasse over jorden og rodmasse i jorden. Ydermere bidrager en flerårig græsproduktion til en ikke ubetydelig kulstofopbygning i jorden over tid. Også miljøprofilen er stærk. Kløvergræsmarker i sædskiftet bidrager både til større biodiversitet og til at gøre jorden bedre og mere dyrkningssikker, og behovet for plantebeskyttelsesmidler i flerårige græsmarker er lavt. Endvidere udgør græsmarker et effektivt filter, der optager næringsstoffer, og græsmarker ligger helt i bund med den mindste udvaskning, når man måler på udledningen af nitrat til vandmiljøet. I planteforædlingen arbejder vi i høj grad med ressourceeffektiv planteproduktion og på at finde løsninger, der kan skabe værdi for både kunderne og klimaet. Her er et par eksempler: Vores planteforædlere har forædlet sorter med forbedret fiberfordøjelighed, der resulterer i en større produktion pr. kilo foder og dermed mindre udledning af metan. Græsmarksbælgplanter som kløver og lucerne omdanner luftens kvælstof til planteproteiner. Denne værdifulde kombination udnytter vi i robuste kløvergræsmarker, der både producerer højkvalitetsfoder og har behov for mindre kunstgødning. Vi mærker en øget interesse i at udnytte kløver, lucerne, roer og græs til bæredygtige produkter, der ligger ud over den traditionelle anvendelse i landbruget, og det sprudler med kreative ideer til, hvordan vi kan optimere en klimaeffektiv produktion af protein fra græs. Nu skal vi i den kommende tid have snøret sækken og vist, at proteinproduktion fra græsmarksplanter kan blive en god forretning for både virksomheder og landmænd. Vi håber, at kan det blive et nyt eventyr til gavn for landbruget og miljøet. ” Proteinproduktion fra græsmarksplanter kan blive en god forretning for både virksomheder og landmænd ” Tidsskrift for Frøavl 3/2019
Download PDF fil