Kære PL-deltager, Tillykke med udtagelsen til PL! Når legene skydes i gang i Rio onsdag den 7. september, så er det første gang nogensinde, at OL og PL afvikles i denne verdensdel. Åbningsceremonien er startskuddet på de 15. Paralympiske Lege, der finder sted i Rio de Janeiro fra den 7. – 18. september, hvor sambaens hovedstad vil være vært for samtlige 22 idrætsgrene, som er på det Paralympiske program. Det er én stor idrætsfestival, som begynder med åbningen af De Olympiske Lege og ender med afslutningen på De Paralympiske Lege. De Paralympiske Lege er verdens største handicapidrætsbegivenhed – og slår endnu engang sin egen rekord med 176 deltagende lande som repræsenterer 4350 atleter med et fysisk eller udviklingsmæssigt handicap. Næsten en tredobling af antal deltagende nationer i sammenligning med Seoul, Korea 1988. PL-håndbogen skal udover den individuelle PL-forberedelse (Road Show) bidrage med information om praktiske forhold ved PL-deltagelsen, hvordan holdet og staben er bygget op og hvilke rammer og retningslinjer, man skal forholde sig til som PL-deltager. Men andre må også gerne læse med. Håndbogen ligger også til download på www.paralympic.dk Skulle PL-håndbogen give anledning til spørgsmål, kan du altid kontakte PL-staben pr. telefon eller e-mail. Det danske PL-hold og de idrætsgrene, som Danmark deltager i ved PL i Rio er præsenteret i tekst og billeder i Parasport Danmarks Paralympiske magasin om det danske hold. PL-holdet, presse, samarbejdspartnere, idrætsudvalg, klubber og flere andre får udleveret magasinet direkte. På PL-stabens vegne Michael Møllgaard Nielsen Chef de mission Parasport Danmark Kolofon: PL-håndbogen Rio 2016 er udgivet af Parasport Danmark Redaktion: Michael Møllgaard Nielsen (ansv.), Gregers Lehrmann Bruun, Ane Rønn Johansson, Niels Christiansen og Trine Margrethe Jensen. Redaktion afsluttet den 1. august 2016 2
Download PDF fil