http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/RSS.ashxDCUM's årsberetning 2011 PagesMon, 30 Jan 2012 13:35:55 +0100http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=1Årsberetning2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=22011 år 0 1 ø milj s g n isni v r e Und2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=3Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Indhold Årsberetning 2011 Velkommen Praksis Et år med muligheder Undervisningsmiljøer belønnet Mellem dagpleje og børnehave Inspirerende børnemiljøer Vinkler på undervisningsmiljø Værktøjer & inspiration Værdiregelsæt Klasserumsberegner Børnemiljø og læreplaner Netværk & samarbejder Overblik Det nationale samarbejde Skolebyggeri Kommunenetværk Studiemiljø på universiteter Fraværskampagne Samarbejde for trivsel i dagtilbud REBUS DCUM i tal Projekterne blev ført ud i livet Samarbejdet Danmark – Oslo – Göteborg Børnemiljøtermometeret Termometeret Mobning Trivsel i folkeskolen Undervisningsmiljøkortet Formidling DCUM i medierne Ud over rampen www.dcum.dk www.sammenmodmobning.dk DCUM anbefaler Undervisningsmiljø i udvikling Fællesskab, inklusion og helheder DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=4Undervisningsmiljø 10 år 10 år med undervisnings-miljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser 2001 – 2011 Godt undervisningsmiljø tager tid Glæden ved at lære Lærer mest i trygge rammer Trivsel er fundament for læring Trivsel og anerkendelse Unge skal få ting til at lykkes Naturligt at se på børnenes miljø Alle har et ansvar Konkrete krav og sanktionsmuligheder Pladsmangel skaber støj Mere konkret lov Stadig meget at komme efter Elevinddragelse giver medejerskab Voksen- og videregående uddannelser Mere fokus på det psykiske miljø Dialog fremfor brok Behøver ikke koste alverden Udfordring at skabe gode lokaler Pladsmangel går ud over læring DCUM’s medarbejdere Relationer betyder mest Børnemiljø i børnehøjde Vores arbejde gør en forskel Udvikling i samarbejde Økonomien må aldrig blive en stopklods Gode metoder skal frem i lyset Tværfagligt samarbejde godt Idéudvikling og konkrete mål Undervisningsmiljøloven2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=5Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Et år med mulighed Indhold Velkommen » Et år med muligheder n Velkommen til DCUM’s årsberetning 2011. For DCUM har 2011 budt på muligheder i mere end en forstand. En af de helt centrale ting var absolut regeringens ambition om at revidere undervisningsmiljøloven, som det beskrives i regeringsgrundlaget. DCUM har mange konkrete erfaringer med den nuværende lovs virke, som kan bringes i spil i revideringsarbejdet. En lov som giver endnu bedre muligheder for elevernes og de studerendes undervisningsmiljøer hilser DCUM velkommen. 2011 bød på de første spadestik i projektet Skolestøj 2, som DCUM deltager i sammen med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Mens NFA vil se på støj fra tri je Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler Tr de ba un ha m se de til På to ku en DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=6der at tænke børnemiljø og læreplaner sammen er afsluttet, mens det noget større projekt om metoder til at arbejde med børns sociale trivsel fortsætter ind i 2012. De to projekter har endnu en gang vist DCUM, hvor stor kvalitet, idérigdom og seriøsitet med børnemiljøarbejdet, der findes i daginstitutionerne. For et center som DCUM med omfattende, forskellige og komplekse målgrupper er god kommunikation altafgørende. Centret prioriterer en målrettet og god formidling, og for at understøtte dette har DCUM i 2011 fornyet centrets kommunikationsstrategi. Læs mere om DCUM’s resultater på de følgende sider. Ole Juhl, centerleder a en lærervinkel, vil DCUM se på støj og ivsel fra elevernes side. Samlet set vil pro- ektet give et helhedsperspektiv på støj. rivsel i grundskolen har også fyldt i året er er gået. Med en rapport om mobning aseret på termometertal og en helt ny ndersøgelse af skolers arbejde med trivsel, ar DCUM sat fokus på feltet. Tallene viser med tydelighed, at arbejdet med mere triv- el og mindre mobning nok er i gang, men er er lang vej endnu, hvis skoler skal kunne lbyde undervisningsmiljøer uden mobning. å børnemiljøområdet har DCUM haft gang i o praksisfunderede projekter. Begge har fo- useret på metoder, som virker i praksis. Det ne projekt om inspiration til arbejdet med2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=7Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Undervisningsmiljøe Indhold Velkommen Praksis » Undervisningsmiljøer belønnet · Mellem dagpleje og børnehave · Inspirerende børnemiljøer · Vinkler på undervisningsmiljø n Undervisningsmiljøprisen er en særlig anerkendelse af fire skolers og uddannelsessteders arbejde for et godt undervisningsmiljø. Skolerne modtager hver 25.000 kr. som de kan bruge til at gøre undervisningsmiljøet endnu bedre. Med alt fra fællesskab, elevdemokrati til funktionelle rammer og struktur spænder arbejdet med undervisningsmiljø på vinderinstitutionerne 2011 vidt: og sk om un re H St Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler el en Harløse Skole En humoristisk vinkel, en peptalk, en lang gåtur eller tid og ro – elevers behov varierer. Efter en aktiv og vedholdende indsats har specialskolen Harløse Skole nu et undervisningsmiljø, som i høj grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og ressourcer. Med fokus på struktur og positive forventninger har skolen udviklet sig og fået nye handlemuligheder og strategier, der giver eleverne optimale forudsætninger. og ty at el Sy i Al lid le Sy fæ Esbjerg Gymnasium Gymnasiet har været i en rivende udvikling de seneste 10 år. Gymnasiet er gået fra at være en kedelig betonklods, hvor man gik, fordi man skulle, til at være et moderne læringsmiljø med stort elevengagement et sæ ek DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=8er belønnet læs mere på dcum.dk Harløse Skole: Her er den enkelte i centrum Esbjerg Gymnasium: Meget mere end bare en skole Haderslev Handelsskole: Væk med pegepind og hierarki Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg: Chancen for blive en knalddygtig sygeplejerske g fleksible og funktionelle rammer. Det kyldes ikke mindst ledelsens bevidste valg m at inddrage eleverne i udviklingen af ndervisningsmiljøet og godt 850 engage- ede elever, der var med på idéen. Haderslev Handelsskole tærkt elevengagement har medført, at levrådet nu er kendetegnet ved stor og ngageret tilslutning på tværs af årgange g studieretninger. Det har blandt andet be- ydet, at flere elever i dag er motiverede for t deltage i skolens fællesarrangementer og levdemokrati. ygeplejerskeuddannelsen Sønderborg lle får en chance. Også hvis man har festet dt for meget i gymnasiet eller lige mang- er et ekstra skub for at klare det faglige. ygeplejerskeuddannelsen har fokus på ællesskab og en aktiv indsats for at skabe t undervisningsmiljø, der støtter alle og ærligt de studerende, som har brug for lidt kstra hjælp.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=9Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Mellem dagpleje og Indhold Velkommen Praksis · Undervisningsmiljøer belønnet » Mellem dagpleje og børnehave · Inspirerende børnemiljøer · Vinkler på undervisningsmiljø n Med fokus på menneskelige relationer og fællesskaber ønskede dagplejer og børnehaver i Møldrup-Skals gennem kunsten at gøre børnemiljøet og børnekulturen synlig. De ønskede gennem projektet at give børn indsigt i og oplevelse af et større fælles kunstnerisk projekt, som både børn og voksne kunne få ejerskab til. I sensommeren og efteråret 2011 fulgte DCUM projektet for at formidle de gode processer og erfaringer til gavn for andre, som ønsker at sætte spot på overgange og gode relationer mellem dagpleje og børnehave. At lave kunst sammen og opleve at ens eget bidrag bliver til en helhed sammen med de andres. Det er en vej til, at dagpleje- og børnehavebørn – og deres voksne – kan skabe gode relationer. Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler Pr • • • Pr ne pl ta bl Sa st fa DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=10g børnehave læs mere på dcum.dk Kunstproduktion i cement – på tværs af alder En sjov snegl Totempæl af skrot skaber fællesskab rojekterne som DCUM fulgte handlede om: Beton: Alle børn pyntede en betonflise – fliserne blev sat sammen til et fælles kunstværk. Sten: Børnene lavede i fællesskab kæmpeskildpadde, snegl og skovtrolde af sten. Træ og skrot: Alle børn pyntede et ansigt til den fælles totempæl. rojekterne gav eksempelvis dagplejebør- ene indblik i børnehavens rutiner, så dag- lejerne efterfølgende langt nemmere kan ale med børnene om, hvordan hverdagen liver, når de skal i børnehave. amtidig gav det de voksne langt større for- tåelse og indsigt i hinandens hverdag og aglighed med børnene.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=11Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Inspirerende børnem Indhold Velkommen Praksis · Undervisningsmiljøer belønnet · Mellem dagpleje og børnehave » Inspirerende børnemiljøer · Vinkler på undervisningsmiljø n I 2011 har DCUM været på indsamlingstogt i dagtilbud. Formålet var at indsamle og sprede gode erfaringer dels i forhold til arbejdet med at tænke børnemiljø og læreplaner sammen dels i forhold til at arbejde med børns sociale trivsel. I institutionerne har DCUM mødt masser af kvalitet, livsglæde, pædagogiske holdninger og handlinger, varme og anerkendende atmosfærer og stor seriøsitet i arbejdet med børnemiljøet. At opleve inspirerende børnemiljøer, udviklingsarbejde og ildsjæle har givet DCUM værdifuld viden og indsigt. Første del af denne viden har DCUM allerede formidlet i materialet Børnemiljø og læreplaner – idéer til at skabe sammenhæng. Anden del følger i 2012 i form af en håndbog med praksisnære metoder til dagtilbuds arbejde med børns sociale trivsel. I forbindelse med håndbogen har DCUM været i kontakt med alle landets kommuner, og en del af dem har bidraget til DCUM’s materiale enten skriftligt eller ved at DCUM har været på besøg. DC • • • • • • • Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=12miljøer læs mere på dcum.dk Børnemiljø og læreplaner – Idéer til at skabe sammenhæng Metodehåndbog om social trivsel i dagtilbud CUM har hentet praksiserfaringer i: Albertslund Kommune Ballerup Kommune Brønderslev Kommune Favrskov Kommune Fredensborg Kommune Fredericia Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Greve Kommune Gribskov Kommune Haderslev Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Høje Tåstrup Kommune Ishøj Kommune Kolding Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Odense Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Rebild Kommune Skanderborg Kommune Struer Kommune Tønder Kommune Vesthimmerland Kommune Viborg Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=13http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=13Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Vinkler på undervisn Indhold Velkommen Praksis · Undervisningsmiljøer belønnet · Mellem dagpleje og børnehave · Inspirerende børnemiljøer » Vinkler på undervisningsmiljø n I 2011 offentliggjorde DCUM en række faglige artikler skrevet af eksterne – primært praktikere men også en enkelt forsker. Det har givet forskellige vinkler på afgrænsede, men varierede emner inden for undervisningsmiljø. Ar • • Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler • • • • • DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=14http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=14sningsmiljø læs artiklerne på dcum.dk Sociale medier i undervisningen Kirsten ’Brohuus’ Lund Undervisningsmiljø i et strategisk og ledelsesmæssigt felt Peter Kristoffersen Samarbejdsbaseret Problemløsning – en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen Inklusion af elever med ADHD i folkeskolen Charlotte Andersen Papirløs undervisning i gymnasiet Jørgen Lassen Projekt sund skole Marcus Mac Donald Laycock Klasseledelse gennem strategisk brug af interiør og arkitektur Malou Juelskjær lærerens rolle og klasseledelse i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og idéer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden. sjovt undervisningsmiljø. for de udfordrede. men ved hjælp af en rigtig strategi med rigtige mål. delse med at fremme læring, samarbejde, motivation og et godt undervisningsmiljø. rtiklerne handlede om: de sociale mediers potentialer i forbin- overordnet at få ting til at hænge sam- undervisningsmiljø for alle elever – også grundlæggende respekt for ADHD-barnet og det fællesskab, som det indgår i. undervisningsmiljø uden papirer, uden bøger, uden penalhus, men blot med en computer hvor alt er tilgængeligt. processen med at skabe et sundt og fremtidens skole: Forståelsen af læring,2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=15http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=15Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Værdiregelsæt Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration » Værdiregelsæt · Klasserumsberegner · Børnemiljø og læreplaner n Da alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt har DCUM udarbejdet materiale, som kan hjælpe skolerne med det arbejde. Kravet om værdiregelsæt er hjemlet i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Formålet med værdiregelsættet er, at det skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og angive retninger for god adfærd med fokus på trivsel og et godt undervisningsmiljø. Værdiregelsættet skal også indeholde en overordnet antimobbestrategi. Et pl ræ rin ge • Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler • • Et en sæ DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=16http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=16t værdiregelsæt fungerer som en fælles Find materialet på dcum.dk Værdiregelsæt – introduktion til skoler Værdiregelsæt – en skabelon latform og sætter samtidig retning på en ække refleksioner, handlinger og priorite- nger i skolen. Fordelene ved et værdire- elsæt er: at aktørerne i og omkring skolen har kendskab til skolens vision. at aktørerne bliver bevidste om hvilke værdier, der skal være bærende i forhold til at nå visionen. at aktørerne får grundlag for at handle i overensstemmelse med skolens værdisæt, så aktiviteterne bringer skolen tættere på visionen. - Intro du VÆRD IR ktion EGELS Æ til sko ler T t værdiregelsæt bliver således den nkelte skoles helt særlige profil, VÆ R DI ærkende og fundament. EG R ELS Æ T Ma j 20 11 Dans k Cente r for Danis Un h Centr e of Edu dervisning Blomm smiljø cation evej 40 al Env ironm · DK dcum@ ent 8930 Randers dcum. dk · +4 NØ 5 722 654 00 www.d cum.dk2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=17http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=17Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Klasserumsberegne Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration · Værdiregelsæt » Klasserumsberegner · Børnemiljø og læreplaner Klasserumsberegneren kan vise, om det klasselokale, der undervises eller arbejdes i, overholder kravene til rumindhold i bygningsreglementerne af 1995, 2008 og 2010. n DCUM bliver ofte spurgt: Hvor mange elever må der være i en klasse? Derfor udviklede centret klasserumsberegneren, hvor man kan tjekke størrelsen på klasselokaler i forhold til antal elever. Ve an ne pr fe an st pæ Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler m DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=18http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=18er Se mere på dcum.dk Klasserumsberegner ed at indtaste længde, bredde, højde samt ntallet af lærere og elever, fortæller bereg- eren, om lovens krav til kubikmeter luft r. person overholdes. Man kan altid lade et elt være tomt, og beregneren vil i så fald ngive et minimumskrav. Hvis man kun ta- ter størrelsen på rummet og antal lærere/ ædagoger, vil man dermed få oplyst, hvor mange elever der højst må være i lokalet.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=19http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=19Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Børnemiljø og lære Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration · Værdiregelsæt · Klasserumsberegner » Børnemiljø og læreplaner Inspirationshæftet indeholder syv eksempler på, hvordan dagtilbud kan tænke arbejdet med børnemiljø sammen med de pædagogiske læreplaner. Praksiserfaringer, som DCUM indsamlede hen over foråret og sommeren 2011, er hæftets grundmateriale. n For at hjælpe dagtilbud i arbejdet med at koble børnemiljø og læreplaner udsendte DCUM i december inspirationshæftet Børnemiljø og læreplaner – idéer til at skabe sammenhæng til alle dagtilbud og kommuner. Hæ ge da m st bø pæ ha Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler in pr DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=20http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=20eplaner Find materialet på dcum.dk Børnemiljø og læreplaner – idéer til at skabe sammenhæng æftet er udarbejdet som følge af ændrin- en af dagtilbudsloven fra juli 2010 (jf. agtilbudsloven § 8 stk. 5). Den ændring medførte, at dagtilbud, herunder dagin- titutioner og dagpleje, skal arbejde med ørnemiljø som en integreret del af de ædagogiske læreplaner. Lovændringen ar medført en stigende efterspørgsel på nspirations- og vejledningsmateriale samt raksiserfaringer. laner – idéer til at sk abe sammenhæ ng Børnemiljø og læ rep2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=21http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=21Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Overblik Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder » Overblik · Det nationale samarbejde · Skolebyggeri · Kommunenetværk · Studiemiljø på universiteter · Fraværskampagne · Samarbejde for trivsel i dagtilbud n Netværk og følgegrupper bidrager til DCUM’s viden om eksempelvis nye publikationer, aktiviteter og forskning. Denne viden anvender DCUM i sin forståelse af og tilgang til centrets forskellige genstandsfelter. Konkret anvender DCUM viden fra netværk og følgegrupper i forbindelse med rådgivning, dialog og vidensdeling og som perspektiv i artikler og i undersøgelser. N • • • • • REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=22http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=22Netværk mod mobning i grundskolen Følgegrupper • eXbus, DPU • Fremme af mental sundhed blandt skolebørn, Sundhedsstyrelsen • Hi Five: Trivsel & Hygiejne, Statens Institut for Folkesundhed • Minibørnepanelet, Børnerådet. Det Nationale Samarbejde for trivsel og Kommunenetværk om børnemiljø i dagtilbud og undervisningsmiljø på skoler Netværk for skolebyggeri Netværk om studiemiljø på universiteter REBUS – rejsen til et bedre børne- og skolemiljø.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=23http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=23Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Det nationale sama Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder · Overblik » Det nationale samarbejde · Skolebyggeri · Kommunenetværk · Studiemiljø på universiteter · Fraværskampagne · Samarbejde for trivsel i dagtilbud • Børns Vilkårs SkoleTjeneste tilbød undervisningsmateriale om trivsel i klassen til 4.- 6. klasse og 7.-9. klasse samt gratis oplæg om mobning i uge 9. • Under sloganet ’Sammen om en bedre skole’ gik Danmarks Lærerforening, Skolelederne, Skole og Forældre samt Danske Skoleelever sammen at lave et inspirationsmateriale om, hvordan skolerne kan arrangere Skolernes Trivselsdag med fokus på de gode relationer mellem eleverne, mellem de voksne og mellem voksne og elever. Et fokuspunkt i samarbejdet i 2011 har været Skolernes Trivselsdag: n Som sekretariat for Det nationale samarbejde for trivsel og mod mobning i grundskolen har DCUM afholdt årsmøde og formidlet nyt fra parterne via DCUM’s nyhedsbrev og antimobbeportalen sammenmodmobning.dk REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=24http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=24arbejde læs mere på sammenmodmobning.dk Trivselserklæringen Skolernes Trivselsdag Får I 12 i trivsel? Får I trivs 12 i el? l rb ejd e fo r So cia Natio na lt Sa ma Er kl ær in g om len ko ds Mo bn in g i Gr un Tr ivs el og mo d Førs te fr edag er e n i for t nationa marts l rivs el i s mærke dag kole n2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=25http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=25Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Skolebyggeri Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder · Overblik · Det nationale samarbejde » Skolebyggeri · Kommunenetværk · Studiemiljø på universiteter · Fraværskampagne · Samarbejde for trivsel i dagtilbud n Netværk for skolebyggeri er etableret på DCUM’s initiativ, men har i nogle år været drevet af Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning. Fra og med 2011 er det igen DCUM, som driver netværket og arrangerer 1-2 møder og besøg om året. N • • • • REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler • DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=26http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=26Netværket i 2011: fremtid læs mere på dcum.dk Netværk for skolebyggeri På tur med netværk for skolebyggeri Medlemsundersøgelse om netværkets Dagtilbud er blevet en del af netværkets interessefelt Der er på dcum.dk oprettet kommentarfelt til vidensdeling om netværket Netværket har besøgt Hornbæk Skole, Børnehuset Sanseslottet og Sjølund-Hejls Skole i Kolding Der har været fokus på nye læringsmiljøer og fleksible rammer.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=27http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=27Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Kommunenetværk Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder · Overblik · Det nationale samarbejde · Skolebyggeri » Kommunenetværk · Studiemiljø på universiteter · Fraværskampagne · Samarbejde for trivsel i dagtilbud På baggrund af ønsker fra sidste år var der i 2011 praktikeroplæg på alle netværksmøder. Trivsel, børnemiljø og udviklingsstrategi, mobning, designpædagogik og den digitale årgang, hverdagsfortællinger – emnerne var landet over forskellige, da oplægsholderne var fundet blandt ildsjæle i lokalområdet. n I starten af 2011 afholdt DCUM fire kommunenetværksmøder. På alle møderne blev der diskuteret kvalitetsrapporter samt overgange og sammenhænge mellem børnemiljø og undervisningsmiljø. En del havde medbragt eksempler på arbejdet med kvalitetsrapporter, og der blev fremlagt forskellige veje til, hvordan arbejdet med rapporterne får mening og betydning, der rækker ud over tal og statistikker. Pr Ko sa ne sa • • REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler • • • • DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=28http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=28rojektsamarbejder læs mere på dcum.dk Kommunenetværk om børnemiljø i dagtilbud og undervisningsmiljø på skoler Opsamling fra kommunenetværksmøder ommunenetværket giver solid grobund for amarbejde mellem DCUM og kommuner- e. I projektsammenhæng har DCUM i 2011 amarbejdet med: Københavns Kommune Børnemiljø og læreplaner Jammerbugt Kommune REBUS – Rejsen til et bedre børne- og skolemiljø Mariagerfjord Kommune Systematisering af skolers undervisningsmiljøvurderinger Viborg Kommune Børnemiljø i dagplejen Aalborg Kommune REBUS – Rejsen til et bedre børne- og skolemiljø Aarhus Kommune Skolestøj 2 (i samarbejde med Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø)2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=29http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=29Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Studiemiljø på unive Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder · Overblik · Det nationale samarbejde · Skolebyggeri · Kommunenetværk » Studiemiljø på universiteter · Fraværskampagne · Samarbejde for trivsel i dagtilbud n Med Aalborg Universitet som initiativtager og DCUM som drivkraft blev Netværk for studiemiljø på universiteter etableret i efteråret 2011. Formålet med netværket er at sætte undervisnings- og studiemiljøet på dagsordenen. Netværket sætter fokus på inspiration, erfaringsudveksling og sparring på udfordringer, som de enkelte universiteter står over for, når det handler om at skabe et godt studiemiljø for de studerende. Helt central er problemstillingen med at få involveret relevante studerende, ledere og medarbejdere på gode og konstruktive måder. Ne • • • • • REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler • DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=30http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=30ersiteter læs mere på dcum.dk Netværk for studiemiljø på universiteter etværket interesserer sig blandt andet for: hvad studiemiljø egentlig er? hvordan man organiserer arbejdet med studiemiljø? hvordan man gør det godt nok? hvordan man får fokus på studiemiljø – også på ledelsesniveau? hvordan fremtidens studiemiljø på universiteter skal forme sig? hvordan man kan inddrage udenlandske erfaringer?2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=31http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=31Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Fraværskampagne Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder · Overblik · Det nationale samarbejde · Skolebyggeri · Kommunenetværk · Studiemiljø på universiteter » Fraværskampagne · Samarbejde for trivsel i dagtilbud • viden om indhold og målgruppe • sparing på kampagnens indhold og lancering • formidling af kampagnens budskaber • rådgivning omkring konkrete materialer til lærere og elever n DCUM har været en del af følgegruppen omkring Børne- og undervisningsministeriets kampagne Det er bedst, når alle er her. Kampagnen er målrettet de ældste elever og personalet i grundskolen samt elever og personale på ungdomsuddannelser. DCUM har bidraget med: REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler • DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=32http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=32læs mere om kampagnen www.godtdukom.dk læs artiklen på dcum.dk Mindre fravær gennem et godt undervisningsmiljø artikel om sammenhængen mellem et godt undervisningsmiljø og mindre fravær2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=33http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=33Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Samarbejde for trivs Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder · Overblik · Det nationale samarbejde · Skolebyggeri · Kommunenetværk · Studiemiljø på universiteter · Fraværskampagne » Samarbejde for trivsel i dagtilbud n I 2011 har DCUM arbejdet på at etablere et formelt og forpligtende samarbejde mellem væsentlige aktører på dagtilbudsområdet. Fundamentet, for at børn i dagtilbud har et børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring, er inkluderende fællesskaber, hvor den sociale trivsel er i top. De bl De no på fo bø go at la REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=34http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=34sel i dagtilbud er sker ofte udelukkelse fra fællesskabet landt de helt små børn i deres dagtilbud. et kan være kimen til den mobning, som ogle oplever i skolealderen, og som kan åvirke langt ind i voksenalderen. For at orebygge dette og skabe de bedst mulige ørnemiljøer ønsker DCUM at samle mange ode kræfter for at arbejde målrettet mod t styrke den sociale trivsel blandt børn i andets dagtilbud.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=35http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=35Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Projekterne blev før Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS » Projekterne blev ført ud i livet · Samarbejdet Danmark – Oslo – Göteborg n 2011 var det andet af tre projektår i EUprojektet REBUS – rejsen til et bedre børneog skolemiljø. Skoler og dagtilbud i projektet har i 2011 besluttet, designet og gennemført deres projekter. I Danmark deltager to skoler og to børnehaver i projektet. Va På 6. El bå de m oa DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler Trekronerskolen og Børnehaven Solstrålen Alle børn i aldersgruppen 3-14 år har været på banen i processen, de har deltaget i inspirationsture, temadage, modelbygning og konkurrencer. Med forældres og personales hjælp er resultatet blevet et flot klatreskib med masser af forskellige legemuligheder. hy Børnehaven Kernehuset Primært har børnehavens ældste børn, Piraterne, deltaget i REBUS. De har over en længere periode en dag om ugen arbejdet med REBUS-/vandtema, hvor de har tegnet, tænkt, fortalt, bygget og leget med vand. Det hele er endt med en fantastisk vandbane, som har givet helt nye aktivitetsmuligheder på legepladsen. DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=36http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=36rt ud i livet læs mere på rebussite.dk Trekronerskolen Børnehaven Solstrålen Vadum Skole Børnehaven Kernehuset Vadum Skole å Vadum Skole har ca. 125 børn fra 4.- . klasse nytænkt skolens Grønnegård. leverne har deltaget i REBUS-temadage åde klassevis og fælles. De har registreret, ebatteret, udviklet idéer og lavet fysiske modeller af Grønnegården. Resultatet: en ase med æbletræer, hængekøjer, solsejl og yggekroge.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=37http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=37Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Samarbejdet Danma Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS · Projekterne blev ført ud i livet » Samarbejdet Danmark – Oslo – Göteborg n Det er på mange måder interessant for DCUM, at deltage i et projekt med grænseoverskridende erfaringer. Oslo Kommune, Göteborg Kommune og DCUM har projektledelsen i henholdsvis Norge, Sverige og Danmark. Det betyder, at DCUM bidrager med et nationalt perspektiv, mens Norge og Sverige bidrager med kommunale perspektiver. Det er tydeligt i REBUS, at hvert land har sine tilgange og måder at gribe problemstillinger og processer an på. For landenes projektledere betyder det, at de kan udfordre hinanden på de vante måder at arbejde på og herved dele viden og lære nyt. Men det betyder også, at man skal have stor tålmodighed og udvise stor forståelse, hvis processen skal skride planmæssigt frem. Fra dansk side har vi især arbejdet for reel børne- og elevinddragelse i projekterne. Børn og elever har værdifuld viden og mærker hver dag deres børne- eller skolemiljø på egen krop. Derfor skal deres meninger i spil. A DC ni tio De iR gr m no DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler fo væ be m de pr RE st sk sp so DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=38http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=38ark – Oslo – Göteborg rebussite.eu 3317 besøg i 2011 Har både en offentlig del, hvor alle kan læse med og en lukket del, hvor deltagerne kan kommunikere internt. Besøg hjemmesiden på www.rebussite.eu Ansvarlige for kommunikation CUM er ansvarlige for projektets kommu- ikation. Det vil sige hjemmeside, publika- oner, kommunikationsplan og slutprodukt. en sproglige udfordring mærkes jævnligt REBUS. Den er udgangspunkt for et godt rin, når ting betyder noget andet eller måske det modsatte på henholdsvis dansk, orsk og svensk. Men når tanker skal ormidles og idéer skal udvikles, så kan det ære svært. Erfaringerne er, at det fungerer edst, når man sidder over for hinanden, men mail og telefon er på grund af afstan- ene mellem parterne en uundgåelig del af rojektet. EBUS-projektets hjemmeside er et af de teder, hvor der kommunikeres på inter- kandinavisk. Hver deltager skriver på sit prog, og hjemmesiden fremstår dermed om et miks af dansk, svensk og norsk.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=39http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=39Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Børnemiljøtermome Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal » Børnemiljøtermometeret · Termometeret · Mobning · Trivsel i folkeskolen · Undervisningsmiljøkortet n I juni 2011 offentliggjorde DCUM talmateriale baseret på 5453 afsluttede undersøgelser i Børnemiljøtermometeret i 2010. Emnerne favner det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø – fra relationer, leg og aktiviteter til fysiske rammer, hygiejne og sikkerhed. Resultaterne for børnehavers ældste børn og børn i fritidshjem er baseret på spørgeskemaer, som børnene selv har besvaret, hjulpet gennem spørgeskemaet af en voksen. Resultaterne for de 0-4-årige i dagplejehjem, vuggestue, legestue og børnehave er baseret på pædagogiske observationer af børnemiljøet set ud fra børnenes perspektiv. Tallene fra Børnemiljøtermometeret er et resultat af samtlige undersøgelser, som dagtilbud frivilligt har oprettet og gennemført i 2011, og kan derfor ikke antages at være repræsentative. Men de kan give et fingerpeg om børnemiljøet. Formidling DCUM anbefaler DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=40http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=40eteret For de 4-6-årige viser tallene, at: • 81 % er glade for at gå i børnehave • 84 % har det godt med de voksne i børnehaven • 2 % ingen eller næsten ingen venner har i børnehaven • 9 % tit føler sig drillet, så de bliver kede af det • 9 % føler sig holdt uden for af andre børn • 39 % slet ikke er med til at bestemme, hvordan der ser ud i børnehaven • 39 % synes, at der tit er for meget støj og larm i børnehaven • 20 % tit savner mor eller far, når de er i børnehave Børnemiljøtermometeret er aktuelt i sammenhæng med det tværministerielle projekt Faglige kvalitetsoplysninger, der tilbyder redskaber, som dagtilbud kan anvende til at måle og sammenligne den faglige kvalitet. Find materialet på dcum.dk Børns syn på børnemiljøet i dagtilbud 2010 Børnemiljøtermometeret Gratis spørgeskemaværktøj til dagtilbud Undersøger børns syn på børnemiljøet 369 afsluttede undersøgelser i 2011 Prøv det på www.bm-termometeret.dk2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=41http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=41Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Termometeret Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal · Børnemiljøtermometeret » Termometeret · Mobning · Trivsel i folkeskolen · Undervisningsmiljøkortet • 47.757 og 59.513 elevbesvarelser fra 4.-10. klasse Termometeret kommer omkring det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø – fra kammerater, mobning og konflikter til indretning, ergonomi, indeklima og sikkerhed. DCUM har med baggrund i termometertallene udarbejdet særskilte rapporter om mobning og om eleverne har for meget om ørerne. Men der er andre interessante tal eksempelvis om generel tilfredshed samt om timerne og undervisningen: n I maj 2011 offentliggjorde DCUM termometertal fra skoleåret 2009-2010. I materialet indgik data fra: • 25.896 og 31.534 elevbesvarelser fra 0.-3. klasse • • • 4 • • Formidling DCUM anbefaler • • 0.-3. klasse • 97 % er for det meste glade for at gå i skole • 98 % har det godt eller nogenlunde med deres lærere • 98 % har det godt eller nogenlunde med deres klassekammerater DownloaD • • De be le2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=42http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=4262 % keder sig nogle gange eller tit i timerne Find materialet på dcum.dk Elevers syn på undervisningsmiljøet 2010 – Termometertal fra skoleåret 2009-2010 Mobning – Termometertal fra 4.-10. klasse i skoleåret 2009-2010 Har eleverne for meget om ørerne? – Termometertal fra 4.-10. klasse i skoleåret 2009-2010 57 % synes, at det, de laver i timerne, nogle gange eller tit er for svært 72 % synes, at det, de laver i timerne, nogle gange eller tit er for let. 4.-10 klasse skole 90 % er for det meste glade for at gå i Termometeret Gratis elektronisk spørgeskema- og benchmarkingsystem Kortlægger elevers og studerendes syn på undervisningsmiljøet. 900 afsluttede undersøgelser i 2011 Prøv det på www.termometeret.dk 81 % er glade for de fleste af deres lærere 29 % keder sig enten tit eller meget tit i timerne 13 % synes, at lærerne stiller for store krav til dem 6 % synes, at lærerne stiller for små krav til dem 22 % synes, at der sjældent eller aldrig er den nødvendige ro, når der undervises. et er skolerne selv, der vælger, om de vil enytte Termometeret, og derfor kan tal- ene ikke antages at være repræsentative.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=43http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=43Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Mobning Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal · Børnemiljøtermometeret · Termometeret » Mobning · Trivsel i folkeskolen · Undervisningsmiljøkortet n Mobning i grundskolen giver læring hårde betingelser. Det viste DCUM’s rapport om mobning fra februar 2011. Rapporten handlede om mobning i skolen i skoleåret 2009-2010. Den baserede sig på næsten 60.000 elevbesvarelser i spørgeskemaværktøjet Termometeret. Samlet set viste analysen, at mobning er markant til stede i skolehverdagen. Inden for en periode på 2 måneder viser tallene fx, at • 16 % har oplevet at blive mobbet af andre elever • 15 % har oplevet at blive mobbet af en lærer • 33 % af de mobbede elever har selv været med til at mobbe andre • 36 % af de mobbede elever har været kede af det • 32 % af de mobbede elever har ikke følt sig trygge i deres klasse. Formidling DCUM anbefaler DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=44http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=44De mobbede elever føler sig mere ensomme og kede af det, samtidig med at de oplever et mere utrygt og isoleret liv i klassen. Når mobning er en del af elevernes hverdag, går det ud over kvaliteten af skolernes undervisningsmiljø. Et undervisningsmiljø præget af en negativ relationskultur skaber grundlag for mistrivsel, og det kan være med til, at eleverne ikke får udnyttet deres læringspotentialer – hverken fagligt eller socialt. Find materialet på dcum.dk Mobning – Termometertal fra 4.-10. klasse i skoleåret 2009-2010 Tal uændret i fire år DCUM’s termometertal om mobning har stort set ikke ændret sig i de fire år rapporterne er udarbejdet. At der ikke sker nogen udvikling betyder, at der stadig er en stor udfordring i arbejdet mod mobning – området kræver fokus, systematik, viden og vilje. c – Termom etertal fra 4.-1 0. klasse i skoleå ret 2009 -2010 Mobnin g2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=45http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=45Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Trivsel i folkeskolen Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal · Børnemiljøtermometeret · Termometeret · Mobning » Trivsel i folkeskolen · Undervisningsmiljøkortet Samlet set pegede rapporten på flere væsentlige faktorer for at skabe trivsel: • Forskellighed og variation i indsatser • Klarhed i holdninger og værdier, der afspejles pædagogisk • Løbende kvalificering af personalets samarbejde og brug af forskellige fagligheder • Systematisk brug af evaluering og forskellige metoder • Systematisering i implementering og organisering af indsatser, metoder og tiltag • Tydelighed i ledelse, delegering og organisering • Et godt forældresamarbejde • Involvering af elever. DownloaD n DCUM offentliggjorde i august 2011 en rapport om grundskolers trivselsindsatser, organisering og vurdering af effekter. Konklusionen var, at skolerne arbejder på højtryk med trivsel – gerne fra flere forskellige indfaldsvinkler. Sk le ud en is sk ve be Sa le m m vi or Formidling DCUM anbefaler2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=46http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=46n Find rapporten på dcum.dk Trivsel i folkeskolen. Indsatser, organisering, effektvurdering kolerne prioriterer trivsel højt, og sko- elederne fremhæver enten trivsel som dgangspunkt for læring eller trivsel som n integreret del af læring og undervisning skolen. Undersøgelsen peger dog på, at kolerne fortsat er udfordret på at skabe elfungerende og meningsfuldt trivselsar- ejde, der når ud til eleverne i klasserne. amlet set viser rapporten, at trivsel i sko- en er et komplekst anliggende og kræver mange forskellige tilgange – fordi trivsel og mistrivsel har mange forskellige årsager og irkninger. Nøgleord er kontinuitet, ledelse, rganisering og åbenhed.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=47http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=47Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Undervisningsmiljøk Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal · Børnemiljøtermometeret · Termometeret · Mobning · Trivsel i folkeskolen » Undervisningsmiljøkortet n DCUM’s Undervisningsmiljøkort er et interaktivt danmarkskort, hvor alle skoler og uddannelsessteder kan synliggøre deres arbejde for et godt undervisningsmiljø. Synliggørelse og vidensdeling er nøgleordene for Undervisningsmiljøkortet. Kortet er baseret på skolernes og uddannelsesstedernes frivillige indberetninger af undervisningsmiljøvurderinger. For at få kortet så brugbart og aktivt som muligt opfordrer DCUM til, at skoler og uddannelsessteder tilmelder sig. Via det interaktive kort kan alle interesserede få overblik over de skoler og uddannelsessteder, som har indberettet en undervisningsmiljøvurdering. Fra kortet kan man klikke sig videre til uddannelsesstedernes hjemmesider, hvor undervisningsmiljøvurderingerne er tilgængelige. Formidling DCUM anbefaler DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=48http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=48kortet Undervisningsmiljøkortet 2011 283 grundskoler er tilmeldt 38 ungdomsuddannelser er tilmeldt 11 voksen- og videregående uddannelser er tilmeldt Besøg Undervisningsmiljøkortet på www.um-kort.dk UMV2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=49http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=49Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R DCUM i medierne Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling » DCUM i medierne · Ud over rampen · www.dcum.dk · www.sammenmodmobning.dk n En god kontakt til pressen hjælper DCUM’s budskaber og undersøgelsesresultater ud i offentligheden. I 2011 var DCUM blandt andet med til at sætte fokus på: K ”K un ge Elever føler sig mobbede ”I hver eneste af landets skoleklasser sidder der gennemsnitligt en lille håndfuld elever og føler sig mobbet. Af andre elever såvel som af lærere. 15 pct. af eleverne har oplevet mobning fra en eller flere læreres side inden for de sidste to måneder. Og lige så mange – 16 pct. – har følt sig mobbede af andre elever.” /Berlingske fli Hv tri U p ”L kæ DCUM anbefaler dr læ Trivsel skal på skoleskemaet ”Konceptet til Skolernes Trivselsdag er skabt af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) i Randers, hvor specialkonsulent Karin Villumsen siger om dagen: - Det, jeg hører fra skolerne, det er, at de synes, dagen giver dem rigtig meget. Det er sjovt og hyggeligt at bruge en dag på at markere fællesskab og fælles aktiviteter på kryds og tværs. Normalt kommer man ikke hinanden så meget ved på tværs af årgange og klasser - folk opdager og oplever hinanden på sådan en dag.” /Randers Amtsavis DownloaD si M p ”I Un i, af m ud2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=50http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=50Konflikter trives i klasselokalet Konflikter er en del af hverdagen – dem Dårligt indeklima øger risiko for frafald ”Trætte elever med hovedpine og koncentrationsbesvær. Det er konsekvensen, når man putter 30 eller flere elever ind i et klasselokale, der er bygget til langt færre. Dårlig trivsel kan føre til frafald, lyder meldingen fra Dansk Center for Undervisningsmiljø” /Gymnasieskolen ndgår man ikke, og børnene kan lære me- et af dem. Det afgørende er graden af kon- ikter, og hvordan konflikterne bliver løst. vis de ikke løses, forstyrrer det børnenes /Morgenavisen Jyllandsposten ivsel, læring og lyst til at gå i skole.” Uro i undervisningen plager skoleelever Leder af DCUM, Ole Juhl, mener, det er et æmpe problem, da børnene lærer min- re. – Det ødelægger undervisningen, og æreren bruger meget af sin energi på det, /Ritzau læs pressemeddelelser på dcum.dk Idéer til arbejdet med børnemiljø og læreplaner Godt forældresamarbejde afgørende for elevers trivsel Godt Undervisningsmiljø belønnet med 25.000 kr. Mobning i skolen giver læring hårde betingelser iger han til Politiken.” Mobbeplaner er på plads på de fleste folkeskoler en undersøgelse fra Dansk Center for ndervisningsmiljø, DCUM, som halvdelen svarer 78 procent, at de har en strategi f landets 1.500 skoleledere har deltaget mod mobning, mens 13 procent er ved at /Politiken darbejde en.”2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=51http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=51Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Ud over rampen Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling · DCUM i medierne » Ud over rampen · www.dcum.dk · www.sammenmodmobning.dk Kommunikationsstrategien indeholder blandt andet fire konkrete principper for, hvordan DCUM skal kommunikere: • Målrettet • Professionelt • Værdiskabende • Strategisk. n DCUM har brug for god kommunikation med brugere, samarbejdsparter og presse for at sprede viden om børnemiljø og undervisningsmiljø. Derfor har centret i 2011 udarbejdet en strategi for den samlede kommunikation. Kommunikationsstrategien skal understøtte DCUM’s mission, vision og strategi. Den skal sikre en gennemgående og genkendelig rød tråd i DCUM’s budskaber, definere stil og tone samt prioritere målgrupper og kanaler. Strategien skal skabe synergi i DCUM’s kommunikation. læ Ko A Et gl • DCUM anbefaler • • • • DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=52http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=52æs mere på dcum.dk ommunikationsstrategi Artikler til fagblade t af de medier, som DCUM kan have stor læde af er fagblade. 2011 har budt på: Praksis i Danmark Bidrag af Karin Villumsen til artiklen Antimobbeprogrammer virker, SFI Campell Trivselsdag Artikel af Ole Juhl i Magasinet Skolen Når børn sætter sig spor Artikel af Rasmus Challi i Legepladsen Forældres involvering er ’et must’, når det gælder børns trivsel i skolen Klumme af Karin Villumsen i Skolebørn Temperaturmålinger i børnemiljøer og undervisningsmiljøer Artikel af Karin Villumsen i Cepra2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=53http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=53Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R www.dcum.dk Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling · DCUM i medierne · Ud over rampen » www.dcum.dk · www.sammenmodmobning.dk n For et lille center med en stor målgruppe er en velfungerende hjemmeside helt nødvendig til formidling af viden og resultater. En af årets nyskabelser er bloggen, hvor medarbejdere og gæstebloggere kan blogge om emner i relation til børnemiljø eller undervisningsmiljø. Bloggen er en del af DCUM’s arbejde med at gøre hjemmesiden mere åben for, at andre kan byde ind med kommentarer og indlæg. Som nabo til bloggen finder man de to stafetter om børnemiljø og undervisningsmiljø. Stafetterne skifter emne efterhånden som de forskellige stafetholdere sender nye spørgsmål videre. Ligesom ved bloggen har læsere mulighed for at kommentere stafetindlæggene direkte på hjemmesiden. If br på po rin No • • DCUM anbefaler • Fem netkroner For andet år i træk modtog dcum.dk de maksimale fem netkroner i Bedst på Nettet, som er Digitaliseringsstyrelsens årlige måling af kvaliteten af den offentlige, digitale betjening af borgere og virksomheder. dcum.dk deltog i kategorien portaler, hvor hjemmesiden opnåede en 6. plads blandt 24 deltagere. • d • • DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=54http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=54forbindelse med konkurrencen blev læs mere på dcum.dk Fem netkroner til www.dcum.dk Nyhedsbrev rugerne af dcum.dk inviteret til at svare å spørgsmål om hjemmesiden. Af de 24 ortaler får dcum.dk den 3. bedste vurde- ng af brugerne. ogle resultater fra brugervurderingen: 85 % er enige eller meget enige i at kvaliteten af hjemmesidens indhold er højt 83 % er enige eller meget enige i at det er nemt at finde rundt på hjemmesiden 90 % er enige eller meget enige i at teksterne på hjemmesiden er skrevet i et klart og letforståeligt sprog 82 % er enige eller meget enige i at hjemmesiden indeholder det, vedkommende har behov for. dcum.dk i 2011: 17 nyhedsbreve 132740 besøg2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=55http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=55Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R www.sammenmodm Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling · DCUM i medierne · Ud over rampen · www.dcum.dk » www.sammenmodmobning.dk DCUM har i 2011 opdateret sammenmodmobning.dk med værktøjer, initiativer og viden om mobning. Portalen henvender sig primært til elever, forældre, lærere, pædagoger, skolebestyrelser, ledelser og kommuner samt sekundært til alle andre med interesse for trivsel og antimobning i skolen. n DCUM driver den nationale antimobbeportal sammenmodmobning.dk, som tilbyder skolens aktører viden, redskaber og metoder til at skabe trivsel samt forebygge og bekæmpe mobning i skolen. Fi I2 Di på fir po be No • • DCUM anbefaler • • DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=56http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=56mobning.dk sammenmodmobning.dk 77734 besøg Tjek www.sammenmodmobning.dk ire netkroner 2011 deltog sammenmodmobning.dk i igitaliseringsstyrelsens konkurrence Bedst å Nettet. Sammenmodmobning.dk fik re netkroner, og blandt de 24 deltagende ortaler fik sammenmodmobning.dk den 2. edste vurdering af brugerne. ogle resultater fra brugervurderingen: 86 % er enige eller meget enige i at kvaliteten af hjemmesidens indhold er højt 80 % er enige eller meget enige i at det er nemt at finde rundt på hjemmesiden 87 % er enige eller meget enige i at teksterne på hjemmesiden er skrevet i et klart og letforståeligt sprog Q p 84 % er enige eller meget enige i at hjemmesiden indeholder det, vedkommende har behov for. N U2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=57http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=57Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Undervisningsmiljø Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler » Undervisningsmiljø i udvikling · Fællesskab, inklusion og helheder n På baggrund af DCUM’s næsten ti års erfaringer vil centret i dette afsnit berøre, hvad der kan gøres for yderligere at udvikle og forbedre danske børne- og undervisningsmiljøer. Sy m DC og vi Revision af undervisningsmiljøloven Der er positive udfordringer i regeringsgrundlagets åbning for revision af undervisningsmiljøloven. Der er stadig for mange undervisningsmiljøvurderinger, som ikke omfatter alle fire faser, så der er behov for, at der bliver set på området. DCUM foreslår, at der tages initiativ til tiltag, som vil styrke processen og sikre, at samtlige fire faser gennemarbejdes. Un bl er vi N De om re sk be af DCUM’s rolle I samme forbindelse er det oplagt at se på DCUM’s muligheder for at gå i uopfordret dialog med skoler og uddannelsessteder. Hvis beføjelserne og ressourcerne er til det, vil DCUM gerne være med til i endnu højere grad at sikre det lovpligtige arbejde med undervisningsmiljøvurderingen. Undervisningsmiljøvurderingen er en vigtig del af elevers og studerendes mulighed for at komme til orde og få indflydelse på skoleog studiehverdag. Det vil DCUM gerne understøtte. DownloaD m st m en ha2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=58http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=58i udvikling De næste ti år med undervisningsmiljø Ti år med undervisningsmiljøet er gået. Og der er plads til forbedringer. Det er DCUM’s ambition, at følgende skal udbredes og udleves: • Forståelsen af at det er en givende proces at skabe et godt undervisningsmiljø • Arbejdet med undervisningsmiljø er befordrende for pædagogisk udvikling • Et godt undervisningsmiljø som varemærke for den enkelte skole og uddannelsesinstitution. Jo flere der interesserer sig for og taler om undervisningsmiljø, des større er chancen for, at undervisningsmiljøets værdi bliver anerkendt og udbredt i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag. ynliggørelse af arbejdet med undervisningsmiljø CUM vil endnu en gang opfordre skoler g uddannelsessteder med orden i under- isningsmiljøarbejdet til at tilmelde sig ndervisningsmiljøkortet – på den måde liver arbejdet synliggjort, og jo flere der r med, des bedre bliver mulighederne for idensdeling via kortet. Ny nordisk skole en nye undervisningsministers tanker m ”Ny nordisk skole” finder DCUM meget elevante. I forbindelse med skoleudvikling kal vi turde tænke nye tanker, men vi skal estemt holde fast i de ting, som vi finder f særlig værdi. Og netop undervisnings- miljøet og den inddragelse af elever og tuderende, som finder sted i forbindelse med undervisningsmiljøarbejdet, ser DCUM n særlig væsentlig og god værdi, når det andler om skoleudvikling.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=59http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=59Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Fællesskab, inklusio Indhold Velkommen Praksis Værktøjer & inspiration Netværk & samarbejder REBUS DCUM i tal Formidling DCUM anbefaler · Undervisningsmiljø i udvikling » Fællesskab, inklusion og helheder n Hvad enten vi taler om børnemiljø i dagtilbud eller undervisningsmiljø på skoler og uddannelsessteder er fællesskab et nøgleord. Men gode og udviklende fællesskaber kommer ikke af sig selv. Her må ledelser i dagtilbud, skoler og på uddannelsessteder træde til og definere fællesskabets værdier fx i arbejdet med børnemiljø, undervisningsmiljø og for folkeskolens vedkommende værdiregelsæt. D Et m ud gr om DC af de so Inklusion Inklusion er i høj grad på dagsordenen i disse år. DCUM tilslutter sig synspunktet, at flest muligt børn og elever inddrages i de almindelig børne- og undervisningsmiljøer og dermed får del i det brede og almindelige fællesskab. I den forbindelse er det vigtigt at sikre de enkelte børns og unges muligheder for sundhed, trivsel, udvikling og læring ved at optimere børne- og undervisningsmiljøerne. Det er DCUM’s synspunkt, at inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning kun vil lykkes med en pædagogisk og organisatorisk indsats med udbyggede og varierede tiltag, som gavner det fælles undervisningsmiljø. om hi el fa en Bø læ Id pl ar er ne ia de da DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=60http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=60on og helheder Samarbejde for trivsel Det er DCUM’s overbevisning, at det er nødvendigt med vedvarende fokus på den sociale trivsel i dagtilbud, på skoler og uddannelsessteder. Det gælder selvfølgelig konkret i de enkelte institutioner, men det gælder også for centrale organisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. For vi ved, at en hverdag med god trivsel og uden mobning er altafgørende. En tryg hverdag giver den bedste betingelse for læring og personlig udvikling. Dagtilbud, skole og uddannelse t nyt ministerium, som beskæftiger sig med både dagtilbud, skole og ungdoms- ddannelse lægger op til, at man i højere rad bruger den viden man har fra ét af mråderne til at udvikle de andre. Siden CUM i 2006 fik børnemiljø, som en del f sit område har centret i høj grad udført enne manøvre. For selvom det kan synes om forskellige verdener, så er der mange mråder, som med få justeringer kan berige inanden. Det enkelte barn, den enkelte lev tager helt naturligt sin rygsæk af både aglige og sociale kompetencer med sig fra n institution til den næste. Udvikling i samarbejde med børn og elever Med børne- og undervisningsmiljøer udviklet i overensstemmelse med børns, elevers og studerendes ønsker kan man opnå idéer og resultater, som ikke var kommet på banen, hvis kun det faglige personale var inddraget. DCUM oplever gang på gang eksempler på, at arbejdet med børne- eller undervisningsmiljø er en øjenåbner for personalet. Små ting som børn og elever sætter fingeren på, kan ændre en masse for den oplevede hverdag. Det er ikke noget man kan gøre en gang for alle. For samfundet, tiden og ikke mindst børnene og de unge ændrer sig konstant. ørnemiljø og pædagogiske æreplaner dag skal arbejdet med børnemiljø og lære- laner tænkes sammen til en helhed. Mens rbejdet med de pædagogiske læreplaner r styret af et voksenperspektiv, er det bør- eperspektivet, som er omdrejningspunktet arbejdet med børnemiljø. Tilsammen giver et et helhedsbillede af børns hverdag i agtilbud.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=61http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=61Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R 2001 – 2011 Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven » 2001-2011 · Godt undervisningsmiljø tager tid · Glæden ved at lære n Da loven om undervisningsmiljø blev til for godt 10 år siden, var der forud gået år med drøftelser af og forslag til, om elever og studerende burde omfattes af arbejdsmiljøloven. I 1999, på Folketingets Børneparlamentsdag den 22. marts, fre om pa in un sp Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere om m Lo Um år på fo un he på tid Un hv og un ni si sv de læ se Lo DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=62http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=62emsatte Randers Lille Skole Forslag til Lov indbygget. Så hvis elever og studerende oplever, at lovens krav ikke overholdes, så skal de eller deres organisationer selv tage fat: Først og fremmest gennem dialog med den lokale ledelse på det enkelte uddannelsessted, dernæst hvis det er nødvendigt gennem dialog ”højere oppe i systemet” og ultimativt kan man forestille sig et civilt søgsmål ved domstolene, hvis elever eller studerende oplever deres rettigheder tilsidesat på en måde, der skader dem. m undervisningsmiljø på skoler. Børne- arlamentet tog godt imod loven og det nspirerede den daværende regering, med ndervisningsminister Margrethe Vestager i pidsen, til at fremsætte og få vedtaget Lov m elevers og studerendes undervisnings- miljø. I daglig tale undervisningsmiljøloven. oven trådte i kraft i august 2001. middelbart efter regeringsskiftet i efter- ret 2001 var vi mange, der var spændte å, om den nytiltrådte regering ville Hvad kan loven bruges til? Dansk Center for undervisningsmiljø, DCUM, blev i 2002 etableret som en statslig institution, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark, herunder til at yde vejledning og rådgivning til elever og studerende, uddannelsessteder og myndigheder i spørgsmål om undervisningsmiljø. Centret samler og systematiserer viden om regler og praksis af betydning for undervisningsmiljøet og stiller den indsamlede viden til rådighed for offentligheden. Centret er forum for dialog om og udvikling af et godt undervisningsmiljø i Danmark og kan tage initiativer med hensyn til ethvert spørgsmål, som det finder af betydning for undervisningsmiljøet. ortsætte og støtte arbejdet. Men den nye ndervisningsminister, Ulla Tørnæs, tog eldigvis tråden op og var fuldt ud indstillet å at fortsætte arbejdet lige dér, hvor den dligere regering var nået til. ndervisningsmiljøloven er en signallov, vor der i § 1 står, at elever, studerende g andre deltagere i offentlig og privat ndervisning har ret til et godt undervis- ingsmiljø, så undervisningen kan foregå ikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for- varligt. Undervisningsmiljøet skal fremme eltagernes muligheder for udvikling og æring og omfatter derfor også uddannel- esstedets psykiske og æstetiske miljø. oven har ikke sanktionsmuligheder2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=63http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=63Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven » 2001-2011 · Godt undervisningsmiljø tager tid · Glæden ved at lære Status efter 10 år er, at undervisningsmiljøet er kommet på dagsordenen på mange skoler og uddannelsessteder, og at der er skabt rigtig mange gode resultater. Men status er også, at der er lang vej igen, før alle har opdaterede og udviklingsorienterede undervisningsmiljøvurderinger, der sætter rammen for den pædagogiske udvikling og det gode læringsmiljø. DCUM så gerne, at undervisningsmiljøet i langt højere grad blev brugt som et varemærke for skoler og uddannelsessteder – og i en bevidst strategi for at tiltrække og fastholde elever og studerende. Mange steder arbejdes der flot på det – men endnu flere steder kan det komme til at gå meget bedre. Der er med andre ord plads til forbedring i de kommende 10 år – så vi ved det næste jubilæum for loven om undervisningsmiljø kan kippe endnu mere med flaget og fejre de mange positive resultater, der er skabt til glæde for de hundredetusindvis af elever og studerende, der dagligt møder frem med håbet om en god dag, hvor de lærer nyt til gavn for dem selv - og i sidste ende os alle. Jes Lunde, bestyrelsesformand Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=64http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=642012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=65http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=65Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Godt undervisnings Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven · 2001-2011 » Godt undervisningsmiljø tager tid · Glæden ved at lære Hvad fik dig til i sin tid at stille forslaget til lov om undervisningsmiljø? Dengang, for godt ti år siden, var der en voldsom debat om undervisningsmiljøet i samfundet. En debat, der havde specielt fokus på indeklima og mobning. Jeg ville med loven gerne væk fra, at man opfattede skolerne som en arbejdsplads. Både skoler og institutioner skal fungere som fællesskaber. Men selvfølgelig kan man ikke bare sende en mand med en kasket med et blankt bånd og et færdigt regelsæt ud på skoler og institutioner for at skabe et godt undervisningsmiljø. Det er en proces, og alle skal inddrages i den proces, det eksempelvis er at skabe et mobbefrit miljø. Det er nemlig ikke hos mobberen, man skal søge problemet, men i fællesskabet. Hvordan blev loven i forhold til dine intentioner? Loven blev så god, som den kunne blive på det tidspunkt. Diskussionen i Folketinget var polariseret, og vi ville ikke alle samme vej. Nogle ville hellere gøre det til en diskussion om arbejdsmiljø. Derfor har vi også set på den flere gange siden. Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=66http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=66smiljø tager tid Margrethe VeStager •Fiksomdaværendeundervisningsminister gennemført undervisningsmiljøloven i 2001 •Økonomi-ogindenrigsminister(R).2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=67http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=67Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven · 2001-2011 » Godt undervisningsmiljø tager tid · Glæden ved at lære Hvilke resultater har loven givet? Undervisningsmiljøloven har sammen med debatten i samfundet helt sikkert gjort, at der er sket nogle kulturelle forandringer i skole- og børnemiljøet. DCUM har sørget for redskaberne med sin indsamling af viden og med systematisering og formidling af erfaringer fra de forskellige institutioner. Resultatet er, at man i dag i højere grad inddrager børnene, når der eksempelvis skal laves regler for, hvordan man opfører sig i en daginstitution eller en skole. Selv om debatten allerede foregik, da loven kom, var det ikke alle skoler, der fik undervisningsmiljøet på dagsordenen de første år. Det tager tid at få alle til at forstå vigtigheden af et godt læringsmiljø, for det handler jo ikke alene om det fysiske rum, men også om det psykiske og farven på væggene. En god skole kan godt være skramlet, ligesom en nok så flot, moderne og pædagogisk indrettet skole ikke er meget værd, hvis børnene mobber hinanden. Det er nemmere at bestille en håndværker til at klare de skrammede vægge, end det er at udvikle en helt anden kultur. Mod mobning findes hverken maling eller piller. Skabelsen af et godt undervisningsmiljø er læ el hv ge hv Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere at an ko pæ sn er da lø vi un Ha vi Fr læ fa so go se fa fo de so at DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=68http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=68r samtidig en interessant udvidelse af som ikke gik ud over vores ligeværdighed, og den blev i øvrigt styrket af, at vi også spillede badminton sammen. Det var min kammerat rigtig god til, og på det felt kom jeg slet ikke i nærheden af ham. Under den seneste valgkamp besøgte jeg en tredjeklasse. Eleverne var i gang med at udvikle regler for, hvordan man skal opføre sig i klassen, så der er arbejdsro og rart at være. Læreren spillede en elev, der overtrådte reglerne. Hun anskueliggjorde problemet ved at gå ned igennem klassen, mens hun småsnakkede med én elev, baskede til en anden og ramlede ind i et bord, så en stak bøger faldt på gulvet. Bagefter snakkede eleverne om, hvad der var sket, og hvor dejligt det egentlig er, når der er arbejdsro. På den måde fik læreren skabt basis for et godt læringsmiljø i samarbejde med eleverne. ærernes faglighed. De skal ikke alene lære leverne noget, men også have fokus på, vordan den enkelte elev og klassen fun- erer. Eleverne kan nemlig ikke lære noget, vis de er kede af at gå i skole. Jeg oplever, t børn i dag bliver inddraget på en helt nden måde i løsningen, når der opstår onflikter i en børnegruppe. Læreren eller ædagogen taler ikke konfrontatorisk, men nakker åbent og ligeværdigt om, hvad der r sket. På den måde giver lærere og pæ- agoger børnene og de unge et sprog til at øse konflikter. DCUM har med sin kursus- irksomhed bidraget til at fylde lærernes ndervisningskappe ud på det område. ar du en personlig oplevelse med under- isningsmiljø, der har gjort særligt indtryk? ra min barndom husker jeg en god og ærende situation. Jeg var dygtig til nogle ag, og så var der selvfølgelig også nogle, om jeg var mindre dygtig til. I et af mine ode fag blev jeg sat til at hjælpe en klas- ekammerat, der var knap så dygtig i det ag. Jeg lærte af situationen, fordi jeg skulle ormulere det, jeg kunne, over for en an- en. Min klassekammerat fik mere opmærk- omhed, end læreren havde mulighed for t give ham. Det hele foregik på en måde,2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=69http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=69Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Glæden ved at lære Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven · 2001-2011 · Godt undervisningsmiljø tager tid » Glæden ved at lære Hvad er din baggrund for at sidde i DCUM’s bestyrelse? Jeg blev udpeget som formand for bestyrelsen af den daværende undervisningsminister Margrethe Vestager i 2001 – og er siden da blevet genudpeget af skiftende un di an se so Gy Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere le Hv un Je fra m m rig da sv fik of ch tid s DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=70http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=70JeS lUnDe •udpegetafundervisningsministeren •formandforDCUM’sbestyrelsesiden2001. e ndervisningsministre. I en periode var jeg nyt og ved at mærke, at man kan mere, end man vidste, før man gik i gang. Hvor godt synes du, at den nuværende undervisningsmiljølov har virket – vurderet på en skala fra 1-10? Det må blive et 7-tal. Det er rigtig godt, at uddannelsesmiljøet og senere børnemiljøet er blevet sat tydeligt på dagsordenen. Det er i dag temaer, som stadigt flere er bevidste om vigtigheden af. Der er, siden lovet blev vedtaget, gjort meget for at forbedre undervisningsmiljøet – især ude i den praktiske verden – men også fra DCUM’s side. På den anden side er det sløjt, at så mange uddannelsesinstitutioner endnu ikke har fået styr på opgaven – så det trækker karakteren ned. Hvad er de tre vigtigste resultater, du har været med til at skabe i dine ti år som formand for DCUM? Vi har i fællesskab fået opbygget DCUM som et stærkt og professionelt center, der kan rådgive og understøtte arbejdet med at forbedre undervisnings- og børnemiljøet. Vi har fået udarbejdet en stribe meget inspirerende materialer og gode værktøjer; vejledninger, bøger, pjecer og et termometer, der har opnået stor udbredelse. Vi har stået bag en fælles indsats i hele uddan- irektør på børne- og familieområdet med nsvar for både grundskole, det speciali- erede og dagtilbud. Jeg har også en fortid om medlem af bestyrelsen for Danske ymnasielevers Sammenslutning, DGS, og i edelsen for studenterrådet på universitetet. vilke personlige oplevelser har du med ndervisningsmiljø eller børnemiljø? eg har heldigvis masser af gode oplevelser a min egen uddannelsestid. Jeg har mødt mange engagerede lærere, trygge ram- mer og plads til udfoldelse. Det har været gtigt gode læringsmiljøer. Men jeg husker a også de mørkere sider, hvor nogle af de vageste elever blev mobbet og tit også k en hård behandling af læreren. Jeg har fte tænkt på, at de fik urimeligt dårlige hancer for at få et godt udbytte af skole- den – og for at løfte sig ud af en måske hjem, der ikke havde nogen god historie at fortælle om uddannelsestiden. Det er også en del af baggrunden for, at jeg nu meget gerne fra min stol vil være med til at gøre en indsats for et godt undervisningsmiljø. Vi skal have en uddannelsesverden, der giver alle gode muligheder for at mærke begejstringen ved at lære svær social baggrund. Mange kom fra2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=71http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=71Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven · 2001-2011 · Godt undervisningsmiljø tager tid » Glæden ved at lære nelsesverdenen mod mobning gennem Trivselserklæringen og det arbejde, der er lavet i kølvandet. Har loven haft nogen betydning for undervisningsmiljøet i Danmark? Ja, absolut. Verden er ikke perfekt – og der er alt for mange steder, der er bagud med arbejdet. Det skal der efter min mening tages hårdere fat på. Men vi må ikke glemme, at der samtidigt også er rigtigt mange steder, hvor der er lavet en flot indsats og opnået mærkbare resultater med et bedre undervisningsmiljø, både fysisk, psykisk og æstetisk. Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=72http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=72Vidste du at… .DCUM er på trapperne med en metodehåndbog om social trivsel i dagtilbud? .børnemiljøtermometeret kan give et billede af, hvordan børn oplever deres fysiske-, psykiske- og æstetiske miljø? .fravær i skolen kan minimeres med et godt undervisningsmiljø? .elevinddragelse er med til at øge følelsen af medansvar, styrke elevernes motivation og fremme deres .den første fredag i marts er udnævnt til Skolernes Trivselsdag – en national mærkedag i grundskolen? .du på sammenmodmobning.dk kan finde viden og inspiration til konstruktiv konflikthåndtering, bedre .I har mulighed for at vinde Undervisningsmiljøprisen på 25.000 kr. ved at sende en ansøgning – Find ansøgningsskemaet på www.dcum.dk trivsel, mindre mobning? demokratiske sans?2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=73http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=73Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Lærer mest i trygge Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser » Lærer mest i trygge rammer · Trivsel er fundament for læring · Trivsel og anerkendelse · Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø · Alle har et ansvar · Konkrete krav og sanktionsmuligheder · Pladsmangel skaber støj · Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter · Elevinddragelse giver medejerskab Har du en personlig oplevelse med undervisningsmiljø, der har gjort særligt indtryk? I august sidste år besøgte jeg Nordvestskolen i Helsingør, som arbejder med forældrekontrakter. Når forældrene skriver deres børn op til skole, får de en lille folder med skolens forventninger til, hvordan alle får det bedst mulige undervisningsmiljø. Lige fra at barnet møder veludhvilet og har fået morgenmad, til at forældrene deltager i forældremøder. Skolens ledelse og lærere oplever, at forældrene er glade for, at forventningerne til dem er så tydelige. Opstår der et eller andet, som ikke gavner undervisningen, er det i dag meget nemmere at tage en snak med forældrene, fordi man allerede har sat ord på, hvad der er vigtigt for fællesskabet. Fællesskabet er nok et nøgleord – har man gode spilleregler for fællesskabet, uanset om det handler om folkeskolen eller ungdomsuddannelsen, så lærer eleverne også mere. Og med børnemiljø? For nogle år siden besøgte jeg Danmarks første idrætsvuggestue, Mini Ajax. Den er et meget godt eksempel på, hvordan man tænker børnemiljø ind i en helhedsbetragt- ni ru Vu id be tiv at ne til ba bø Hv ni De la un ka Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere in ne at bl ho m ku ha Pe at ne DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=74http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=74ChriStine antorini •Børne-ogundervisningsminister(S). e rammer ing og får både pædagogik, det fysiske um og læringsrum til at smelte sammen. uggestuen er lavet i samarbejde med drætsklubben Ajax og bruger klub- ens boldbaner som en del af udeak- viteterne. Vuggestuen har besluttet t undvære alle former for traditio- elt legetøj og har derfor haft penge l at indrette sig med naturlegeplads, akker og træer, der indbyder til at ørnene udforsker, kravler og klatrer. vad er dine visioner for undervis- ingsmiljøet i Danmark? et er en del af regeringsgrund- aget, at vi vil kigge på lov om ndervisningsmiljø og se, om vi an gøre den endnu bedre. Vi vil ndbyde alle parter til en snak og edsætte en arbejdsgruppe for t se, hvor der er behov for at live mere præcise. Er det i for- old til larm og uro, skal der mere fokus på fællesskabs- ulturer, skal DCUM måske ave flere beføjelser? ersonligt synes jeg t hele dagsorde- en om, hvordan2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=75http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=75Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser » Lærer mest i trygge rammer · Trivsel er fundament for læring · Trivsel og anerkendelse · Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø · Alle har et ansvar · Konkrete krav og sanktionsmuligheder · Pladsmangel skaber støj · Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter · Elevinddragelse giver medejerskab man kan få ro, orden og trivsel i klasserne, er rigtig vigtig. For selvfølgelig lærer børn og unge mere, hvis der er en god, tryg ramme, hvor man respekterer nogle fælles spilleregler. Men det er jo et område, hvor vi ikke kan lovgive. Det giver ingen mening, hvis jeg kommer med en lov om, at ”nu skal I opføre jer ordentligt”. Vi er nødt til at arbejde med disse ting på en anden måde. Derfor er det vigtigt, at vi har DCUM og undervisningsmiljøvurderingen, så der hele tiden er fokus på området. Hvordan skaber man så mere ro, orden og trivsel? Vi skal have mere systematisk forsøgs- og udviklingsarbejde på området. I begyndelsen af 2012 inviterer vi til et bredt partnerskab omkring en reform af folkeskolen, som der i første omgang har afsat en halv milliard kroner til. Her lægger vi blandt andet op til at igangsætte et stort, ambitiøst forsøgsprogram. Det vil være oplagt, at et af de spor, vi her skal arbejde med, er at blive klogere på, hvordan vi skaber mere ro, orden og trivsel i klasserne. Hvilke ambitioner har du for børnemiljøet? Også her handler det om mere udviklingsarbejde og praksisforskning. Vi må blandt an fo st til En bø bå er le by de på m re ne af be gr Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere DC le un gø Vi re ty kv ni DC ek DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=76http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=76ndet sikre en bedre videndeling og i den ter, når man arbejder systematisk med sin undervisningsmiljøvurdering. For gør man det, kommer der et medejerskab hos alle involverede, omkring hvordan man udvikler den gode skole, det gode dagtilbud eller den gode ungdomsuddannelse. Og det er det, der skal til. En af de ting, jeg godt kunne tænke mig at diskutere, når vi skal se på lov om undervisningsmiljø, er, om DCUM kan få en mere opsøgende rolle. Vi skal diskutere, hvordan vi sikrer, at loven bliver brugt optimalt som det gode redskab, den faktisk er. orbindelse se på, om DCUM kan spille en tørre rolle, så alle dagtilbud får kendskab l, hvordan de kan arbejde med området. n lidt spændende måde at arbejde med ørnemiljø på – det gælder egentlig for åde for folkeskoler og daginstitutioner – r at se på, hvordan vi kan udnytte loka- erne bedre. Der vil ikke være penge til at ygge alle skoler og daginstitutioner om til et, vi synes er optimalt. I stedet kan vi se å mulighederne for at lave fleksible rum med rumdelere og flytbare vægge, når vi enoverer og bygger nyt. Dermed kan man emt gøre rummene større eller mindre, fhængig af om man for eksempel skal lave evægelsesaktiviteter eller har en arbejds- ruppe, der har brug for ro. CUM oplever, at mange skoler stadig ikke ever op til lovens krav om at udarbejde en ndervisningsmiljøvurdering. Hvad skal der øres ved det? i kan gøre en fælles sag gennem vedva- ende politisk bevågenhed, for det er helt ydeligt, hvordan reglerne er, og hvilke valitetskrav, der stilles til en undervis- ingsmiljøvurdering. Det er vigtigt, at CUM fortsætter arbejdet med at finde ksempler på, at det giver gode resulta-2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=77http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=77Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Trivsel er fundament Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser · Lærer mest i trygge rammer » Trivsel er fundament for læring · Trivsel og anerkendelse · Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø · Alle har et ansvar · Konkrete krav og sanktionsmuligheder · Pladsmangel skaber støj · Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter · Elevinddragelse giver medejerskab n I mine fire år i hovedbestyrelsen i Skole og Forældre har jeg mest arbejdet med undervisningsmiljø. Jeg har blandt andet været med til at køre nationale kampagner omkring mobning, hvor jeg har holdt kurser og oplæg for skolebestyrelser. Som mor til tre drenge, der går i 1., 3. og 6. klasse, og medlem af skolebestyrelsen på Søndervangskolen i Hammel gennem seks år, har jeg mange års praktisk erfaring med både børnemiljø og undervisningsmiljø. Min daglige oplevelse af undervisningsmiljø er, at mine drenge går på en af de skoler i landet, der er bedst til integration af it i undervisningen. Skolen har fantastisk engagerede lærere, som er gode til at fænge drenge, der ellers risikerer at blive tabt i det feminine univers. Børns trivsel er alfa og omega, for trivsel og tryghed er fundamentet for læring. I Skole og Forældre holder vi blandt andet kurser og oplæg for skolebestyrelser om, hvad man som forældre selv kan gøre for at understøtte trivslen. Et af rådene er at planlægge fælles aktiviteter for børn og forældre ud fra tesen om, at ”man mobber ikke sine forældres venners børn”. Jeg er glad for, at vi har undervisningsmilDownloaD jø in m m lo el sk pe st le Fo ar DC til tik til og Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere vi ar st til m væ at ko te da in il2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=78http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=78Birgit BaCh-ValeUr •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden2007 •repræsentererSkoleogForældre,landsorganisationen for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen. t for læring øloven. Det er dog et problem, at den ikke ndeholder konkrete krav til undervisnings- miljøet, og at der hverken er kontrol, klage- mulighed eller konsekvenser ved at bryde oven. Fundamentet for uddannelse er, at leverne trives, men faktum er, at det står kidt til for folkeskoleeleverne, for eksem- el når det gælder ventilation, udluftning, tøj og toiletforhold, ligesom mobbetal- ene er for høje. Derfor kæmper Skole og orældre for, at eleverne bliver omfattet af rbejdsmiljøloven. CUM gør det godt. Centret har været med l at synliggøre nogle væsentlige problema- kker, blandt andet omkring mobning, og lbyder en masse viden, der er operationel g anvendelig. Hvordan man får denne iden ud til målgruppen er noget, jeg har rbejdet med fra første dag i DCUM’s be- tyrelse. I dag oplever jeg, at kendskabet l DCUM’s tilbud er forbedret meget, ikke mindst gennem de gode aktiviteter og net- ærk, som centret har skabt. En god måde t sprede kendskabet på er for eksempel de ommunenetværk, som DCUM har opret- et i regionerne. Med dem har vi nu folk fra agtilbud og skoler til at være tovholdere nden for børnemiljø og undervisningsmiljø landets kommuner.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=79http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=79Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Trivsel og anerkend Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser · Lærer mest i trygge rammer · Trivsel er fundament for læring » Trivsel og anerkendelse · Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø · Alle har et ansvar · Konkrete krav og sanktionsmuligheder · Pladsmangel skaber støj · Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter · Elevinddragelse giver medejerskab n Som kommunalpolitiker og på 14. år formand for Uddannelses-, social og kulturudvalget i Langeland Kommune har jeg beskæftiget mig politisk med børne- og ungeområdet i mange år. Derudover er jeg uddannet pædagog og cand. mag i pædagogik samt underviser på Den pædagogiske assistentuddannelse på Social- og sundhedsskolen i Odense. Som en del af mit speciale på universitetet lavede jeg en undersøgelse blandt 130 elever på ungdomsuddannelserne. Her fandt jeg ud af, hvor meget trivslen i folkeskolen betyder for elevernes selvværd og valg af uddannelse. Selv velbegavede unge, der ikke har mødt anerkendelse i folkeskolen, kan have svært ved at bide sig fast i uddannelsessystemet. I mit daglige arbejde møder jeg elever, der gerne ville læse videre på eksempelvis pædagogseminariet, men som ikke tror på, at de kan. De har typisk haft problemer i skolen og følt sig sat ned bagerst i klassen. Jeg gør meget ud af at fremhæve deres styrker og kompetencer og forsøger at få dem til at lægge de dårlige oplevelser fra folkeskolen bag sig. Det er dog slet ikke så enkelt bare at glemme. KL har fokus på undervisningsmiljøet, men der kan opstå et dilemma mellem økonomien og det, vi gerne vil. Penge kan dog ikke DownloaD sk Al st ta og ik hj De fo ur De ik te m m sk re Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere at at sk fo Ko fo et re ko de læ st2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=80http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=80helle hanSen •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden november 2011 •repræsentererKommunernes Landsforening, KL. delse kabe et godt undervisningsmiljø alene. lfa og omega er at rette fokus det rigtige ted hen. Vi forholder os meget til resul- aterne af diverse test, kvalitetsrapporter g Pisa-undersøgelser, men hvis eleverne kke trives og føler, at de bliver anerkendt, jælper flere timer ikke. et er vigtigt at arbejde med elevernes orskellige læringsstile. Nogle børn bliver rolige, når de bliver nødt til at sidde ned. et koster mange læretimer. Men det er kke nødvendigt at sidde ned for at lære ma- ematik, og giver man de urolige børn andre muligheder, kommer læreren til at skælde mindre ud til glæde for alle. Alle eleverne kal have mulighed for at udfolde sig på de- es styrkesider, for når et barn finder ud af, t det er dygtig til noget, får det lettere ved t lære andre ting. De kreative-musiske fag kal opprioriteres – blandt andet til glæde or røre-gøre-børn. ontoen til efteruddannelse af lærerne er or lille. Lærerne skal ikke bare af sted på t kursus, men også have mulighed for at eflektere over og det, de har lært, når de ommer tilbage. Med 25 elever kan un- ervisningsassistenter være til gavn, hvis æreren skal have overskud til at komme af ted og til at eksperimentere bagefter.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=81http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=81Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Unge skal få ting til Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser · Lærer mest i trygge rammer · Trivsel er fundament for læring · Trivsel og anerkendelse » Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø · Alle har et ansvar · Konkrete krav og sanktionsmuligheder · Pladsmangel skaber støj · Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter · Elevinddragelse giver medejerskab n Min baggrund for at sidde i DCUM’s bestyrelse er en post i Gymnasieskolernes Rektorforening. Jeg har 30 års erfaring med undervisning og skoleledelse – de seneste 12 og si He si Fo hv væ de Gy op de he so ve He ge en Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere fæ De kl på tid la de kø lid m da en DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=82http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=82JenS nielSen •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden november 2011 •repræsentererGymnasieskolernesRektor- forening, Gymnasiernes Bestyrelsesforening og Bestyrelsesforeningen for VUC. l at lykkes 2 år som rektor på Støvring Gymnasium – Min pointe er, at vi ikke må pakke eleverne ind, når vi arbejder med undervisningsmiljø. Loven skal naturligvis sikre, at de ydre rammer er sunde og ok. Men hvis vi skaber en masse ”curlingbørn” ved hele tiden at gøre vores yderste for, at de ikke møder problemer eller har noget at kæmpe for, gør vi de unge fortræd. I stedet er det vigtigt at give unge ansvar og tro på, at de kan klare det. De må også godt slås lidt for at få noget til at lykkes, for så bliver oplevelsen ved at få det til at fungere så meget større. Undervisningsmiljøloven har virket godt, set fra mit hjørne af skoleverdenen. Loven er meget konkret og enkel, og det står klart, hvad vi skal lave. At jeg kalder loven enkel, skal ikke forstås sådan, at det er noget, man klarer med en håndevending. At arbejde med undervisningsmiljø er en permanent tilstand. Det er ikke bare noget, man hiver op af posen hvert andet år. g har arbejdet med børn, unge og ledelse, iden jeg som 15-årig blev spejderleder. ele mit ståsted er, at læring og trivsel er ideordnede. Det ene påvirker det andet. or mig er det vigtigt at skabe et miljø, vor eleverne synes, det er spændende at ære, og hvor hvert eneste individ bety- er lige meget. Som ny rektor på Støvring ymnasium tog jeg for eksempel kampen p med den hakkeorden, der var på skolen engang, hvor 2. og 3. g’erne havde rettig- eder over 1. g’erne. Det var en hård kamp, om jeg har vundet. I dag er de ældste ele- er værter og tutorer, når 1.g’erne starter. erved oplever de nye, at de bliver modta- et med åbne arme på en skole, hvor den nkelte har et ansvar for trivsel og gode, ælles oplevelser. et allervigtigste i arbejdet med unge er at læde dem på, så de er i stand til at handle å egen hånd. På gymnasiet tog vi på et dspunkt to dage ud af kalenderen til at ave pædagogiske dage for lærerne. Elevrå- et kom med en ide om, at de gerne ville øre skolen alene i de to dage. Jeg tyggede dt på det og gav dem så hele opgaven med at finde foredragsholdere, planlægge agene, styre økonomien osv. Og det blev n kæmpe succes.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=83http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=83Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Naturligt at se på bø Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser · Lærer mest i trygge rammer · Trivsel er fundament for læring · Trivsel og anerkendelse · Unge skal få ting til at lykkes » Naturligt at se på børnenes miljø · Alle har et ansvar · Konkrete krav og sanktionsmuligheder · Pladsmangel skaber støj · Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter · Elevinddragelse giver medejerskab n Børns miljø på skolen har interesseret mig i alle de 32 år, jeg har været i undervisningssektoren. De første år arbejdede jeg som lærer, senere blev jeg leder af en privatskole. Lederarbejdet førte mig ind i Danmarks Privatskoleforening, hvor jeg nu har været formand gennem 20 år. Pr sæ vo er go te if en tri de og at ka De kl sk al Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere ha nå el sa ne sa De fo m se om fa DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=84http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=84ørnenes miljø alle kan udrydde mobning, for så er man faldet i søvn. Den kamp kan man kun vinde ved hele tiden at have problematikken på dagsordenen. Mobningstiltag og undervisningsmiljø er ikke noget, man skal arbejde med engang i mellem. Det skal være en fast rutine på skolerne. Da undervisningsmiljøloven kom, hilste jeg den meget velkommen, for jeg syntes, det var en underlig skævvridning, at man på institutioner kun talte om de voksnes arbejdsmiljø. Det var på tide, at vi fik fokus på de væsentligste i skolen, nemlig børnene. I dag har vi nået meget, og det er lovens og DCUM’s fortjeneste. DCUM kan ikke løse undervisningsmiljøproblemerne. Centrets fremmeste opgave er at sætte debatter og initiativer i gang. Det er lykkedes i en grad, så jeg synes, man godt kan tillade sig at sige, at undervisningsmiljøet er blevet bedre. I dag er det helt naturligt at se på børnenes undervisningsmiljø. rivatskoler har altid sat fagligheden i høj- ædet. Det er et meget dominerende islæt i ores selvopfattelse, at vores kerneopgave r at undervise børnene og give dem en od ballast. Mens der generelt har været en endens til, at trivsel kommer før faglighed folkeskolen, så har vi på privatskolerne n anden rækkefølge. Vi siger faglighed og ivsel. De to ting modarbejder ikke hinan- en. Et godt undervisningsmiljø handler gså om at være meget tydelig i forhold til, t man har høje mål for, hvor meget man an nå sammen. et gør altid ondt, når børn kommer i lemme, og det er en vigtig opgave for kolen at forsøge at undgå, at det sker for lt for mange. Nogle af de værste sager, jeg ar haft som lærer og skoleleder, har været, år samarbejdskulturerne mellem elever og lever eller mellem elever og lærere brød ammen. Men man må nok erkende, at der emt opstår gnidninger, når mennesker er ammen. en værste forhindring i forhold til at orbedre menneskelige relationer, er, når KUrt ernSt •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden2008 •repræsentererdefriegrundskoler,privatskoler, friskoler samt efterskoler. man bliver for selvfed. Engang imellem er jeg nogle lidt for smarte udmeldinger m, at ”vi er en mobbefri skole”. Det er en arlig indstilling at tro, at man én gang for2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=85http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=85Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Alle har et ansvar Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser · Lærer mest i trygge rammer · Trivsel er fundament for læring · Trivsel og anerkendelse · Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø » Alle har et ansvar · Konkrete krav og sanktionsmuligheder · Pladsmangel skaber støj · Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter · Elevinddragelse giver medejerskab n Jeg ville gerne udnytte den indflydelse, som vi elever har gennem skolens elevråd, og blev derfor allerede i 5. klasse aktiv i elevrådet på Samsøgades Skole i Aarhus. I dag går jeg i 8. klasse og er formand. I 6. kl fo je by tre fo in pe pr ko un El en al sy fo og Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere en ha le Ik læ læ ko De pe ul St DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=86http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=86Marie SaKina ChaUDhri •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden april 2011 •repræsentererDanskeSkoleelever,DSE. lasse kom jeg ind i DSE, hvor vi har meget på rigtigt mange af landets andre skoler, ikke ok. Borde og stole er nedslidte, og på flere kort står der stadig Sovjetunionen. Vi mangler hyggerum, og fordi der ikke er ventilation, får vi hovedpine og kvalme. Ét af problemerne med den nuværende lovgivning er, at den ikke stiller konkrete krav til undervisningsmiljøet. Der står kun, at eleverne skal trives. Men hvad betyder det? Hvis undervisningsmiljøet ikke er godt, indeholder loven ikke noget, vi kan hænge skolen op på. Det kan undre, at skolerne bliver nedprioriteret politisk og økonomisk, når politikerne hele tiden siger, at det er vigtigt, vi får en uddannelse, og forskerne siger, at en forbedring af undervisningsmiljøet vil give tydelige resultater. DCUM sætter blandt andet fokus på undervisningsmiljøet med den årlige undervisningsmiljøpris. Jeg vil gerne arbejde for, at alle kommer til at føle ansvar for undervisningsmiljøet, og det kan vi lettere opnå, hvis DCUM sætter endnu mere fokus på området – blandt andet gennem flere priser og arrangementer. okus på undervisningsmiljøet. Det havde eg også, da jeg et år sad i Børn og Unge- yrådet i Aarhus. Vi skulle komme med e indstillinger til de voksnes byråd og oreslog blandt andet, at der kom fokus på ndeklimaet på skolerne. Vi lagde eksem- elvis op til, at skolerne kunne gennemføre rojekter, hvor eleverne undersøgte, hvilke onsekvenser et dårligt indeklima har for ndervisning og indlæring. levrådet har været med til at arrangere n temadag om undervisningsmiljø, hvor lle elever skrev et brev til os om, hvad de ynes kunne blive bedre. Der kom mange orslag: tegninger, historier og oplevelser, g det blev til en inspirationsmappe. Efter n meget uheldig episode med mobning ar vi også været med til at forbedre sko- ens antimobbepolitik. kke alle skoler har fokus på mobning, og ærerne har ikke gennem deres uddannelse ært, hvordan de skal tackle de forskellige onflikter, der ofte opstår mellem eleverne. et er ikke viljen, der mangler, men kom- etencen, og derfor kan der være mange løste konflikter i en klasse. tandarden på min egen skole er, ligesom2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=87http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=87Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Konkrete krav og sa Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser · Lærer mest i trygge rammer · Trivsel er fundament for læring · Trivsel og anerkendelse · Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø · Alle har et ansvar » Konkrete krav og sanktionsmuligheder · Pladsmangel skaber støj · Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter · Elevinddragelse giver medejerskab Min interesse for undervisningsmiljøet opstod i forbindelse med et skoleskift fra en skole med helt nye lokaler i Nibe til en ældgammel skole i Lindholm. Ét sted hang ledningerne ud af stikkontakten, et andet sted var loftspladerne ved at falde ned. Jeg var vant til stole, der kunne indstilles, og så, hvordan de gamle stole på Gl. Lindholm Skole betød, at nogle af mine klassekammerater havde svært ved at koncentrere sig om undervisningen. Jeg opdagede samtidig, hvor meget det egentlig betød, at lokalerne i Nibe var pæne, og luften god. I de nye lokaler ødelagde ballademagerne ingenting. Alle havde mere respekt for de nye og flotte lokaler. På Tech College, hvor jeg i øjeblikket er i skolepraktik, havde alle stole og svejseborde forskellig højde, og vi spildte en del af undervisningstiden på at finde en stol og et bord, der passede sammen. Jeg havde tit ondt i ryggen af at sidde krumbøjet over bordet, fordi stolen ikke passede. Det hjalp, at jeg DownloaD n Min baggrund for at sidde i DCUM’s bestyrelse er, at jeg er næstformand i EEO og elevrådsrepræsentant på smedeuddannelsen på Tech College Aalborg. Derudover har jeg efterhånden en del oplevelser med både gode og dårlige undervisningsmiljøer. to ho fle m sk de til De fø pr Da m ar ha og ka fø Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere dr ko m no2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=88http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=88anktionsmuligheder et elevråd, hvis ledelse og bestyrelse er ligeglade med, hvad eleverne siger? Som elever er vi nødt til at være bevidste om vores undervisningsmiljø. Vi skal sætte ord på problemerne og stille krav. Er vi mange nok, kan vi gøre en forskel. og det op i elevrådet, så nu er eleverne på ovedforløbet i fuld gang med at lave nye, eksible borde til os. Vi har også problemer med ventilationen i teorilokalerne, men man kal vælge sine kampe med omhu, og bor- ene kom i første række. Elevcoaches er med l at styrke det psykiske undervisningsmiljø. eres eneste opgave er at få eleverne til at øle sig tilpas – også selv om nogle elevers roblemer stammer fra hjemmet. a jeg blev aktiv i EEO, gik det op for mig, at der kun findes en lov for lærernes rbejdsmiljø – ikke for elevernes. Faktisk ar en elev ikke engang krav på en stol, g nogle steder sidder eleverne i vindues- armen i begyndelsen af skoleåret, til de ørste er faldet fra. Det forarger mig, og mit rømmescenarium er, at den reviderede lov ommer til at indeholde krav som i arbejds- miljøloven. Det er også nødvendigt at have ogle sanktionsmuligheder, for hvad gør Morten ryoM •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden november 2011 •repræsentererErhvervsskolernes Elevorganisation, EEO, der organiserer elever på erhvervsskolerne og HTX.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=89http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=89Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Pladsmangel skaber Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser · Lærer mest i trygge rammer · Trivsel er fundament for læring · Trivsel og anerkendelse · Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø · Alle har et ansvar · Konkrete krav og sanktionsmuligheder » Pladsmangel skaber støj · Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter · Elevinddragelse giver medejerskab n Mit udgangspunkt for at arbejde med undervisningsmiljø er, at jeg er skolelærer på 30. år, og at jeg i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, DLF, arbejder med lærernes arbejdsmiljø. Derudover blev min arbejdsplads, Rosengårdskolen i Odense, indstillet til Undervisningsmiljøprisen i 2010 og blev nummer tre. DL væ et ar m Vi m ud m yd St er de ha il so Gr kl Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere og ha Te af da sy tid to Sa fo m DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=90http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=90nielS MUnKholM raSMUSSen •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden februar 2008 •repræsentererDanskeUndervisningsorganisationers Samråd, DUS, paraplyorganisation for otte lærer- og pædagogorganisationer. r støj LF ser lærernes arbejdsmiljø som et og DCUM ganske givet haft indflydelse på. Tidligere blev flere børn udsat for mobning, ligesom presset på både lærere og elever var større – blandt andet fordi der var mindre fokus på socialt udsatte børn. En skolebørnsundersøgelse, som Københavns Universitet foretog for WHO, sætter tal på forskellen: I 90’erne sagde hver fjerde af de 11-15-årige elever, at de følte sig mobbet. Det oplevede kun seks procent ifølge undersøgelsen i 2010. DCUM’s tal er lidt anderledes, men der ses også et fald. Når jeg alligevel kun giver loven et 6-tal på en skala fra 1 til 10, er det fordi der er store mangler på skolerne, når det gælder opfyldelse af de konkrete krav i loven. Knap halvdelen af skolerne har eksempelvis hverken en handleplan for undervisningsmiljøet eller retningslinjer for opfølgning. De har heller ikke offentliggjort noget om deres undervisningsmiljø på skolens hjemmeside. æsentligt indsatsområde, og da der er t meget stort sammenfald mellem vores rbejdsmiljø og elevernes undervisnings- miljø, har vi et naturligt fokus på eleverne. i har på elevernes initiativ og sammen med skoleledere, pædagoger og forældre dformet papiret Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed, som skal skabe derligere fokus på undervisningsmiljøet. tøj er vores største udfordring. Lokalerne r overbelastede, fordi vi i øjeblikket har e største klassekvotienter længe. Det andler ikke kun om den fysiske genklang lokalet, men også om den naturlige støj, om eleverne skaber, mens de arbejder. ruppearbejde foregår ofte i elevernes eget lasselokale sammen med de øvrige elever, g det er langt fra optimalt, når 25 elever ar gruppearbejde i samme rum. I DCUM’s ermometer-undersøgelser siger halvdelen f børnene, at de bliver generet af støj hver ag eller næsten hver dag. Det er også ymptomatisk, når børn fra en skolefri- dsordning siger, at de finder mest ro på oiletterne. ammenligner man undervisningsmiljøet or 30 år siden med i dag, er der dog sket meget, og det har undervisningsmiljøloven2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=91http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=91Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Mere konkret lov Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser · Lærer mest i trygge rammer · Trivsel er fundament for læring · Trivsel og anerkendelse · Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø · Alle har et ansvar · Konkrete krav og sanktionsmuligheder · Pladsmangel skaber støj » Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter · Elevinddragelse giver medejerskab n Undervisningsmiljø har altid interesseret mig. Det fik mig til at gå ind i elevrådet på Danmarksgades Skole i Esbjerg allerede i 5. kl Un el på ie ef m sk un m By na hø så ho se ty Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere va ud På ib el at m Im la og at DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=92http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=92PhiliP holt •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden november 2011 •repræsentererDanskeGymnasieelevers Sammenslutning, DGS, der organiserer gymnasieelever og HF-kursister. lasse, og jeg var formand i 8. og 9. klasse. Forholdene blev efterhånden ret uhumske, så da skolen fik penge til at renovering, var det blandt andet toiletterne, elevrådet pegede på. Det psykiske undervisningsmiljø var godt og mobbefrit. Skolen havde en mobbepolitik, men, jeg synes egentlig, at pædagogikken og lærernes opmærksomhed på børnenes trivsel er mere afgørende end en politik. Det bedste ved en mobbepolitik er den proces, det er at skabe den, for så har man mobning på dagsordenen. Som elever skal man hele tiden sørge for at blive inddraget. Det lyder ret enkelt, men nogle steder er der pludselig formuleret en politik, uden eleverne ved det. Jeg drømmer om – og DGS arbejder for – en konkret lov med faste rammer, som elevrådene kan bruge. Det er ikke nok, at loven giver os retten til et godt undervisningsmiljø. Jeg kunne også ønske mig en stor undervisningsmiljøundersøgelse, der dokumenterer og sætter tal på, hvad undervisningsmiljøet betyder for indlæringen. Det handler jo ikke bare om, at det skal være behageligt for os at være i skole, men også om, hvad vi lærer. ndervisningsmiljøet blev både mit og levrådets største tema. I min gymnasietid å Rybners Gymnasium var jeg også aktiv elevrådet og kom ind i DGS’s bestyrelse fter få måneder. Jeg blev student i som- mer, men arbejder i DGS’s sekretariat dette koleår ud. I DGS ser vi det som en sejr for ndervisningsmiljøet, at der nu igen kom- mer en grænse for klassekvotienterne. ygningsstandarden var god på mit gym- asium, men klassekvotienterne var alt for øje. I en periode var vi 31 i min klasse, og å bliver luften altså så dårlig, at man får ovedpine. At hovedpinen skyldtes klas- ekvotienten og manglende ventilation blev ydeliggjort, når vi var færre i klassen eller ar i de to rum på gymnasiet, hvor der var dluftningsanlæg. å nogle københavnergymnasier kan der begyndelsen af året være helt op til 38 lever, fordi gymnasierne kalkulerer med, t nogle stopper. Med det udgangspunkt er man jo også sikker på, at nogle falder fra! min folkeskole kæmpede vi for nogle mere avpraktiske ting. Toiletterne var nedslidte, g der var så dybe furer mellem fliserne, t man ikke kunne gøre ordentligt rent.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=93http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=93Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Stadig meget at kom Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser · Lærer mest i trygge rammer · Trivsel er fundament for læring · Trivsel og anerkendelse · Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø · Alle har et ansvar · Konkrete krav og sanktionsmuligheder · Pladsmangel skaber støj · Mere konkret lov » Stadig meget at komme efter · Elevinddragelse giver medejerskab n Til daglig arbejder jeg som specialkonsulent i Børnerådet, hvor et af mine ansvarsområder er skolerne, herunder undervisningsmiljøet. Ud over at være jurist har jeg en baggrund som skolelærer, så mine erfaringer med skoleområdet rækker mange år tilbage. DCUM og Børnerådet har gennem alle årene haft et godt og tæt samarbejde, ofte baseret på Børnerådets Børne- og ungepanel, som via internet stiller spørgsmål til børn og unge om forskellige emner. I samarbejde med DCUM har vi blandt andet lavet flere undersøgelser om mobning ved hjælp af panelet. Aktiviteterne i Børnerådet har hidtil mest rettet sig mod børn i mellemalderen. Men i 2010 lavede vi et minibørnepanel, hvor børnene er fem-seks år. Her eksperimenterer vi med, hvordan man egentlig lytter til helt små børn og får deres mening om eksempelvis emner, der relaterer sig til børnemiljø. Børnerådets syn på undervisningsmiljøloven er, at den er højst utilstrækkelig. Loven giver ikke børnene de fornødne redskaber til at få ændret på hverken de fysiske eller ps de re de uk ik til De so på bø då fin ga st st tro Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere vo bø vi so m DC in år fa ud he DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=94http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=94Søren gaDe hanSen •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden2007 •repræsentererBørnerådet–etstatsligt råd, der arbejder bredt for at sikre børn gode levevilkår. mme efter sykiske forhold, og den repræsenterer et rådet glæder vi os til at fortsætte det gode arbejde, for der er stadig masser at komme efter inden for både undervisningsmiljø og børnemiljø. emokratisk underskud, fordi der ikke er egler for, hvordan børnene reelt får indfly- else på undervisningsmiljøet. Det er også klart, hvem der har ”aben”, når forholdene kke er tilstrækkelige. Derfor glæder vi os l, at loven nu skal revideres. et fysiske miljø på skolerne er et område, om Børnerådet lige nu har meget fokus å. Det fastslås gang på gang, at vi byder ørnene nogle forhold med eksempelvis årligt indeklima, som ingen voksne ville nde sig i på deres arbejdsplads. Vi er i ang med at undersøge, hvordan varme, tøv og støj påvirker børn. I dag ved vi tort set intet om, hvad børn kan tåle. Man or, at de tåler nogenlunde det samme som oksne. Selv om det måske tager 20 år, før ørn får deres egen lov på dette område, er i nødt til at tilbyde dem et fysisk miljø, der om minimum svarer til voksnes arbejds- miljø. CUM har været med til at flytte meget nden for undervisningsmiljø de seneste 10 r. For eksempel er mobbetallene i skolerne aldet, og det har DCUM bidraget til ved at dvikle antimobbeværktøjer, stå til rådig- ed med rådgivning, kurser m.m. I Børne-2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=95http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=95Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Elevinddragelse give Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser · Lærer mest i trygge rammer · Trivsel er fundament for læring · Trivsel og anerkendelse · Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø · Alle har et ansvar · Konkrete krav og sanktionsmuligheder · Pladsmangel skaber støj · Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter » Elevinddragelse giver medejerskab n Min baggrund er en post som medarbejderrepræsentant i Produktionsskoleforeningens bestyrelse. Til daglig er jeg underviser og vejleder i ejendomsserviceværkstedet på Aalborg Produktionsskole. Jeg er desuden elevernes sikkerhedsrepræsentant og laver både arbejdsmiljø- og undervisningsmiljøvurderinger. Et on m ge pe no kl Tr sk ne os sk el til be af m Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere Ud te fa væ re De m de st un de m DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=96http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=96ver medejerskab Undervisningsmiljøloven har især gjort en reel forskel på produktionsskoler og tekniske skoler, når det handler om elevinddragelse. Hos os har vi for eksempel fået meget større deltagelse i fredagscafeerne, efter at vi er begyndt at lytte til elevernes forslag. Tidligere brugte vi gymnasiekonceptet, hvor man kunne købe øl og vand, høre musik og selv skulle være social. Men vores elever vil sættes i gang med aktiviteter som spillekasino og bordcurling. Eleverne tager mere ejerskab over skolen og vores projekter, når vi inddrager dem. Generelt har loven betydet, at vi har fået øjnene op for, at vi faktisk skal vurdere de unges studiemiljø. I mange år har det været sådan, at der ikke blev skelnet mellem lærernes og elevernes miljø. t godt undervisningsmiljø på en produkti- nsskole handler mest om at skabe et trygt miljø for alle elever. Vores unge kommer erne med en masse i bagagen, for eksem- el angst, autisme, ADHD eller andre diag- oser, der gør, at de ikke umiddelbart er lar til en almindelig ungdomsuddannelse. rygheden skaber vi blandt andet ved, at kolen er delt op i værksteder. Det gør det emmere for eleverne at rumme os, og for s at rumme dem. På Aalborg Produktions- kole er normeringen én underviser per 11 lever, så vi har mulighed for at arbejde én l én med de unge. Vi har også nul mob- etolerance, som vi håndhæver, da mange f vores elever allerede har været udsat for mobning gennem grundskoleforløbet. dfordringen på produktionsskoler og ekniske skoler er, at vores miljø er meget tina JUl hollen •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden november 2011 •repræsentererProduktionsskoleforeningen og Danmarks Erhvervsskoleforening •interesseorganisationerforlandets produktionsskoler, tekniske skoler og AMU-centre. agrelateret. Vi forsøger at lave et snedker- ærksted, kantinekøkken osv., der er en ealistisk skildring af en rigtig arbejdsplads. erfor er det helt naturligt, at vi arbejder mest ud fra arbejdsmiljølovgivningen, hvor er for eksempel må være betydelig mere tøj på værkstedet, end der må i forhold til ndervisningsmiljøloven. Men jeg synes, et er et problem, at vi selv skal skelne mellem de to lovgivninger.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=97http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=97Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Mere fokus på det p Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser » Mere fokus på det psykiske miljø · Dialog fremfor brok · Behøver ikke koste alverden · Udfordring at skabe gode lokaler · Pladsmangel går ud over læring Har du en personlig oplevelse med undervisningsmiljø, der har gjort særligt indtryk? Jeg har i min egen studietid oplevet undervisning, hvor nogle måtte sidde i vindueskarmen. Og så bliver udbyttet af undervisningen selvfølgelig mindre. Det samme gælder, hvis der for eksempel er dårlig udluftning, så man får hovedpine. Fra repræsentanterne fra de forskellige studenterorganisationer hører jeg, at undervisningsmiljøet – ligesom da jeg selv var studenterpolitisk aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning engang i 90’erne – står meget, meget højt på dagsordenen. Nogle steder er der mest fokus på, om der er pladser nok i lokalerne, og andre steder handler det om ting som gode læsepladser, indeklima m.m. Hvilken betydning tillægger du undervisningsmiljøet på de videregående uddannelser? Jeg føler mig helt overbevist om, at der er en sammenhæng mellem undervisningsmiljøet og det udbytte, man får af sin uddannelse. Herunder om man er i stand til at gøre sin uddannelse færdig på normeret tid, hvilket jo er noget, vi drømmer om og arbejder på. Ge en da fle og le fle fo fa Hv m DCUM’s medarbejdere po Fø in af iu m je ek de ar de se M • DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=98http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=98psykiske miljø enerelt forsøger vi i regeringen at sætte n dagsorden, der handler om kvalitet i ud- annelserne. Får vi det, tror jeg på, at vi får ere unge til at gennemføre en uddannelse g at frafaldet bliver mindre. For at kunne eve op til succeskriteriet om at uddanne ere unge bliver det også mere naturligt or uddannelsesinstitutionerne at inddrage aktorer omkring undervisningsmiljø. vad er dine ambitioner for undervisnings- miljøet på de uddannelsessteder, du er olitisk ansvarlig for? ørst og fremmest er det vigtig at nddrage de studerende. Det er fgørende, at de får en central plads udarbejdelsen af undervisnings- miljøvurderingen. Desuden synes eg, at der trænger til at komme kstra fokus på det psykiske un- ervisningsmiljø. Vi ved, at der på rbejdsmarkedet er rigtig mange, er bliver udstødt og marginali- eret som følge af dårligt psykisk Morten øStergaarD videregående uddannelser (RV). •ministerforforskning,innovationog2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=99http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=99Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser » Mere fokus på det psykiske miljø · Dialog fremfor brok · Behøver ikke koste alverden · Udfordring at skabe gode lokaler · Pladsmangel går ud over læring arbejdsmiljø. Vi ved også fra undersøgelser, at en del studerende føler sig ensomme. Derfor er det vigtigt, at undervisningsverdenen bliver mere opmærksomme på de studerendes psykiske miljø. Jeg vil gerne være med til at sætte nogle mål og forpligte institutionerne til at leve op til dem, men jeg vil meget nødig komme og trække mine løsninger ned over hovedet på folk. Uddannelsesstederne skal tage ansvar for sig selv og deres studerende. Min opgave er at holde øje med, om de gør det. Her i foråret 2012 vil jeg tage initiativ til at se på, hvordan det går med de studerendes medbestemmelse generelt som følge af de seneste ændringer i universitetsloven. Det vil være en udmærket lejlighed til også at se specifikt på, hvordan det går med undervisningsmiljøet på universiteterne og de øvrige videregående uddannelser. Hvad ser du som den største udfordring i forhold til at nå dem? Jeg må være ærlig og sige, at det er økonomien. Forbedringer på bygninger og indeklima koster penge, og uddannelsesinstitutionerne er pressede økonomisk lige som resten af samfundet. En anden stor udfordring er det psykiske miljø. Vi kan m m hv ka un hå se lig DC st ud DCUM’s medarbejdere Hv De st m – hv un Vi om – de og Lo m tio in gø DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=100http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=100måle, om indeklimaet og andre fysiske ele- svar at leve op til loven, som den er. Det er mit ydmyge ønske, at alle videregående uddannelser systematiserer indsatsen med at lave disse temperaturmålinger og dermed får et bedre indblik i eventuelle problemer med undervisningsmiljøet. Jeg glæder mig dog over at kunne se på de tilsyn, der har været, at det er en lovgivning, der tages alvorligt på de forskellige institutioner. Selvfølgelig kan undervisningsmiljøvurderingerne hele tiden forbedres i omfang og indhold. Men loven, som blev indført sidst vi sad i regering, har haft den effekt, vi ønskede – nemlig at få sat undervisningsmiljøet på dagsordenen på alle uddannelsesinstitutioner. Det, synes jeg godt, man kan tillade sig at være glad for. menter er i orden, og her er det ret oplagt, vad man kan gøre ved det, hvis man ellers an finde pengene til det. Men det psykiske ndervisningsmiljø er en meget mindre åndgribelig størrelse. Her taler vi om triv- elsundersøgelser, og det kan være svært ge at finde de rigtige håndtag at skrue på. CUM oplever, at mange uddannelsessteder tadig ikke lever op til lovens krav om at darbejde en undervisningsmiljøvurdering. vad skal der gøres ved det? et må vi i haserne på. Når nu ens vigtig- te opgave er at uddanne unge mennesker, må det være helt naturligt, at man ser på, hvor tilfredse er de med undervisningen, vordan de unge har det undervejs i studiet ndervisningsmiljøet og faciliteterne i øvrigt. i må have en dialog med institutionerne m årsagen til, at undervisningsmiljøvurog om hvorvidt de studerende bliver hørt eringerne ikke bliver gennemført korrekt g inddraget tilstrækkeligt i processen. oven skal følges, og den er jo lidt en mini- mumslovgivning. Jeg tror dog ikke institu- onerne er interesserede i, at vi politisk går nd og lovgiver strammere, end vi allerede ør. Derfor er det også institutionernes an-2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=101http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=101Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Dialog fremfor brok Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser · Mere fokus på det psykiske miljø » Dialog fremfor brok · Behøver ikke koste alverden · Udfordring at skabe gode lokaler · Pladsmangel går ud over læring n Min baggrund som bestyrelsesmedlem er, at jeg er næstformand i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) og selv har været studerende gennem mange år. Lige nu læser jeg til sygeplejerske. På mit eget studiested, University College Lillebælt i Odense, er der rent materiale- og lokalemæssigt god grobund for et godt undervisningsmiljø. Klasselokalerne er veludstyrede med it-systemer og der er masser af små rum, hvor man kan sidde og arbejde i grupper. Men selve studiemiljøet halter lidt. Der er ikke meget liv på skolen efter klokken 14, når undervisningen er slut. Der mangler hyggekroge og en cafe, der har åbent hver dag. Steder, hvor man kan møde sine medstuderende. Jeg flyttede selv til Odense midt i studiet og har oplevet, at det er svært at danne nye venskaber på studiet, fordi man ikke lige ved, hvor man kan møde kammeraterne efter undervisningen. For mig har det ikke været et stort tab, jeg har et stort socialt netværk gennem blandt andet SLS. Men vi ved jo, at har man et gode relationer til sine medstuderende, er der større chance for, at man holder fast i sin uddannelse og klarer sig godt. IS m st m de sy gå fo so st op Og DCUM’s medarbejdere im un at re ID ar tid No af og fø pr en pr pr ud DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=102http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=102KriStine loUiSe SørenSen •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden november 2011 •repræsentererMVUnetværket,dereret samarbejdsforum for studenterorganisationerne ved de mellemlange videregående uddannelser i Danmark. SLS arbejder vi meget for, at der kom- mer større studenterpolitisk indflydelse på tudiestederne. Vi arbejder blandt andet med at synliggøre, hvilke råd og udvalg er er på skolerne. Det er nemlig ikke lige ynligt alle steder, hvor de studerende kan å hen med deres tanker og idéer til at orbedre forholdene. Det er vigtigt, at man om studerende går i dialog med studie- tedets ledelse om det, der ikke fungerer ptimalt. Man skal ikke bare brokke sig. g mit indtryk er, at ledelserne tager godt mod konstruktive forslag til at forbedre ndervisningsmiljøet. De har en interesse i t få tingene til at fungere godt, så de kan ekruttere og fastholde studerende. DCUM’s bestyrelse vil jeg blandt andet rbejde for, at man også tænker praktik- den som en del af undervisningsmiljøet. ogle af os tilbringer næsten halvdelen f studietiden i praktik. I SLS får vi flere g flere henvendelser fra studerende, der øler sig mobbet eller talt ned til på deres raktiksted. Det betyder rigtig meget for ns uddannelse, at man trives, når man er i raktik. I yderste konsekvens kan et dårligt raktikforløb betyde, at man helt dropper ddannelsen.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=103http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=103Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Behøver ikke koste Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser · Mere fokus på det psykiske miljø · Dialog fremfor brok » Behøver ikke koste alverden · Udfordring at skabe gode lokaler · Pladsmangel går ud over læring n Mit afsæt i DCUM’s bestyrelse er et job som praktikvejleder og stedfortrædende leder på Læreruddannelsen i Silkeborg. Jeg har tidligere undervist i pædagogiske fag på læreruddannelsen og har 15 års erfaring som folkeskolelærer. I forhold til min egen studietid oplever jeg, at unge i dag lever et liv med meget større kompleksitet end tidligere. Mange har fritidsaktiviteter og job. En del stifter familie og får børn, mens de studerer. De har mange ting, de prioriterer, og føler, at der stilles mange krav til dem. Som praktikleder møder jeg en del unge, der har svært ved at håndtere alle kravene og derfor får problemer med stress. De unges virkelighed stiller krav om, at vi reducerer kompleksiteten i deres hverdag på studiet. Vi skal skabe et undervisningsmiljø med struktur og være tydelige i vores forventninger til dem. Frafald har stort fokus i disse år, og det er vigtigt, at vi på lederniveau er opmærksomme på, at vi kan gøre en aktiv indsats for, at de studerende bliver på uddannelsen. Det er vores opgave at arbejde for, at de har et godt studie- og undervisningsmiljø og får den nødvendige hjælp, hvis de løber ind i problemer. Vi skal også sikre, at de får go gå hv en le til op m at Un da DCUM’s medarbejdere be ia ik de til vi ni al en Id sk er at no so sk ik DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=104http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=104larS ChriStenSen UStrUP •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden november 2011 •repræsentererProfessionshøjskolernesRektor- kollegium, der består af rektorerne for syv professionshøjskoler og to ingeniørhøjskoler. alverden od vejledning og information, inden de år i gang med en uddannelse, så de ved, vad de træder ind i. Heldigvis oplever jeg n stigende professionalisering i studievej- edningen. Alle uddannelser er i dag nødt l at forholde sig til, at mange studerende plever problemer med stress, ensomhed m.m. – symptomer på, at det ikke er lige let t være ung og under uddannelse. ndervisningsmiljøloven har på Lærerud- annelsen i Silkeborg især indskærpet etydningen af at inddrage de studerende alle processer. Deres deltagelse kommer kke af sig selv, vi er nødt til at muliggøre eres engagement gennem blandt andet lfredshedsundersøgelser. Og det har jo ist sig, at vi kan forbedre ting i undervis- ingsmiljøet, uden at det behøver koste lverden. Argumentet ”vi har ikke penge” er n dårlig undskyldning. dag er der brede rammer for, hvordan man kaber et godt undervisningsmiljø, og det r institutionerne selv, der tager ansvar for t skabe det. Jeg så gerne, at der blev sat ogle minimumskriterier på området, lige om man ser i arbejdsmiljølovgivningen. Vi kylder vores børn og unge at sikre, at de kke får tilfældige vilkår.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=105http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=105Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Udfordring at skabe Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser · Mere fokus på det psykiske miljø · Dialog fremfor brok · Behøver ikke koste alverden » Udfordring at skabe gode lokaler · Pladsmangel går ud over læring n Undervisning, læring og uddannelse fylder meget i min hverdag på Aalborg Universitet, hvor jeg er lektor og faglig leder af AAU Learning Lab. ved Institut for Læring og Filosofi. Jeg underviser adjunkter i, hvordan de skal undervise de studerende og observerer andres undervisning. For ikke at komme for langt væk fra de studerendes hverdag underviser og vejleder jeg selv stu- de da lo fo Fo un at fo fo un m de DCUM’s medarbejdere di el sk an Aa de af at sp he If sø ud ka hy sk m DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=106http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=106e gode lokaler computere, inspireret af et besøg på Leeds Metropolitan University. Gode fysiske rammer er med til at vise, at vi respekterer og interesserer os for de studerende. På Institut for Arkitektur og Design har man eksperimenteret med at skabe mere kreative undervisningsmiljøer. Grupperummene er fleksible med løse vægge, så de studerende har lettere adgang til hinanden. Det fungerer som oftest godt, men det kan også skabe meget støj og dermed forstyrre nogle. Universitetet er en forskningsverden, og det er ikke alle ansatte, der er lige interesserede i undervisning. Men ledelsen generelt og mange undervisere på Aalborg Universitet har øget fokus på kvaliteten af undervisning og læring. Undervisningsmiljøloven har helt sikkert styrket undervisningsmiljøet, blandt andet fordi der nu bliver lavet undersøgelser, hvis resultater giver bedre mulighed for at handle. lone Krogh •medlemafDCUM’sbestyrelsesiden november 2011 •repræsentererRektorkollegietforde lange, videregående uddannelser. erende. Jeg er leder af en universitetspæ- agogisk forskningsgruppe, medlem af den okale studiemiljøgruppe og i bestyrelsen or Dansk Universitetspædagogisk Netværk. okus på helheden er vigtigt, men for niversiteterne er den største udfordring t skabe rum, der passer til forskellige ormer for undervisning og studier. Et stort orelæsningsrum kan bruges til overbliks- ndervisning af mange, men der skal være mulighed for, at underviseren kan sende e studerende ind i mindre rum, så de kan iskutere forelæsningen med hinanden ller fordybe sig hver for sig. Rummene kal samtidig opfylde forskellige krav, hvad ngår plads, udluftning m.m. alborg Universitets forsøg på at skabe e bedste rammer for de forskellige typer f undervisning er i år besværliggjort af, t vi har øget optaget med 30 procent, og pørger du de studerende, er de nok ikke elt tilfredse. forbindelse med en studiemiljøunder- øgelse på Aalborg Universitet blev der dtrykt behov for rum, hvor de studerende an mødes om faglige ting, slappe af og ygge sig. På mit institut havde vi allerede kabt gode rum med dejlige farver, pæne møbler, en sofagruppe, whiteboards og2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=107http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=107Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Relationer betyder m Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere » Relationer betyder mest · Børnemiljø i børnehøjde · Vores arbejde gør en forskel · Udvikling i samarbejde · Økonomien må aldrig blive en stopklods · Gode metoder skal frem i lyset · Tværfagligt samarbejde godt · Idéudvikling og konkrete mål Hvad er de vigtigste resultater, du har været med til at skabe i dine 10 år som centerleder? Det er i stor udstrækning lykkedes os at få sat elevernes og de studerendes trivsel på dagsordenen, og jeg er stolt af, at vi er med til at understøtte, at trivsel er en forudsætning for læring. Det nytter ikke noget, at man er bange for kammerater eller lærere, ikke tør gå til frikvarter, fordi man er bange for at få tæsk, eller bliver chikaneret på vejen hjem. Så kan man da ikke koncentrere sig om tyske verber eller grammatik. En af de rigtig gode ting, vi har udviklet, er Termometeret. Det er et elektronisk spørgeskema til eleverne, som skolerne kan vælge at bruge i deres undervisningsmiljøvurdering. Hvert år er der 100.000 af grundskolens i alt 750.000 elever, der svarer på spørgsmålene. Da undervisningsmiljøvurderingen ifølge loven kun skal revideres hvert tredje år, svarer det til, at værktøjet bruges af 40 procent af eleverne. Den store gennemslagskraft understøtter centrets primære funktion: At sikre gode undervisningsmiljøer og børnemiljøer og at arbejde for at elevernes og de studerendes stemmer bliver hørt. Vi har også taget hul på tabubelagte emner. DownloaD Et 20 fo m fle M m at en Hv at Je ic gr ar so læ le sk tio på je je lil st at ke si hv tio2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=108http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=108ole JUhl •centerleder •ansatiDCUMsiden2002 •uddannetlærer. mest t af de mest markante eksempler er fra Har du en personlig oplevelse med undervisningsmiljø, der har gjort særligt indtryk? Fra årene som skoleleder husker jeg især en elev, der fyldte meget, og som alle havde svært ved at tackle. Skolens ældste lærer havde også undervist barnets forældre, 009, da vi som de første herhjemme satte okus på lærermobning. Tidligere blev mobning altid defineret som ”en eller ere elever, der mobber andre elever”. Men vi kunne i en undersøgelse sam- men med Børnerådet dokumentere, t en del elever føler sig mobbet af n lærer. vad er din baggrund for t være centerleder? eg har som den eneste centret en lærerbag- rund. Jeg har rbejdet både om almindelig ærer og som eder i folke- kole, produk- onshøjskole og å efterskole. Inden eg kom til DCUM, var eg skoleinspektør på en lle landsbyskole. Det har tøttet både mig og centret, t jeg kom med et detail- endskab til, hvad der rørte ig i skoleverdenen, og vidste vilken vej, de politiske inten- oner blæste.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=109http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=109Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere » Relationer betyder mest · Børnemiljø i børnehøjde · Vores arbejde gør en forskel · Udvikling i samarbejde · Økonomien må aldrig blive en stopklods · Gode metoder skal frem i lyset · Tværfagligt samarbejde godt · Idéudvikling og konkrete mål og hun bar en social arv ind i lærerkollegiet ved at fortælle om sine oplevelser med dem. Det gjorde, at der bredte sig en lidt opgivende stemning blandt lærerne. Men i bund og grund handlede det om, at dette barn mistrivedes. Vi burde have været mere åbne og forstående over for barnet og skulle have givet ham nogle mere rummelige rammer. Vores relationer til hinanden er utrolig vigtige, og som lærer spiller man en fuldstændig afgørende rolle i forhold til elevernes trivsel. Som lærere mangler vi nogle gange erkendelsen af, at vi er der for elevernes skyld, og at vi derfor har pligt til at skabe gode vilkår for dem. Hvad har været dine og centrets største udfordringer gennem årene? Det har været at dreje debatten der hen, at skolerne kan gøre meget for at skabe et godt undervisningsmiljø, uden at det koster millioner af kroner. Især i de første år var der meget fokus på, at undervisningsmiljø nok kun handlede om de fysiske rammer. Kommuner og skoleledere sagde: ”Det har vi ikke råd til!”. Men når vi spørger eleverne og de studerende om, hvad der er de 10 bedste og værste ting ved deres skole, er det altid trivsel, der topper listerne. Det betyder m og på er de sp sk ik bø ek de de Hv re Vi uo hv ni til da da un er de rin ni m sk Vi DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=110http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=110mest at have det godt med kammerater rende får ret til at klage til skolens ejere, for eksempel kommunalbestyrelsen, hvis ikke skolen arbejder med undervisningsmiljøvurdering. Det vil understøtte, at eleverne og de studerende er vigtige aktører i arbejdet. Endelig synes jeg, at også forældrene i grundskolen bør tænkes ind i loven, så undervisningsmiljøvurderingen skal ind over skolebestyrelsens bord til gennemsyn og godkendelse. Jo flere øjne, man får på området, jo mere vil de, der har ansvaret, oppe sig. oleS Blog Kvalitetsrapporter Gratis morgenmad Læring i dagtilbud Arbejdet med undervisningsmiljø forpligter Børnemiljø forpligter g lærere og at føle sig tryg og godt tilpas å skolen. Toiletter og de fysiske rammer r som regel også med på listerne, men et er ikke det, der står øverst. Forældre pørger jo også: ”Har du haft det godt i kolen i dag?”. De siger ikke: ”Var der rent klassen?”. Et godt undervisningsmiljø og ørnemiljø koster ikke nødvendigvis noget kstra. Det er relationerne i dagligdagen, er betyder mest for både børnene og eres forældre. vilke nye muligheder ønsker du, at en evision af loven skal give DCUM? i vil gerne have lov til at besøge skolerne opfordret og gå i dialog med dem om, vordan de kan arbejde med undervis- ingsmiljøvurderingen. Et dialogbaseret lsyn kunne vi kalde det. Det kan vi ikke i ag. Vi foreslår også, at skoler og andre ud- annelsessteder forpligtes til at indberette ndervisningsmiljøvurderingen til os. I dag r der mange uddannelsessteder, der siger, e har lavet en undervisningsmiljøvurde- ng. Men reelt har de kun lavet en kortlæg- ing af miljøet, ikke en handlingsplan. Lidt mere opsyn kunne give mere fremdrift i kolernes indsats. i ser også gerne, at eleverne og de stude-2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=111http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=111Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Børnemiljø i børneh Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere · Relationer betyder mest » Børnemiljø i børnehøjde · Vores arbejde gør en forskel · Udvikling i samarbejde · Økonomien må aldrig blive en stopklods · Gode metoder skal frem i lyset · Tværfagligt samarbejde godt · Idéudvikling og konkrete mål n En af mine vigtigste arbejdsopgaver er at rådgive blandt andre pædagoger, dagplejere og pædagogiske konsulenter. De skal være bevidste om det børnemiljø, de skaber i samarbejde med børnene, og samtidig huske at reflektere over det. Udgangspunkt for, at de kan udvikle praksis, er nemlig, at de observerer deres egen praksis fra helikopterhøjde, mens de ser børnemiljøet i børnehøjde. Når børnene fortæller, at de i hverdagen er generet af støj – blandt andet fordi de voksne skælder ud – er det vigtigt at finde årsagen til problemet. I nogle børnehaver handler det eksempelvis om de fysiske rammer. Stuerne kan være indrettet, så de lægger op til, at nogle børn løber rundt og forstyrrer de andre. Konsekvensen er, at de voksne irettesætter dem. Hvis pædagogerne får klarlagt årsagerne til støjen, kan problemerne måske let løses – eksempelvis ved at flytte rundt på møblerne. Udfordringen er for mig at få de voksne, der arbejder i og med børnemiljøet, til at opdage værdien af børneperspektivet. Det er også vigtigt, at de kommer til at føle ejerskab over de redskaber, som vi udvikler til arbejdet med børnemiljøet. Målet er, at de får igangsat nogle processer, der virker i netop deres hverdag med børnene, og som kan blive en naturlig del af stedets pædagogiske arbejde. DownloaD En væ re de de m id Tr so op ha go da de ag m m Ly hv ek ha m pe ta br ov fo2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=112http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=112heiDi SKiPPer •chefkonsulentibørnemiljøogstedfortræder •ansatiDCUMsiden2008 •uddannetcand.mag.idanskogpsykologi samt proceskonsulent. højde n anden udfordring er, at jeg hele tiden skal heiDiS Blog Spot på de 0-6-årige Arbejdsglæde – det smitter! Børns medbestemmelse Pædagogisk gejst og børnemiljø ære opdateret på lovgivningen og udvikle edskaberne, så de lever op til den gælden- e lov. Senest da kravet om børnemiljøvur- eringen blev ophævet i 2010, og arbejdet med børnemiljøet nu i stedet skal integreres de pædagogiske læreplaner. rivsel vakte min interesse, allerede da jeg om en del af mit universitetsstudie skrev en pgave om gymnasieelevers trivsel. Senere ar jeg undervist både dagplejere, pæda- oger, handelsskole- og gymnasieelever, så a jeg blev ansat i DCUM, kendte jeg en hel el til den hverdag, som DCUM’s målgruppe gerer i. Som forælder følger jeg nysgerrigt med i de ældstes skole og i arbejdet med miljøet i min yngstes børnehave. ysten til at gøre en forskel driver mig i verdagen, og den bliver styrket, når jeg ksempelvis møder nogle praktikere, der ar fået aha-oplevelser, fordi de er blevet mere bevidste om børnemiljøet og børne- erspektivet. Jeg glæder mig over, at de har aget vores redskaber til sig, og at de gør rug af dem til at skabe større refleksion ver egen praksis til gavn for både børn, orældre og kollegaer.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=113http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=113Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Vores arbejde gør e Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere · Relationer betyder mest · Børnemiljø i børnehøjde » Vores arbejde gør en forskel · Udvikling i samarbejde · Økonomien må aldrig blive en stopklods · Gode metoder skal frem i lyset · Tværfagligt samarbejde godt · Idéudvikling og konkrete mål n Jeg arbejder med både børne- og undervisningsmiljø og har blandt andet udarbejdet et inspirationshæfte om læreplaner og børnemiljø i dagtilbud. Hæftet indeholder syv konkrete eksempler på, hvordan man får taget hul på det nødvendige og vigtige arbejde med at tænke børnemiljø ind i de pædagogiske læreplaner. Et godt eksempel handler om læringsrum på legepladsen. I en institution oplevede man, at børnene blev ved med at grave i jorden i et bestemt hjørne, selv om der var lavet fine sandkasser til dem. Pædagogerne valgte så at lave hjørnet til et ”pædagogisk gravehjørne” med blandt andet dyrebøger, lup og skovle. Pædagoger tænker ofte indretning som et aspekt, der primært relaterer sig til indendørspædagogik. Men at arbejde med læringsrum udendørs åbner helt nye muligheder for at tænke børnemiljø og læreplaner sammen. Den største udfordring i arbejdet med inspirationshæftet har været at få pædagogerne til at sætte ord på det, de gør i forhold til børnemiljø og læreplaner. De gør faktisk allerede rigtig meget, og kan vi hjælpe dem til at få en større bevidsthed om deres arbejde, vil det både øge fagligheden og styrke motivationen i dagtilbuddene. DownloaD Id re på an De vi de Nå je m in ko je lu fo lu in ke ne M at ud ni fu bå im væ m fo2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=114http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=114Jannie Moon linDSKoV •analyse-ogudviklingskonsulent, børne- og undervisningsmiljø •ansatiDCUMsidenapril2011 •uddannetcand.pæd.iantropologi. en forskel dag arbejder jeg meget med Termomete- JannieS Blog Bliver børneperspektivet glemt i læreplansarbejdet? Hjemlighed i dagplejen Læreplaner, børnemiljø og tavs viden går hånd i hånd i institutionerne et, der er udviklet til at tage temperaturen å undervisningsmiljøet. Jeg står blandt ndet for support og analyser på værktøjet. erudover laver jeg spørgeskemaer, inter- iew og klasserumsobservationer i forbin- else med forskningsprojektet Skolestøj 2. år det handler om undervisningsmiljø tror eg, at der generelt trænger til at komme mere fokus på de skjulte ting, såsom støj, ndeklima og akustik. De første gange, jeg om på mine egne børns skole, oplevede eg, at der var en ubehagelig, indelukket uft. I dag tænker jeg ikke mere over det, or man vænner sig jo til det. Men en dårlig uft må have stor indflydelse på børnenes ndlæring. Hvis jeg selv sidder i et indeluk- et klima, mister jeg hurtigt koncentratio- en og bliver uoplagt. Mit drive i hverdagen kommer af at se, t vi i DCUM kan være med til at påvirke dviklingen inden for børne- og undervis- ingsmiljø. Vores område er meget sam- undsrelevant, og det er spændende, at det åde har politisk bevågenhed og stor fokus medierne. Og vi får jo anerkendelse af de ærktøjer, vi udvikler. Vi oplever, at de giver mening derude, så vores arbejde gør en orskel.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=115http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=115Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Udvikling i samarbe Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere · Relationer betyder mest · Børnemiljø i børnehøjde · Vores arbejde gør en forskel » Udvikling i samarbejde · Økonomien må aldrig blive en stopklods · Gode metoder skal frem i lyset · Tværfagligt samarbejde godt · Idéudvikling og konkrete mål Blandt mine opgaver er også arbejdet i en række netværk: Det nationale samarbejde, hvor alle grundskolens organisationer og interessenter er samlet, og kommunenetværket, der også arbejder med undervisningsmiljøet i grundskolen. Senest har vi – på universiteternes opfordring – etableret et netværk for universiteterne, hvor vi skal hjælpe repræsentanter for både ledelse og studerende med at skabe et godt studiemiljø. I min rådgivning af lærere, skoleledere, elever og studerende tager jeg udgangsDownloaD n Udvikling af værktøjer og inspirationsmaterialer er nogle af mine mest centrale opgaver. Værktøjerne skal blandt andet bruges i arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger, mens inspirationsmaterialerne skal være med til at skabe trivsel og gode psykiske undervisningsmiljøer. Lige nu drejer mine projekter sig helt konkret om vores spørgeskemaværktøj Termometeret, og om trivsel og læring i forbindelse med støj i skolen. Derudover har jeg et fortsat fokus på antimobning, fællesskaber og trivsel i både grundskoler og ungdomsuddannelser. Udviklingsarbejdet sker i samarbejde med dem, der oplever undervisningsmiljøet i praksis, relevante eksperter og interessenter. pu te fo pe og ly pr br og Nå træ so til pr ef ar sk Je je ip ve rin fo fo vi tri2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=116http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=116Karin VillUMSen •specialkonsulentipsykisk undervisningsmiljø •ansatiDCUMsiden2003 •uddannetantropologogmaster i evaluering. ejde unkt i indsamlede praksiserfaringer og Karins blog Nødvendigt at involvere forældre i skolebørns trivsel UMV som responsiv evaluering Skolen er mere end karakterer Skolernes Trivselsarbejde eoretisk viden om læring, evaluering og orandringsprocesser. Min tilgang til eksem- elvis mobning og til, hvordan fællesskaber g identiteter skabes er antropologisk. Jeg ytter og forsøger at forstå de forskellige roblemstillinger i deres sammenhæng og ruger mit kendskab til konflikthåndtering g mægling. år forældre ringer om mobning i skolen, ækker jeg på al min viden og mine per- onlige erfaringer. Jeg opfordrer forældrene l dialog med skolen, for de kan ikke løse roblemerne alene. Hvis skolens ledelse fterlader personale og forældre alene om rbejdet, er det min erfaring, at et hurtigt koleskift kan være en løsning. eg trives bedst, når der er fremdrift i det, eg foretager mig, og når der er god proces projektsamarbejderne. Inspiration får jeg ed at bringe viden, kompetencer og erfa- nger i spil, og ved at møde engagerede olk fra skole- og uddannelsesverdenen – olk, der vil noget med uddannelse, under- isningsmiljøer og elever og studerendes ivsel og læring.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=117http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=117Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Økonomien må aldr Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere · Relationer betyder mest · Børnemiljø i børnehøjde · Vores arbejde gør en forskel · Udvikling i samarbejde » Økonomien må aldrig blive en stopklods · Gode metoder skal frem i lyset · Tværfagligt samarbejde godt · Idéudvikling og konkrete mål n Min opgave på DCUM er at holde styr på løn, budgetter og regnskaber. Det er også mig, der tager telefonen, så jeg er derfor den første, man møder, når man ringer til DCUM. Ofte er jeg også supporter på Termometeret, når en skole ringer og har brug for hjælp. Økonomiske omprioriteringer kan nogle gange være nødvendige, når et projekt er blevet dyrere end ventet, eller der kommer andre uforudsete udgifter. Jeg skal holde øje med, at vores økonomi ikke løber løbsk. Det er mig, der er nede i detaljerne, og en af mine opgaver er at finde løsninger, så økonomien aldrig virker som en stopklods. Det er vigtigt for mig, at jeg sikrer mig, at vi bruger vores finanslovsbevilling inden for lovens rammer, og at både vi og brugerne af DCUM får mest muligt ud af bevillingen. En af mine store udfordringer er, at vi som en statslig institution skal benytte statens systemer til løn og regnskab, men en lille institution passer ikke altid ind i et stort system. I øjeblikket sidder jeg med fire nye økonomiprogrammer, som jeg skal lære at kende. In ty in ar sk tin DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=118http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=118rig blive en stopklods liS ranCh •bogholderogblæksprutte •ansatiDCUMsiden2007 •uddannetkontorassistent ndblik og det at skulle have overblik be- yder meget for mig. Da DCUM er en lille nstitution, har jeg mulighed for både at rbejde med løn og regnskab, og derudover kal jeg have indblik i mange af de andre ng, der er gang i på centret i hverdagen.2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=119http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=119Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Gode metoder skal f Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere · Relationer betyder mest · Børnemiljø i børnehøjde · Vores arbejde gør en forskel · Udvikling i samarbejde · Økonomien må aldrig blive en stopklods » Gode metoder skal frem i lyset · Tværfagligt samarbejde godt · Idéudvikling og konkrete mål n Min vigtigste arbejdsopgave er at sætte fokus på alt det gode, pædagogerne gør i deres arbejde for at skabe gode børnemiljøer i danske dagtilbud. Derfor er jeg rundt i landet for at interviewe pædagoger og ledere om, hvordan de arbejder med børnenes trivsel. Disse interview skal blive til en metodehåndbog om social trivsel i dagtilbud, hvor praktikere inspirerer praktikere. Når jeg kommer rundt i landets dagtilbud oplever jeg, hvordan pædagogerne konkret arbejder med børnenes sociale trivsel. Et eksempel er en børnehave, der arbejder med metoden ”små og store venner”. Hvert år tildeler personalet de nye børn en ven blandt de ældste børn i børnehaven. Metoden er med til at sikre, at de nye børn bliver en del af børnehavens fællesskab, og lærer dem at respektere og drage omsorg for hinanden, uanset alder og social baggrund. Det styrker børnenes selvværd og kan på sigt være med til at forebygge mobning og skabe grundlag for, at de bliver omsorgsfulde voksne. Baggrunden som pædagog har givet mig en indsigt i de daglige udfordringer i dagtil- bu og no DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=120http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=120lone SørenSen •projektmedarbejder,børnemiljø •ansatiDCUMsidenapril2011 •uddannetpædagogogcand.pæd. i antropologi. frem i lyset uddene. Det, at skabe et godt børnemiljø praktiske gøremål. Derfor giver det god mening for mig at lave en metodehåndbog, som kan inspirere fra praktiker til praktiker. Jeg tror på, at det skaber bedre dagtilbud og miljøer for børnene, når dagplejere og pædagoger får mulighed for at formidle og udveksle deres erfaringer om, hvordan de arbejder med børnenes trivsel og læring. Jeg brænder for at være med til at synliggøre og styrke det pædagogiske fagmiljø. Dagplejere og pædagoger bruger meget tid sammen med børnene og kan præge dem, fra de er et halvt år og til seksårsalderen. En periode, hvor børn virkelig rykker sig meget. Jeg synes nogle gange, at både forældre og politikere glemmer at anerkende, hvor stort et ansvar pædagoger og dagplejere har i forhold til børnenes trivsel og læring. g huske at inddrage børnene, kan godt ogle gange drukne i administration og loneS Blog Social trivsel – Hvordan gør man?2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=121http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=121Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Tværfagligt samarb Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere · Relationer betyder mest · Børnemiljø i børnehøjde · Vores arbejde gør en forskel · Udvikling i samarbejde · Økonomien må aldrig blive en stopklods · Gode metoder skal frem i lyset » Tværfagligt samarbejde godt · Idéudvikling og konkrete mål n Som arkitekt med en baggrund og interesse i den pædagogiske verden er DCUM en fantastisk arbejdsplads for mig. Udover rådgivning inden for det fysiske og æstetiske område har jeg primært arbejdet med det EU-støttede Projekt REBUS. Her har jeg fået en positiv indsigt i en vigtig del af praksisfeltet. REBUS er som lokalt projekt hos de at no ne sa Da go De ok sk fin ru ak de en fo se io på el og Sa af vi vi ni er hv DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=122http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=122raSMUS Challi •specialkonsulentifysiskogæstetisk børne- og undervisningsmiljø •ansatiDCUMsiden2010 •udannetarkitekt. bejde godt e medvirkende børnehaver og skoler ved læreren, eller hvis de sidder i grupper. Med det tværfaglige samarbejde opnår vi noget, som ingen af os kunne skabe alene. Jeg ser frem til at arbejde med projektet Skolestøj 2 i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Projektet handler i korte træk om at redegøre for lydmiljøets betydning for lærere og elevers arbejds- og undervisningsmiljø. I projektet vil der blandt andet være fokus på elevernes psykiske og fysiske trivsel, deres faglige udbytte af undervisningen samt deres sociale relationer. Med sådanne projekter håber jeg, vi kan være med til at sætte fokus på og gøre en forskel for elevernes undervisningsmiljø. Min drivkraft er netop ønsket om at gøre en forskel. De børn og unge, der færdes i de danske børne- og undervisningsmiljøer, har brug for de bedste kort på hånden. Jeg vil gerne være med til at give dem en god start på livet. raSMUS’ Blog Er 28 elever i en klasse bedre end 32? Er interaktive tavler altid en god idé? t være færdigt. Der er alle steder lavet ogle rigtig gode og inspirerende børnege- erede tiltag. Den næste opgave bliver at amle erfaringerne fra Sverige, Norge og anmark til et praksisnært værktøj med ode eksempler. e fysiske rammer kan for nogle synes k, hvis udgangspunktet er, at et rum bare kal fungere. Men set fra mit synspunkt ndes der ingen neutrale rum. Enten kan et um opmuntre til læring og understøtte de ktiviteter, der skal foregå, eller også kan et virke hæmmende. Indeklimaet har en norm betydning for den generelle trivsel or både elever og lærere. Undersøgelser vi- er, at hvis eksempelvis akustikken ikke er orden, skal eleverne bruge al deres energi å bare at høre, hvad læreren eller de andre lever siger, og så har de ikke overskud til gså at lære og forstå. amspillet mellem mine kolleger og mig er fgørende for, at vi får set børne- og under- isningsmiljøet fra flere vinkler. Eksempel- is har jeg en stor viden om lysets betyd- ing og påvirkning, mens antropologen har rfaring for, hvordan undervisningen virker, vis eleverne alle sidder med ansigtet mod2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=123http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=123Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Idéudvikling og kon Indhold 10 år med undervisningsmiljøloven Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Voksen- og videregående uddannelser DCUM’s medarbejdere · Relationer betyder mest · Børnemiljø i børnehøjde · Vores arbejde gør en forskel · Udvikling i samarbejde · Økonomien må aldrig blive en stopklods · Gode metoder skal frem i lyset · Tværfagligt samarbejde godt » Idéudvikling og konkrete mål n En af mine vigtigste arbejdsopgaver er den strategiske kommunikation – at rådgive og sparre med kollegerne om, hvordan vi får et bestemt budskab ud og opnår det, vi gerne vil. Jeg bruger også mange timer på at opdatere hjemmesiden, som er en vigtig formidlingskanal for os. Jeg trækker på hele min uddannelse hver dag. Den analytiske tilgang og sprognørderiet fra dansk og forståelse for målgrupper og kultur fra sociologi. De de un pr se hå be ha få en om tø re St m in fa og de br he vi he ko un In vi af ge DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=124http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=124trine KJær •kommunikationskonsulent •ansatiDCUMsiden2005 •uddannetcand.mag.idanskogsociologi. nkrete mål en største udfordring er at nå derud, hvor bestiller skolerne stadig, og det må være et tegn på, at den fortsat har værdi her fem år efter. Som center har vi haft succes med at sætte mobning på dagsordenen – både alene og i samarbejde med større spillere som DR og Undervisningsministeriet. Når man til daglig sidder som den eneste i en kommunikationsstilling er det sjovt og lærerigt at få lejlighed til at arbejde sammen med andre, som har samme faglige blik som en selv. Det er idealisten i mig, der driver mig i hverdagen. Lysten til at ændre ting til det bedre. Hvad kunne det ikke gøre for børnene, eleverne og de studerende, hvis de fik det allerbedste hverdagsmiljø, vi kunne forestille os? et flytter noget i de konkrete børne- og ndervisningsmiljøer. Vi kan ret nemt få ressen til at skrive om en ny undersøgel- e. Men at komme derfra og til, at der tages ånd om et problem eller skabes politisk evågenhed om det, er en udfordring. Vi ar hele tiden en dialog om, hvordan vi kan å tingene til leve videre. Efter at have lavet n undersøgelse, overvejer vi for eksempel, m vi skal følge op ved at udvikle værk- øjer, som skolerne kan bruge, om det er elevant at invitere fokusgrupper ind osv. trategisk tænkning er vigtigt i arbejde med kommunikation. Jeg kan godt lide at ndgå i processer, hvor vi får hinandens aglige viden i spil, når vi skal sætte mål g idéudvikle om, hvordan vi kommer trineS Blog Demokrati, musik og undervisningsmiljø Grænseoverskridende sprog Undervisningsmiljø som brand Hvem er gårdvagt i det virtuelle rum? Smil, du er på nettet erhen. Vi er en lille organisation, og vi ruger hinandens fagligheder meget. Det er erligt, når vi kan bidrage med forskellige inkler og alligevel nå et samlet mål. Og elst et mål, som kan være med til at skabe onkrete, positive forandringer i børne- og ndervisningsmiljøer. ndsatsen mod mobning er noget af det igtigste, jeg har været med til i DCUM. Et f DCUM’s bidrag har været metodehåndbo- en Er du med mod mobning fra 2006. Den2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=125http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=125Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år R Undervisningsmiljøl 10 år med undervisningsLov om elevers og studerendes miljøloven undervisningsmiljø · 2001-2011 · Godt undervisningsmiljø tager tid Kapitel 1 · Glæden ved at lære Rettigheder og pligter Stk. 4. Undtaget fra loven er undervisning, der udføres som led i uddannelse af forsvarets militære personel i forbindelse med egentlig militærtjeneste, samt undervisning, der foregår om bord på krigsskibe og troppetransportskibe. Undtaget er tillige undervisning inden for søfart og fiskeri bortset fra undervisning i forbindelse med lastning og losning af skibe, værftsarbejde om bord i skibe, og hvad der må sidestilles hermed. Dagtilbud, grundskoler og ung§ 1. Elever, studerende og andre deltadomsuddannelser gere i offentlig og privat undervisning har · Lærer mest i trygge rammer ret til et godt undervisningsmiljø, R Trivsel er fundament for læring således at undervisningen kan foregå sikkerheds· Trivsel og anerkendelse og sundhedsmæssigt forsvarligt. · Unge skal få ting til fuldt at lykkes Undervisningsmiljøet på skoler og uddan· Naturligt at se på børnenes miljø nelsesinstitutioner (uddannelsessteder) · Alle har et ansvar skal fremme deltagernes muligheder for · Konkrete krav og udvikling og læring og omfatter derfor sanktionsmuligheder også uddannelsesstedets psykiske og · Pladsmangel skaber støj æstetiske miljø. · Mere konkret lov · Stadig meget at komme efter Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller · Elevinddragelse giver person, der har ansvar for uddannelsesmedejerskab stedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt. Stk. 3. Eleverne og de studerende m.fl. skal medvirke til og samarbejde med ledelsen om at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø og herunder bidrage til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme et godt undervisningsmiljø, virker efter deres hensigt. Kapitel 2 Dansk Center for Undervisningsmiljø § 2. Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettes som en statslig institution, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark, herunder til at yde vejledning og rådgivning til elever og studerende samt uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål. Stk. 2. Centret samler og systematiserer viden om regler og praksis af betydning for undervisningsmiljøet og stiller den indsamlede viden til rådighed for offentligheden. DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=126http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=126Årsberetning 2011 | Undervisningsmiljø 10 år 10 år undervisningsStk. 6. med Bestyrelsen ansætter og afskediger miljøloven centrets daglige leder efter undervis· 2001-2011 ningsministerens godkendelse. Besty· Godt undervisningsmiljø tager tid relsen ansætter og afskediger centrets · Glæden ved at lære øvrige personale. Bestyrelsen kan bemyndige lederengrundskoler til at ansætte og og afskedige Dagtilbud, personalet. ungdomsuddannelser · Lærer mest i trygge rammer Stk. 3. Eleverne m.fl. varetager selv valget og opstillingen af repræsentanter. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom og kan fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanterne kan udpeges af elevrådet eller de studerendes råd, hvor sådanne findes. § 5. Undervisningsmiljørepræsentanterne deltager i uddannelsesstedets sikkerhedsog sundhedsarbejde, når der behandles forhold af betydning for elevers og studerendes undervisningsmiljø. Kapitel 3fundament for læring · Trivsel er Deltagelse i anerkendelse uddannelsesstedets sikker· Trivsel og hedsarbejde · Unge skal få ting til at lykkes · Naturligt at se på børnenes miljø § 4. Elever, studerende og andre delta· Alle har et ansvar gere har ret til at vælge undervisnings· Konkrete krav og miljørepræsentanter til at varetage deres sanktionsmuligheder interesser over for uddannelsesstedets · Pladsmangel skaber støj ledelse med hensyn til opfyldelse af · Mere konkret lov bestemmelserne i § 1. Uddannelses· Stadig meget at komme efter stedets ledelse kan tillade, at elever og · Elevinddragelse giver studerende m.fl. tillægges mere vidtgåmedejerskab ende indflydelse på undervisningsstedets undervisningsmiljø. Stk. 2. Eleverne m.fl. kan vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe, der er dannet på uddannelsesstedet i henhold til lov om arbejdsmiljø, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet. Kapitel 4 Undervisningsmiljøvurdering § 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. DownloaD2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=127http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=127DCUM’s bestyrel DCUM’s bestyrelse har den overordnede ledelse a mer, der repræsenterer aktører fra dagtilbuds-, sk oktober 2011 til 30. september 2013. Formanden Jes lunde, bestyrelsesformand Udpeget af undervisningsministeren Birgit Bach-Valeur Skole og forældre – Landsorganisation for forældre i folkeskolen helle hansen Kommunernes Landsforening Jens nielsen Gymnasieskolernes Rektorforening, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Bestyrelsesforeningen for VUC Kristine louise Sørensen Lærerstuderendes Landskreds, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Pædagogstuderendes Studieorganisation, Sammenslutningen af Danske socialrådgiverstuderende Ku Fr fri Pr Ef la Pr lo Re vid M Da M Da M Er La Ha2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=128http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=128BUDGET 2011 Finanslovsbevilling: Indkøbsbesparelse Budget i alt: 8.200.000 200.000 8.000.000 lse og budget af centret og fastlægger centrets virksomhed. Bestyrelsen består af 15 medlem- kole- og uddannelsesverdenen i Danmark. Bestyrelsens funktionsperiode er 01. ns funktionsperiode er 01. oktober 2009 til 30. september 2013. urt ernst niels Munkholm rasmussen Danske Undervisningsorganisationers Samråd Philip holt Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Søren gade hansen Børnerådet tina Jul hollen Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, SOSU – Bestyrelserne, Produktionsskoleforeningen rie grundskoler, privatskoler og iskoler samt efterskoler (ved Danmarks rivatskoleforening, Dansk Friskoleforening, fterskoleforeningen med flere) ars Christensen Ustrup rofessionshøjskolernes Rektorkollegium one Krogh ektorkollegiet ved de lange deregående uddannelser Maria Juhler-larsen anske Studerendes Fællesråd Marie Sakina Chaudhri anske Skole Elever Morten ryom rhvervsskolernes Elevorganisation, andssammenslutningen af andelsskolestuderende2012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=129http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=129Årsberetning for Dansk Center for Undervisningsmiljø 2011 Udgivelsesdato: 1. februar 2012 Udgiver: Dansk Center for Undervisningsmiljø Tekst og redaktion: Trine Kjær, kommunikationskonsulent Ansvarshavende: Ole Juhl, centerleder Interview: Inge Hald og Helle-Karin Helstrand, www.haldkommunikation.dk Foto: Bredo Hjøllund s. 35, 40, 41, 48, 51, 52, 53, 54, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 63 Click s. 42, 45 Franz Henriksen s. 46 Jane Søndberg s. 39 Jens Andersen s. 43 Jens Panduro s. 37 Kaj Andersen s. 44 Nicky Bonne s. 49 Radikale Venstre s. 33 Thomas Skjold s. 47 Øvrige foto DCUM Tegning s. 9: Jens Lindberg Grafik og layout: Jørn Rasmussen, www.grafiskdesign.nu ISBN: 87-92007-68-62012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=130http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=1302012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=131http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=1312012-01-30T13:35:55+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=132http://ipaper.ipapercms.dk/DCUM/aarsberetninger/Aarsberetning2011/?Page=1322012-01-30T13:35:55+01:00