Ost og vin Ost og rødvin er en klassisk kombination, som de fleste danskere har stiftet bekendtskab med. Men til mange oste passer hvidvin også ganske godt og nogle gange faktisk bedre end rødvin ( TEKST: RASMUS PALSGÅRD • OPSKRIFT OG FOTO: MIA KRISTENSEN ) MADOPSKRIFT 1 »CROQUE DANOIS« – ØLANDSTOAST (LILLE FROKOST ELLER SNACK TIL 4 PERSONER) SÅDAN GØR DU Rør 2 spsk. mayonnaise sammen med 2 spsk. grov sennep og en lille håndfuld frisk, hakket purløg og lidt friskkværnet peber. Fordel blandingen på 8 skiver ølandsbrød. Læg herefter 8 tynde skiver god kogt skinke på de 4 skiver brød og top herefter med skiver af vesterhavsost (ca. 125 g). Læg de smurte skiver ølandsbrød oven på osten, så du har 4 sandwich. Steg dem i en toaster eller på en varm grillpande ca. 3-4 min. på hver side. Server toastene lune og evt. med en sprød grøn salat ved siden af. 3 PÆRESALAT MED GEDEOST OG HONNINGRISTET HAVRE (OSTESERVERING TIL 4 PERSONER) SÅDAN GØR DU Del 4 sprøde pærer (f.eks. af sorten conference) og fjern kernehuset. Skær pærerne i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Rør 1 spsk. honning med 2 spsk. hvidvinseddike og 2 spsk. olivenolie, lidt salt og peber. Vend det i pærerne og lad dem marinere lidt. Steg imens 1 dl grove havregryn og 2 spsk. solsikkekerner gyldne i 2 spsk. honning på en pande over middel varme. Lad dem køle af. Riv ca. 75 g tør gedeost i tynde flager og fordel dem over pærerne sammen de honningristede havregryn og drys med lidt frisk bronzefennikel. Server straks sammen med godt brød. 2 URTEFRITERET CAMEMBERT MED BROMBÆRCHUTNEY (OSTESERVERING TIL 4 PERSONER) SÅDAN GØR DU Bland 200 g friske eller frosne brombær, 2 spsk. balsamico, godt med friskkværnet peber og ½ tsk. fennikelfrø (kan udelades) i en gryde og varm det op til kogepunktet. Lad det simre over lav/ middel varme i ca. 10 min., til væden er kogt lidt ind. Tilsæt 4 spsk. rørsukker og smag til, evt. med mere sukker. Lad den køle til stuetemperatur. Forbered 3 tallerkener: en med 3 spsk. hvedemel, en med 1 sammenpisket æg og en med ca. 2 dl grov rasp (gourmetrasp/panko) blandet med 2 spsk. frisk, hakket timian eller rosmarin. Skær en mellemstor camembert (ca. 250 g) i 8 stykker og panér hvert stykke ved først at rulle det i mel, så æg og til sidst timianrasp – sørg for, at stykkerne er godt dækket af alle 3 lag, ellers siver osten ud under stegningen. Varm ca. ½ 1 olie i en lille gryde, til den er ca. 180° (et lille stykke brød eller en tandstikker vil syde, når den dyppes ned i). Steg de panerede ostestykker 1-2 stykker ad gangen, til de er gyldne og sprøde. Tag dem op og lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Server de lune, friterede camembert med lun brombærchutney og evt. brød til. 4 MANCHEGO MED GROV MOJO (OSTETILBEHØR TIL 4 PERSONER) SÅDAN GØR DU Varm 2 spsk. olivenolie på en pande. Steg 2 snackpebre i tynde skiver over middel varme, til de er bløde og gyldne. Tilsæt ¾ tsk. stødt spidskommen, 1 tsk. røget paprika, ½ dl pinjekerner og evt. 1 fed hvidløg i meget tynde skiver. Lad det stege yderligere 3 min. Hæld 2 spsk. hvidvinseddike på og lad det koge ind under omrøring. Tag mojoen af varmen og bland yderligere 2 spsk. olivenolie i. Smag til med salt og peber og lad det køle af. Server den afkølede mojo sammen med manchegoost og godt brød. HER ER 4 GODE BUD VINENE 1 Arthur Metz Grand Cru Steinklotz Vejl. udsalgspris: 119,00 kr. Riesling fra Alsace har fylde til at ledsage en servering som denne, der rummer fedme, ristede noter og let skarphed. Vinen er præget af mineralske noter af hav kombineret med en delikat frugtighed, der går godt til vesterhavsostens aromaer. Der er også en note af purløg, og vinens syre skærer fint igennem den fede ost. 34 VIN&CO. • SEPTEMBER 2016
Download PDF fil