NOTER HÅND P LU KKET ( TEKST: LOTTE MALMGREN ) Forfattere: Rasmus Brøchner Hansen og Mads ’Romhatten’ Heitmann Omfang: 264 sider Pris: 195 kr. Forlag: Politikens Forlag 100 millioner til Stauning Whisky Det er ikke mere end 10 år siden, Stauning Whisky begyndte med at lave de første spæde eksperimenter med dansk kvalitetswhisky i et nedlagt slagtehus i Vestjylland. Nu får de chancen for at komme ud til kunder i hele verden. Distill Ventures, som er partner med spiritusgiganten Diageo, investerer mere end 100 mio. kroner i destilleriet. Investeringen skal bruges på et nyt destilleri. Byggeriet begynder forhåbentlig allerede i sommeren 2016, og de første dråber bliver efter planen destilleret i den nye bygning i 2018. Stauning Whisky producerede i 2014 omkring 15.000 liter whisky, men når det nye destilleri står færdigt i 2018, skal det producere cirka 50 gange så meget. Kilde: Stauning Whisky Forelsket i rom Rombogen – Opdag de gyldne dråber er skrevet af 2 romnørder, der på en overskuelig og appetitlig facon fortæller, hvad der er værd at vide om den nye favoritdrik. Bogen henvender sig ikke kun til nybegyndere, men også til etablerede romnydere. Der er en generel introduktion til rommens historie og produktion samt beskrivelser af 40 anbefalelsesværdige mærker rom fra 21 forskellige lande. Bogen handler udelukkende om rom, der skal drikkes rent, altså lagret rom, der har ligget på fade og modnet. Skriv det bare ned Kan du genkende situationen? Du syntes godt om en vin, men du kan ikke huske, hvad den hed, eller hvor den kom fra. Rådet er enkelt. Skriv navnet på vinen ned, når du har fundet en flaske, som du særligt godt kan lide. Lav et kort notat om vinen, druen, producenten eller området. Så vil du efter nogen tid måske se et system i, hvad du foretrækker. 200 vine med 100 point Vinanmelderen Robert Parker fra Wine Advocate er manden bag 100 point-skalaen. Skalaen er inspireret af det amerikanske skolekaraktersystem, og får en vin mellem 96 og 100 point, er det en helt fantastisk vin. Næsten 200 vine har nu opnået den magiske score på 100 point. Topvinene viser Parkers præference for fyldige og tætte vine fra bl.a. Bordeaux i Frankrig og Napa Valley, USA. Modstandere af 100-skalaen påpeger, at et tal ikke siger noget om, hvordan en vin smager. Kilde: vinmonopolet.no Vin gør dig smukkere Vi ser mere attraktive ud efter et par glas vin, konkluderer en britisk undersøgelse. Når vi drikker vin, slapper vi nemlig af i musklerne, pupillerne bliver større, og vores kinder bliver lidt mere røde. Universitetet i Bristol undersøgte for nylig, hvordan alkohol påvirker vores udseende. 40 studerende blev fotograferet, mens de var ædru, dernæst efter at have drukket 2 glas vin og igen efter at have indtaget 4 glas vin. Andre, ædru studerende skulle så se på billederne og kommentere udseendet. Resultaterne viste, at de fleste mente, at de studerende, der havde 2 glas vin i kroppen, var de smukkeste. Efter 4 glas var effekten den modsatte, og man mente, at de studerende blev grimmere. Kilde: Allt om vin TIP! 100 MARTS 2016 • VIN&CO. 9
Download PDF fil