VINSKOLE N SÅDAN VINSKOLEN SMAGER DU PÅ VIN Vinsmagning handler naturligvis først og fremmest om nydelse, men derfor kan nogle få tips sagtens være med til at løfte vinoplevelsen til nye højder ( TEKST: THOMAS ILKJÆR ) D et skal frem for alt være en fornøjelse at drikke vin. Regler og retningslinjer må aldrig komme så meget i fokus, at nydelsen helt glider i baggrunden. Alligevel kan et par staldtips måske være værd at overveje. Ikke fordi udførelsen er vigtigere end vinoplevelsen, men netop fordi den kan løfte og forbedre selvsamme markant. Det er sådan set pointen med alt lige fra gode årgange til råd om temperatur og dekantering. Hvis ikke det på en eller anden måde er med til at forbedre oplevelsen af det, der er i glasset, kan det være lidt lige meget. Således også med vinsmagningens basale elementer. Man kan hævde, at der er forskel på den professionelle seance, hvor det primære formål er en faglig analyse af vinen, og det at drikke vin under private former, hvor formålet først og fremmest er at nyde vinen, men egentlig er det de samme grundprincipper, det handler om. A Er duften egentlig vigtig? Mange er meget mindre fokuserede på vinens duft end dens smag. Det er en skam, for her ligger rigtigt meget af det, vinen har at byde på, gemt. Faktisk kan man sige, at bortset fra de 5 grundsmage sødt, surt, salt, bittert og umami handler næsten alt andet om aromastoffer. Dem er der hundredvis af i vin, og de udgør naturligvis en stor del af den samlede oplevelse. Vi ved jo fra mange andre sammenhænge, at dufte pirrer, glæder og vækker minder, og vin er ingen undtagelse. Aromaerne i vinen består af flygtige forbindelser, der frigives ved kontakten med luften. Derfor er det ikke bare en fjollet gimmick at slynge sit glas et par gange, før man stikker næsen derned. Med meget aromatiske vine kan man eventuelt få lidt duft frem fra et stillestående glas, men ellers er tricket med at slynge det rundt smart, for det øger vinens overflade og afsætter en tynd film af vin på indersiden af glasset, hvorfra aromastofferne hurtigt frigives. Ved at inddrage duften som en naturlig del, når man drikker vin, vil man få udvidet sin vinoplevelse betragteligt. 10 VIN&CO. • MARTS 2015
Download PDF fil